![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/FA-1026-livssamtaler-i-Klinik-for-Dialyse-illustration.png?resize=710%2C328&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Resum\u00e9 N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Livssamtaler, h\u00e6modialyse, kronisk livstruende nyresvigt, palliativ indsats, relationel sygepleje, fundamentals of care, praksisudvikling, sygeplejerskers oplevelser<\/span><\/p>\n Keywords:<\/strong> Life conversations, haemodialysis, chronic life-threatening kidney failure, palliative care, relational nursing, fundamentals of care, practice development, nurses’ experiences.<\/p>\n<\/div>\n Baggrund Sygeplejersker i Klinik for Dialyse p\u00e5 Regionshospitalet i G\u00f8dstrup oplever, at livssamtaler med patienter med kronisk nyresvigt ofte ikke finder sted. Med masterprojektet <\/span>\u201dSygeplejerskers oplevelse af at tale med patienter i dialyse om det at have en livstruende sygdom\u201d<\/span> er det unders\u00f8gt, hvad der kan ligge til grund for, at s\u00e5danne samtaler om sygdommens alvor og livets perspektiver afholdes tilf\u00e6ldigt.<\/span><\/p>\n Med afs\u00e6t i semistrukturerede interviews med en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang har sygeplejersker i Klinik for Dialyse bidraget med deres oplevelser, og det empiriske materiale er analyseret ud fra Kvale & Brinkmanns analysemetode. <\/span>Fundene viser, at flere faktorer spiller ind. Sygeplejerskernes v\u00e6rdier, erfaringer og kultur p\u00e5virker, hvorvidt samtaler finder sted og i hvilken form, ligesom manglende viden og redskaber itales\u00e6ttes. Patienternes parathed til s\u00e5danne samtaler er ogs\u00e5 en bekymring, som interviewpersonerne deler.<\/span><\/p>\n Med en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 palliationsbegrebet i nefrologisk kontekst allerede fra diagnosetidspunktet, kan der opn\u00e5s st\u00f8rre forst\u00e5else for behovet for s\u00e5danne samtaler, og med brug af sanselig sygepleje kan der \u00e5bnes op for disse. Det kan s\u00e5ledes styrke patientens livsmod og medf\u00f8re \u00f8get livskvalitet, samtidig med at sygeplejersken kan lykkes med at udf\u00f8re den sygepleje og behandling, patienten \u00f8nsker.<\/span><\/p>\n Introduktion \u201c<\/span>Jeg har aldrig f\u00e5et at vide, at min nyresygdom er livstruende,\u201d<\/span><\/strong><\/span><\/em> siger han stille, mens dialysemaskinen summer i baggrunden.<\/span><\/p>\n Udsagnet fra dialysepatienten s\u00e6tter ord p\u00e5 en tavshed, der pr\u00e6ger dele af den kliniske praksis. <\/span>Ordene rammer h\u00e5rdt – de afsl\u00f8rer et tomrum og vidner om et frav\u00e6r af samtale, der burde have fundet sted. Det handler om, hvordan vi taler om det liv, der leves, og det liv, der er truet \u2013 uden at tage h\u00e5bet fra nogen. <\/span>N\u00e5r livssamtaler ikke finder sted, risikerer patienterne at fastholde urealistiske forestillinger om deres prognose, og sygeplejen mister muligheden for at tilpasse forl\u00f8bet til det, der faktisk betyder noget for patienten.<\/span><\/p>\n Definition af livssamtale Patienter med kronisk livstruende nyresvigt t\u00e6nkes at kunne profitere af basal palliation, og for at kunne lykkes med det, m\u00e5 begrebet palliation itales\u00e6ttes og diskuteres, da palliation ikke kun handler om \u201dn\u00e5r der ikke er mere at g\u00f8re\u201d (3). Patienter i dialysebehandling kan leve i mange \u00e5r med deres sygdom, og behovet for palliation str\u00e6kker sig som f\u00f8lge heraf over en lang periode, og behovene vil variere, afh\u00e6ngigt af hvor meget patienternes sygdom fluktuerer (4). <\/span>Basal palliation tager afs\u00e6t i patienternes tanker og \u00f8nsker om det at leve med en kronisk livs-truende sygdom, og for at f\u00e5 kendskab hertil, m\u00e5 vi som sundhedsprofessionelle \u00e5bne op for og initiere samtalerne med patienterne om det at v\u00e6re konstateret livstruende syg.