{"id":23999,"date":"2026-04-23T18:20:29","date_gmt":"2026-04-23T16:20:29","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=23999"},"modified":"2026-04-23T18:20:29","modified_gmt":"2026-04-23T16:20:29","slug":"det-neurodivergente-menneske","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/04\/23\/det-neurodivergente-menneske\/","title":{"rendered":"Det neurodivergente menneske"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Det neurodivergente menneske
\nPernille Darling
\nDansk Psykologisk Forlag, 2025
\n164 sider, 279 kr.<\/p>\n

Af Kasper Jessen, ph.d., speciall\u00e6ge i b\u00f8rne og ungdomspsykiatri, Klinik for Psykiatri, \u00c5rhus N<\/em><\/p>\n

Det f\u00f8ltes som at finde en gammel opbevaringskasse. En af dem, der st\u00e5r bagerst \u2013 st\u00f8vet og som umiddelbart ligner alle de andre. Men da jeg \u00e5bnede den, l\u00e5 der noget andet: gamle artefakter. \u00c9n efter \u00e9n trak jeg tanker, f\u00f8lelser og v\u00e6rdier frem. Noget jeg engang bar med mig, men som med tiden var blevet sl\u00f8ret af effektivisering, hurtige forst\u00e5elser og simplificeringer. I m\u00f8det med Det neurodivergente menneske<\/em> fandt jeg noget af det frem igen \u2013 noget af det, der i sin tid fik mig til at v\u00e6lge et arbejde i psykiatrien.<\/p>\n

Bogen giver en grundl\u00e6ggende forst\u00e5else af det neurodivergente menneske. I bogen bliver vi pr\u00e6senteret for forskellige teorier og begreber, s\u00e5som theory of mind<\/em> og central koh\u00e6rens<\/em> samt emner som k\u00f8n, maskering<\/em> og udbredte myter<\/em> \u2013 blot for at n\u00e6vne nogle. Selvom emnerne ikke bliver gennemg\u00e5et i detaljer, s\u00e5 f\u00e5r vi her en indsigt i kompleksiteten i arbejdet med b\u00f8rn, unge og familier. Samtidig bliver vi ogs\u00e5 mindet om, at vi ser gennem et filter af egne erfaringer og at vores vurderinger bygger p\u00e5 \u00f8jebliksbilleder.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver indsigt for at kunne stille de relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l som: \u201cHar du sv\u00e6rt ved det sociale?\u201d<\/em> er et, jeg selv kan finde p\u00e5 at stille. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let mister sin betydning uden forst\u00e5else for, hvad der ligger bag \u2013 og for kompleksiteten i svaret. Sociale vanskeligheder kan have mange \u00e5rsager: handler det om udfordringer med at afkode sociale signaler eller om opm\u00e6rksomhedsm\u00e6ssige vanskeligheder?<\/p>\n

Samtidig er det en vigtig pointe, at vi b\u00f8r have fokus p\u00e5, at det i h\u00f8j grad er omgivelserne og rammerne, der afg\u00f8r, hvorn\u00e5r noget bliver funktionsh\u00e6mmende. Dette er et yderst aktuelt fokus \u2013 ikke mindst fordi nedsat funktionsniveau er afg\u00f8rende for en psykiatrisk diagnose. Men hvem afg\u00f8r det egentlig, og p\u00e5 hvilket grundlag?<\/p>\n

Det leder op til et centralt tema: at \u201cman skal h\u00f8re til for at kunne udvikle sig.\u201d<\/em> Her udfoldes betydningen af tryghed og tilknytning \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r enten barnet, for\u00e6lderen eller begge har autisme. Samtidig vendes blikket mod det neurotypiske samfund, som det neurodivergente menneske skal finde vej i. Er det egentlig s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at nogle bliver overbelastet?<\/p>\n

Samlet set bidrager Det neurodivergente menneske<\/em> med en nuanceret indsigt i neurodivergens, diagnoser og relationer \u2013 i en samfundsm\u00e6ssig og kontekstuel ramme. Bogen balancerer mellem personlige beretninger og kliniske eksempler, hvilket skaber n\u00e6rv\u00e6r uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med de faglige pointer.<\/p>\n

Som l\u00e6ser opleves bogen ogs\u00e5 som en p\u00e5mindelse om, at vi skal fastholde en nysgerrighed, have respekt for kompleksiteten og have det relationelle blik samt at \u00e6gte forst\u00e5else tager tid. Et af de perspektiver, der bliver h\u00e6ngende hos mig, er en passage om, hvad der ville ske, hvis vi i h\u00f8jere grad kunne acceptere og respektere forskelle mellem mennesker \u2013 uden f\u00f8rst at skulle forst\u00e5 dem fuldt ud. At m\u00f8de adf\u00e6rd som et \u201cfremmed sprog\u201d, der kalder p\u00e5 nysgerrighed frem for vurdering.<\/p>\n

Bogen giver dog ikke \u00e9t entydigt budskab eller perspektiv, men inviterer is\u00e6r til refleksion over egen praksis. Hvad man tager med, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af, hvilke briller man l\u00e6ser den med.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det neurodivergente menneske Pernille Darling Dansk Psykologisk Forlag, 2025 164 sider, 279 kr. Af Kasper Jessen, ph.d., speciall\u00e6ge i b\u00f8rne […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24000,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-23999","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boganmeldelser"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Det-neurodivergente-menneske.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23999","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23999"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23999\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24002,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23999\/revisions\/24002"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24000"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23999"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23999"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23999"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}