![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Illustration.png?resize=708%2C295&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Anne-Marie Sch\u00f6nemann <\/span>1<\/span><\/strong> Maria Marti-Castaner <\/span>2<\/span><\/strong> Viktoriia Vereshchakina <\/span>3<\/span><\/strong> Marie Louise N\u00f8rredam <\/span>4<\/strong> Resume N\u00f8gleord:<\/span><\/strong> Adgang til sundhed, flygtninge fra Ukraine, praktiserende l\u00e6ger, sundhedspolitik, tv\u00e6rsnitsunders\u00f8gelse, sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse.<\/span><\/p>\n English abstract<\/strong><\/p>\n Keywords:<\/strong> Access to healthcare, Ukrainian refugees, general practitioners, health policy, cross-sectional study, questionnaire survey.<\/p>\n<\/div>\n Download som PDF<\/a> BILAG SP\u00d8RGESKEMA<\/a><\/p>\n Baggrund Sundhedstilstanden i Ukraine Sundhedstilstanden blandt ukrainere i modtagerlandet Kamenshchi-kova et al. (2022) understregede s\u00e5ledes, hvor vigtigt det var for regeringerne i v\u00e6rtslandet at planl\u00e6gge sundhedsydelser til de ukrainske flygtninge (5). Disse strategier burde indeholde adgang til vaccination, sundhed til m\u00f8dre og b\u00f8rn, screeningsprogrammer samt behandling af kroniske sygdomme og psykiske lidelser. De vigtigste sygdomme omfatter hjerte-kar-sygdomme, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser og kroniske infektionssygdomme (tuberkulose, HIV, hepatitis B og C) (5). <\/span>En central prioritet var at sikre, at der var fuld adgang til v\u00e6rtslandets vaccinationsprogrammer. Indsatsen med vacciner mod forebyggelige smitsomme sygdomme som polio, m\u00e6slinger og COVID-19 burde prioriteres h\u00f8jt (5). Endelig findes der adskillige \u00f8konomiske argumenter for at prioritere sundhed til flygtninge h\u00f8jt, da adgang til sundhed ogs\u00e5 p\u00e5virker flygtningenes integration (11).<\/span><\/p>\n Sundhedsstyrelsens tiltag for ukrainske flygtninge Metode Udvikling af sp\u00f8rgeskemaet Sp\u00f8rgeunders\u00f8gelsen skulle indsamle information om 4 hovedomr\u00e5der:<\/span><\/p>\n \ud83d\udd39P<\/span>raktiserende l\u00e6gers viden om retningslinjerne. Med den konceptuelle ramme p\u00e5 plads kunne sp\u00f8rgsm\u00e5lene udarbejdes i SurveyXact, se <\/span>Figur 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n Under udviklingen af den konceptuelle ramme blev forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lene holdt for \u00f8je. Tanken var at have fokus p\u00e5 sundhedsudbyderen, her de praktiserende l\u00e6ger. Vi \u00f8nskede ogs\u00e5 at unders\u00f8ge, om de praktiserende l\u00e6ger havde viden, erfaringer og interesse for denne specifikke patientgruppe. Erfaringer fra klinisk praksis i Danmark indikerer, at behandlingen af patienter med varierende kulturelle baggrunde ofte savner tilstr\u00e6kkelig hensyntagen til kulturspecifikke behov (18). <\/span>Det blev fundet v\u00e6sentligt at adressere<\/span> problemstillingen omkring kultuspecifikke behov og samarbejdet mellem forskellige akt\u00f8rer inden for sundhedssektoren. Vi antog, at man som praktiserende l\u00e6ge kunne f\u00f8le sig lidt alene, og at det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at vide, hvor man skulle henvise ukrainerne til inden for omr\u00e5der som fx rehabilitering eller psykologisk st\u00f8tte.<\/span><\/p>\n Indhold, design og analyse af sp\u00f8rgeskemaet 1. Udvikling af det konceptuelle rammev\u00e6rk. VV udviklede samtidig et sp\u00f8rgeskema til ukrainske flygtninge. Den konceptuelle ramme for unders\u00f8gelsen kan v\u00e6re pr\u00e6get af kvalitative indsigter fra en participatorisk workshop med 11 ukrainske flygtninge i februar 2023.<\/span> Forunders\u00f8gelsen belyste m\u00e5lgruppens m\u00f8de med det danske sundhedsv\u00e6sen og kvalificerede udviklingen af sp\u00f8rgeskemaet til de praktiserende l\u00e6ger. <\/span>Sp\u00f8rgeskemaet blev distribueret i samarbejde med PLO via PLO’s webbaserede nyhedsbrev og blev fulgt op af en skriftlig opfordring fra PLO’s formand J\u00f8rgen Skadborg. <\/span>To uger senere, den 25. maj og igen den 8. juni (2023) blev p\u00e5mindelser med links til sp\u00f8rgeskemaet atter distribueret i nyhedsbrevet. <\/span>I Danmark var der i for\u00e5ret 2023, 3.488 praktiserende l\u00e6ger. 3.284 var medlemmer af PLO og dermed potentielle deltagere. Det ville tage cirka 5-7 minutter at udfylde sp\u00f8rgeskemaet (se sp\u00f8rgeskema i <\/span>BILAG<\/span><\/strong>). Resultater Kendskab til anbefalingerne TABEL 1<\/span><\/strong> viser sammenh\u00e6ngen mellem kendskab til anbefalingerne og hvorvidt de anbefalede praksisser blev udf\u00f8rt. Praktiserende l\u00e6ger, der ikke kendte retningslinjerne, udgjorde referencegruppen. Praktiserende l\u00e6ger med en vis grad af kendskab til retningslinjerne var mere tilb\u00f8jelige til at sp\u00f8rge b\u00e5de voksne (OR:4,0; 95 % CI:2,12;7,92) og b\u00f8rn (OR:4,7; 95 % CI:1,4;16,1) om vaccinationsstatus og unders\u00f8ge for infektionssygdomme (OR:5,0; 95 % CI:3,6;19,3) sammenlignet med dem, der ikke havde noget kendskab til retningslinjerne.