{"id":23453,"date":"2026-03-03T19:53:02","date_gmt":"2026-03-03T18:53:02","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=23453"},"modified":"2026-05-05T16:33:04","modified_gmt":"2026-05-05T14:33:04","slug":"professionel-nysgerrighed-i-arbejdet-med-deeskalering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/03\/03\/professionel-nysgerrighed-i-arbejdet-med-deeskalering\/","title":{"rendered":"Professionel nysgerrighed i arbejdet med deeskalering"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Lene Lauge Berring<\/span>\u00b9<\/span><\/strong>, Owen Price<\/span>\u00b2<\/span><\/strong> og Nutmeg Hallett<\/span>\u00b3
\n<\/span><\/strong>1<\/strong> <\/span>Forskningsleder, Midt og Vestsj\u00e6llands Hospital, Psykiatrien,Region Sj\u00e6lland; docent, Professionsh\u00f8jskolen Absalon; professor, Institut for<\/span> Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>S<\/span>enior Lecturer, Division of Nursing, Midwifery and Social Work, University of Manchester, UK
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Associate Professor, School of Nursing and Midwifery, University of Birmingham, UK<\/span><\/p>\n

\n

Resume
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Vold og truende adf\u00e6rd udg\u00f8r en vedvarende og aktuelt voksende udfordring i det danske sundhedsv\u00e6sen, s\u00e6rligt i psykiatrien og i akutte kliniske sammenh\u00e6nge. Vold har alvorlige konsekvenser for medarbejderes trivsel, patientsikkerhed og kvaliteten af plejen og bidrager samtidig til utryghed, \u00f8get personaleoms\u00e6tning og brug af restriktive tiltag.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At belyse, hvordan professionel nysgerrighed kan styrke deeskalering som en sygeplejefaglig kernekompetence i en dansk klinisk kontekst.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Faglig, teoretisk og praksisn\u00e6r begrebsafklaring, modeludvikling og praksiseksempler.  Der er foretaget syntese af relevant viden og teori, herunder <\/span>Tidevandsmodellen <\/span><\/em>og <\/span>Sokratisk dialog<\/span><\/em>, suppleret med illustration gennem konstruerede praksiseksempler fra psykiatri og somatisk akutmodtagelse.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Nysgerrighed beskrives som en relationel og etisk grundholdning, der kan underst\u00f8tte deeskalering ved at fremme forst\u00e5else for adf\u00e6rdens bagvedliggende \u00e5rsager. Sokratisk dialog pr\u00e6senteres som en struktureret m\u00e5de at oms\u00e6tte professionel nysgerrighed til refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan st\u00f8tte b\u00e5de patientens og personalets affektregulering og handlemuligheder. En cyklisk model for forebyggelse af vold tydeligg\u00f8r, hvordan nysgerrighed kan have betydning p\u00e5 tv\u00e6rs af prim\u00e6r, sekund\u00e6r og terti\u00e6r forebyggelse.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>En systematisk og etisk forankret anvendelse af professionel nysgerrighed kan bidrage til nedtrapning af konflikter, reducere behovet for restriktive tiltag og underst\u00f8tte refleksion og l\u00e6ring efter voldelige eller truende h\u00e6ndelser i dansk sundhedspraksis.<\/span><\/p>\n

English Abstract<\/strong><\/p>\n

Professional Curiosity and De-escalation in Clinical Practice<\/strong><\/h5>\n

Background<\/strong>
\nViolence and threatening behaviour constitute a persistent and increasingly significant challenge in the Danish healthcare system, particularly in psychiatric and acute clinical settings. Violence has serious consequences for staff wellbeing, patient safety, and quality of care, while also contributing to insecurity, increased staff turnover, and the use of restrictive interventions.
\nAim
\n<\/strong>To explore how professional curiosity can strengthen de-escalation as a core nursing competency in a Danish clinical context.
\nMethod<\/strong>
\nProfessional, theoretical, and practice-oriented concept clarification, model development, and the use of practice examples were undertaken. A synthesis of relevant knowledge and theory was conducted, including the Tidal Model and Socratic dialogue, supplemented by illustrative constructed practice examples from psychiatric and somatic emergency settings.
\nResults<\/strong>
\nCuriosity is described as a relational and ethical stance that can support de-escalation by promoting understanding of the underlying causes of behaviour. Socratic dialogue is presented as a structured approach to translating professional curiosity into reflective questioning, supporting both patient and staff affect regulation and action possibilities. A cyclical model of violence prevention illustrates how curiosity may play a role across primary, secondary, and tertiary prevention.
\nConclusion<\/strong>
\nA systematic and ethically grounded application of professional curiosity may contribute to de-escalating conflicts, reduce the need for restrictive interventions, and support reflection and learning following violent or threatening incidents in Danish healthcare practice.<\/p>\n<\/div>\n

Download artiklen<\/a><\/p>\n

Denne artikel er en faglig bearbejdning og dansk formidling af en engelsksproget artikel, som er publiceret i Nursing Times: <\/span>Hallett N et al. (2026) The role of curiosity as a compassionate tool for de-escalating violence<\/em>. Nursing Times; 122: 1<\/span> (1). <\/span>Bearbejdningen er foretaget med samtykke fra forlaget og fremtr\u00e6der ikke ordret. Artiklen er tilpasset en dansk sygeplejevidenskabelig kontekst og har til form\u00e5l at bidrage til udviklingen af deeskalering som en sygeplejefaglig kernekompetence.<\/span><\/p>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Vold og truende adf\u00e6rd i sundhedsv\u00e6senet er en aktuel og voksende udfordring i Danmark. S\u00e6rligt inden for psykiatri, akutmodtagelser og andre h\u00f8jt belastede kliniske sammenh\u00e6nge rapporterer sundhedsprofessionelle i stigende grad om situationer, hvor patienter og p\u00e5r\u00f8rende reagerer med frustration, vrede eller truende adf\u00e6rd. Disse situationer opst\u00e5r ofte i krydsfeltet mellem sygdom, krise, ventetid, organisatorisk pres og oplevelser af afmagt og utryghed.<\/span><\/p>\n

I det danske sundhedsv\u00e6sen udfolder vold og trusler sig p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer og specialer og p\u00e5virker b\u00e5de arbejdsmilj\u00f8, patientsikkerhed og kvaliteten af plejen. B\u00e5de nationale (2) og internationale unders\u00f8gelser viser, at en betydelig andel af sundhedsprofessionelle oplever chikane, trusler eller fysisk vold i forbindelse med deres arbejde, med alvorlige konsekvenser for trivsel, sygefrav\u00e6r og personaleoms\u00e6tning (3). Samtidig kan voldelige eller truende h\u00e6ndelser underminere den tillid og relation, som er grundl\u00e6ggende for terapeutisk arbejde, og skabe utrygge behandlingsmilj\u00f8er for b\u00e5de patienter og personale. Deeskalering fremst\u00e5r derfor som en central og n\u00f8dvendig strategi i arbejdet med at forebygge konflikter og opretholde sikkerhed i klinisk praksis (4).<\/span><\/p>\n