(3)<\/span><\/p>\n Et frav\u00e6r af samtaler om det at v\u00e6re livstruende syg vil i v\u00e6rste fald medf\u00f8re en fastholdelse i urealistiske forventninger til fremtiden for patienten, og der kan s\u00e5ledes v\u00e6re en betydelig risiko for ikke at handle i overensstemmelse med, hvad patienten \u00f8nsker (3). <\/span>Sygeplejersker i Klinik for Dialyse st\u00e5r i et sp\u00e6ndingsfelt mellem teknisk behandling, menneskeligt n\u00e6rv\u00e6r og samtaler om det liv, der er truet, hvilket b\u00e5de kr\u00e6ver faglig d\u00f8mmekraft og personligt mod.<\/span><\/p>\n Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let blev derfor:<\/span><\/p>\n Hvordan forst\u00e5r og oplever sygeplejersker i Klinik for Dialyse at tale med patienter i h\u00e6modialyse om det at v\u00e6re konstateret livstruende syg? Metode S\u00f8gningen viste begr\u00e6nset forskning om samtaler med patienter i h\u00e6modialyse, men litteraturen peger entydigt p\u00e5 kommunikationens og relationens centrale betydning i sygeplejen (6, 7, 8, 9). Samlet underst\u00f8tter fundene projektets relevans og peger p\u00e5 behovet for yderligere viden og praksisudvikling.<\/span><\/p>\n Design Dataindsamling Analysemetode Etiske overvejelser Fund If\u00f8lge sygeplejerskerne skyldes dette ikke mangel p\u00e5 vilje, men snarere usikkerhed og frav\u00e6ret af f\u00e6lles retningslinjer, der kan underst\u00f8tte en ensartet praksis:<\/span><\/p>\n “Som sygeplejersker er vi rigtig gode til, at vi tror, vi ved, hvordan de har det, hvad de har behov for. Vi kan godt vurdere\u2026 vi tror vi kender dem, og der kan man sige, der har vi f\u00e5et et wakeup call…”<\/strong> <\/span><\/em><\/span>(IP3).<\/span><\/p>\n Sygeplejerskerne fort\u00e6ller desuden om oplevelserne af at st\u00e5 alene med vurderingen af, hvorn\u00e5r det er relevant at introducere samtaler om livstruende sygdom. <\/span>Analysen peger p\u00e5 et frav\u00e6r af f\u00e6lles praksis: Der eksisterer ingen systematik, ingen f\u00e6lles kultur og ingen organisatoriske retningslinjer, der underst\u00f8tter en tidlig integration af palliative perspektiver i patientforl\u00f8bet. Dette medf\u00f8rer betydelige variationer i praksis mellem sygeplejerskerne, hvilket potentielt kan f\u00e5 v\u00e6sentlige konsekvenser for patienternes mulighed for at modtage rettidig og sammenh\u00e6ngende st\u00f8tte.<\/span><\/p>\n I Klinik for Dialyse m\u00f8der sygeplejerskerne patienter, der ofte gennem \u00e5r lever med en kronisk livstruende sygdom, men uden n\u00f8dvendigvis at forst\u00e5 sygdommens alvor eller prognose. Mange patienter oplever dialysen som en stabiliserende behandling, der \u201dholder dem i live\u201d, og derfor kan det v\u00e6re vanskeligt for dem at forbinde behandlingen med en livstruende sygdom. Denne grundl\u00e6ggende uoverensstemmelse mellem sygdomsforst\u00e5else og faktisk prognose danner rammen for en r\u00e6kke kommunikative og etiske udfordringer i den daglige praksis.