<\/span><\/p>\n FIGUR 3<\/span><\/strong> viser de barrierer, som praktiserende l\u00e6ger oplevede som hindringer for at f\u00f8lge retningslinjerne. Is\u00e6r var sprogbarrierer i forbindelse med at aftale tid og selve konsultationen en udfordring, ligesom manglende viden om traumer og flygtninges sundhed generelt. De praktiserende l\u00e6ger blev til sidst spurgt, hvordan de oplevede det tv\u00e6rsektorielle samarbejde vedr\u00f8rende ukrainske flygtninge. Et flertal svarede, at de ikke vidste, hvordan de skulle henvise for-drevne ukrainere til kommunal rehabilitering (50 %, n=22), psykologisk hj\u00e6lp (43 %, n=19) eller psykiatrisk vurdering (45 %, n=20). Resultaterne viser yderligere, at 98 % (n=43) af de praktiserende l\u00e6ger svarede, at de “altid” eller “nogle gange” havde behov for tolkning under konsultationen med ukrainske flygtninge, men kun 23 % (n=11) havde “altid” adgang til tolke, n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt. Hvis den praktiserende l\u00e6ge kunne f\u00e5 en tolk, udf\u00f8rte 50 % (n=22) en helbredsunders\u00f8gelse ved de f\u00f8rste konsultationer; hvorimod kun 26 % (n=12) gjorde det, hvis de ikke kunne f\u00e5 en tolk.<\/span><\/p>\n TABEL 2<\/span><\/strong> viser, at de praktiserende l\u00e6ger blev spurgt om sundhedskompetencer hos de ukrainske flygtninge. Formuleringen af sp\u00f8rgsm\u00e5let var: \u201cEr det dit overordnede indtryk, at ukrainerne har brugbar viden om, hvordan det danske sundhedsv\u00e6sen fungerer?\u201d Her viste der sig en tendens til, at de l\u00e6ger, som havde set flest ukrainske flygtninge, var mere tilb\u00f8jelige til at svare, at de ukrainske flygtninge ikke vidste, hvordan de skulle navigere i det danske sundhedsv\u00e6sen.<\/span><\/p>\n Svar fra \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l Dette citat afspejlede prim\u00e6rt en bekymring fra l\u00e6gens perspektiv og i mindre grad patientens vanskeligheder med at navigere i det danske sundhedssystem. Den praktiserende l\u00e6ge udtrykte desuden bekymring for, hvorvidt den ukrainske patient havde en tilstr\u00e6kkelig forst\u00e5else af egen sundhedstilstand. En anden l\u00e6ge skrev dette:<\/span> En tredje l\u00e6ge skrev:<\/span> En fjerde praktiserende l\u00e6ge havde et dr\u00f8mmescenarie:<\/span> Diskussion Praktiserende l\u00e6gers kendskab til anbefalinger og implementeringsbarrierer Unders\u00f8gelsen afsl\u00f8rede, at kun 6 % af de praktiserende l\u00e6ger, der svarede p\u00e5 vores sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse, havde et detaljeret kendskab til de nationale sundhedsfaglige anbefalinger (20), som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen i juni 2022 (12). Implementeringen af sundhedsanbefalingerne blev p\u00e5virket af de praktiserende l\u00e6gers kendskab til de sundhedsfaglige anbefalinger, deres adgang til tolke samt organisatoriske barrierer.<\/span><\/p>\n Udfordringer med navigation og adgang til sundhed for ukrainske flygtninge Implementering af sundhedsanbefalinger for flygtninge, fra politik til praksis Vores unders\u00f8gelse er et bidrag til forst\u00e5elsen af vejen fra politik til praksis inden for flygtningesundhed. Sundhedsstyrelsen udarbejdede specifikt materiale til modtagelse af de ukrainske flygtninge. Herunder <\/span>\u201cSundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine\u201d<\/span>, dette er unikt sammenlignet med andre nyligt ankomne flygtningegrupper, f.eks. syriere i 2016\/2017 eller evakuerede afghanere i 2021. <\/span>Retningslinjerne blev udarbejdet som et af flere unikke initiativer for de ukrainske flygtninge, herunder s\u00e6rlige akutte klinikker for ukrainere i Region Hovedstaden, hotlines og oversat materiale om mental sundhed og almen sundhedspleje leveret af Sundhedsstyrelsen, de fem danske regioner og NGO’er.