\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Introduktion
\n<\/span><\/strong>Klinisk lederskab er en central kompetence i sygeplejepraksis, hvor utilstr\u00e6kkelige kompetencer kan p\u00e5virke kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed og understreger behovet for m\u00e5lrettet kompetenceudvikling.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At unders\u00f8ge, hvordan et struktureret kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab p\u00e5virker sygeplejerskers oplevede ledelsesrolle, ledelseskompetencer og evne til at oms\u00e6tte viden til handling i klinisk praksis.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Sygeplejersker deltog i et seksm\u00e5neders forl\u00f8b med seks moduler best\u00e5ende af teoretisk undervisning, refleksion og praksisn\u00e6re \u00f8velser. Udbyttet blev evalueret med f\u00f8r- og efterm\u00e5linger via elektronisk, selvrapporteret sp\u00f8rgeskema og et fokusgruppeinterview, som blev analyseret tematisk.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>22 sygeplejersker gennemf\u00f8rte forl\u00f8bet. Der s\u00e5s forbedringer i oplevet ledelsesrolle, ansvarstagen, prioritering og self-efficacy, og fokusgruppeinterviewet pegede p\u00e5 styrket faglig identitet, lederskab uden formel titel, tydeligere kommunikation og \u00f8get personlig indsigt.<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Et struktureret kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab kan styrke sygeplejerskers ledelsesrolle, beslutningstagning og kliniske handlekraft og udg\u00f8r et praksisn\u00e6rt redskab til udvikling af klinisk lederskab.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord: <\/span><\/strong>klinisk lederskab, lederskab, ledelsesstil, kompetenceudvikling, sygepleje.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/strong><\/p>\nDevelopment of Clinical Leadership Among Experienced Nurses: Experiences from a Structured Competency Development Programme<\/strong><\/span><\/h4>\n
\nIntroduction<\/strong>
\nClinical leadership is a core competence in nursing practice. Insufficient competencies may affect quality, continuity, and patient safety, highlighting the need for targeted competency development.
\nAim<\/strong>
\nTo investigate how a structured clinical leadership development programme influences nurses\u2019 perceived leadership role, leadership competencies, and ability to translate knowledge into action in clinical practice.
\nMethod<\/strong>
\nNurses participated in a six-month programme consisting of six modules, including theoretical teaching, reflection, and practice-based exercises. Outcomes were evaluated using pre- and post-intervention electronic self-reported questionnaires and a focus group interview, which was analysed thematically.
\nResults<\/strong>
\nTwenty-two nurses completed the programme. Improvements were observed in perceived leadership role, accountability, prioritisation, and self-efficacy. The focus group interviews indicated strengthened professional identity, leadership without formal authority, clearer communication, and increased self-awareness.
\nConclusion<\/strong>
\nA structured clinical leadership development programme can strengthen nurses\u2019 leadership roles, decision-making, and clinical agency, and serve as a practice-oriented tool for developing clinical leadership.