<\/span><\/p>\n P\u00e5 tv\u00e6rs af interviewene fremst\u00e5r et tydeligt behov for en struktureret tilgang og en f\u00e6lles ramme, der kan st\u00f8tte sygeplejerskerne i at tage initiativ til samtalerne. Der eftersp\u00f8rges ogs\u00e5 mulige redskaber til hj\u00e6lp til samtalerne. Sygeplejerskerne beskriver, at n\u00e5r samtalerne lykkes, er de med til at skabe klarhed, tryghed og mulighed for at tr\u00e6ffe valg, der stemmer overens med patienternes v\u00e6rdier. Sygeplejerskerne oplever samtidig, at samtalerne giver dem en dybere forst\u00e5else af patienternes livssituation og dermed g\u00f8r det lettere at udf\u00f8re meningsfuld sygepleje.<\/span><\/p>\n “Det er det usagte, som g\u00f8r, at man ikke ved, hvor man har hinanden”<\/span><\/em><\/strong> (IP1).<\/span><\/p>\n Diskussion Den nyligt udgivne kliniske retningslinje; <\/span>Eksistentielle og \u00e5ndelige aspekter i palliativ indsats <\/span><\/em>(15), understreger, at sundhedsprofessionelle har et ansvar for aktivt at identificere og adressere eksistentielle og \u00e5ndelige behov. Retningslinjen fremh\u00e6ver, at patienter med en livstruende sygdom ofte udtrykker deres bekymringer indirekte, og at det kr\u00e6ver faglig opm\u00e6rksomhed og kommunikative kompetencer at opfange og respondere p\u00e5 disse signaler, ligesom projektet ogs\u00e5 indikerer (15).<\/span><\/p>\n \u00d8nsker for Fremtidig Pleje og Behandling Forbedring af praksis For at skabe varig forandring blev Kotters forandringsmodel anvendt, hvor b\u00e5de ledelsesm\u00e6ssig opbakning og involvering af n\u00f8glepersoner og frontl\u00f8bere er afg\u00f8rende (19). <\/span>Kotters forandringsmodel tydeligg\u00f8r, at varige \u00e6ndringer kr\u00e6ver b\u00e5de struktureret planl\u00e6gning og kontinuerlig involvering af personalet. <\/span>F\u00f8rste skridt var at skabe en oplevelse af n\u00f8dvendighed, hvor sygeplejerskerne gennem fundene fra masterprojektet blev pr\u00e6senteret for et tydeligt behov for forandring.<\/span><\/p>\n Dern\u00e6st blev en styregruppe og frontl\u00f8bere udpeget for at danne en st\u00e6rk koalition, der kunne drive processen og fungere som kultur-b\u00e6rere (18). Frontl\u00f8bere kunne dermed v\u00e6re med til at skabe engagement og ejerskab i personalegruppen og bidrage til at forankre livssamtaler i <\/span>Klinik for Dialyse<\/span>. <\/span>Vision og retning blev formuleret i et f\u00e6lles sprog om livssamtaler og konkrete redskaber,<\/span> herunder samtaleskabelonen og en skriftlig invitation til patienter gjorde det muligt at oms\u00e6tte visionen til handling i klinikken. L\u00f8bende undervisning, feedback og synlige sm\u00e5 succeser var afg\u00f8rende for at fastholde motivationen og forankre livssamtalerne som en naturlig del af den basale palliative indsats.<\/span><\/p>\n En planlagt indsats med undervisning og tema-uger har styrket sygeplejerskernes faglige og personlige mod til at indg\u00e5 i livssamtalerne, og med en systematisk indsats lyder tilbagemeldingerne fra sygeplejerskerne, at relationen fremst\u00e5r styrket ligesom kendskabet til patientens \u00f8nsker leder til en mere individuel tilpasset sygepleje. Klinikkens l\u00e6ger er ogs\u00e5 pr\u00e6senteret for udviklingen og implementeringen af livssamtaler, og de anvender i stigende grad samtalernes indhold som et centralt grundlag for deres kliniske vurderinger. <\/span>Livssamtalerne kan give l\u00e6gerne et nuanceret indblik i, hvad der er p\u00e5 spil for patienten og eventuelle p\u00e5r\u00f8rende, og bruges aktivt til at skabe mere pr\u00e6cise behandlingsafstemninger. Det understreger samtalernes tv\u00e6rfaglige v\u00e6rdi og deres potentiale for at styrke b\u00e5de behandlingsplanl\u00e6gningen og det f\u00e6lles patientforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n Konklusion Implikationer for klinisk praksis Projektet har givet et begr\u00e6nset indblik i sygeplejerskernes erfaringer i <\/span>Klink for Dialyse<\/span> G\u00f8dstrup, da det bygger p\u00e5 f\u00e5 interviewpersoner og blot \u00e9n setting. Der findes ingen \u201dgylden standard\u201d for, hvor mange interviewpersoner et forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l fordrer. Mindre kan v\u00e6re mere, idet det giver forskeren mulighed for lettere at realisere projektet frem for at \u201ddrukne i data\u201d (12).<\/span><\/p>\n Resultaternes overf\u00f8rbarhed og generaliserbarhed er derfor muligvis begr\u00e6nset. Dog peger det p\u00e5 tendenser og behov, der kan v\u00e6re et meningsfuldt afs\u00e6t i det videre arbejde med at implementere livssamtaler og s\u00e5ledes styrke den basale palliative indsats for denne patientgruppe. Livssamtalerne kan ogs\u00e5 ses i lyset af <\/span>Fundamentals of Care<\/span>, hvor relationen, den individuelle forst\u00e5else og de organisatoriske rammer tilsammen skaber grundlaget for god sygepleje (19).<\/span><\/p>\n Begrebsrammen understreger, at kvalitet i sygeplejen opst\u00e5r i sp\u00e6ndingsfeltet mellem relation, klinisk kunnen og organisatoriske rammer (19). Livssamtalerne adresserer alle tre dimensioner: De styrker relationen mellem sygeplejerske og patient, de kvalificerer den kliniske vurdering gennem indsigt i patientens v\u00e6rdier og \u00f8nsker, og de skaber en strukturel ramme, der g\u00f8r det muligt at yde individualiseret og sammenh\u00e6ngende pleje. <\/span>P\u00e5 den m\u00e5de bliver livssamtaler ikke blot en palliativ intervention, men en grundl\u00e6ggende sygeplejehandling, der ligger i direkte forl\u00e6ngelse af sygeplejens kerneopgave: at st\u00f8tte patienten som et helt menneske.<\/span><\/p>\n N\u00e5r livssamtaler integreres systematisk i klinisk praksis, skabes et grundlag for mere afstemt, meningsfuld og sammenh\u00e6ngende pleje. Dermed bliver livssamtalen ikke blot et redskab, men et centralt element i en palliativ kultur, der g\u00f8r os bedre i stand til at st\u00f8tte patienterne i det liv, de lever \u2013 og det liv, der er truet.<\/span><\/p>\n<\/div>\n L\u00c6S ogs\u00e5 artiklen: Samtalen om seksuel sundhed hos personer med nyresygdom, deres partnere og tilknyttet sundhedspersonale.<\/em><\/a><\/p>\n Referencer
\nTina Brink Hansen, sygeplejerske, SD i formidling & klinisk uddannelse, MKS, Klinik for Dialyse, Regionshospitalet G\u00f8dstrup. <\/span><\/em>Tina.Brink.Hansen@goedstrup.rm.dk<\/span><\/a><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Baggrund<\/strong>
\n<\/span>Patienter i h\u00e6modialyse lever med en kronisk livstruende sygdom, men samtaler om sygdommens alvor, prognose og livsperspektiver finder ofte ikke sted eller foreg\u00e5r usystematisk. Tidlig palliativ indsats anbefales, men er fortsat sparsomt integreret i nefrologisk praksis.
\n<\/span>Form\u00e5l<\/strong>
\n<\/span>Form\u00e5let med masterprojektet var at unders\u00f8ge, hvordan sygeplejersker i Klinik for Dialyse forst\u00e5r og oplever samtaler med patienter i h\u00e6modialyse om det at v\u00e6re konstateret livstruende syg samt at identificere barrierer og behov knyttet hertil.
\n<\/span>Design og metode<\/strong>
\n<\/span>Projektet er et kvalitativt studie med f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang. Data blev indsamlet gennem semistrukturerede interviews med sygeplejersker i klinikken og analyseret efter Kvale og Brinkmanns analysemetode.
