{"id":23581,"date":"2026-03-13T10:58:49","date_gmt":"2026-03-13T09:58:49","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=23581"},"modified":"2026-03-13T16:33:57","modified_gmt":"2026-03-13T15:33:57","slug":"naar-seksualitet-ikke-kan-siges-hoejt-en-case-om-ungdom-handicap-og-retten-til-et-seksuelt-rum","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/03\/13\/naar-seksualitet-ikke-kan-siges-hoejt-en-case-om-ungdom-handicap-og-retten-til-et-seksuelt-rum\/","title":{"rendered":"N\u00e5r seksualitet ikke kan siges h\u00f8jt: En case om ungdom, handicap og retten til et seksuelt rum"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Kari Friis Larsen, sygeplejerske, master i sexologi, B\u00f8rneUnge Palliationen, Roskilde, Region Sj\u00e6lland Universitetshospital, P\u00e6diatrisk Afd. <\/span>karifl@regionsjaelland.dk<\/a><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Katja er 18 \u00e5r og bor hjemme hos sine for\u00e6ldre sammen med sin lilles\u00f8ster. Hun lever med en alvorlig sygdom i hjernen, der gennem flere \u00e5r har medf\u00f8rt gradvist tab af b\u00e5de fysiske og kommunikative f\u00e6rdigheder. Sygdommen er fremadskridende, og der er samtidig en forventning om forkortet levetid. <\/span>Katja sidder i k\u00f8restol og har meget begr\u00e6nsede kr\u00e6fter. Selv sm\u00e5 bev\u00e6gelser, som at l\u00f8fte h\u00e6nderne, kr\u00e6ver betydeligt overskud. Den daglige pleje varetages af et fast team fra hjemmeplejen sammen med hendes mor. I mange \u00e5r har moderen v\u00e6ret hjemme p\u00e5 tabt arbejdsfortjeneste, men efter Katjas 18-\u00e5rs f\u00f8dselsdag er hun nu ansat som hj\u00e6lper.<\/span><\/p>\n

Over de seneste \u00e5r har Katja mistet sit sprog. Hun kan ikke l\u00e6ngere formulere ord, og kommunikationen foreg\u00e5r i dag prim\u00e6rt gennem sm\u00e5 lyde, mimik og kropslige signaler. Hendes mor er den, der bedst forst\u00e5r disse signaler, og derfor g\u00e5r det meste kommunikation gennem hende. Katja har kendt teamet igennem 5-6\u00e5r, hvor det stadig var muligt at kommunikere, og der er skabt en relation, hvor der ogs\u00e5 har v\u00e6ret plads til fis og ballade p\u00e5 trods af situationens alvor.<\/span><\/p>\n

Katja har tidligere haft et \u00f8jenstyret kommunikationsredskab, men hendes energiniveau er nu s\u00e5 lavt, at hun ikke l\u00e6ngere har kr\u00e6fter til at bruge det. Dermed bliver hun i endnu h\u00f8jere grad afh\u00e6ngig af, at andre tolker hendes intentioner. <\/span>I mange \u00e5r har Katja haft en ledsager, som ogs\u00e5 har v\u00e6ret god til at forst\u00e5 hende. Sammen har de taget til koncerter og deltaget i aktiviteter, der gav Katja mulighed for at leve et ungdomsliv, som lignede andre unges. Men ledsageren har for nylig f\u00e5et fast arbejde og har derfor ikke l\u00e6ngere mulighed for at v\u00e6re en del af Katjas hverdag.<\/span><\/p>\n

Et ungdomsliv foran sk\u00e6rmen
\n<\/span><\/strong>Katja elsker reality-tv \u2013 is\u00e6r Paradise Hotel. Programmerne k\u00f8rer ofte p\u00e5 hendes store fjernsyn, som hun fik i f\u00f8dselsdagsgave, da hun fyldte 18 \u00e5r. Sk\u00e6rmen er s\u00e5 stor, at deltagerne n\u00e6sten fremst\u00e5r i naturlig st\u00f8rrelse. <\/span>Ved et bes\u00f8g fort\u00e6ller Katja \u2013 gennem sin mor \u2013 at hun netop er i gang med den s\u00e6son, hvor <\/span>\u201cder er mest sex\u201d<\/span>. Det er if\u00f8lge hende den bedste s\u00e6son. Kommentaren bliver sagt med et smil. Den s\u00e6tning s\u00e6tter gang i en r\u00e6kke refleksioner hos os som fagpersoner. For selv om Katja ikke er alderssvarende p\u00e5 alle udviklingsomr\u00e5der, peger hendes interesse tydeligt p\u00e5 noget genkendeligt: en spirende seksuel nysgerrighed.<\/span><\/p>\n