<\/span><\/p>\n Retningslinjerne for de praktiserende l\u00e6ger var i overensstemmelse med anbefalingerne fra eksperter i flygtningesundhed i Danmark (21). De var ogs\u00e5 i tr\u00e5d med ECDC’s anbefalinger (22). Opgaven i forhold til at modtage de fordrevne fra Ukraine blev udelukkende givet til de danske praktiserende l\u00e6ger. Vores unders\u00f8gelse viser, at ikke alle praktiserende l\u00e6ger var bekendt med retningslinjerne, og de, der var, oplevede adskillige barrierer relateret til tolkning, ressourcer og viden om flygtninges sundhed, n\u00e5r de fors\u00f8gte at implementere denne anbefaling fra Sundhedsstyrelsen i praksis.<\/span><\/p>\n Ulighed i adgang til sundhed og det danske sundhedssystems struktur I Danmark fungerer de praktiserende l\u00e6ger som gatekeepere for st\u00f8rstedelen af sundhedsv\u00e6senet, med det form\u00e5l at sikre kontinuitet (13). Systemet er grundl\u00e6ggende designet til at sikre stabiliteten i den pleje og behandling, som de praktiserende l\u00e6ger tilbyder, og princippet er, at al behandling b\u00f8r foreg\u00e5 p\u00e5 det lavest mulige effektive niveau (13). Herudover koordinerer de praktiserende l\u00e6ger patienternes unders\u00f8gelser og diagnostiske procedurer; de samarbejder t\u00e6t med kommunale instanser og kan henvise til forskellige ydelser, s\u00e5som hjemmepleje (13).<\/span><\/p>\n For de ukrainske flygtninge er et system med praktiserende l\u00e6ger og et prim\u00e6rt sundhedsv\u00e6sen nyt (15), og det ukrainske prim\u00e6re sundhedsv\u00e6sen var allerede f\u00f8r den russiske invasion udfordret oven p\u00e5 Covid-19-pandemien (14). For den ukrainske flygtning var det et nyt koncept at skulle forholde sig til, at de fleste procedurer i det danske sundhedssystem involverer konsultation hos egen l\u00e6ge, og at henvisninger er n\u00f8dvendige for at f\u00e5 adgang til en speciall\u00e6ge.<\/span><\/p>\n Indflydelse af tidligere sundhedskriser p\u00e5 modtagelsen af ukrainske flygtninge Strejker blandt ansatte i sundhedssektoren p\u00e5virker adgangen til sundhed. Essex et al. (2022) konkluderer i deres gennemgang, at strejker i sundhedssystemer har en betydelig p\u00e5virkning p\u00e5 levering af sundhedsydelser (28). Overordnet set er indtrykket, at bevidstheden og de strukturelle rammer manglede for at de praktiserende l\u00e6ger succesfuldt kunne st\u00f8tte de ukrainske flygtninges proces med at blive integreret i det danske sundhedsv\u00e6sen. Som Bau-meister et al. (2021) konkluderer, skal sundhedssystemer ogs\u00e5 have sundhedskompetencer og passe sammen med befolkninger (29).<\/span><\/p>\n Behov for helhedsorienteret tilgang og kompetencer i sundhed til flygtninge I transkulturelle behandlingsmilj\u00f8er fandt de 4 trin som er afg\u00f8rende for behandling og sund-hedsinformation: Begreberne p\u00e5virker og forst\u00e6rker gensidigt hinanden. Begreberne er ogs\u00e5 p\u00e5virket af individuelle, situations-, samfunds- og milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer. Faktorerne p\u00e5virker udviklingen af nuv\u00e6rende og fremtidige forhold mellem sundhedssystemer og patienter eller borgere (29). <\/span>Der kan opst\u00e5 uoverensstemmelser mellem flygtninge og de sundhedssystemer, som de skal benytte. Et eksempel p\u00e5 en uoverensstemmelse mellem udbyder og modtager af sundhed er beskrevet af F. Knights et al. (2022) i forhold til flygtninge og deres adgang til sundhed. Flygtninge kan beskrives som udsatte for en ‘tredobbelt byrde’ af infektionssygdomme, ikke-smitsomme sygdomme og mentale helbredsproblemer (11).<\/span><\/p>\n Nogle tilstande forv\u00e6rres af, at man som flygtning har v\u00e6ret udsat for livstruende begivenheder, eventuelt smitsomme sygdomme og risikofaktorer i oprindelseslandet samt farer relateret til rejsen mod det nye v\u00e6rtsland (11). <\/span>Migranters og flygtninges helbred kan forv\u00e6rres i v\u00e6rtslandet p\u00e5 grund af socio\u00f8konomiske udfordringer, d\u00e5rlige boligforhold, mangel p\u00e5 digital adgang eller digitale kompetencer samt begr\u00e6nset adgang til sundhedsv\u00e6senet, uddannelse og jobmuligheder (11). <\/span>De mange s\u00e6rlige sundhedsinitiativer for ukrainske flygtninge viser, at vi kan optimere og facilitere sundhed for alle flygtningegrupper, der ankommer til Danmark. Vores unders\u00f8gelse fremh\u00e6ver dog, med alle dets begr\u00e6nsninger, vigtigheden af at f\u00f8lge op med strukturel st\u00f8tte og evaluering, hvis migrantsundhedspolitikker skal g\u00f8re en reel forskel i praksis for m\u00e5lgrupperne.<\/span><\/p>\n Begr\u00e6nsninger Konklusion <\/p>\n Referencer
\nForskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, K\u00f8benhavns Universitet.