\n<\/span>Resultater
\n<\/strong><\/span>Analysen viser, at livssamtaler ofte afholdes tilf\u00e6ldigt og afh\u00e6nger af den enkelte sygeplejerskes erfaring, v\u00e6rdier og mod. Manglende f\u00e6lles struktur, redskaber og organisatorisk opbakning samt bekymring for at fratage patienten h\u00e5b opleves som v\u00e6sentlige barrierer.
\n<\/span>Konklusion og implikationer<\/strong>
\n<\/span>Masterprojektets fund f\u00f8rte til udvikling og implementering af strukturerede livssamtaler som en systematisk praksis i Klinik for Dialyse. Forandringsprojektet har styrket sygeplejerskernes faglige tryghed, underst\u00f8ttet en palliativ kultur og bidraget til mere individuelt tilpassede og sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/strong><\/h5>\n
\n“I have never been told that my kidney disease is life-threatening”. <\/strong><\/em>Implementation of Life Conversations in the Dialysis Clinic: A Qualitative Study of the Need for Palliative Focus and Structured Conversation Tools<\/strong><\/h6>\n
\n<\/strong>Background<\/strong>
\nPatients in haemodialysis live with a chronic life-threatening illness, but conversations about the severity of the disease, prognosis, and life perspectives often do not take place or occur unsystematically. Early palliative care is recommended but remains sparsely integrated in nephrological practice.
\nAim<\/strong>
\nThe aim of the master’s project was to examine how nurses in the Dialysis Clinic understand and experience conversations with haemodialysis patients about living with a diagnosed life-threatening illness, and to identify related barriers and needs.
\nDesign and Methods<\/strong>
\nThe project is a qualitative study with a phenomenological-hermeneutic approach. Data were collected through semi-structured interviews with nurses at the clinic and analysed using Kvale and Brinkmann’s analytical method.
\nResults<\/strong>
\nThe analysis shows that life conversations often occur randomly and depend on the individual nurse’s experience, values, and courage. Lack of shared structure, tools, and organisational support, as well as concern about depriving the patient of hope, are experienced as significant barriers.
\nConclusion and Implications<\/strong>
\nThe master’s project findings led to the development and implementation of structured life conversations as a systematic practice in the Dialysis Clinic. The change project has strengthened nurses’ professional confidence, supported a palliative culture, and contributed to more individually tailored and coherent patient pathways.<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Artiklen er baseret p\u00e5 et masterprojekt, der unders\u00f8gte sygeplejerskers oplevelser af at tale med patienter i h\u00e6modialyse om det at v\u00e6re konstateret livstruende syg. Patienter med kronisk nyresvigt lever med livstruende sygdom, og de b\u00f8r tilbydes iv\u00e6rks\u00e6ttelse af palliativ behandling kort tid efter diagnosetidspunktet. Det fordrer samtaler initieret af sundhedspersonalet med patienterne \u2013 og deres p\u00e5r\u00f8rende \u2013 om det at have f\u00e5et en kronisk livstruende sygdom, da det ellers kan f\u00e5 konsekvenser for b\u00e5de patient, p\u00e5r\u00f8rende, sundhedspersonale og samfundet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Samtaler med patienter i h\u00e6modialyse om det at v\u00e6re konstateret livstruende syg – en sygeplejefaglig udfordring.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En individuel samtale, evt. med deltagelse af p\u00e5r\u00f8rende, hvor der gives mulighed for uforstyrret at tale om \u00f8nsker og tanker om det at leve med en kronisk livstruende sygdom, s\u00e5 vi sundhedsprofessionelle bedre kan st\u00f8tte og vejlede patienten med at leve s\u00e5 godt som muligt nu og frem til livets afslutning. <\/span>Patienter i h\u00e6modialysebehandling lever med en livstruende sygdom, men samtaler om prognose, fremtid og livets skr\u00f8belighed er ofte frav\u00e6rende. Det sker i en kontekst, hvor antallet af patienter i dialyse stiger, og hvor livskvalitet, patientinddragelse og v\u00e6rdig pleje er centrale sundhedspolitiske m\u00e5l (1, 2).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>