I en sundhedsfaglig kontekst kan deeskaleringsarbejdet udfordres af strukturelle forhold som h\u00f8jt arbejdspres, personalemangel og \u00f8get kompleksitet i patientforl\u00f8b. Det kan medf\u00f8re en praksis, hvor fokus let forskydes mod risikoh\u00e5ndtering, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger frem for relationelle og forebyggende tilgange. <\/span>Samtidig peger nyere forskning p\u00e5 behovet for at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra en ensidig afh\u00e6ngighed af fysiske restriktioner og i stedet styrke kommunikative, relationelle og refleksive strategier, som kan reducere forekomsten af vold og truende adf\u00e6rd (5).<\/span><\/p>\n

Et perspektiv, der hidtil har f\u00e5et begr\u00e6nset opm\u00e6rksomhed i litteraturen om deeskalering, er nysgerrighed. I denne artikel forst\u00e5s nysgerrighed ikke som en passiv interesse, men som en aktiv, bevidst og empatisk bestr\u00e6belse p\u00e5 at forst\u00e5 den andens perspektiv og de bagvedliggende \u00e5rsager til belastning, frustration eller affekt. Allerede hos Sokrates blev nysgerrighed betragtet som en foruds\u00e6tning for kritisk t\u00e6nkning, etisk handling og erkendelse. I en sundhedsfaglig sammenh\u00e6ng kan nysgerrighed anskues som en praksis, hvor sundhedsprofessionelle gennem \u00e5bne og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00f8ger indsigt i patientens oplevelse og samtidig skaber rum for dialog, relation og forandring. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kan i praksis tage form som sokratisk dialog (6), hvor professionel nysgerrighed oms\u00e6ttes til systematiske og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/p>\n

Selv om der findes begr\u00e6nset forskning, der direkte kobler nysgerrighed til deeskalering i sundhedsv\u00e6senet, er begrebet professionel nysgerrighed velkendt i besl\u00e6gtede fagomr\u00e5der som socialt arbejde og politiarbejde (7), hvor det beskrives som et v\u00e6sentligt redskab til at skabe forst\u00e5else og nedtrappe sp\u00e6ndte situationer (8). I en sygeplejefaglig kontekst kan en nysgerrig tilgang til patienters erfaringer, behov og motiver bidrage til \u00f8get empati og styrke personcentreret pleje. I artiklen udfolder vi derfor nysgerrighedens potentiale som et supplerende og styrkende fundament for deeskalering i sundhedsv\u00e6senet. <\/span>Se <\/span>Boks 1<\/span><\/strong>: Nysgerrighed og sokratisk dialog i deeskalering.<\/span><\/p>\n

\n

BOKS 1. Nysgerrighed og sokratisk dialog i deeskalering
\n<\/span><\/strong>Nysgerrighed (professionel nysgerrighed)
\n<\/span><\/strong>En faglig og etisk grundholdning, hvor sundhedsprofessionelle aktivt s\u00f8ger at forst\u00e5 patientens perspektiv og de bagvedliggende \u00e5rsager til adf\u00e6rd. Nysgerrighed ud\u00f8ves med empati, respekt og tydelige gr\u00e6nser og retter sig b\u00e5de mod patientens oplevelse og mod egne reaktioner i situationen. Herved underst\u00f8ttes relationel, traumeinformeret og personcentreret praksis.
\n<\/span>Sokratisk dialog (sokratiske sp\u00f8rgsm\u00e5l)
\n<\/span><\/strong>En struktureret m\u00e5de at ud\u00f8ve professionel nysgerrighed p\u00e5 gennem \u00e5bne, unders\u00f8gende og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l. Form\u00e5let er at skabe overblik, afklare antagelser, regulere affekt og udforske handlemuligheder hos patienten og\/eller personalet. I denne artikel forst\u00e5s sokratisk dialog ikke som terapi, men som et praktisk redskab til refleksion og nedtrapning i deeskalerende sygepleje.
\n<\/span>Kort sagt
\n<\/span><\/strong>Nysgerrighed er grundholdningen, mens sokratisk dialog er en metode til at oms\u00e6tte nysgerrighed til handling i deeskalering.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

Konsekvenser af vold p\u00e5 arbejdspladsen
\n<\/span><\/strong>Vold og truende adf\u00e6rd p\u00e5 arbejdspladsen har omfattende konsekvenser for b\u00e5de sundhedsprofessionelle og den pleje, der ydes. For personalet kan vold f\u00f8re til fysiske skader (9) samt psykiske f\u00f8lger som posttraumatisk stress, depression og angst (10). Medarbejdere beskriver desuden oplevelser af frygt, magtesl\u00f8shed og ydmygelse, som kan f\u00e5 langvarige konsekvenser for b\u00e5de arbejdsliv og professionel identitet (11,12). Disse belastninger p\u00e5virker arbejdsevnen og er forbundet med \u00f8get sygefrav\u00e6r, lavere arbejdsgl\u00e6de og h\u00f8jere personaleoms\u00e6tning (11,13,14).<\/span><\/p>\n

Voldelige h\u00e6ndelser p\u00e5virker samtidig relationen mellem patienter og sundhedsprofessionelle. S\u00e6rligt inden for psykiatrien kan vold og trusler forstyrre eller afbryde terapeutiske relationer, som er centrale for behandling og recovery (11,15). I akutte og h\u00f8jt belastede milj\u00f8er kan vold desuden medf\u00f8re forsinkelser i behandlingen og skabe utilfredshed hos b\u00e5de patienter og personale, hvilket yderligere kan bidrage til optrapning af konflikter og \u00f8get utryghed (16). <\/span><\/p>\n

