![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Debat-Hvornaar-blev-systemer-vigtigere-end-mennesker-1.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Den politiske uvilje mod at skrotte et veldokumenteret fejlbeh\u00e6ftet patientjournal-system er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig <\/strong><\/p>\n Maj Siercke, ph.d., chefredakt\u00f8r, stifter af Sygeplejevidenskab.dk, tidligere klinisk sygeplejespecialist, Hjertecentret, Rigshospitalet. Gennem en \u00e5rr\u00e6kke har klinikere, forskere og faglige organisationer peget p\u00e5 alvorlige udfordringer ved det amerikanske patientjournalsystem Sundhedsplatformen: patientsikkerhed, datasikkerhed, massivt tidsspilde, forringet arbejdsmilj\u00f8 og sv\u00e6kket faglighed (1\u20134). Tilsvarende erfaringer rapporteres nu fra andre lande, der har indf\u00f8rt besl\u00e6gtede Epic-baserede systemer \u2013 med \u00f8get klikarbejde, mindre tid til patienten og vedvarende problemer med b\u00e5de effektivitet og arbejdsmilj\u00f8 (5\u20137).<\/p>\n Men lad os dv\u00e6le ved det m\u00e5ske mest alvorlige: tilliden. N\u00e5r medicinen ikke virker. <\/strong>I Norge beskriver l\u00e6ger og redakt\u00f8rer Helseplattformen \u2013 den norske variant af Epic \u2013 som en \u201cbehandling, der ikke virker og giver alvorlige bivirkninger\u201d (5\u20137). Pointen er enkel: N\u00e5r en behandling ikke virker, forts\u00e6tter man ikke bare, fordi medicinen var dyr at k\u00f8be ind (6). Alligevel er det pr\u00e6cis det argument, vi m\u00f8der i Danmark: Vi har brugt s\u00e5 mange milliarder, at vi m\u00e5 forts\u00e6tte (1-4).<\/p>\n Det kaldes \u201csunk cost-f\u00e6lden\u201d, og b\u00e5de norske og danske debatt\u00f8rer advarer nu mod at bruge fortidens fejlinvesteringer som argument for at p\u00e5f\u00f8re patienter og personale en fremtid med et system, som aldrig bliver godt (3,5-7).<\/p>\n Systemet flytter blikket v\u00e6k fra patienten. I b\u00e5de Midt-Norge og Region Hovedstaden beskriver klinikere det samme m\u00f8nster: Systemet stj\u00e6ler tiden, opm\u00e6rksomheden og fagligheden fra patienten (1-4,5-7). Unders\u00f8gelser fra Norge viser, at en betydelig andel af de ansatte oplever, at Helseplattformen p\u00e5virker b\u00e5de deres eget helbred, arbejdssituation og oplevelse af patientsikkerhed negativt (5-7).<\/p>\n Det samme billede tegner sig i Danmark: Klinikerne oplever, at de ikke l\u00e6ngere kan dokumentere patientens fort\u00e6lling frit, men tvinges ind i standardiserede felter og klikstrukturer (1\u20134). N\u00e5r afkrydsning bliver vigtigere end n\u00e6rv\u00e6r, er vi p\u00e5 vej i den forkerte retning (1). Internationale studier viser, at l\u00e6ger og sygeplejersker bruger en stadig st\u00f8rre del af deres arbejdstid foran sk\u00e6rmen frem for sammen med patienten \u2013 en tidsforskydning, der hverken gavner kvalitet, patientsikkerhed eller arbejdsgl\u00e6de (8).<\/p>\n Som en sygeplejerske formulerede det: \u201cJeg er glad for systemet. S\u00e5 ved jeg, at jeg har min ryg fri, n\u00e5r jeg f\u00e5r sat alle krydserne\u201d (1).<\/p>\n Det udsagn b\u00f8r v\u00e6kke bekymring. Her ser vi konturerne af det, der i forskningen kaldes defensiv medicin: handlinger, der prim\u00e6rt har til form\u00e5l at sikre dokumentation og undg\u00e5 kritik \u2013 ikke n\u00f8dvendigvis at forbedre patientbehandlingen (9). Erfaringerne fra andre lande med Epic-systemer peger p\u00e5 den samme udvikling: mere registrering, flere klik, mindre tid til patienten \u2013 og en voksende frustration blandt ansatte, der f\u00f8ler sig sp\u00e6ndt for et it-system, de ikke har bestilt (4\u20137).