\nDet blev afs\u00e6t for udvikling af livssamtaler og et forbedringsprojekt med udgangspunkt i, hvordan sygeplejersker forst\u00e5r og oplever de samtaler, der allerede foreg\u00e5r – og hvor de oplever usikkerhed, barrierer og behov. <\/span>Indsigterne peger p\u00e5 manglende struktur, f\u00e6lles sprog og faglig ramme, hvilket tydeligg\u00f8r n\u00f8dvendigheden af udvikling og implementering af et mere systematisk samtaleredskab.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Litteraturs\u00f8gning
\n<\/span><\/strong>For at etablere et solidt vidensgrundlag for studiet blev der gennemf\u00f8rt en systematisk litteraturs\u00f8gning i de mest relevante sundhedsvidenskabelige databaser (5). Cinahl blev anvendt som den centrale sygeplejefaglige database, da den rummer international forskning om klinisk praksis, kommunikation og relationelle aspekter. PubMed blev inddraget for at sikre bred d\u00e6kning af medicinsk og tv\u00e6rfaglig forskning, herunder studier om kronisk sygdom, palliativ indsats og nefrologi. Med afs\u00e6t i PICo-modellen blev der identificeret kontrollerede emneord for at sikre en pr\u00e6cis og reproducerbar s\u00f8gestrategi, se <\/span>Tabel 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Tabel-1-PICO.png?resize=639%2C300&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Studiet bygger p\u00e5 en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang, idet f\u00e6nomenologien tilf\u00f8rer det kvalitative metodefelt en helt s\u00e6rlig dimension med dens \u00e6gte og omhyggelige nysgerrighed fra forskerens side og dermed rettes fokus p\u00e5, hvad der m\u00e5tte tr\u00e6de frem. Det fordrer at kunne s\u00e6tte egen forforst\u00e5else i parentes og m\u00f8de det andet menneske med et \u00e5bent sind \u2013 s\u00e5 f\u00e6nomenernes essens tr\u00e6der frem (10). <\/span>Hermeneutikken tilf\u00f8jer en fortolkende tilgang, hvor oplevelserne ikke blot beskrives, men forst\u00e5s i en sammenh\u00e6ng, der b\u00e5de rummer deltagerens perspektiv og forskerens fortolkning. Kombinationen g\u00f8r det muligt f\u00f8rst at lade f\u00e6nomenet tr\u00e6de frem, for derefter at fors\u00f8ge at forst\u00e5 og fortolke og s\u00e5ledes blive klogere p\u00e5 omr\u00e5det og danne en ny forst\u00e5else (11).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Der blev anvendt semistrukturerede interviews for at give plads til s\u00e5vel forudbestemte temaer samt spontanitet i interviewet afstedkommet af den interaktion, der opst\u00e5r mellem forskerens sp\u00f8rgsm\u00e5l og interviewpersonernes svar (12). Interviewguiden er udarbejdet med afs\u00e6t i projektets problemformulering og er tilpasset efter pilotinterview. Udv\u00e6lgelsen af deltagere foregik strategisk for at kunne komme omkring s\u00e5 bredt et udsnit af sygeplejerskerne i Klinik for Dialyse (KFD). Der er valgt ud fra erfaring, alder og kultur (12), se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Tabel-2-1.png?resize=711%2C106&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Interviewmaterialet blev analyseret ud fra en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang, hvor fokus var p\u00e5 at afd\u00e6kke sygeplejerskernes oplevelser med samtaler om det at v\u00e6re kronisk livstruende syg og fortolke de meningslag, der m\u00e5tte tr\u00e6de frem i deres beskrivelser (10). Tilgangen muliggjorde en dybere forst\u00e5else af b\u00e5de erfaringernes umiddelbare fremtr\u00e6den og de underliggende fortolkninger, som former deres praksis (10). <\/span>Analysen fulgte en systematisk proces med meningskondensering, hvor centrale udsagn blev identificeret, fortolket og samlet i temaer. Refleksivitet over egen forforst\u00e5else blev inddraget for at underst\u00f8tte \u00e5benhed over for deltagernes svar. <\/span>Analysen havde til form\u00e5l at afd\u00e6kke m\u00f8nstre og betydninger, der karakteriserer sygeplejerskernes erfaringer med samtaler om livstruende sygdom (12).