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Clinical leadership, leadership, leadership style, competency development, nursing<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Klinisk lederskab kan forst\u00e5s som sygeplejerskers evne til at lede klinisk praksis gennem ansvarstagning, prioritering, koordinering, samarbejde og tydelig kommunikation samt ved at udvise handlekraft og synlig ledelse i patientn\u00e6re situationer (1,2). Klinisk lederskab er afg\u00f8rende for at sikre h\u00f8j kvalitet i plejen, \u00f8get patientsikkerhed og velfungerende samarbejde (3). P\u00e5 trods af dette oplever mange sygeplejersker udfordringer med at ud\u00f8ve klinisk lederskab i praksis. (1,2). Mangelfuldt klinisk lederskab kan have negative konsekvenser for patientforl\u00f8b, herunder patientsikkerhed, kontinuitet i plejen og behandlingskvalitet (4), og kan samtidig p\u00e5virke arbejdsmilj\u00f8 og ressourceudnyttelse i sundhedsv\u00e6senet (5). Problematikkerne<\/span> understreger behovet for m\u00e5lrettet udvikling af kompetencer i klinisk lederskab.<\/span><\/p>\nUdviklingen i sundhedsv\u00e6senet med \u00f8gede krav til effektivitet og kvalitet (6) samt en voksende \u00e6ldrebefolkning med komplekse sygdomsforl\u00f8b (6,7) \u00f8ger kompleksiteten i den kliniske sygepleje. Stigende arbejdspres og en personalegruppe med forskelligt erfaringsniveau (8) stiller samtidig<\/span> sk\u00e6rpede krav til sygeplejerskers evne til at lede kliniske processer og sikre sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b (9).<\/span><\/p>\nFor at h\u00e5ndtere denne kompleksitet kan ledelse i sygeplejen anskues p\u00e5 flere niveauer \u2013 klinisk, faglig og strategisk \u2013 hvor hvert niveau rummer s\u00e6rlige funktioner og bidrag til kvalitet og udvikling af tiltag til patienterne. Klinisk ledelse knytter sig til den direkte patientn\u00e6re praksis, faglig ledelse omhandler udvikling og fastholdelse af sygeplejens faglige standarder, mens strategisk ledelse relaterer sig til organisatoriske og overordnede beslutningsprocesser (10).<\/span><\/p>\nKlinisk lederskab indeb\u00e6rer at fremme en kultur, hvor faglig kvalitet, udvikling samt b\u00e5de selvst\u00e6ndig og f\u00e6lles beslutningstagning prioriteres. Det inkluderer ansvar og opgaver,<\/span> samarbejde og kommunikation samt handlekraft og synlig ledelse i praksis (1,2). Forskning viser, at st\u00e6rkt klinisk lederskab er forbundet med forbedrede patientresultater, \u00f8get medarbejder-tilfredshed og reduceret sygefrav\u00e6r blandt sygeplejersker (11,12). <\/span>Et dansk studie har vist, at m\u00e5lrettede udviklingsforl\u00f8b med kombination af teoretisk undervisning, refleksion og coaching kan styrke sygeplejerskers kommunikation, samarbejde og selvtillid (13).<\/span><\/p>\nP\u00e5 en medicinsk afdeling er der siden 2019 gennemf\u00f8rt flere strukturerede kompetenceudviklingsforl\u00f8b med fokus p\u00e5 ledelsesudvikling for forskellige grupper af sygeplejersker. Forl\u00f8bene fulgte samme struktur og metode, men blev tilpasset afh\u00e6ngigt af deltagergruppen, s\u00e5 chefsygeplejersker og oversygeplejersker deltog i forl\u00f8b med v\u00e6gt p\u00e5 generelle ledelseskompetencer, mens udviklingssygeplejersker og specialeansvarlige sygeplejersker deltog i m\u00e5lrettede forl\u00f8b med fokus p\u00e5 faglig ledelse. Forl\u00f8bene blev systematisk evalueret via sp\u00f8rgeskemaer, og resultaterne indikerer, at deltagerne oplevede forl\u00f8bene som relevante for deres ledelsesroller, styrkede deres faglige ansvar og udviklede et f\u00e6lles sprog for ledelse i praksis. Selvom forl\u00f8bene ikke direkte adresserede klinisk lederskab, giver erfaringerne et v\u00e6rdifuldt fundament for at unders\u00f8ge, hvordan struktureret kompetenceudvikling kan underst\u00f8tte erfarne sygeplejerskers kliniske lederskab og oms\u00e6tningen af ledelseskompetencer i den daglige kliniske praksis.<\/span><\/p>\nSygehus Lilleb\u00e6lts vision og v\u00e6rdier