\n<\/span>1 <\/span><\/strong>Fysioterapeut, MPH, Freelance i Public Health, Kenya.
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Associate professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Associate Professor at Kherson State University, Ukraine. Medical Faculty, Department of Physical Therapy and Occupational Therapy.
\n<\/span>4 <\/b>Professor Hvidovre Hospital Infektionsmedicinsk Afdeling, ledende professor, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/strong><\/span>Danmark har modtaget 38.000 ukrainske flygtninge. Via en s\u00e6rlov fik ukrainere adgang til midlertidige opholdstilladelser, sundhedsydelser samt anvist praktiserende l\u00e6ge. Sundhedsstyrelsen udgav sundhedsfaglige anbefalinger, hvor det var pr\u00e6ciseret, at praktiserende l\u00e6ger skulle udf\u00f8re omfattende helbredsunders\u00f8gelser. Studiets forma\u030al var at unders\u00f8ge, hvordan anbefalingerne blev implementeret, og hvilke faktorer der p\u00e5virkede, om helbredsunders\u00f8gelserne blev tilbudt de ukrainske flygtninge.
\n<\/span>Metode
\n<\/strong><\/span>En tv\u00e6rsnitsunders\u00f8gelse med et online sp\u00f8rgeskema som blev distribueret til 3.284 praktiserende l\u00e6ger i maj 2023.
\n<\/span>Resultater
\n<\/strong><\/span>Svarprocenten var p\u00e5 1,6 % blandt praktiserende l\u00e6ger. P\u00e5 trods af den lave svarprocent gennemf\u00f8rte vi kvantitative analyser og fandt to interessante fund. Dels at de l\u00e6ger, der kendte retningslinjerne, oftere unders\u00f8gte for vaccine-status og infektionssygdomme. Dels at de l\u00e6ger, der s\u00e5 flest ukrainske flygtninge, var bekymrede for sundhedskompetencer hos ukrainerne. Majoriteten fandt helbredsunders\u00f8gelserne kr\u00e6vende grundet sprogbarrierer og praktiske forhold.<\/span> Resultaterne b\u00f8r tolkes med forbehold grundet deltagerantallet samt risiko for selektionsbias blandt praktiserende l\u00e6ger med s\u00e6rlig interesse for patientgruppen.
\n<\/span>Konklusion<\/strong>
\n<\/span>Fra resultaterne konkluderes, at der opstod vanskeligheder for b\u00e5de de praktiserende l\u00e6ger og flygtninge. Praktiske problemer hos l\u00e6gerne og nedsatte sundhedskompetencer hos flygtningene vanskeliggjorde udf\u00f8relsen af helbredsunders\u00f8gelserne. Dette er et problem, da uopfyldte sundhedsbehov kan have alvorlige konsekvenser for flygtningene, samfundet og integrationsprocessen.<\/span><\/p>\nGeneral Practitioners\u2019 Health Assessments of Newly Arrived Ukrainian Refugees in Denmark: From Policy to Practice<\/strong><\/h5>\n
\nBackground<\/strong>
\nDenmark has received 38,000 Ukrainian refugees. Through a special act, Ukrainians were granted access to temporary residence permits, healthcare services, and assignment to a general practitioner. The Danish Health Authority issued clinical recommendations specifying that general practitioners should carry out comprehensive health assessments. The aim of this study was to examine how these recommendations were implemented and which factors influenced whether health assessments were offered to Ukrainian refugees.
\nMethod<\/strong>
\nA cross-sectional study using an online questionnaire distributed to 3,284 general practitioners in May 2023.