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De etiske principper i projektet er overholdt ved at f\u00f8lge Kvale & Brinkmanns forst\u00e5else af interviewet som et moralsk projekt, hvor b\u00e5de midler og m\u00e5l skal v\u00e6re etisk forsvarlige (12). Deltagerne modtog skriftlig information og afgav informeret samtykke, herunder oplysninger om frivillighed, retten til at tr\u00e6kke sig og anonymitet. Fortrolighed blev sikret gennem sikker opbevaring, og data blev alene anvendt til projektets form\u00e5l og destrueret efter bed\u00f8mmelse. Da projektet ikke omhandler personf\u00f8lsomme oplysninger, var en anmeldelse til Datatilsynet ikke p\u00e5kr\u00e6vet. Derudover blev der vist etisk omtanke i selve interviewsituationen gennem respektfuld kommunikation og en bevidsthed om forskerens egen forforst\u00e5else som anbefalet af Brinkmann & Tanggaard (10).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Analysen viser, hvordan sygeplejerskerne gennem deres relationelle n\u00e6rhed til patienterne opn\u00e5r en s\u00e6rlig indsigt i patienternes livsverden, herunder deres v\u00e6rdier, h\u00e5b og bekymringer. Relationens kontinuitet fremst\u00e5r som et centralt grundlag for at kunne indlede samtaler om det at leve med en kronisk, livstruende sygdom. Samtidig tr\u00e6der relationen frem som et potentielt dilemma: Sygeplejerskerne oplever en tilbageholdenhed, der udspringer af en frygt for at s\u00e5re patienterne eller fratage dem h\u00e5bet. Denne tilbageholdenhed kan i yderste konsekvens medf\u00f8re, at patienterne overlades til sig selv med uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, bekymringer og mangelfuld viden.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Projektets fund peger p\u00e5, at samtaler om det at leve med en kronisk livstruende sygdom er et omr\u00e5de, der endnu ikke er fuldt forankret i nefrologisk praksis, selvom b\u00e5de national og international litteratur fremh\u00e6ver behovet for tidlig palliativ indsats hos patienter med kronisk livstruende nyresvigt (6, 9, 13). <\/span>Den basale palliative indsats som Sundhedsstyrelsen anbefaler til alle med en livstruende sygdom indeb\u00e6rer netop en systematisk opm\u00e6rksomhed p\u00e5 fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov (14). <\/span>I lyset af dette fremst\u00e5r det tydeligt, at patienter i h\u00e6modialyse \u2013 som ofte lever i \u00e5revis med en progredierende og uhelbredelig sygdom \u2013 b\u00f8r v\u00e6re en oplagt m\u00e5lgruppe for tidlige samtaler om det at have en kronisk livstruende sygdom. Alligevel viser projektet, at s\u00e5danne samtaler enten ikke finder sted eller opst\u00e5r tilf\u00e6ldigt.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Samtalen ACP (Advance Care Planning)<\/span> som nu kaldes FPB (\u00d8nsker for Fremtidig Pleje og Behandling) \u2013 n\u00e6vnes som et muligt redskab til at skabe denne systematik og kontinuitet (16, 17). I Klinik for Dialyse, G\u00f8dstrup, anvendes betegnelsen <\/span>Livssamtaler<\/span>, idet fokus her er bredere end de behandlingsspecifikke beslutninger, der kendetegner ACP\/FPB. Hvor ACP\/FPB prim\u00e6rt retter sig mod fremtidige behandlings\u00f8nsker, omfatter livssamtaler ogs\u00e5 patientens v\u00e6rdier, h\u00e5b, bekymringer og de hverdagslivsm\u00e6ssige konsekvenser, det kan f\u00e5 at leve med en kronisk livstruende sygdom (18). <\/span>Samlet set vidnede fundene om, at en styrket palliativ kultur, organisatorisk opbakning og kompetenceudvikling var n\u00f8dvendige for at integrere livssamtaler som en naturlig del af sygeplejen til patienter i h\u00e6modialysebehandling og dermed forbedre b\u00e5de patientforl\u00f8b og sygeplejerskers arbejdsgl\u00e6de.