\n

Seksualitet er en grundl\u00e6ggende del af livet \u2013 ogs\u00e5 for personer med handicap eller alvorlig sygdom<\/strong>.<\/span> Alligevel overses deres seksuelle behov ofte i behandlingssystemet, og de risikerer at blive afseksualiseret eller infantiliseret, hvilket g\u00f8r det sv\u00e6rt at bringe seksuelle problematikker op med sundhedspersonale (Kristensen 2019). Canadisk forskning viser tilsvarende, at unge med handicap oplever diskrimination og m\u00f8der uforberedte behandlere (Giles et al. 2022). Dette kan forst\u00e5s som tovejstabuet, hvor b\u00e5de patient og personale undg\u00e5r at tale om seksualitet af frygt for at kr\u00e6nke eller overskride gr\u00e6nser, hvilket ofte efterlader behov og \u00f8nsker uudtalte og kan h\u00e6mme intimitet, trivsel og helhedsorienteret behandling (Graugaard 2019).<\/span><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene melder sig
\n<\/span><\/strong>Efter bes\u00f8get bliver vi siddende med en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/p>\n

    \n
  • Hvordan udforsker man sin seksualitet, n\u00e5r man n\u00e6sten ikke kan bev\u00e6ge sine h\u00e6nder?<\/span><\/li>\n
  • Har Katja mulighed for privatliv i en hverdag, hvor personlig pleje foreg\u00e5r med hj\u00e6lp fra andre mennesker?<\/span><\/li>\n
  • Har hun overhovedet mulighed for at m\u00e6rke sin egen krop \u2013 eller for at udforske den?<\/span><\/li>\n
  • Og hvordan taler man med en ung kvinde om seksualitet, n\u00e5r al kommunikation g\u00e5r gennem hendes mor?<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

    Seksualitet kan v\u00e6re et s\u00e5rbart tema i alle familier, men i situationer hvor et barn er afh\u00e6ngigt af sine for\u00e6ldre i voksenlivet, kan gr\u00e6nserne mellem omsorg, beskyttelse og autonomi blive s\u00e6rligt komplekse.<\/span><\/p>\n

    At finde en vej til samtalen
    \n<\/span><\/strong>Den bedste l\u00f8sning ville v\u00e6re at kunne kommunikere direkte med Katja. <\/span>I ungdommen sker der ikke kun fysiske forandringer; der foreg\u00e5r ogs\u00e5 en naturlig psykologisk og social udvikling, hvor den unge gradvist udvikler sin egen identitet, holdninger og selvst\u00e6ndighed (Gerbild 2025). Dette \u00f8nsker vi s\u00e5 vidt muligt at underst\u00f8tte i sundhedsv\u00e6senet, f.eks. gennem split-visit konsultationer fra 12-\u00e5rsalderen for de kognitivt velfungerende unge. Vi mener derfor, at Katja b\u00f8r have de samme muligheder, hvis det overhovedet er muligt.<\/span><\/p>\n

    Derfor bliver der taget kontakt til kommunens hj\u00e6lpemiddelafdeling for at unders\u00f8ge, om der findes andre kommunikationsredskaber, som kunne v\u00e6re lettere for Katja at bruge. Svaret er dog nedsl\u00e5ende. Det redskab Katja har adgang til, vurderes allerede at v\u00e6re det mest grundl\u00e6ggende niveau, og dette kan hun ikke l\u00e6ngere benytte. Kommunen tilbyder dog at kontakte familien for at unders\u00f8ge, om der kan v\u00e6re behov for en ny opl\u00e6ring. <\/span>En anden mulighed kunne v\u00e6re at tale gennem hendes ledsager, som tidligere har haft en s\u00e6rlig evne til at forst\u00e5 Katja. Men ved n\u00e6ste bes\u00f8g viser det sig, at ledsageren har sagt op efter nogle uoverensstemmelser. Dermed forsvinder endnu en mulighed.<\/span><\/p>\n