\nResults<\/strong>
\nThe response rate among general practitioners was 1.6%. Despite the low response rate, we conducted quantitative analyses and identified two notable findings. First, general practitioners who were familiar with the guidelines more frequently assessed vaccination status and screened for infectious diseases. Second, general practitioners who saw the highest numbers of Ukrainian refugees were concerned about the refugees\u2019 health literacy. The majority found the health assessments demanding due to language barriers and practical issues. The results should be interpreted with caution due to the small sample size and the risk of selection bias among general practitioners with a particular interest in this patient group.
\nConclusion<\/strong>
\nBased on the results, we conclude that challenges arose for both general practitioners and refugees. Practical constraints among general practitioners and limited health literacy among refugees made it difficult to conduct the health assessments. This is problematic, as unmet health needs may have serious consequences for the refugees, for society, and for the integration process.<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 er knap 5,7 millioner ukrainere flygtet (1). I slutningen af 2024 var 5,1 millioner ukrainere registreret som flygtninge, asylans\u00f8gere eller lignende globalt (2), heraf er 38.350 ukrainere indrejst i Danmark (1). P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er der registreret 37.433 ukrainere med bop\u00e6l i Danmark, hvoraf flertallet er kvinder, b\u00f8rn og \u00e6ldre m\u00e6nd (3). Ukrainske flygtninge i Danmark modtager, ligesom i de fleste EU-lande, opholdstilladelser i henhold til EU’s midlertidige beskyttelsesdirektiv. Denne opholdstilladelse giver fuld adgang til det danske sundhedsv\u00e6sen, som andre borgere i Danmark, herunder adgang til praktiserende l\u00e6ger. I Danmark blev dette muliggjort via en s\u00e6rlov, “Ukrainerloven”, som blev vedtaget i Folketinget i marts 2022 (4). Denne lov er flere gange blevet forl\u00e6nget. P\u00e5 denne m\u00e5de har de ukrainske flygtninge en s\u00e6rlig status i forhold til andre flygtningegrupper.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at forst\u00e5 betydningen af en struktureret tilgang til modtagelsen af ukrainske flygtninge, er det vigtigt at se p\u00e5 folkesundheden i Ukraine f\u00f8r den russiske invasion. I 2021 blev der rapporteret et polio-udbrud i Ukraine, og samme \u00e5r registrerede landet det n\u00e6sth\u00f8jeste antal m\u00e6slingetilf\u00e6lde i Europa (5). B\u00f8rnevaccinationsprogrammet i Ukraine har if\u00f8lge WHO en af de laveste tilslutninger i Europa (5), derfor kunne der v\u00e6re behov for vaccinationer ogs\u00e5 til \u00e6ldre aldersgrupper. Tuberkulose er desuden stadig almindeligt forekommende i Ukraine. I 2020 indberettede Ukraine det n\u00e6sth\u00f8jeste antal tuberkulosetilf\u00e6lde i WHO Europa, hvoraf 27,2 % af de nye tilf\u00e6lde var multiresistente (5). <\/span>F\u00f8r invasionen havde den ukrainske befolkning andre sundhedsproblemer sammenlignet med den danske (6), og disse sundhedsproblemer kunne potentielt f\u00f8re til risiko for spredning af smitsomme sygdomme.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Litteraturen om ukrainske flygtninges sundhed dokumenterer h\u00f8je forekomster af kroniske sygdomme og infektioner (7), lav vaccinationsd\u00e6kning (8) samt mentale sundhedsproblemer (9), hvilket afspejler sygdomsm\u00f8nstre i Ukraine (5). <\/span>Den 8. marts 2022 udsendte <\/span>European Centre for Disease Prevention and Control<\/span> (ECDC) et operationelt dokument, som fokuserede p\u00e5 s\u00e5rbarheden over for smitsomme sygdomme blandt personer p\u00e5 flugt fra Ukraine (10). ECDC understregede, at smitsomme sygdomme blot var \u00e9n af mange risici for fordrevne menneskers sundhed og velbefindende (10). <\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at afhj\u00e6lpe disse sundhedsm\u00e6ssige udfordringer udgav Sundhedsstyrelsen, vejledt af en professionel arbejdsgruppe, i juni 2022 <\/span>\u201cSundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine\u201d<\/span> (12). I anbefalingerne er det beskrevet, at praktiserende l\u00e6ger b\u00f8r foretage en helbredsunders\u00f8gelse ved en af de f\u00f8rste kontakter med en flygtning fra Ukraine, som er kommet til Danmark efter den russiske invasion i februar 2022. Helbredsunders\u00f8gelserne b\u00f8r omfatte en detaljeret gennemgang af kroniske sygdomme, vaccinationsstatus, infektionssygdomme, mental sundhed, graviditet og s\u00e5rbare borgere. Universel adgang via almen praksis udg\u00f8r kernen i det danske sundhedssystem (13). Den praktiserende l\u00e6ge er f\u00f8rstevalg for de fleste henvendelser til sundhedsv\u00e6senet (13). Et prim\u00e6rt sundhedsv\u00e6sen er et forholdsvist nyt f\u00e6nomen i Ukraine, der blev introduceret i 2015 som et system, der inkluderede familiel\u00e6ger (14,15).