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Projektets resultater indikerede et behov for forandring og dermed ogs\u00e5 en forbedring af praksis, hvor livssamtaler med patienter i h\u00e6modialysebehandling ikke l\u00e6ngere er et individuelt valg, men en systematiseret SKAL-opgave for alle sygeplejersker minimum x 1 \u00e5rligt og ellers ved behov. Med afs\u00e6t i det allerede validerede redskab ACP samt inspiration fra AAUH, udviklede og afpr\u00f8vede vi i <\/span>Klinik for Dialyse<\/span> vort eget redskab, ligesom vi udf\u00e6rdigede en skriftlig invitation til vore patienter og deres p\u00e5r\u00f8rende (17).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Fundene indikerer, at samtaler om at v\u00e6re konstateret livstruende syg ikke er systematisk forankret i Klinik for Dialyse, G\u00f8dstrup, selvom patienterne med kronisk livstruende sygdom eftersp\u00f8rger st\u00f8tte til at forst\u00e5 sygdommens udvikling og dens betydning for hverdagslivet. Sygeplejerskerne oplever usikkerhed og manglende struktur, hvilket understreger behovet for et samtaleredskab, der kan bidrage til at skabe faglig tryghed og kontinuitet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Implementering af ny praksis kr\u00e6ver tydelig ledelsesopbakning, f\u00e6lles faglig retning og en klar forst\u00e5else af form\u00e5let. Forandringen skal forankres i medarbejdernes erfaringer, og enkle redskaber og strukturer skal g\u00f8re det let at oms\u00e6tte intentioner til handling. Kontinuerlig evaluering skal sikre at praksis justeres og fastholdes.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Indenrigs og Sundhedsministeriet, 2016.<\/span> 8 Nationale m\u00e5l for sundhedsv\u00e6senet<\/a>
\n2.<\/span><\/strong> Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (DNSL). <\/span>Landsd\u00e6kkende database for patienter med kronisk nyresvigt \u00c5rsrapport 2024<\/a>
\n3.<\/span><\/strong> Sundhedsstyrelsens, 2017. <\/span>Anbefalinger for den palliative indsats<\/a>
\n4.<\/span><\/strong> Lazenby, S., Edwards, A., Samuriwo, R., M. A. & Carson-Stevens, A. \u201cEnd-of-life care decisions for hemodialysis patients \u2013 we only tend to have that discussion with them when they start detoriating\u201d, Health Expectations 20, 2017, pp 260-273.<\/span> DOI: <\/span>10.1111\/hex.12454<\/a>
\n5.<\/span><\/strong> Sygeplejersken Fag & Udvikling, 2008. Niels Buus, Ellen Boldrup Tingleff, Camilla Blach Rossen, Hanne Munch Kristiansen. <\/span>Litteraturs\u00f8gning i praksis \u2013 begreber, strategier og modeller<\/a>.
\n<\/span>6.<\/span> <\/strong>Axelsson, L., Benzein, E., Lindberg, J. & Persson, C. (2019 \u201cEnd-of-life and palliative care on maintenance hemodialysis treatment: a focus group study.\u201d BMC Palliative Care 2019, pp 1-107. doi: <\/span>10.1186\/s12904-019-0481-y<\/a>
\n7.<\/span><\/strong> Moran, A. (2018) \u201cFactors Influencing the Introduction of a Process of Advance Care Planning in Outpatient Hemodialysis Facilities\u201d, <\/span>Nephrology Nursing Journal, vol 45, No. 1, pp 43-60<\/a>
\n8.<\/span><\/strong> Chen, J-O. & Lin, C-C. (2021) \u201cExploring the Barriers Faced by Nephrology Nurses in Initiating Patients with Chronic Kidney Disease into Advanced Care Planning Using Focus-Group Interviews\u201d, The Journal of Nursing Research, Vol. 29, December 2021, pp 1-8.<\/span> DOI: <\/span>10.1097\/JNR.0000000000000462<\/a>
\n9.<\/span><\/strong> Haras, M. S. (2013) \u201cA Measure of Nephrology Nurse Perceptions toward Advance Vanning: Validation of the NephRN Perception toward Advance Care Planning Instrument\u201d. <\/span>Nephrol. Nurs J. 2015 Jul-Aug;42(4):349-60; quiz 361.<\/a>
\n10.<\/span><\/strong>