Organisatoriske forhold spiller en v\u00e6sentlig rolle i sammenh\u00e6ngen mellem vold, arbejdsmilj\u00f8 og kvalitet i plejen. Studier viser, at en st\u00e6rk patientsikkerhedskultur er forbundet med lavere forekomst af vold og mindre udbr\u00e6ndthed blandt sundhedsprofessionelle (17).<\/span> Udbr\u00e6ndthed er samtidig forbundet med forringet patientsikkerhed og d\u00e5rligere kvalitet i plejen (18). <\/span>Vold p\u00e5 arbejdspladsen kan derfor forst\u00e5s som b\u00e5de et individuelt og et strukturelt problem, der p\u00e5virker hele det kliniske milj\u00f8. <\/span>Samlet set undergraver vold og truende adf\u00e6rd tillid, kompromitterer sikkerhed og forringer kvaliteten af plejen. I det danske sundhedsv\u00e6sen, hvor arbejdspres og kompleksitet er stigende, er det afg\u00f8rende at arbejde systematisk og forebyggende. Fagligt kvalificeret deeskalering fremst\u00e5r her som en n\u00f8dvendig og central strategi for at underst\u00f8tte en mere sikker, sammenh\u00e6ngende og omsorgsfuld indsats.<\/span><\/p>\n

Nysgerrighed som fundament for deeskalering
\n<\/span><\/strong>Selv om der kun i begr\u00e6nset omfang foreligger eksplicit viden om nysgerrighed som en selvst\u00e6ndig del af deeskalering, er betydningen af forst\u00e5else og empati, centrale elementer i nysgerrighed, veldokumenteret. Et kvalitativt studie fra et retspsykiatrisk afsnit peger p\u00e5, at st\u00e6rke terapeutiske relationer pr\u00e6get af tillid, retf\u00e6rdighed, konsistens og en traumebevidst tilgang er afg\u00f8rende for effektiv deeskalering (19).<\/span><\/p>\n

I et studie af Berring et al. (20) identificeres nysgerrighed som et centralt element i deskalering i psykiatrien. Forfatterne beskriver, hvordan nysgerrighed kan sk\u00e6rpe personalets opm\u00e6rksomhed i hverdagsinteraktioner og bidrage til tidlig identifikation og h\u00e5ndtering af potentielle konflikter. I et eksempel fra denne forskning, oplevede en patient p\u00e5 en retspsykiatrisk afdeling, at affektniveauet faldt, da personalet st\u00f8ttede hendes autonomi gennem \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e5som: <\/span><\/p>\n

“Hvad er det n\u00e6ste, du har p\u00e5 dit program?”<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

Frem for at anvende instruerende eller kontrollerende udsagn. Nysgerrighed er t\u00e6t forbundet med <\/span>Tidevandsmodellen<\/span> (21,22), som tager udgangspunkt i menneskers egne fort\u00e6llinger og betragter den enkelte som ekspert i sit eget liv. Modellen repr\u00e6senterer en traumebevidst og recovery-orienteret tilgang, hvor samarbejde, v\u00e6rdighed og medinddragelse er centrale principper. <\/span>P\u00e5 trods af modellens alder er dens fokus p\u00e5 narrativ forst\u00e5else og relationel praksis fortsat aktuelt og udfordrer ensidigt risikoorienterede tilgange i sundhedsv\u00e6senet (23). I denne forst\u00e5else er nysgerrighed et b\u00e6rende element, idet den underst\u00f8tter et skifte fra sp\u00f8rgsm\u00e5l som <\/span>\u201cHvad er der galt med dig?\u201d<\/span> til:<\/span><\/p>\n

“Hvad er der sket for dig?”<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

Nysgerrighed fungerer her som den relationelle og etiske grundholdning, mens sokratisk dialog kan betragtes som en konkret og systematiseret m\u00e5de at ud\u00f8ve nysgerrighed p\u00e5. Ved at m\u00f8de patienten med \u00e5benhed og unders\u00f8gende sp\u00f8rgsm\u00e5l kan sundhedsprofessionelle opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af adf\u00e6rdens bagvedliggende \u00e5rsager, herunder triggere, uopfyldte behov og tidligere erfaringer. <\/span>Denne indsigt kan bidrage til at reducere risikoen for optrapning af konflikter og voldelige h\u00e6ndelser. Recovery-orienteret pleje l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 dialog, tillid og samarbejde frem for tvang og kontrol, og her kan nysgerrighed fungere som et konkret fagligt greb, der underst\u00f8tter disse v\u00e6rdier.<\/span><\/p>\n

Det er imidlertid afg\u00f8rende, at nysgerrighed ud\u00f8ves med respekt, empati og tydelige gr\u00e6nser. Nysgerrighed, der opleves som p\u00e5tr\u00e6ngende, d\u00f8mmende eller instrumentel, kan underminere relationen og skabe modstand. Manglende opm\u00e6rksomhed p\u00e5 gr\u00e6nser eller et ensidigt fokus p\u00e5 problemer kan sv\u00e6kke tillid og forst\u00e6rke konflikt. For at v\u00e6re virksom foruds\u00e6tter nysgerrighed derfor aktiv lytning, etisk bevidsthed og en genuin intention om at forst\u00e5 den anden (24). <\/span><\/p>\n

N\u00e5r nysgerrighed anvendes hensigtsm\u00e6ssigt, kan den styrke relationer og fremme samarbejde; anvendt uhensigtsm\u00e6ssigt kan den derimod bidrage til stigmatisering og mistillid (25). <\/span>At arbejde med nysgerrighed som et grundprincip i deeskalering synligg\u00f8r, at forebyggelse af vold er en proces, der udvikler sig over tid. Det foruds\u00e6tter en fleksibel tilgang, som tilpasses b\u00e5de den enkelte patient og den situation, plejen foreg\u00e5r i.<\/span><\/p>\n

En cyklisk model for forebyggelse af vold
\n<\/span><\/strong>For at underst\u00f8tte forst\u00e5elsen af voldsforebyggelse som en l\u00f8bende proces introduceres i det f\u00f8lgende en model, der kan anvendes i klinisk praksis: <\/span>Folkesundhedsmodellen for forebyggelse af vold<\/span><\/em> (26). Modellen som er illustreret i <\/span>FIGUR 1<\/span><\/strong>, tilbyder en velkendt ramme, hvor indsatser organiseres i tre niveauer:
\n<\/span>\ud83d\udd39Prim\u00e6r forebyggelse
\n<\/span>\ud83d\udd39Sekund\u00e6r forebyggelse
\n\ud83d\udd39<\/span>Terti\u00e6r forebyggelse.
\n<\/span>
\nModellen synligg\u00f8r, at st\u00f8rstedelen af indsatsen b\u00f8r ligge i den prim\u00e6re forebyggelse, hvor fokus er p\u00e5 at reducere risici og styrke relationer, inden konflikter opst\u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Selvom modellen er velegnet til at kategorisere indsatser, afspejler den ikke fuldt ud den m\u00e5de, voldforebyggelse udfolder sig i klinisk praksis. I praksis bev\u00e6ger sundhedsprofessionelle sig ofte kontinuerligt mellem forebyggelsesniveauerne inden for korte tidsrum og i komplekse situationer. <\/span>For bedre at indfange denne dynamik introduceres derfor en cirkul\u00e6r model for forebyggelse af vold, som illustrerer voldsforebyggelse som en gentagende og l\u00e6rende proces, se<\/span> FIGUR 2<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den cirkul\u00e6re model synligg\u00f8r, at prim\u00e6rforebyggelse udg\u00f8r den st\u00f8rste del af det daglige arbejde, mens sekund\u00e6r forebyggelse aktiveres ved tegn p\u00e5 \u00f8get risiko for optrapning. Terti\u00e6r forebyggelse repr\u00e6senterer en sidste udvej, n\u00e5r tidligere indsatser ikke har v\u00e6ret tilstr\u00e6kkelige. Modellen understreger samtidig, at erfaringer fra alle niveauer b\u00f8r inddrages i refleksion og l\u00e6ring, s\u00e5 fremtidig praksis l\u00f8bende kan justeres og styrkes.<\/span><\/p>\n