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at kortl\u00e6gge implementeringen af anbefalingerne, udviklede og gennemf\u00f8rte vi en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse blandt praktiserende l\u00e6ger. Unders\u00f8gelsen blev lavet i maj-juni 2023. I det f\u00f8lgende beskriver vi unders\u00f8gelsens design som et tv\u00e6rsnitsstudie baseret p\u00e5 et detaljeret online sp\u00f8rgeskema, processen for at udvikle sp\u00f8rgeskemaet, hvordan vi indsamlede data via Praktiserende L\u00e6gers Organisation (PLO), og endelig hvilke kvantitative analysemetoder der blev brugt til at behandle de indsamlede svar. Vi tog teoretisk udgangspunkt i en begrebsramme udviklet af Levesque et al. (2013) (16). Begrebsrammen har et patientcentreret udgangspunkt og konceptualiserer forholdet mellem befolkninger og sundhedssystemer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaets design tager udgangspunkt i eksisterende litteratur om udvikling af kvantitative unders\u00f8gelser. Fayers og Machins understreger i bogen \u201cQuality of Life\u201d (2015) (17), at validiteten af kvantitative analyser afh\u00e6nger af: \u201cAt de enkelte dele og skalaer er metodisk velfunderede og pr\u00e6cist konstruerede fra unders\u00f8gelsens start\u201d (s.76) (17). Som anbefalet i litteraturen konstruerede vi en konceptuel ramme, f\u00f8r vi kunne udvikle sp\u00f8rgeskemaet. <\/span>Den konceptuelle ramme havde udgangspunkt i vores viden om migration og sundhed, dels fra klinisk erfaring, dels fra teorien og litteraturen inden for emnet migration og sundhed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>\ud83d\udd39P<\/span>raktiske forhold, der p\u00e5virkede implementeringen af retningslinjerne.
\n<\/span>\ud83d\udd39P<\/span>raktiserende l\u00e6gers erfaringer med krigstraumatiserede patienter.
\n<\/span>\ud83d\udd39T<\/span>v\u00e6rsektorielt samarbejde.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Figur-1.png?resize=710%2C419&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen blev designet som et tv\u00e6rsnitsstudie med et selvudfyldt online sp\u00f8rgeskema i SurveyXact med f\u00e5 \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgeskemakonstruktionen tog udgangspunkt i M. Gr\u00f8nvolds kapitel 11 om sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelser (2021) (19). Her redeg\u00f8res for, hvordan problemformuleringen definerer de konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l, samt hvordan udviklingen af sp\u00f8rgeskemaet operationaliseres, herunder pilottestning. <\/span>Da forskningsomr\u00e5det var uudforsket, var det ikke muligt at identificere eksisterende validerede sp\u00f8rgeskemaer. For at sikre dette blev formelle kvalitative metoder stringent anvendt. Hvert trin i udviklingen af sp\u00f8rgeskemaet blev systematisk dokumenteret. Udviklingen af sp\u00f8r-geskemaet fulgte 4 faser:<\/span><\/p>\n
\n<\/span>2. Generering af sp\u00f8rgsm\u00e5l i SurveyXact.
\n<\/span>3. Pilottestning p\u00e5 praktiserende l\u00e6ger.
\n<\/span>4. L\u00e6gpersoner og til sidst en detaljeret genneml\u00e6sning af vores forskerteam, herunder en ukrainsk medicinsk g\u00e6steforsker Viktoriia Vereschchakina (VV).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Forskningsprojekt blev godkendt af Regionens Databeskyttelsesenhed (P-504-0406\/23-5000).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Antal af respondenter og antal af patienter
\n<\/span><\/strong>I alt havde vi 55 praktiserende l\u00e6ger som respondenter. Fire respondenter fuldf\u00f8rte dog ikke sp\u00f8rgeskemaet og blev ekskluderet fra analysen. St\u00f8rstedelen (35 %) af respondenterne kom fra Region Hovedstaden. I alt havde de praktiserende l\u00e6ger, som besvarede sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen, set cirka 450 ukrainske flygtninge i almen praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>65 % havde begr\u00e6nset eller ingen viden om <\/span>\u201cSundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine\u201d<\/span>. Kun 6 % havde detaljeret viden om anbefalingerne; 29 % havde “noglelunde” og 47 % “beskeden” viden, og 18 % kendte dem ikke (20), se <\/span>FIGUR 2<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/FIGUR-2.png?resize=713%2C395&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/TABEL-1-1.png?resize=706%2C420&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/FIGUR-3.png?resize=709%2C442&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/TABEL-2.png?resize=706%2C285&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Fra de \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l kom flere detaljer. De praktiserende l\u00e6ger udtrykte bekymring for, hvorvidt ukrainske flygtninge var i stand til at navigere i det danske sundhedssystem. Som \u00e9n praktiserende l\u00e6ge formulerede det:
\n<\/span>“Mange konkurrerende lidelser, d\u00e5rlig compliance og forst\u00e5else af det danske sundhedssystem med mange kontakter ogs\u00e5 til andre l\u00e6ger; ukrainerne tager p\u00e5 ‘doctor-shopping’; de har en anden forst\u00e5else af sygdomme”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n
\n“De ukrainske flygtninge er meget d\u00e5rligt forberedt og informeret om, hvordan det danske sundhedssystem fungerer. De f\u00e5r ikke indtryk af, at de ved, hvordan de skal henvende sig til en praktiserende l\u00e6ge.”<\/i><\/span><\/p>\n
\n“Jeg har ikke indtryk af, at kommunen st\u00f8tter dem i denne proces, og de er overladt til sig selv.”<\/i><\/span><\/p>\n
\n“\u2026det ville v\u00e6re et dr\u00f8mmescenarie med mere st\u00f8tte fra kommunerne og indkvarteringsstederne. M\u00e5ske kunne den f\u00f8rste screening v\u00e6re foretaget der, m\u00e5ske kunne en sygeplejerske fra kommunen have givet mere undervisning til ukrainerne for at give dem viden om det danske sundhedssystem”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Selvom vores datagrundlag er begr\u00e6nset grundet det lave deltagerantal, giver tallene os alligevel et interessant fingerpeg. Vi er bevidste om, at vi ikke kan drage generelle konklusioner, og at de deltagende praktiserende l\u00e6ger muligvis repr\u00e6senterer en gruppe, som er s\u00e6rligt engageret i denne patientgruppe. Vi v\u00e6lger dog at bruge disse data som udgangspunkt for vores diskussion, da de stadig belyser vigtige tendenser og nuancer, som ikke b\u00f8r overses, n\u00e5r det handler om at modtage nyankomne ukrainske flygtninge i almen praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En stor del af de praktiserende l\u00e6ger (65 %) havde manglende kendskab til anbefalingerne (20). De praktiserende l\u00e6ger, som havde kendskab til anbefalingerne, udf\u00f8rte oftere unders\u00f8gelser for vaccinationsstatus (voksne og b\u00f8rn) samt smitsomme sygdomme, men unders\u00f8gte ikke hyppigere for mental sundhed. De praktiserende l\u00e6ger oplevede udfordringer med tolkning. Desuden fandt vi en sammenh\u00e6ng mellem jo flere ukrainske patienter en l\u00e6ge havde set, desto st\u00f8rre var bekymringen for patientgruppens evne til at navigere i det danske sundhedssystem.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De praktiserende l\u00e6ger oplevede vanskeligheder med at udf\u00f8re sundhedsunders\u00f8gelser p\u00e5 grund af sprog-, organisatoriske og strukturelle hindringer. De ukrainske flygtninge m\u00f8dte barrierer ved adgangen til sundhedsv\u00e6senet, herunder udfordringer med tidsbestilling og uklare processer i det danske sundhedsv\u00e6sen. <\/span>Udfordringerne f\u00f8rte til, at de ukrainske flygtninge m\u00f8dte op hos deres praktiserende l\u00e6ge uden forudg\u00e5ende aftale. De praktiserende l\u00e6ger tilkendegav, at patientgruppen manglede information for at navigere i det danske sundhedssystem, hvilket skabte udfordringer med tilg\u00e6ngelighed. <\/span>Analysen af \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l bekr\u00e6ftede oplevelsen af organisatoriske barrierer, problemer med tolkning og bekymringer for patientgruppens evne til at navigere i det danske sundhedsv\u00e6sen ogs\u00e5 f\u00f8r en eventuel konsultation. Nogle praktiserende l\u00e6ger efterlyste yderligere st\u00f8tte fra indkvarteringssteder og kommuner.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det er vigtigt at unders\u00f8ge, hvorvidt det danske sundhedsv\u00e6sen var klar til at modtage de ukrainske flygtninge, og hvorvidt disse s\u00e5rbare befolkningsgrupper havde lige adgang til sundhed som resten af befolkningen i Danmark. <\/span>Fra den danske regerings side var det en forventning, at sundhed til nyankomne ukrainske flygtninge kunne leveres inden for den eksisterende struktur af sundhedsv\u00e6senet. Vi ville derfor unders\u00f8ge, hvordan de praktiserende l\u00e6ger i Danmark havde implementeret de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen havde udviklet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Tiltagene i Danmark i forhold til modtagelsen af de ukrainske flygtninge var positive og unikke, alligevel opstod der barrierer (20). H\u00fcbner et al. (2023) anvender begrebet relativ ulighed; selv i lande med relativt migrationsvenlige sundhedspolitikker vedvarer uligheder i adgangen til sundhed mellem migranter, flygtninge og den generelle befolkning (23). Gode og st\u00e6rke sundhedssystemer har ansvar for at levere passende sundhed ogs\u00e5 til migrant- og flygtningebefolkninger. Dette er en rettighed man har i henhold til FN\u2019s menneskerettighedskonvention artikel 25 (24). Sundhedsv\u00e6senets struktur kan bidrage til at forklare de praktiserende l\u00e6gers opfattelse af, hvorvidt de ukrainske flygtninge kunne navigere i sundhedsv\u00e6senet. Det prim\u00e6re sundhedsv\u00e6sen er noget, der potentielt har kunnet skabe misforst\u00e5elser og forvirring mellem sundhedspersonale og flygtninge fra Ukraine.