![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Indlaegsbillede-Til-forsvar-for-teoretisk-dannelse-300x300.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Anita Lunde og Jette Westenholz J\u00f8rgensen, Lektorer ved Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College.<\/em>\u00a0anil@via.dk<\/a> eller jejo@via.dk<\/a><\/p>\n P\u00e5 en nylig temadag afholdt af sygeplejerskeuddannelsen i VIA blev der sat fokus p\u00e5 dannelse som et afg\u00f8rende aspekt i forhold til, at studerende udvikler sig til b\u00e5de dygtige og myndige professionsud\u00f8vere. Sygeplejerskeuddannelsens opgave er s\u00e5ledes, if\u00f8lge opl\u00e6gsholder Niels Tange, at bidrage til udviklingen af en dobbeltkompetence, hvor de studerende b\u00e5de dygtigg\u00f8res og myndigg\u00f8res (Tange, 2025).<\/p>\n Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er imidlertid, hvordan dette kan realiseres, og hvad der kendetegner den dygtige og myndige sygeplejerske?<\/p>\n Uddannelse og dannelse i en reformtid Vi varetager som undervisere p\u00e5 en professionsh\u00f8jskole uddannelsen af kommende sygeplejersker med det m\u00e5l, at de kan ud\u00f8ve professionen selvst\u00e6ndigt, reflekteret og ansvarligt i komplekse sammenh\u00e6nge. Med reference til Hans Finks forst\u00e5else af dannelsesbegrebet kan vi uddanne de studerende, hvorimod dannelse er langt mere kompleks; den finder sted i den enkelte, indarbejdes i personligheden og f\u00e5r betydning for den enkeltes fremtidige livsudfoldelse.<\/p>\n Dannelse indeb\u00e6rer en r\u00e6kke idealer s\u00e5som integritet, ansvarlighed, \u00e5benhed og selvst\u00e6ndighed (Fink, 2022). Selvom disse idealer r\u00e6kker ud over selve uddannelsen, er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at underst\u00f8tte dem. Denne opgave kan imidlertid st\u00e5 i kontrast til samfundets behov for arbejdskraft og \u00f8nsket om at effektivisere uddannelserne (Fink, 2022).<\/p>\n For os som undervisere giver de varslede forandringer af sygeplejerskeuddannelsen anledning til bekymring for de studerendes muligheder for dannelse. Evnen til at forst\u00e5 den anden, til etisk d\u00f8mmekraft og til kritisk refleksion kan ikke reduceres til en f\u00e6rdighed, som alene kan tr\u00e6nes i et scenarie. Det kr\u00e6ver teoretiske perspektiver at t\u00e6nke med, og det kr\u00e6ver tid og en omfattende forst\u00e5else af, hvad sygeplejen skal bidrage med. Igen med afs\u00e6t i Hans Finks udsagn:<\/p>\n \u201ds\u00e5 bliver man ikke til en bager, bare fordi man kan bage\u201d<\/em><\/p>\n \u2013 tilsvarende kr\u00e6ver det ogs\u00e5, at sygeplejersker kan mere end at ud\u00f8ve sygepleje; de skal netop dannes til at have en dyb forst\u00e5else af, hvad sygepleje er.<\/p>\n Vi er selv uddannet i en tid, hvor der blev k\u00e6mpet intensivt for sygeplejens selvst\u00e6ndigg\u00f8relse \u2013 for retten til at bedrive selvst\u00e6ndig forskning og for at etablere et eget fagligt teorigrundlag. Dengang blev der talt om \u201cgrundlagsproblemer\u201d i sygeplejen og om, hvad der kendetegner professionel d\u00f8mmekraft, autonomi og autoritet. I lyset af den kommende reform af uddannelsen og den nye bekendtg\u00f8relse aktualiseres disse grundlagsproblemer. Det giver anledning til igen at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvem definerer vores fag?