<\/p>\n I vores optik handler det om et gammeldags teknologisyn og en moderne tillidskrise. <\/strong>Som de norske debatt\u00f8rer p\u00e5peger: \u00c9t stort journalsystem, der skal kunne \u201calt for alle\u201d, er gammeldags teknologi (5-7). I resten af Norge lever hospitaler og kommuner fint med flere mindre systemer, der taler sammen \u2013 og netop her ligger en vigtig pointe for Danmark (4-7). Moderne it best\u00e5r af specialiserede systemer, der udveksler data via veldefinerede standarder, i stedet for monolitiske l\u00f8sninger, hvor alt skal presses ind i samme logik (4-7).<\/p>\n Det har vi f.eks. allerede med Sundhed.dk og appen MinSundhed, som pr\u00e6senterer borgernes sundhedsdata p\u00e5 tv\u00e6rs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har omkring 36 millioner bes\u00f8g om \u00e5ret (10). Som regionsr\u00e5dsformand Lars Gaardh\u00f8j formulerer det i en kronik p\u00e5 Sundhed.dk: Sundhed.dk kan i forvejen det, vi har brug for \u2013 hvorfor s\u00e5 finde p\u00e5 det hele \u00e9n gang til?<\/em> (11). De forskellige apps, som mange patienter og p\u00e5r\u00f8rende med rette er glade for, er et ekstra overfl\u00f8digt lag, som lige s\u00e5 godt kunne blive en del af appen MinSundhed, s\u00e5 danskerne kun har en app at forholde sig til. Apps som fx MinL\u00e6ge<\/a>, MineAftalerRegionMidtjylland<\/a> og MinSP<\/a>-appen bliver dermed et overfl\u00f8digt ekstra lag, som lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re integreret i MinSundhed<\/a>.<\/p>\n N\u00e5r staten i Norge alligevel har presset Helseplattformen igennem, beskriver b\u00e5de l\u00e6ger og redakt\u00f8rer det som et politisk projekt, hvor prestige og kontrakter vejer tungere end patienternes og personalets erfaringer (5-7). Det samme g\u00e6lder i Danmark: Vi ved nu, at den oprindelige business case for Sundhedsplatformen ikke holder \u2013 men systemet fastholdes, og kritikken m\u00f8des med tekniske bortforklaringer og \u00f8konomiske skr\u00e6mmebilleder (1-4).<\/p>\n Tilliden er det, der slides op i processen. N\u00e5r medarbejdere \u00e5r efter \u00e5r fort\u00e6ller, at systemet er tungt, ulogisk og direkte h\u00e6mmende for fagligheden \u2013 og oplever, at deres erfaringer ikke oms\u00e6ttes til handling \u2013 sender det et tydeligt signal om, at systemets integritet v\u00e6gtes h\u00f8jere end faglighedens (1-7).<\/p>\n Det er ikke uansvarligt at skrotte \u2013 det er uansvarligt at lade v\u00e6re. I den norske debat beskyldes forslaget om at skrotte Helseplattformen for at v\u00e6re \u201cuansvarligt og letk\u00f8bt\u201d (5-7). Men klinikere vender argumentet p\u00e5 hovedet: Det ansvarlige er at stoppe et projekt, der dokumenteret skader b\u00e5de patientsikkerhed, arbejdsmilj\u00f8 og effektivitet \u2013 ogs\u00e5 selv om det er dyrt (5-7). De peger samtidig p\u00e5, at afviklingen ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re lige s\u00e5 lang og smertefuld som implementeringen, netop fordi man ikke skal gentage de samme fejl og kravspecifikationer (5-7).<\/p>\n Overf\u00f8rt til Danmark betyder det, at sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke l\u00e6ngere kan reduceres til, om Sundhedsplatformen har problemer (1-4). Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvorn\u00e5r vi er villige til at handle p\u00e5 dem og hvem, der tager ansvaret for b\u00e5de de faglige og tillidsm\u00e6ssige konsekvenser, hvis vi lader v\u00e6re (1-4).<\/p>\n N\u00e5r b\u00e5de det norske Storting og danske fagfolk nu opfordrer til at skrotte henholdsvis Helseplattformen og Sundhedsplatformen, er det ikke udtryk for teknologiforskr\u00e6kkelse (3-7). Tv\u00e6rtimod er det udtryk for et \u00f8nske om moderne, sammenh\u00e6ngende l\u00f8sninger, hvor it igen bliver et redskab for fagligheden \u2013 ikke omvendt (1-4,7,10-11).<\/p>\n Ingen politisk beslutning er irreversibel. <\/strong>Som Science and Technology Studies har mindet os om i \u00e5rtier, er teknologier ikke neutrale redskaber \u2013 de er aktive medspillere, der former vores handlinger, prioriteringer og forst\u00e5elser (4,7). Sundhedsplatformen er ikke bare et dokumentationsv\u00e6rkt\u00f8j, men en akt\u00f8r, der flytter blikket fra patienten til sk\u00e6rmen og fra faglig d\u00f8mmekraft til standardiserede felter (1,4,7).