Minimal trekanten
\n<\/span><\/strong>Den dynamiske forst\u00e5else fra ovenst\u00e5ende model ligger i forl\u00e6ngelse af Bowers et al. (27), som beskriver <\/span>Minimal trekanten, som <\/span>best\u00e5r af hyppige og tilbagevendende handlinger:
\n<\/span>\ud83d\udd39Verbal aggression
\n<\/span>\ud83d\udd39Deeskalering
\n\ud83d\udd39<\/span>Akut beroligende medicin (PN).
\n<\/span>
\nMinimal trekantens<\/span> handlinger kan forst\u00e5s som gentagne bev\u00e6gelser i modellens midterste lag, hvor personalet kontinuerligt fors\u00f8ger at nedtrappe konflikter og forebygger yderligere optrapning. Den cirkul\u00e6re model synligg\u00f8r, at hver h\u00e6ndelse rummer et potentiale for refleksion og l\u00e6ring frem for udelukkende at blive betragtet som et isoleret problem.<\/span><\/p>\n

V\u00e6r nysgerrig
\n<\/span><\/strong>Nysgerrighed spiller en central rolle p\u00e5 tv\u00e6rs af modellens niveauer. I den prim\u00e6re forebyggelse kan nysgerrighed bidrage til at identificere triggere, behov og s\u00e5rbarheder gennem relationel og dialogbaseret praksis. I den sekund\u00e6re forebygelse kan nysgerrighed underst\u00f8tte situationsfornemmelsen og den fleksible respons, n\u00e5r affekt og sp\u00e6nding stiger. I den terti\u00e6re forebyggelse kan nysgerrighed, rettet mod b\u00e5de patientens og personalets oplevelser, danne grundlag for meningsfuld refleksion efter h\u00e6ndelser og dermed styrke fremtidig praksis.<\/span><\/p>\n

Den refleksive praksis kan underst\u00f8ttes af f\u00e6lles sprog og metoder, herunder sokratisk dialog, som kan bidrage til refleksion p\u00e5 tv\u00e6rs af personalegrupper og kliniske situationer. Ved at integrere nysgerrighed i en cyklisk forst\u00e5else af voldsforebyggelse bliver deeskalering ikke blot en reaktiv handling, men en del af en kontinuerlig faglig proces pr\u00e6get af opm\u00e6rksomhed, refleksion og tilpasning. Dette perspektiv tydeligg\u00f8r, at forebyggelse af vold foruds\u00e6tter vedvarende faglig nysgerrighed samt organisatorisk st\u00f8tte til l\u00e6ring og udvikling i klinisk praksis.<\/span><\/p>\n

Anvendelse af nysgerrighed i praksis
\n<\/span><\/strong>Nysgerrighed kan styrke deeskalering ved at underst\u00f8tte sundhedsprofessionelles forst\u00e5else af adf\u00e6rd, fremme empatisk kontakt og skabe rum for refleksion over egne reaktioner. <\/span>I praksis handler det om at kunne reagere fleksibelt og overvejet i belastede situationer frem for automatisk eller defensivt. Nysgerrighed bidrager dermed b\u00e5de til regulering af situationen her og nu og til udvikling af praksis over tid. <\/span><\/p>\n

I denne artikel anvendes sokratisk dialog som en struktureret metode til at oms\u00e6tte professionel nysgerrighed til handling i deeskalerende situationer. Sokratisk dialog, som kendes fra kognitiv adf\u00e6rdsterapi (KAT), tilbyder en systematisk tilgang til udforskning af tanker, antagelser og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner gennem \u00e5bne og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l (28,29). I deeskaleringsarbejde kan denne tilgang st\u00f8tte patienter i at regulere affekt, identificere uhensigtsm\u00e6ssige tankem\u00f8nstre og overveje alternative handlemuligheder. Samtidig kan sokratisk dialog underst\u00f8tte samarbejde og f\u00e6lles probleml\u00f8sning, som er centrale elementer i effektiv deeskalering (30).<\/span><\/p>\n

Selvom sokratiske sp\u00f8rgeteknikker ofte beskrives som formelle redskaber, kan principperne anvendes mere intuitivt i dagligdagen. I denne artikel forst\u00e5s sokratisk dialog ikke som en terapeutisk intervention, men som et praktisk redskab til relationel og refleksiv sundhedsprofessionel praksis. Ved at stille enkle, \u00e5bne og respektfulde sp\u00f8rgsm\u00e5l kan sundhedsprofessionelle underst\u00f8tte refleksion b\u00e5de hos patienten og hos sig selv, ogs\u00e5 i situationer pr\u00e6get af tidspres og h\u00f8j affekt.<\/span><\/p>\n

Tabel 1<\/span><\/strong> pr\u00e6senterer eksempler p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lstyper, der kan anvendes under og efter h\u00e6ndelser med konflikt eller ved truende adf\u00e6rd, og som kan underst\u00f8tte en nysgerrig og refleksiv tilgang i praksis (19,20). Den sokratiske dialog, som er pr\u00e6senteret i tabellen, kan ses som en struktureret m\u00e5de at ud\u00f8ve professionel nysgerrighed p\u00e5 gennem refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene er eksempler og anvendes fleksibelt afh\u00e6ngigt af situation og kontekst. <\/span>Nysgerrighed spiller ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig rolle i vurderingen af risiko og i forebyggelsen af optrapning. Forskning peger p\u00e5, at mental forberedelse, herunder evnen til at tolerere usikkerhed og bevare overblik i pressede situationer, kan forbedre h\u00e5ndteringen af truende adf\u00e6rd (31).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Samtidig viser studier, at sundhedsprofessionelle ofte har vanskeligt ved at identificere \u00e5rsager til aggression, mens patienter i h\u00f8jere grad oplever klare og genkendelige triggere, n\u00e5r de bliver spurgt (32,33). I praksis<\/span> peger forskningen p\u00e5 et behov for en mere systematisk nysgerrig tilgang, hvor patientens perspektiv aktivt inddrages i risikovurdering og deeskalering. Strukturerede og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l kan i den sammenh\u00e6ng underst\u00f8tte b\u00e5de patienter og sundhedsprofessionelle i det deeskalerende arbejde. <\/span><\/p>\n