\n<\/span><\/strong>Hospitalets vision er<\/span> Patienten f\u00f8rst<\/span><\/em> og v\u00e6rdierne: <\/span>Resultater, Ordentlighed, Samarbejde<\/em> og Excellence<\/strong><\/span> som danner ramme for b\u00e5de organisatoriske beslutninger og den daglige kliniske praksis. For sygeplejersker i kliniske teams fungerer visionen og v\u00e6rdierne som rettesnor for, hvordan de kan ud\u00f8ve klinisk lederskab, tage ansvar samt prioritere og koordinere i komplekse patientforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nUnder v\u00e6rdien Excellence oms\u00e6ttes principperne i praksis gennem T\u00e6nkehorisonten for Excellent Sygepleje, som angiver pejlem\u00e6rker for kernebegreberne velv\u00e6re, relation, personcentrering, faglighed, etik, n\u00e6rv\u00e6r og tillid (14). Pejlem\u00e6rkerne viser konkret, hvordan sygeplejersker kan handle: de underst\u00f8tter refleksion over egne beslutninger, ansvarlighed i koordinering og prioritering af opgaver samt handlekraft i patientn\u00e6re situationer.<\/span><\/p>\nP\u00e5 den m\u00e5de binder vision og v\u00e6rdier sig direkte til udvikling af klinisk lederskab og styrker de kompetencer, sygeplejersker har brug for til at h\u00e5ndtere ansvar, prioritere, koordinere og samarbejde i praksis. P\u00e5 baggrund af de identificerede udfordringer og tidligere erfaringer havde studiet til form\u00e5l at unders\u00f8ge et struktureret kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab for sygeplejersker ud fra f\u00f8lgende parametre:<\/span><\/p>\n\n- Oplevelse af egne kliniske ledelseskompetencer<\/span><\/li>\n
- Evne til at oms\u00e6tte l\u00e6ring fra forl\u00f8bet til konkret handling i den daglige kliniske praksis.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Metode
\n<\/span><\/strong>Studiet har unders\u00f8gt og evalueret et kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab for sygeplejersker gennem en kombination af kvantitative f\u00f8r- og efter-m\u00e5linger (15) samt kvalitative data fra et fokusgruppeinterview (16,17). Designet muligg\u00f8r b\u00e5de en systematisk vurdering af \u00e6ndringer i sygeplejerskernes selvvurderede ledelseskompetencer og en dybdeg\u00e5ende udforskning af deres oplevelser, l\u00e6ringsprocesser og anvendelse af l\u00e6ring i praksis.<\/span><\/p>\nDeltagere
\n<\/span><\/strong>Studiet blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 \u00e9n medicinsk afdeling i Danmark, som omfattede sygeplejersker fra flere forskellige afsnit, herunder akutafsnit, skadestue, medicinsk sengeafsnit og h\u00e6matologisk sengeafsnit.<\/span> Det gav mulighed for at unders\u00f8ge kompetenceudvikling p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige organisatoriske og kliniske kontekster. Hvert forl\u00f8b inkluderede 3\u20135 sygeplejersker for at sikre mulighed for aktiv deltagelse, dialog og \u00e5ben refleksion i mindre grupper (18). Deltagerne blev udpeget af de respektive oversygeplejersker p\u00e5 baggrund af en pragmatisk vurdering af deres kliniske erfaring, faglige d\u00f8mmekraft og evne til at fungere som faglige rollemodeller og kliniske ledere i det daglige arbejde.<\/span><\/p>\nIntervention: Kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab
\n<\/span><\/strong>Interventionen bestod af et seksm\u00e5neders kompetenceudviklingsforl\u00f8b opdelt i 6 moduler af to timers varighed (se <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Tabel-1.png?resize=713%2C621&quality=80&ssl=1\")