<\/p>\n Ansvarlig ledelse kendetegnes ikke ved at holde fast i en beslutning for enhver pris, men ved at korrigere kursen, n\u00e5r virkeligheden viser noget andet end forventet. I Norge konkluderer b\u00e5de l\u00e6ger, redakt\u00f8rer og politikere, at dagene b\u00f8r v\u00e6re talte for Helseplattformen \u2013 af hensyn til patienter, personale og tillid til sundhedsv\u00e6senet. Det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l tr\u00e6nger sig nu p\u00e5 i Danmark:<\/p>\n Hvorn\u00e5r blev systemer vigtigere end mennesker \u2013 og hvorn\u00e5r har vi modet til at g\u00f8re det om?<\/strong><\/p>\n Vi vil derfor opfordre l\u00e6serne til at st\u00f8tte op om borgeforslaget: Et samlet patient-journalsystem i Danmark, hvor data og milliarder af kroner ikke g\u00e5r til USA<\/a><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5 debatindl\u00e6g i den Norske avis Innherred: Advarer: \u2013 Dere har fortsatt tid til \u00e5 stoppe dette. Danske Michelle Silke Hauptmann kommer med en b\u00f8nn til Norge om \u00e5 skrote Helseplattformen. \u2013 Dere har en unik mulighet, sier hun.<\/a><\/p>\n N\u00e5r store patient-journalsystemer skader b\u00e5de faglighed & \u00f8konomi<\/a> <\/p>\n Tal og fakta om Sundhedsplatformen<\/a><\/p>\n Milliarder af skattekroner og tusindvis af patienters helbredsdata sendes til USA<\/a><\/p>\n Den var jo jysk: Derfor fik hele landet ikke den samme elektroniske patientjournal<\/a><\/p>\n Referencer <\/strong><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den politiske uvilje mod at skrotte et veldokumenteret fejlbeh\u00e6ftet patientjournal-system er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig Maj Siercke, ph.d., chefredakt\u00f8r, stifter af Sygeplejevidenskab.dk, tidligere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23725,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[16,65],"tags":[],"class_list":["post-23715","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-debat","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Debat-Hvornaar-blev-systemer-vigtigere-end-mennesker-1.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23715","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23715"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23715\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23726,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23715\/revisions\/23726"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/23725"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23715"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23715"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23715"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nMichelle Silke Hauptmann, cand.p\u00e6d. i p\u00e6dagogisk psykologi, tidligere sygeplejerske p\u00e5 akutafdelingen, Holb\u00e6k Sygehus.
\nPeter Marckmann, professor, dr.med., speciall\u00e6ge i intern medicin og nefrologi, tidligere overl\u00e6ge p\u00e5 OUH, Roskilde og S\u00f8nderborg.
\nJacob Rosenberg, professor, overl\u00e6ge, dr.med. Herlev Hospital, regionsr\u00e5dsmedlem i \u00d8st (K).
\nLine Ervolder, intensivsygeplejerske, Rigshospitalet, regionsr\u00e5dsmedlem i Region \u00d8st (K).
\nMartin S\u00f8lvkj\u00e6r, l\u00e6ge, tidligere sektionschef i Region H\u2019s IT\u2011afdeling, CIMT.
\nNiels Bentzon, tidligere overl\u00e6ge og speciall\u00e6ge i kirurgi.
\nBenedicte Dahlerup, tidligere overl\u00e6ge og speciall\u00e6ge i neurokirurgi.<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>N\u00e5r klinikere gentagne gange r\u00e5ber op uden at blive h\u00f8rt, er det s\u00e5 ikke et tillidsbrud \u2013 ikke bare mellem personale og politikere, men ogs\u00e5 mellem patienter og det sundhedsv\u00e6sen, de skal kunne stole p\u00e5? (1\u20134)<\/p>\n\n