For patienter kan nysgerrige sp\u00f8rgsm\u00e5l bidrage til at tydeligg\u00f8re tanker og f\u00f8lelser, skabe overblik og underst\u00f8tte mere hensigtsm\u00e6ssige responser. For sundhedsprofessionelle kan samme tilgang fungere som et redskab til selvregulering ved at skabe et kort refleksionsrum, hvor handlinger kan overvejes frem for at blive impulsive.<\/span><\/p>\n

I akutte situationer m\u00e5 nysgerrighed ofte ud\u00f8ves hurtigt og intuitivt. Her kan enkle refleksionsrammer underst\u00f8tte praksis. Over tid kan gentagen anvendelse af nysgerrige sp\u00f8rgsm\u00e5l bidrage til, at refleksion bliver en integreret del af den kliniske d\u00f8mmekraft. Med henblik p\u00e5 at underst\u00f8tte dette pr\u00e6senteres fire dom\u00e6ner:  <\/span>Situation, Person, Mulige l\u00f8sninger<\/span> og <\/span>Egen handling<\/span>, som en enkel ramme for refleksion i realtid og efterf\u00f8lgende. <\/span><\/p>\n

Eksempler p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene er samlet i <\/span>Tabel 2<\/strong>. <\/span>Tabellen illustrerer en enkel refleksionsramme, der kan anvendes i realtid eller efterf\u00f8lgende med sp\u00f8rgsm\u00e5l, der underst\u00f8tter en nysgerrig og refleksiv tilgang til deeskalering.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Praksiseksempler
\n<\/span><\/strong>Selvom deeskalerende tilgange med afs\u00e6t i professionel nysgerrighed og sokratisk dialog har et f\u00e6lles fagligt grundlag, kan deres konkrete anvendelse variere afh\u00e6ngigt af kontekst og faglig tradition. Studier peger p\u00e5, at sundhedsprofessionelle i psykiatrien og i somatiske akutafdelinger ofte arbejder med deeskalering p\u00e5 forskellige m\u00e5der, selvom form\u00e5let er det samme (34). F\u00e6lles for tilgange p\u00e5 tv\u00e6rs af kontekster er v\u00e6gten p\u00e5 anerkendelse, aktiv lytning og opm\u00e6rksomhed p\u00e5 kropssprog. <\/span>Psykiatrisk personale arbejder dog oftere med deeskalering inden for en ramme af prim\u00e6r, sekund\u00e6r og terti\u00e6r forebyggelse, hvor ogs\u00e5 tvang kan indg\u00e5 som en sidste udvej (19). Rammen for forskelle i kontekst og praksis illustreres i de f\u00f8lgende to eksempler. Eksemplerne er i henhold til psykiatriloven<\/span> konstruerede, men baseret p\u00e5 typiske kliniske situationer.<\/span><\/p>\n

\n

P<\/span>raksiseksempel 1: Psykiatrisk sengeafsnit
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 et akut psykiatrisk sengeafsnit oplever personalet j\u00e6vnligt situationer med h\u00f8j affekt og truende adf\u00e6rd. Arbejdet foreg\u00e5r under betydeligt pres, og tidligere erfaringer med vold har medf\u00f8rt \u00f8get opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sikkerhed og forebyggelse.
\n<\/span>Udfordringen
\n<\/span><\/strong>Frej, 42 \u00e5r, er indlagt med en bipolar lidelse i en manisk fase. Ved tidligere indl\u00e6ggelser har han haft episoder med truende adf\u00e6rd, som er endt med fastholdelse. Disse erfaringer har efterf\u00f8lgende \u00f8get hans mistillid til personalet og bidraget til gentagne konflikter.
\n<\/span>Anvendelse af nysgerrighed i en cyklisk forebyggelsesforst\u00e5else
\n<\/span>Prim\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>Ved indl\u00e6ggelsen gennemg\u00e5r personalet sammen med Frej tidligere erfaringer med indl\u00e6ggelse og konflikter. Gennem \u00e5bne samtaler unders\u00f8ger de, hvad der tidligere har udl\u00f8st uro, og hvad der har haft en beroligende effekt. Fokus er p\u00e5 at signalere interesse og respekt for Frejs egne oplevelser frem for kontrol.
\n<\/span>Sekund\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>Da Frej viser tegn p\u00e5 stigende uro, v\u00e6lger en sygeplejerske at tage kontakt tidligt. Hun stiller \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der fylder for ham netop nu, og hvad der opleves som mest belastende p\u00e5 afsnittet. Samtalen flytter fokus fra intern sp\u00e6nding til f\u00e6lles forst\u00e5else og f\u00f8rer til justeringer i milj\u00f8et, herunder \u00f8get mulighed for ro og forudsigelighed.
\n<\/span>Terti\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>Efter en situation med verbal konfrontation afholdes en f\u00e6lles refleksion mellem Frej og personalet. Her unders\u00f8ges, hvad der bidrog til uroen, og hvordan lignende situationer kan h\u00e5ndteres fremadrettet. Frej giver udtryk for, at han oplever st\u00f8rre tryghed, n\u00e5r personalet sp\u00f8rger ind, frem for at gribe ind fysisk.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>\ud83d\udd39Reduceret behov for fastholdelse og andre restriktive tiltag
\n<\/span>\ud83d\udd39Styrket relation og \u00f8get samarbejde mellem patient og personale
\n<\/span>\ud83d\udd39\u00d8get faglig tryghed og handlekraft blandt personalet<\/span><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