    Et splitvisit
    \n<\/span><\/strong>Ved et senere bes\u00f8g beslutter vi at fors\u00f8ge en samtale direkte med Katja. <\/span>Vi fort\u00e6ller hende, at vi gerne vil tale lidt med hende om seksualitet \u2013 blandt andet p\u00e5 baggrund af hendes interesse for sexscenerne i Paradise Hotel. Samtidig siger vi, at vi t\u00e6nker, at det m\u00e5ske er rarest, hvis hendes mor ikke er med i den samtale. De fleste unge ville nok heller ikke have lyst til at tale om den slags foran deres for\u00e6ldre.<\/span><\/p>\n

    Moderen reagerer hurtigt og g\u00e5r ud
    \n<\/span><\/strong>Kommunikationen er langsom og forsigtig. Katja kan kun svare med sm\u00e5 lyde og mimik, som vi fors\u00f8ger at tolke som ja eller nej. Alligevel begynder der gradvist at opst\u00e5 en dialog. Katja bekr\u00e6fter, at hun godt kan lide at se sexscenerne i Paradise Hotel. Da vi sp\u00f8rger, om det nogle gange \u201ckilder lidt i kroppen\u201d, n\u00e5r hun ser dem, svarer hun ja \u2013 og fniser.<\/span><\/p>\n

    Vi sp\u00f8rger ogs\u00e5, om hun nogensinde har set sig selv n\u00f8gen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let f\u00e5r os alle til at stoppe et \u00f8jeblik. Katja er n\u00e6sten altid sammen med hj\u00e6lpere eller sin mor, n\u00e5r hun er n\u00f8gen i forbindelse med personlig pleje. Hun har faktisk aldrig set sin egen krop p\u00e5 den m\u00e5de. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hun kunne have lyst til det, svarer hun nej. Katja bekr\u00e6fter samtidig, at hun har sv\u00e6rt ved at r\u00f8re ved sin egen krop, fordi kr\u00e6fterne i h\u00e6nder og arme ikke er til det.<\/span><\/p>\n

    Vi fort\u00e6ller derfor forsigtigt, at der findes forskellige hj\u00e6lpemidler, som nogle mennesker bruger til at udforske deres krop eller f\u00e5 seksuel stimulation. Samtidig understreger vi, at det ikke er noget, hun beh\u00f8ver tage stilling til nu \u2013 men at vi kan tale om det en anden dag, hvis hun har lyst. P\u00e5 dette tidspunkt begynder Katja at tr\u00e6kke sig lidt fra samtalen. Hun virker mere urolig og viser tegn p\u00e5 ubehag.<\/span><\/p>\n

    Vi afslutter samtalen
    \n<\/span><\/strong>De g\u00e6ngse principper for kommunikation omkring seksuelle problematikker kan ikke fuldt ud anvendes i denne samtale, da Katja kun kan kommunikere gennem ja\/nej-svar. I alle samtaler om seksualitet er det derfor s\u00e6rligt vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 modpartens nonverbale signaler, som kan indikere, om patienten f\u00f8ler sig tryg og komfortabel (M\u00f8hl 2019). Samtalen med Katja afsluttes, da hun begynder at virke urolig og tr\u00e6kker sig fra situationen.<\/span><\/p>\n

    At \u00e5bne en d\u00f8r
    \n<\/span><\/strong>Selvom samtalen var kort og p\u00e5 mange m\u00e5der famlende, lykkedes det alligevel at tale om seksualitet med en ung kvinde, der ikke kan kommunikere verbalt. Vi n\u00e5ede ikke frem til, om hun havde konkrete \u00f8nsker eller behov. Men vi fik vist Katja noget vigtigt:<\/span><\/p>\n

      \n
    • At emnet er tilladt at tale om.<\/span><\/li>\n
    • At hendes seksualitet ikke er et tabu.<\/span><\/li>\n
    • Og at hun\/vi kan bringe det op igen, hvis hun \u00f8nsker det.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

      I arbejdet med seksualitet i sundhedsfaglig praksis handler det ofte netop om dette f\u00f8rste skridt \u2013 at skabe et rum, hvor emnet kan eksistere. <\/span><\/p>\n