\nForl\u00f8bet blev gennemf\u00f8rt i et trygt l\u00e6ringsrum med etiske spilleregler, herunder tavshedspligt og gensidig respekt, for at fremme \u00e5ben dialog og refleksion. Rammerne underst\u00f8ttede, at sygeplejersker kunne dele erfaringer, udfordringer og refleksioner uden risiko for negative konsekvenser, hvilket var centralt for udvikling af kliniske ledelseskompetencer (18,19). Forl\u00f8bet kombinerede teoretisk undervisning, refleksion og praksisn\u00e6re \u00f8velser og havde til form\u00e5l gradvist at opbygge sygeplejerskernes kliniske ledelseskompetencer. Forl\u00f8bet blev planlagt og faciliteret af f\u00f8rsteforfatteren (JCF), klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. og ph.d.-studerende. <\/span>JCF har desuden dokumenteret erfaring inden for organisatorisk udvikling og facilitering af kompetenceudviklingsforl\u00f8b samt en mini-MBA i psykologi, hvilket sikrede, at interventionen blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 et fagligt solidt grundlag.<\/span><\/p>\nHvert modul indebar forberedelse, hvor deltagerne arbejdede med refleksionssp\u00f8rgsm\u00e5l relateret til modulets tema. Forl\u00f8bet indledtes med introduktion til klinisk lederskab og refleksion over eget ledelsesgrundlag (20), efterfulgt af arbejde med DiSC-personlighedsprofiler (se <\/span>Boks 1<\/span><\/strong>) (21) og mental robusthed (22,23), herunder styrkeprofiler (24,25). <\/span>DiSC-profilerne blev anvendt for at \u00f8ge selvindsigt og forst\u00e5else af egne styrker og udviklingsomr\u00e5der og som grundlag for refleksion, dialog og udvikling af individuelle handleplaner. Dette hjalp deltagerne med at oms\u00e6tte teoretisk viden til praksisn\u00e6re handlinger i klinisk ledelse og styrkede samarbejde og kommunikation i teamet.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Boks-1.png?resize=721%2C350&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Afslutningsvis fokuserede forl\u00f8bet p\u00e5 adf\u00e6rd (29), assertiv kommunikation og opsamling med henblik p\u00e5 oms\u00e6tning af det teoretiske og refleksive fundament til konkret praksis. Efter hvert modul udarbejdede deltagerne en individuel handleplan med konkrete m\u00e5l, handlinger og tidsrammer for implementering i klinisk praksis. Handleplanerne underst\u00f8ttede refleksion, ansvarlighed og operationalisering af l\u00e6ring (26). Efter afslutning af forl\u00f8bet blev der gennemf\u00f8rt en f\u00e6lles opsamling med fokus p\u00e5 erfaringer og fremadrettet anvendelse af de opn\u00e5ede kompetencer.<\/span><\/p>\nDataindsamling
\n<\/span><\/strong>Effekten af kompetenceudviklingsforl\u00f8bet blev evalueret ved hj\u00e6lp af en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse med f\u00f8r- og efterm\u00e5linger samt et fokusgruppeinterview.<\/span><\/p>\nDatagrundlag 1: F\u00f8r-og-efter-m\u00e5ling
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskernes oplevelser af egne ledelseskompetencer blev vurderet via et elektronisk selvrapporteret sp\u00f8rgeskema f\u00f8r og efter forl\u00f8bet. Sp\u00f8rgeskemaet blev udsendt elektronisk ca. fire uger f\u00f8r opstart af kompetenceudviklingsforl\u00f8bet (f\u00f8rm\u00e5ling) og igen ca. fire uger efter afslutning af forl\u00f8bet (efterm\u00e5ling). Sp\u00f8rge-skemaet bestod dels af validerede sp\u00f8rgsm\u00e5l fra Medarbejder-Tilfredsheds-Unders\u00f8gelsen (MTU) (27), og dels af sp\u00f8rgsm\u00e5l inspireret af self-efficacy-skalaer, der vurderer individets opfattelse af egen evne til at h\u00e5ndtere og gennemf\u00f8re specifikke opgaver (28,29).<\/span><\/p>\nSp\u00f8rgeskemaet omfattede to hovedomr\u00e5der:<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Generelle ledelses- og arbejdsm\u00e6ssige forhold, herunder forst\u00e5else af ansvar og opgaver, samarbejde med kollegaer, oplevet meningsfuldhed i opgaver, trivsel i forhold til arbejdsm\u00e6ngde, oplevede faglige kompetencer, indflydelse p\u00e5 egne opgaver, evne til at prioritere opgaver samt forst\u00e5elsen af sygeplejeledelsens betydning og egen parathed til ledelse.<\/span><\/li>\n