\n

Praksiseksempel 2: Akutmodtagelse
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>I en akutmodtagelse p\u00e5 et st\u00f8rre hospital opst\u00e5r der j\u00e6vnligt situationer med frustration og vrede blandt patienter og p\u00e5r\u00f8rende, ofte relateret til ventetid, uvished og manglende overblik over det videre forl\u00f8b.
\n<\/span>Udfordringen
\n<\/span><\/strong>Efter flere timers ventetid bliver en patient gradvist mere oprevet, h\u00e6ver stemmen over for personalet og giver udtryk for, at vedkommende vil forlade hospitalet. Situationen opleves som utryg for b\u00e5de personale og \u00f8vrige patienter i ventev\u00e6relset.
\n<\/span>Anvendelse af nysgerrighed i en cyklisk forebyggelsesforst\u00e5else
\n<\/span><\/strong>Prim\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>Afdelingen arbejder generelt med tydelig og l\u00f8bende kommunikation, roligt kropssprog og tidlig kontakt med patienter i ventev\u00e6relset. Personalet er tr\u00e6net i deeskalering og opm\u00e6rksomhed p\u00e5 tidlige tegn p\u00e5 affekt og frustration.
\n<\/span>Sekund\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>En sygeplejerske tager roligt kontakt til patienten og sp\u00f8rger ind til, hvad der opleves som mest frustrerende i situationen. Hun anerkender ventetiden og unders\u00f8ger, hvad patienten har brug for her og nu. Gennem aktiv lytning og konkrete informationer om det videre forl\u00f8b falder affektniveauet, og der identificeres sm\u00e5, praktiske tiltag, som bidrager til at reducere uroen.
\n<\/span>Terti\u00e6r forebyggelse
\n<\/span><\/strong>Selvom situationen ikke udvikler sig til vold, anvender personalet h\u00e6ndelsen som afs\u00e6t for f\u00e6lles refleksion efterf\u00f8lgende. Her dr\u00f8ftes, om tidligere kontakt, tydeligere information eller andre tiltag kunne have forebygget optrapningen yderligere.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>\ud83d\udd39Optrapning af konflikten undg\u00e5s uden brug af sikkerhedsforanstaltninger
\n<\/span>\ud83d\udd39Patientens tillid til personalet fastholdes
\n<\/span>\ud83d\udd39Personalet oplever \u00f8get tryghed og kompetence i det deeskalerende arbejde.<\/span><\/p>\n<\/div>\n


\nSamlet perspektiv
\n<\/span><\/strong>De to praksiseksempler illustrerer, hvordan nysgerrighed i kombination med aktiv lytning og empati kan fungere som et virksomt redskab i deeskalering p\u00e5 tv\u00e6rs af kliniske kontekster. Ved at rette opm\u00e6rksomheden mod adf\u00e6rdens bagvedliggende \u00e5rsager og patientens aktuelle behov kan sundhedsprofessionelle bidrage til at forebygge optrapning og skabe mere trygge rammer for b\u00e5de patienter og personale. Samtidig viser eksemplerne, at en b\u00e6redygtig integration af nysgerrighed i daglig praksis foruds\u00e6tter faglige, organisatoriske og ledelsesm\u00e6ssige rammer, der underst\u00f8tter refleksion, l\u00e6ring og kontinuitet i det deeskalerende arbejde.<\/span><\/p>\n

Diskussion
\n<\/span>Udfordringer og barrierer
\n<\/span><\/strong>Implementering af sokratiske sp\u00f8rgeprincipper med nysgerrighed som et aktivt element i deeskalering er forbundet med en r\u00e6kke udfordringer. Modstand mod forandring i den sundhedsprofessionelle praksis beskrives ofte som et individuelt anliggende, men m\u00e5 i praksis forst\u00e5s i lyset af strukturelle og organisatoriske forhold (35). N\u00e5r der mangler personale, arbejdspresset er h\u00f8jt, og mulighederne for kompetenceudvikling er begr\u00e6nsede, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at arbejde relationelt og refleksivt. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 anvendelsen af sokratisk dialog i hverdagen. <\/span>Tidligere oplevelser med vold, usikkerhed og frygt for at miste kontrol kan g\u00f8re det sv\u00e6rere for personalet at arbejde nysgerrigt i pressede situationer. Samtidig spiller de organisatoriske rammer en afg\u00f8rende rolle. Mangler der tid, st\u00f8tte og mulighed for faglig sparring, bliver det vanskeligt at fastholde refleksion i praksis, ogs\u00e5 blandt erfarne medarbejdere.<\/span><\/p>\n

I kliniske sammenh\u00e6nge, hvor der allerede arbejdes systematisk med deeskalering, kan nysgerrighed ofte integreres uden st\u00f8rre \u00e6ndringer, fordi mange af elementerne allerede er til stede i praksis. I afdelinger og sektorer, hvor tr\u00e6ning i deeskalering er begr\u00e6nset eller mangler, kr\u00e6ver det en mere konsekvent anvendelse af nysgerrighed. Det kr\u00e6ver en m\u00e5lrettet organisatorisk prioritering og investering i kompetenceudvikling. Internationale erfaringer, herunder viden fra de seks kernestrategier (36\u201338), viser, at f\u00e6lles m\u00e5l, klare rammer, f\u00e6lles sprog og ledelsesm\u00e6ssig opbakning er afg\u00f8rende for at underst\u00f8tte refleksive og etisk funderede praksisser.<\/span><\/p>\n

Samlet set peger vores studie p\u00e5, at nysgerrighed som fagligt greb ikke kan implementeres isoleret p\u00e5 individniveau. En b\u00e6redygtig anvendelse foruds\u00e6tter organisatoriske rammer, der underst\u00f8tter refleksion, l\u00e6ring og kontinuitet i den kliniske praksis.<\/span><\/p>\n

Implikationer for praksis
\n<\/span><\/strong>\ud83d\udd39Professionel nysgerrighed kan med fordel tydeligg\u00f8res som en central del af deeskalering og indg\u00e5 i lokale retningslinjer, undervisning og introduktionsprogrammer.
\n<\/span>\ud83d\udd39Sokratisk dialog kan anvendes som et f\u00e6lles og lavpraktisk redskab til refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8r, under og efter situationer med truende adf\u00e6rd.
\n<\/span>\ud83d\udd39Den cykliske model for forebyggelse af vold kan underst\u00f8tte systematisk refleksion og l\u00e6ring efter h\u00e6ndelser og styrke sammenh\u00e6ngen mellem forebyggelse og klinisk praksis.
\n<\/span>\ud83d\udd39Ledelsesm\u00e6ssig opbakning samt prioritering af tid til f\u00e6lles refleksion er afg\u00f8rende for, at nysgerrighed ikke reduceres til et ideal, men bliver en integreret del af den kliniske hverdag.<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Deeskalering er en central kompetence for sundhedsprofessionelle og spiller en afg\u00f8rende rolle i forebyggelsen af vold og truende adf\u00e6rd i sundhedsv\u00e6senet. Artiklen peger p\u00e5 et v\u00e6sentligt potentiale for at styrke det deeskalerende arbejde gennem en mere bevidst og systematisk anvendelse af professionel nysgerrighed som fagligt greb.<\/span><\/p>\n