<\/em><\/p>\n Vi ser i opl\u00e6gget til den kommende bekendtg\u00f8relse en tendens til, at mere praksisn\u00e6r undervisning og f\u00e6rre teorier v\u00e6gtl\u00e6gges, hvorved fagets \u201cyderside\u201d og aftagernes krav kan blive styrende. Det indeb\u00e6rer en risiko for, at synlige parametre som effektivitet og produktivitet kommer til at definere uddannelsen her og nu \u2013 l\u00f8srevet fra fagets konstituerende forst\u00e5elser. Til fagets inderside h\u00f8rer de mindre synlige, men grundl\u00e6ggende antagelser om mennesket, sygepleje, sundhed og sygdom.<\/p>\n Professionel sygepleje er en helhed, der udspringer af samspillet mellem yderside og inderside. Derfor er der i disse \u00e5r et udtalt behov for, at vi som undervisere og uddannelsesinstitution fastholder et fokus p\u00e5 fagets inderside. Med afs\u00e6t i Tanges opl\u00e6g om den dobbelte kompetence kan den dygtige sygeplejerske umiddelbart leve op til samfundets krav om effektiv professionsud\u00f8velse, mens den myndige sygeplejerske handler refleksivt p\u00e5 baggrund af teoretisk indsigt og v\u00e6rdim\u00e6ssig dannelse.<\/p>\n Hvis vores fag vil bevare sin position som en selvst\u00e6ndig profession, m\u00e5 sygeplejersker mestre denne dobbelte kompetence. En profession, der ikke l\u00e6ngere er optaget af sin inderside og dr\u00f8fter og udvikler den i samspil med det omgivne samfund, risikerer at miste sit mandat og blive reduceret til en hj\u00e6lpedisciplin.<\/p>\n Ydermere har behovet for tv\u00e6rprofessionelt samarbejde aldrig v\u00e6ret st\u00f8rre. Hver profession m\u00e5 med en h\u00f8j grad af monofaglighed bidrage til de patientforl\u00f8b, der kan betragtes som sundhedsv\u00e6senets f\u00e6lles sag. Det er en foruds\u00e6tning for det tv\u00e6rprofessionelle samarbejde, at sygeplejen bidrager med sit s\u00e6regne og aktuelle vidensgrundlag \u2013 hvilket ogs\u00e5 m\u00e5 udg\u00f8re det teoretiske fundament for dannelse af sygeplejersker.<\/p>\n I \u201dSignaturer for professionsuddannelser vi er stolte af\u201d<\/em> skriver VIA, at professioners kundskabsbase er kompleks, sammensat og udg\u00f8r fundamentet for professionelle m\u00f8der (Greve, Iskov og Jensen, 2023). De studerende skal uddannes til at oms\u00e6tte de mangfoldige vidensformer i praktiske synteser. Men hvad betyder dette og hvilke implikationer f\u00e5r det, n\u00e5r professionen er sygeplejerske, og sagen er patienterne og borgernes sundhedsudfordringer?<\/p>\n Som undervisere giver det stof til eftertanke, n\u00e5r vi ser, hvad der i disse \u00e5r tr\u00e6kker de studerendes opm\u00e6rksomhed, hvor de abonnerer p\u00e5 fort\u00e6llinger om et eksamensfokus med en naturvidenskabelig og behandlingsassisterende v\u00e6gtning og frav\u00e6lger undervisning i eksempelvis sygepleje, etik og compassion-tr\u00e6ning. Her ser vi, hvordan en ubalance imellem fagets inderside og yderside kan give sig til kende i de studerendes forst\u00e5elser, valg og fravalg. Herved udfordres netop den synteseskabende kompetence, som professionsuddannelsen sigter mod at udvikle, hvor klinisk d\u00f8mmekraft, etisk refleksion og relationelle evner er afg\u00f8rende for en professionel sygeplejepraksis.