- Self-efficacy i relation til ledelses- og koordineringsopgaver, herunder evnen til at prioritere og koordinere opgaver, kommunikere tydeligt til kollegaer, give konstruktiv faglig feedback, tage initiativ til at l\u00f8se faglige uenigheder, bevare ro og overblik under pres, tr\u00e6ffe faglige beslutninger, fungere som rollemodel og h\u00e5ndtere uventede udfordringer. Derudover blev deltagernes oplevede ledelsesm\u00e6ssige rolle og vurderingen af ledelsens betydning m\u00e5lt p\u00e5 separate skalaer.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Sp\u00f8rgeskemaet blev pilotafpr\u00f8vet gennem mini-interviews med to sygeplejersker for at sikre forst\u00e5elighed og indholdsvaliditet, hvorefter mindre justeringer blev foretaget, s\u00e5ledes at sp\u00f8rgsm\u00e5lene blev tilpasset til den aktuelle kontekst. <\/span>Besvarelserne blev registreret p\u00e5 Likert-skalaer og konverteret til numeriske v\u00e6rdier for statistisk analyse. MTU-sp\u00f8rgsm\u00e5lene blev kodet fra 1 (“Meget uenig”) til 7 (“Meget enig”), mens self-efficacy-sp\u00f8rgsm\u00e5lene blev kodet fra 1 (“Slet ikke sikker”) til 5 (“Meget sikker”). Kodningen sikrede, at deltageres selvevalueringer blev analyseret kvantitativt, samtidig med at svarenes betydning forbliver tydelig.<\/span><\/p>\nDataanalyse 1
\n<\/span><\/strong>F\u00f8r- og efterm\u00e5linger blev analyseret i statistikprogrammet SPSS. Datafordelingerne blev vurderet ved hj\u00e6lp af QQ-plots, og da resultaterne var normalfordelte, pr\u00e6senteres de som gennemsnit \u00b1 standardafvigelse (SD). \u00c6ndringer i sygeplejerskernes selvvurderede ledelseskompetencer blev unders\u00f8gt med parrede t-tests, og resultaterne rapporteres som observerede forskelle mellem f\u00f8r- og efterm\u00e5ling.<\/span><\/p>\nDatagrundlag 2: Fokusgruppeinterview
\n<\/span><\/strong>Et fokusgruppeinterview blev gennemf\u00f8rt ca. tre m\u00e5neder efter afsluttet forl\u00f8b i et uforstyrret lokale p\u00e5 hospitalet for at supplere og nuancere sp\u00f8rgeskemadata. Tidsintervallet gav sygeplejerskerne mulighed for at afpr\u00f8ve og integrere de tilegnede kompetencer i klinisk praksis. Interviewet belyste sygeplejerskernes oplevelse af forl\u00f8bet, opfattelse af opn\u00e5ede kompetencer og anvendelse af l\u00e6ring i praksis som kliniske ledere, herunder i relation til koordinering, faglig sparring og kvalitetsudvikling.<\/span><\/p>\nDer blev udarbejdet en semistruktureret interviewguide baseret p\u00e5 forl\u00f8bets temaer og l\u00e6ringsm\u00e5l (se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong>). Guiden blev pilotafpr\u00f8vet med to sygeplejersker for at sikre forst\u00e5elighed og relevans. Guiden bestod af \u00e5bne og opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l for at fremme refleksion og dybde, uden at lede deltagerne. Interviewet blev lydoptaget og transskriberet ordret for at sikre trov\u00e6rdighed og datan\u00e6r gengivelse (17). Transskriptionerne blev ikke returneret til sygeplejerskerne til kommentarer. F\u00f8rsteforfatter (JCF) med erfaring i kvalitative interviews, faciliterede fokusgruppen og sikrede j\u00e6vn talefordeling og deltagelse. Feltnoter blev udarbejdet af f\u00f8rsteforfatteren under interviewet. JFC havde udviklet og gennemf\u00f8rt kompetenceudviklingsforl\u00f8bene i klinisk lederskab, men var p\u00e5 tidspunktet for dataindsamlingen ikke aktiv i klinisk praksis.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Tabel-2.png?resize=713%2C825&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Dataanalyse 2