Nysgerrighed rettet mod situationen, personen, handlemulighederne og egne reaktioner kan underst\u00f8tte en mere refleksiv, fleksibel og relationel tilgang til deeskalering. Frem for at tilbyde en fast metode bidrager nysgerrighed til at sk\u00e6rpe den kliniske d\u00f8mmekraft og skabe rum for forst\u00e5else i situationer pr\u00e6get af affekt, usikkerhed og tidspres. Over tid kan denne tilgang blive en integreret del af sygeplejerskers professionelle handleberedskab.<\/span><\/p>\n

Ved at forst\u00e5 sokratisk dialog som en konkret metode til at ud\u00f8ve professionel nysgerrighed kan deskalering styrkes som en relationel, refleksiv og etisk funderet sygeplejepraksis. Artiklen bidrager s\u00e5ledes med et teoretisk og praksisn\u00e6rt perspektiv, der kan danne grundlag for videre udvikling af deeskalering som en sygeplejefaglig kernekompetence.<\/span><\/p>\n

Hvis du vil vide mere
\n<\/span><\/strong>Region Sj\u00e6lland Psykiatri har publiceret <\/span>Deeskalering i psykiatrien – Vejledning i Deeskalering. D<\/span>eeska-leringens forskellige faser gennemg\u00e5s med brug af de forskellige strategier i klinisk parksis og kan frit downloades (39).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Referencer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Hallett N et al (2026) The role of curiosity as a compassionate tool for de-escalating violence. <\/span>Nursing Times<\/a>; 122: 1.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Sch\u00f8sler B, Bang FS, Mikkelsen S. The extent of physical and psychological workplace violence experienced by prehospital personnel in Denmark: a survey. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2024;32:136. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1186\/s13049-024-01311-0<\/a>.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Avander K, Heikki A, Bjers\u00e5 K, Engstr\u00f6m M. Trauma Nurses\u2019 Experience of Workplace Violence and Threats: Short- and Long-Term Consequences in a Swedish Setting. J Trauma Nurs Off J Soc Trauma Nurses 2016;23:51\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/JTN.0000000000000186<\/a>.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Fricke J, Siddique SM, Douma C, Ladak A, Burchill CN, Greysen R, et al. Workplace Violence in Healthcare Settings: A Scoping Review of Guidelines and Systematic Reviews. Trauma Violence Abuse 2023;24:3363\u201383.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1177\/15248380221126476<\/a>.
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Price O, Papastavrou Brooks C, Johnston I, McPherson P, Goodman H, Grundy A, et al. Development and evaluation of a de-escalation training intervention in adult acute and forensic units: the EDITION systematic review and feasibility trial. Health Technol Assess 2024:1\u2013120. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3310\/FGGW6874<\/a>.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Eliud O. Socratic method as a therapeutic discourse for mental health. Diagn Ther 2025:1\u20139. <\/span>Luminescense<\/span>. DOI: <\/span>https:\/\/doi.org\/10.55976\/dt.4202513231-9<\/a>
\n7.<\/span><\/strong> Anka A, Thacker H, Penhale B, Lloyd-Smith W, Booth B. Professional curiosity in safeguarding adults. Abingdon, UK\u202f; New York, NY: Routledge; 2025.<\/span> ISBN 9781916925205<\/a>
\n8.<\/span><\/strong> Muirden CE, Appleton JV. Health and social care practitioners\u2019 experiences of exercising professional curiosity in child protection practice: An integrative review. Health Soc Care Community 2022;30. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/hsc.14088<\/a>.
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Renwick L, Lavelle M, James K, Stewart D, Richardson M, Bowers L. The physical and mental health of acute psychiatric ward staff, and its relationship to experience of physical violence. Int J Ment Health Nurs 2019;28:268\u201377. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/inm.12530<\/a>.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> D\u2019Ettorre G, Pellicani V, Ceccarelli G. Post-traumatic stress disorder symptoms in healthcare workers: a ten-year systematic review: Post-traumatic stress disorder symptoms in healthcare workers. Acta Bio Medica Atenei Parm 2020;91:e2020009. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.23750\/abm.v91i12-S.9459<\/a>.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Lanct\u00f4t N, Guay S. The aftermath of workplace violence among healthcare workers: A systematic literature review of the consequences. Aggress Violent Behav 2014;19:492\u2013501. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.avb.2014.07.010<\/a>.
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> Brophy LM, Roper CE, Hamilton BE, Tellez JJ, McSherry BM. Consumers and Carer perspectives on poor practice and the use of seclusion and restraint in mental health settings: Results from Australian focus groups. Int J Ment Health Syst 2016;10:6. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1186\/s13033-016-0038-x<\/a>.
\n<\/span>13.<\/span> <\/strong>Liang L, Wang Z, Hu Y, Yuan T, Fei J, Mei S. Does workplace violence affect healthcare workers\u2019 turnover intention? Jpn J Nurs Sci 2023;20:e12543. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jjns.12543<\/a>.
\n<\/span>14.<\/span><\/strong> Gulshan Ambreen, Chanda Jabeen, Surrya Parveen. Impacts of Violence on Nurses: Stress and Productivity Effects. Link Med J 2023. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.61919\/ftccze62<\/a>.
\n<\/span>15.<\/span><\/strong> Felton A, Repper J, Avis M. Therapeutic relationships, risk, and mental health practice. Int J Ment Health Nurs 2018;27:1137\u201348. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/inm.12430.<\/a>
\n16.<\/span><\/strong> American College of Emergency Physicians (2022) Emergency Department Violence Report 2022 (Abridged) <\/span>https:\/\/www.emergencyphysicians.org\/siteassets\/emphysicians\/all-pdfs\/acep-emergency-department-violence-report-2022-abridged.pdf.<\/a>
\n17.<\/span><\/strong> Kim S, Kitzmiller R, Baernholdt M, Lynn MR, Jones CB. Patient Safety Culture: The Impact on Workplace Violence and Health Worker Burnout. Workplace Health Saf 2023;71:78\u201388. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/21650799221126364<\/a>.
\n<\/span>18.<\/span><\/strong> Dall\u2019Ora C, Ball J, Reinius M, Griffiths P. Burnout in nursing: a theoretical review. Hum Resour Health 2020;18:41. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1186\/s12960-020-00469-9<\/a>.
\n<\/span>19.<\/span><\/strong> Goodman H, Papastavrou Brooks C, Price O, Barley EA. Barriers and facilitators to the effective de-escalation of conflict behaviours in forensic high-secure settings: a qualitative study. Int J Ment Health Syst 2020;14:59. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1186\/s13033-020-00392-5<\/a>.