<\/p>\n Merry Scheel har med teorien om interaktionel sygeplejepraksis<\/em> (Scheel, 2013) beskrevet, hvordan sygepleje altid befinder sig i sk\u00e6ringspunktet mellem de tre videnskabelige perspektiver; natur-, human- og samfundsvidenskab. Sygeplejevidenskab er ikke kontekstuafh\u00e6ngig viden; tv\u00e6rtimod skal sygeplejestuderende l\u00e6re at oms\u00e6tte forskellige vidensformer til konkrete pleje- og omsorgshandlinger rettet mod den specifikke patient, de m\u00f8der. Netop denne mangfoldighed er sygeplejeprofessionens grundvilk\u00e5r. Dannelsen af kommende sygeplejersker indeb\u00e6rer derfor udvikling af refleksiv handlekompetence i patientsituationer, forankret i indsigt og forst\u00e5else af sygepleje som en kontekstafh\u00e6ngig vidensform.<\/p>\n \u00a0<\/strong>Forsvar for teoretisk dannelse af de kommende sygeplejersker I uddannelsen af fremtidens sygeplejersker m\u00e5 vi derfor skabe l\u00e6ringsrum, hvor samspillet mellem forskellige videns- og kundskabsformer ikke blot er til stede, men bliver konstituerende og motiverende for de studerendes l\u00e6ring.<\/span><\/p>\n Referencer Fink, H. (2022). Om dannelse, uddannelse og profession.\u00a0Tidsskrift for Professionsstudier<\/em>,\u00a018<\/em>(34), 6\u201313. https:\/\/doi.org\/10.7146\/tfp.v18i35.134049<\/a><\/p>\n
\n<\/em><\/strong>Dannelsesaspektet aktualiseres yderligere af den kommende bekendtg\u00f8relse for sygeplejerskeuddannelsen. Her st\u00e5r vi over for en forkortelse af den teoretiske del af uddannelsen, en mulig reduktion af bachelorperioden samt \u00f8gede krav om fleksible forl\u00f8b p\u00e5 tv\u00e6rs af sundhedsuddannelserne. Samtidig l\u00e6gges der op til mere professionsrettet, simulationsbaseret og praksisn\u00e6r undervisning. Der skal desuden \u201dluges ud\u201d i \u00e6ldre teorier, og i h\u00f8jere grad sikres, at de studerende er rustet til hurtigt at indg\u00e5 i den kliniske hverdag og dermed forebygge det s\u00e5kaldte praksischok. Endelig indeb\u00e6rer trepartsaftalerne fra 2023, at de studerende i klinik p\u00e5 6. semester bliver l\u00f8nnet og delvist indg\u00e5r i normeringen.<\/p>\n
\n<\/strong>Vores svar p\u00e5 det indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der kendetegner dygtige og myndige sygeplejersker, rummer s\u00e5ledes b\u00e5de et opr\u00e5b og et forsvar for sygeplejerskers teoretiske dannelse. Som undervisere p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen m\u00e5 vi fastholde blikket p\u00e5 sk\u00e6ringspunktet mellem de tre videnskabelige perspektiver \u2013 et blik, der risikerer at sl\u00f8res, hvis bestemte vidensformer gives forrang i kommende reformer. Samtidig m\u00e5 uddannelsen og professionen udvikles i et dynamisk samspil mellem sygeplejefagets inderside og yderside. I dette samspil er det vores opgave som undervisere vedholdende at fremh\u00e6ve og aktualisere den teoretiske kundskabsbase. <\/span><\/p>\n
\n<\/strong>Tange, N. B.\u00a0(2025).\u00a0To relationer i en: En p\u00e6dagogisk udl\u00e6gning af relationen mellem l\u00e6rer og elev. I L. Lottrup, T. N\u00f8rregaard Rasmussen, & A. S\u00f8ndberg (red.),\u00a0P\u00e6dagogik og didaktik: Grundtemaer\u00a0<\/em>(s. 224-238). KvaN.<\/p>\n