\n<\/span><\/strong>F\u00f8rsteforfatteren analyserede det transskriberede fokusgruppeinterview og dr\u00f8ftede efterf\u00f8lgende analysen med sidsteforfatter. Data blev analyseret tematisk (30) i 6 trin:<\/span><\/p>\n\n- Helhedsl\u00e6sning: Transskriptionerne blev genneml\u00e6st grundigt for at opn\u00e5 en indledende forst\u00e5else af data.<\/span><\/li>\n
- Kodning: Meningsb\u00e6rende enheder blev identificeret og systematisk kodet.<\/span><\/li>\n
- Temaudvikling: Koderne blev grupperet i forel\u00f8bige temaer baseret p\u00e5 m\u00f8nstre og gentagelser i data.<\/span><\/li>\n
- Temagennemgang: Temaerne blev evalueret og tilpasset for at sikre intern sammenh\u00e6ng og afgr\u00e6nsning.<\/span><\/li>\n
- Temanavngivning og definition: De endelige temaer blev navngivet og klart defineret.<\/span><\/li>\n
- Resultatpr\u00e6sentation: Temaerne blev pr\u00e6senteret med illustrative citater, som fremh\u00e6ver sygeplejerskernes erfaringer og perspektiver.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Analyse af k<\/span>vantitative og kvalitative fund
\n<\/span><\/strong>For at tydeligg\u00f8re sammenh\u00e6ngen mellem sp\u00f8rgeskemadata og fokusgruppeinterviewets temaer blev resultaterne sammenholdt i en oversigtstabel. Tabellen fungerede som analytisk st\u00f8tte til resultatpr\u00e6sentationen og viser, hvordan kvantitative fund underst\u00f8ttes, nuanceres eller uddybes af kvalitative data.<\/span> Analysen fokuserer p\u00e5 centrale omr\u00e5der inden for klinisk lederskab: trivsel og arbejdsgl\u00e6de, forst\u00e5else af ansvar og opgaver, indflydelse og prioritering, samarbejde og kommunikation samt synlig ledelse i patientn\u00e6re situationer (1,2).<\/span><\/p>\nDerudover blev trivsel og arbejdsgl\u00e6de inddraget som relaterede udfald, idet tidligere forskning peger p\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem klinisk lederskab, arbejdsmilj\u00f8 og medarbejder-tilfredshed (11,12).Ved at integrere kvantitative og kvalitative resultater skabes et samlet billede af, hvordan sygeplejersker oplever og ud\u00f8ver klinisk lederskab i praksis, og hvordan kompetenceudviklingsforl\u00f8bet p\u00e5virker disse omr\u00e5der.<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen er gennemf\u00f8rt i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen (31) samt de <\/span>nordiske sygeplejerskers etiske retningslinjer for forskning i sundhedsv\u00e6senet (32). Medvirken var frivillig, og de blev mundtligt og skriftligt orienteret om unders\u00f8gelsens form\u00e5l, anvendelsen af data, anonymitet og muligheden for til enhver tid at tr\u00e6kke deres samtykke tilbage uden konsekvenser. Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen blev udsendt elektronisk via SurveyXact, og deltagelse blev betragtet som udtryk for informeret samtykke ved besvarelse. F\u00f8r fokusgruppeinterviewet blev der indhentet skriftligt informeret samtykke. Alle data blev behandlet fortroligt, anonymiseret og opbevaret i overensstemmelse med g\u00e6ldende national lovgivning samt GDPR. Unders\u00f8gelsen blev anmeldt til den interne forskningsfortegnelse (ID: 25\/48739).<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>I perioden 2022\u20132025 blev der gennemf\u00f8rt i alt 6 kompetenceudviklingsforl\u00f8b i klinisk lederskab p\u00e5 \u00e9n medicinsk afdeling i Danmark.