\n<\/span>20.<\/span><\/strong> Berring LL, Pedersen L, Buus N. Coping with violence in mental health care settings: patient and staff member perspectives on de-escalation practices. Arch Psychiatr Nurs 2016;30:499\u2013507. <\/span>DOI:<\/span>10.1016\/j.apnu.2016.05.005<\/a>
\n21.<\/span><\/strong> Barker P. The Tidal Model: developing an empowering, person\u2010centred approach to recovery within psychiatric and mental health nursing. J Psychiatr Ment Health Nurs 2001;8:233\u201340. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1046\/j.1365-2850.2001.00391.x<\/a>.
\n<\/span>22.<\/span><\/strong> Barker P, Buchanan-Barker P, Kammersgaard HL, Quistgaard MK, Buus N. En s\u00f8gen efter personen: The Tidal Model og holistisk assessment. Psykiatr. Sygepleje, Wiley Blackwell (Blackwell Publishing-Munksgaard); 2020, p. 203\u201338.
\n<\/span>23.<\/span><\/strong> Wilson A, Hurley J, Hutchinson M, Lakeman R. \u201cCan mental health nurses working in acute mental health units really be trauma\u2010informed?\u201d An integrative review of the literature. <\/span>J Psychiatr Ment Health Nurs 2021;28:900\u201323.<\/a>
\n24.<\/span><\/strong> Berring LL. Deeskalering – h\u00e5ndtering af vold og forebyggelse af tvang p\u00e5 psykiatriske afdelinger: et handlingsorienteret aktionsforskningssamarbejde\u202f: ph.d.-afhandling ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sj\u00e6lland, <\/span>Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 2016. S.l.: SDU; 2016.<\/a>
\n25.<\/span><\/strong> Palop-Larrea V. Anger and physical and psychological health. A narrative review. Rev <\/span>Estud Soc 2024:121\u201336.<\/a>
\n26.<\/span><\/strong> Hallett N. Preventing and managing challenging behaviour. Nurs Stand 2018;32:51\u201363. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.7748\/ns.2018.e10969.<\/a>
\n27.<\/span><\/strong> Bowers L, James K, Quirk A, Wright S, Williams H, Stewart D. Identification of the \u201cminimal triangle\u201d and other common event-to-event transitions in conflict and containment incidents. . Issues Ment Health Nurs 2013;34:514\u201323. <\/span>http:\/\/dx.doi.org\/10.3109\/01612840.2013.780117<\/a>.
\n<\/span>28.<\/span><\/strong> Hibbs A. Cognitive Therapy: A Complementary Strategy for Expressed Anger During the Restraint of an Aggressive Individual. Br J Forensic Pract 2000;2:19\u201329. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1108\/14636646200000014<\/a>.
\n<\/span>29.<\/span><\/strong> Toohey, M. J. (2021). Cognitive behavioral therapy for anger management. In A. Wenzel (Ed.), Handbook of cognitive behavioral therapy: Applications (pp. 331\u2013359). American Psychological Association. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1037\/0000219-010<\/a>.
\n<\/span>30.<\/span><\/strong> Price O, Baker J. Key components of de\u2010escalation techniques: A thematic synthesis. Int J Ment Health Nurs 2012;21:310\u20139. <\/span>10.1111\/j.1447-0349.2011.00793.x<\/a>
\n31.<\/span><\/strong> Krull W, Gusenius TM, Germain D, Schnepper L. Staff Perception of Interprofessional Simulation for Verbal De-escalation and Restraint Application to Mitigate Violent Patient Behaviours in the Emergency Department. J Emerg Nurs 2019;45:24\u201330.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.jen.2018.07.001<\/a>.
\n<\/span>32.<\/span><\/strong> Bowers L, Duncan S, Papadopoulus C, Dack C, Ross J, Khanom H, et al. Inpatient violence and aggression: a literature review. <\/span>Report from the Conflict and Containment Reduction Research Programme. King’s College London; 2011.<\/a>
\n33.<\/span><\/strong> Gudde C, Vatne S, Ols\u00f8 T, Whittington R. Service users’ experiences and views of aggressive situations in mental health care: a systematic review and thematic synthesis of qualitative studies. J Multidiscip Healthc 2015:449.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.2147\/JMDH.S89486<\/a>.
\n<\/span>34.<\/span><\/strong> Spielfogel JE, McMillen JC. Current use of de-escalation strategies: Similarities and differences in de-escalation across professions. Soc Work Ment Health 2017;15:232\u201348. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1080\/15332985.2016.1212774<\/a>.
\n<\/span>35.<\/span><\/strong> Berring, L. L., & \u00d8stergaard, L. B. (2022). Forandringsprocesser i psykiatrien: Et etnografisk feltstudie af deeskaleringsimplementering. Klinisk Sygepleje, 36(2), 73-92.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.18261\/ks.36.2.2<\/a>
\n36.<\/span> <\/strong>Azeem MW, Aujla A, Rammerth M, Binsfeld G, Jones RB. Effectiveness of six core strategies based on trauma informed care in reducing seclusions and restraints at a child and adolescent psychiatric hospital. J Child Adolesc Psychiatr Nurs Off Publ Assoc Child Adolesc Psychiatr Nurses Inc 2011;24:11\u20135. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/j.1744-6171.2010.00262.x<\/a>.
\n<\/span>37.<\/span><\/strong> Huckshorn KA. Reducing seclusion and restraint use in inpatient settings: a phenomenological study of state psychiatric hospital leader and staff experiences. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv 2014;52:40\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3928\/02793695-20141006-01.<\/a>
\n38.<\/span><\/strong> Whittington R, Aluh DO, Caldas-de-Almeida J-M. Zero Tolerance for Coercion? Historical, Cultural and Organisational Contexts for Effective Implementation of Coercion-Free Mental Health Services around the World. Healthcare, vol. 11, MDPI; 2023, p. 2834. <\/span>DOI: <\/span>10.3390\/healthcare11212834<\/a>
\n39.<\/span><\/strong> Region Sj\u00e6lland Psykiatri. V<\/span>ejledning i deeskalering. <\/span>http:\/\/publikationer.regionsjaelland.dk\/Psykiatrien\/vejledningideeskalering\/?page=<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lene Lauge Berring\u00b9, Owen Price\u00b2 og Nutmeg Hallett\u00b3 1 Forskningsleder, Midt og Vestsj\u00e6llands Hospital, Psykiatrien,Region Sj\u00e6lland; docent, Professionsh\u00f8jskolen Absalon; professor, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23467,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[14,107],"tags":[],"class_list":["post-23453","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faglige-artikler","category-psykiatri"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Indlaegsbilleee-Open-Access.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23453","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23453"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23453\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24199,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23453\/revisions\/24199"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/23467"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23453"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23453"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23453"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}