      Nye sp\u00f8rgsm\u00e5l opst\u00e5r
      \n<\/span><\/strong>Hvis Katja p\u00e5 et tidspunkt skulle \u00f8nske at afpr\u00f8ve et seksuelt hj\u00e6lpemiddel, opst\u00e5r der imidlertid nye sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/p>\n

        \n
      • Hvordan kan hun bruge det, n\u00e5r hendes fysiske kr\u00e6fter er s\u00e5 begr\u00e6nsede?<\/span><\/li>\n
      • Vil hun have brug for hj\u00e6lp til lejring?<\/span><\/li>\n
      • Hvordan sikrer man privatliv og alenetid i en hverdag pr\u00e6get af pleje?<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

        Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kr\u00e6ver b\u00e5de kreativitet, tv\u00e6rfagligt samarbejde og etiske overvejelser. Men som s\u00e5 ofte i arbejdet med seksualitet og handicap m\u00e5 processen foreg\u00e5 i sm\u00e5 skridt. Et skridt ad gangen.<\/span><\/p>\n

        \n

        Refleksionsboks. <\/span><\/strong>Sp\u00f8rgsm\u00e5l til faglig refleksion
        \n<\/span><\/strong>\ud83d\udd39Hvordan kan fagpersoner skabe et trygt rum for samtaler om seksualitet hos mennesker med begr\u00e6nset kommunikation?
        \n<\/span>\ud83d\udd39<\/span>Hvilken betydning har det, at Katjas mor fungerer som prim\u00e6r kommunikationskanal?
        \n<\/span>\ud83d\udd39Hvordan balanceres hensynet til privatliv med behovet for pleje og hj\u00e6lp?
        \n<\/span>\ud83d\udd39Hvorn\u00e5r bliver tavshed om seksualitet en form for omsorgssvigt?
        \n<\/span>\ud83d\udd39Hvilken rolle kan hj\u00e6lpemidler, ledsagere eller tv\u00e6rfagligt samarbejde spille i at underst\u00f8tte seksuel autonomi?<\/span><\/p>\n<\/div>\n

         <\/p>\n

        Referencer
        \n<\/span><\/strong>Kristensen, E. (2019): \u201dSeksualitet og fysisk funktionsneds\u00e6ttelse\u201d I \u201dSexologi \u2013 Faglige Perspektiver p\u00e5 seksualitet\u201d 2019, Munksgaard.<\/span><\/p>\n

        Graugaard, Christian og Giraldi, Annamaria (2019), \u201cSundhed, sygdom og seksualitet \u2013 et overblik\u201d I \u201dSexologi \u2013 Faglige Perspektiver p\u00e5 seksualitet\u201d 2019, Munksgaard.<\/span><\/p>\n

        Bonder, Revi et al. 2021:\u201d They Assume That You\u2019re Not Having Sex\u201d A Qualitative Exploration of How Paediatric Healtcare Providers Can Have a Positive Sexuality-Related Conversations with Youth with Dissabilities. I Sexuality and Dissabillity 2021<\/span><\/p>\n

        Giles, Madison L. et al (2023),\u201d But You\u2019re in a Wheelchair!\u201d A Systematic Review Exploring the Sexuality of Youth with Physical Disabilities. I Sexuality and Dissabillity 2023<\/span><\/p>\n

        Gerbild, Helle og Lauersen, Birgitte Schantz (2025): \u201dSeksualitet i et livsperspektiv\u201d I Seksualitet \u2013 Sundhedsprofessionelle Perspektiver. Gads Forlag.<\/span><\/p>\n

        M\u00f8hl, Bo et al. (2019): \u201dAt arbejde Klinisk -sexologisk\u201d. I \u201dSexologi \u2013 Faglige Perspektiver p\u00e5 seksualitet\u201d 2019, Munksgaard.<\/span><\/p>\n

         <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Kari Friis Larsen, sygeplejerske, master i sexologi, B\u00f8rneUnge Palliationen, Roskilde, Region Sj\u00e6lland Universitetshospital, P\u00e6diatrisk Afd. karifl@regionsjaelland.dk Download som PDF Introduktion […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23584,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-23581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-casebaseret-sygepleje"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/CS0126-1.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23581"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23620,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23581\/revisions\/23620"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/23584"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}