<\/span><\/p>\nHvert forl\u00f8b bestod af tre til fem deltagere, og i alt deltog 22 sygeplejersker (se <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong>). Sygeplejerskerne kom fra flere afsnit, herunder akutafsnit, skadestue, medicinsk sengeafsnit og h\u00e6matologisk sengeafsnit, hvilket sikrede en bred repr\u00e6sentation af praksisn\u00e6re perspektiver. Sygeplejerskernes anciennitet fordelte sig bredt: \u00e9n sygeplejerske havde mindre end 3 \u00e5rs erfaring, tre havde 3\u20135 \u00e5rs erfaring, syv havde 6\u201310 \u00e5rs erfaring, to havde 11\u201315 \u00e5rs erfaring, mens ni sygeplejersker havde mere end 15 \u00e5rs erfaring. Antal \u00e5r siden sidste uddannelse og ans\u00e6ttelsestid i afdelingen var ens i f\u00f8r- og efterm\u00e5lingen. Sp\u00f8rgeskemabesvarelser blev indsamlet b\u00e5de f\u00f8r kompetenceudviklingsforl\u00f8bene (N = 22) og efter forl\u00f8bene (N = 20). Sp\u00f8rgeskemaet omfattede trivsel og arbejdsgl\u00e6de, oplevelsen af egne kliniske ledelseskompetencer samt evnen til at oms\u00e6tte ny l\u00e6ring til praksis.<\/span><\/p>\nResultaterne viser, at deltagerne b\u00e5de f\u00f8r og efter forl\u00f8bene oplevede en h\u00f8j grad af arbejdsgl\u00e6de og tilfredshed. P\u00e5 en skala fra 1 til 7 l\u00e5 tilfredsheden med arbejdet f\u00f8r interventionen i gennemsnit (SD) p\u00e5 5,95 og efter p\u00e5 6,0. Arbejdsgl\u00e6den l\u00e5 f\u00f8r interventionen i gennemsnit (SD) p\u00e5 6,10 og efter p\u00e5 6,0.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Tabel-3.png?resize=715%2C229&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/strong><\/p>\nOplevelse af egne kliniske ledelseskompetencer
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskernes vurdering af egne kliniske ledelseskompetencer f\u00f8r og efter kompetenceudviklingsforl\u00f8bet fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 4<\/strong>.<\/span> Resultaterne viste forbedringer i forst\u00e5elsen af ansvar og egne opgaver, oplevelsen af indflydelse p\u00e5 egne opgaver, evnen til at prioritere opgaver, forst\u00e5elsen af sygeplejeledelsens betydning, oplevelsen af at have de n\u00f8dvendige kompetencer til arbejdet samt oplevelsen af at v\u00e6re kl\u00e6dt p\u00e5 til ledelse. Der blev ikke observeret markante \u00e6ndringer i oplevelsen af samarbejde med kolleger, oplevelsen af opgavernes meningsfuldhed eller trivsel i relation til arbejdsm\u00e6ngde.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Tabel-4.png?resize=717%2C335&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Evne til at oms\u00e6tte l\u00e6ring fra kompetenceudviklingsforl\u00f8bet til praksis
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskernes oplevede ledelsesrolle, vurdering af ledelsens betydning og self-efficacy f\u00f8r og efter kompetenceudviklingsforl\u00f8bene fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 5<\/span><\/strong>. <\/span>Resultaterne viste forbedringer i oplevet ledelsesrolle, vurdering af ledelsens betydning samt flere aspekter af self-efficacy, herunder evnen til at prioritere sygeplejeopgaver, koordinere opgaver mellem kollegaer, formidle tydeligt, give konstruktiv faglig feedback, tage initiativ til at l\u00f8se faglige uenigheder og fungere som rollemodel. <\/span>Der blev ikke observeret markante \u00e6ndringer i evnen til at bevare ro og overblik under pres, tr\u00e6ffe hurtige faglige beslutninger eller h\u00e5ndtere uventede udfordringer. Generelt indikerer resultaterne, at kompetenceudviklingsforl\u00f8bene styrker b\u00e5de sygeplejerskernes oplevede ledelsesrolle og deres tillid til egne ledelseskompetencer i praksis.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Tabel-5.png?resize=717%2C484&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
For at supplere de kvantitative data blev sygeplejerskernes oplevelse af at oms\u00e6tte l\u00e6ring til praksis unders\u00f8gt kvalitativt gennem et fokusgruppeinterview. I marts 2025 deltog fem sygeplejersker, der havde gennemf\u00f8rt et kursus i klinisk lederskab i 2024 og 2025. Fokusgruppeinterviewet tog 110 minutter.<\/span><\/p>\nDen tematiske analyse identificerede fire centrale temaer:<\/span><\/strong><\/p>\n1. Fra usikkerhed til bevidsthed om sygeplejefaglig identitet.