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En anden faktor, som ogs\u00e5 kan have haft en betydning for modtagelsen af de ukrainske flygtninge i det danske sundhedsv\u00e6sen i for\u00e5ret 2022, var to kriser som man netop var kommet igennem. I februar 2022 var den europ\u00e6iske sundhedssektor stadig ved at komme sig efter covid-19-pandemien. I Danmark bet\u00f8d det, at ukrainerne blev m\u00f8dt af en \u00f8konomisk udfordret sundhedssektor med lange ventelister (25). <\/span>Mechthild Roos (2022) pointerer i en artikel i <\/span>Medical Law Review<\/span>: \u201ckriser indeb\u00e6rer en fundamental mulighed for at teste etablerede strukturer og udfordre pr\u00e6misser, der under mere afslappede omst\u00e6ndigheder m\u00e5ske ikke ville v\u00e6re blevet anf\u00e6gtet\u201d (26). I sommeren 2021 var sundhedssystemet i Danmark ogs\u00e5 blevet udfordret og testet af en 10-ugers lang strejke blandt de danske sygeplejersker (27).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vores unders\u00f8gelse understreger, hvordan behovene for de ukrainske flygtninge skal varetages og ses i et bredere perspektiv. Sundhedsudbydere og befolkninger skal passe sammen, og i sundhedstilbuddet skal der tages hensyn til den eksisterende sygdomsbyrde hos flygtningegruppen og eksponering for traumatiske begivenheder. Sundhedsudbydere b\u00f8r tages med p\u00e5 r\u00e5d og, som Murphy et al. (2022) pointerer, anl\u00e6gge personcentrerede tilgange (7). <\/span>Sproglige udfordringer skal underst\u00f8ttes, og der skal v\u00e6re inddragelse af gode kulturelle kompetencer hos sundhedspersonalet, og samtidig b\u00f8r administrative barrierer fjernes (7). Baumeister et al. (2021) beskriver sammenh\u00e6ngen mellem sundhedssystemer og sundhedskompetencer (29).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>\ud83d\udd39Adgang
\n<\/span>\ud83d\udd39Forst\u00e5else
\n<\/span>\ud83d\udd39Vurdering
\n<\/span>\ud83d\udd39Anvendelse<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vores studie er begr\u00e6nset af det lave antal respondenter, p\u00e5 trods af strukturel opbakning fra PLO og udsendelse af p\u00e5mindelser. Praktiserende l\u00e6gers arbejdsbetingelser er begr\u00e6nsede, hvilket sandsynligvis har h\u00e6mmet deltagelsen. For det andet m\u00e5tte vi p\u00e5 grund af GDPR ikke kontakte de praktiserende l\u00e6ger direkte. Direkte henvendelse kunne sandsynligvis have \u00f8get deltagelsen. For det tredje kan der v\u00e6re tale om en selektionsbias, idet praktiserende l\u00e6ger med en s\u00e6rlig interesse for ukrainske flygtninge var mere tilb\u00f8jelige til at svare.<\/span> Antallet af besvarelser har samtidig begr\u00e6nset vores muligheder for at lave mere avancerede statistiske analyser.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vi unders\u00f8gte implementeringen i almen praksis af de nationale sundhedsanbefalinger til modtagelsen af ukrainske flygtninge af de praktiserende l\u00e6ger. Samtidig \u00f8nskede vi at afd\u00e6kke de faktorer, der enten fremmede eller hindrede udf\u00f8relsen af helbredsunders\u00f8gelserne for de nyankomne ukrainske flygtninge i almen praksis. Vi fandt, at de fleste praktiserende l\u00e6ger i varierende grad havde kendskab til retningslinjerne. <\/span>De, der havde kendskab til de sundhedsfaglige anbefalinger, var mere tilb\u00f8jelige til at sp\u00f8rge om vaccinationsstatus og infektionssygdomme som del af en generel sundhedsvurdering. <\/span>Praktiserende l\u00e6ger oplevede sprogbarrierer og manglende viden om flygtninges sundhed og traumer som en hindring for implementeringen af retningslinjer. <\/span>Praktiserende l\u00e6ger fandt ogs\u00e5, at de ukrainske flygtninge havde et stort behov for tolk og manglede kompetencer i at navigere i det danske sundhedssystem. Endelig manglede praktiserende l\u00e6ger tv\u00e6rsektorielt samarbejde og henvisningsmuligheder.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> UNHCR, Ukrainske flygtninge i Danmark. [cited 2025 Sep 16].<\/span>