\n<\/span>2. At tage lederskab uden at v\u00e6re leder.
\n<\/span>3. Tydelig kommunikation skaber bedre samarbejde.
\n<\/span>4. Mental robusthed i ledelse.<\/span><\/p>\nTemaerne illustrerer b\u00e5de sygeplejerskernes oplevelse af egne ledelseskompetencer og deres evne til at oms\u00e6tte l\u00e6ring fra kompetenceforl\u00f8bet til praksis. De f\u00f8lgende afsnit pr\u00e6senterer temaerne med illustrative citater.<\/span><\/p>\nTema 1: Fra usikkerhed til bevidsthed om sygeplejefaglig identitet<\/span><\/strong><\/p>\nGennem forl\u00f8bet i klinisk lederskab reflekterede sygeplejerskerne over deres faglige identitet ved at udarbejde et sygeplejefagligt og personligt ledelsesgrundlag. Flere oplevede opgaven som udfordrende, da de tidligere prim\u00e6rt havde reflekteret over konkrete patientsituationer frem for egen professionelle rolle og tilgang. \u00d8velsen skabte nye erkendelser og \u00f8get bevidsthed om deres rolle og professionelle selvforst\u00e5else. Flere sygeplejersker fortalte, at de tidligere blot havde fulgt rutinerne i arbejdet uden at overveje, hvilken betydning deres handlinger havde for deres identitet som sygeplejersker. En sygeplejerske beskrev det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n Jeg har egentlig aldrig t\u00e6nkt over, hvad der kendetegner mig som sygeplejerske. Jeg har bare gjort mit arbejde. Men da vi skulle skrive ned, hvad vi st\u00e5r for, gik det op for mig, at jeg faktisk har nogle st\u00e6rke v\u00e6rdier i mit arbejde <\/span><\/em><\/strong><\/span>(sygeplejerske 1).<\/span><\/p>\nRefleksionen over det sygeplejefaglige og personlige ledelsesgrundlag gav ikke blot anledning til individuel afklaring, men skabte ogs\u00e5 rammer for faglig dialog i gruppen. Sygeplejerskerne beskrev, hvordan det at formulere eget sygeplejefaglige og personligt ledelsesgrundlag f\u00f8rte til udveksling af perspektiver, hvor de blev opm\u00e6rksomme p\u00e5 forskelle og ligheder i deres tilgang til sygepleje. En sygeplejerske udtrykte det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n Det var ogs\u00e5 interessant at h\u00f8re, hvordan de andre opfatter sig selv som sygeplejerske. Nogle l\u00e6gger mest v\u00e6gt p\u00e5 det faglige, mens andre er mere drevet af relationerne til patienterne. Det er ikke noget, vi normalt taler om, men det giver rigtig god mening at f\u00e5 sat ord p\u00e5 og h\u00f8re hinandens perspektiver <\/span><\/em><\/strong><\/span>(sygeplejerske 3).<\/span><\/p>\nGennem arbejdet med det sygeplejefaglige og personlige ledelsesgrundlag reflekterede sygeplejerskerne over egne prioriteringer og v\u00e6rdier i det daglige arbejde. Flere sygeplejersker bem\u00e6rkede, at kollegers tilgang til sygepleje kunne afvige fra deres egen og at dette skabte bevidsthed om forskelle i praksis. En sygeplejerske beskrev det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Illustration.png?resize=710%2C322&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n