{"id":2332,"date":"2024-02-14T18:35:43","date_gmt":"2024-02-14T18:35:43","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2332"},"modified":"2025-07-14T20:20:45","modified_gmt":"2025-07-14T18:20:45","slug":"reformering-af-identiteten-et-nordisk-studie-af-unges-oplevelser-af-at-leve-med-en-hjertesyg-foraelder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/02\/14\/reformering-af-identiteten-et-nordisk-studie-af-unges-oplevelser-af-at-leve-med-en-hjertesyg-foraelder\/","title":{"rendered":"Reformering af identiteten.  Et nordisk studie af unges oplevelser af at leve med en hjertesyg for\u00e6lder"},"content":{"rendered":"<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-12729\" src=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hjerte-kar-1.png\" alt=\"\" width=\"690\" height=\"213\" srcset=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hjerte-kar-1.png 690w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hjerte-kar-1-300x93.png 300w, https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Hjerte-kar-1-600x185.png 600w\" sizes=\"(max-width: 690px) 100vw, 690px\" \/><\/p>\n<p><a class=\"fasc-button fasc-size-medium fasc-type-flat fasc-rounded-medium fasc-ico-before dashicons-media-default\" style=\"background-color: #001f87; color: #ffffff;\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/Resume-1124-At-leve-med-hjertesyg-foraeldre.pdf\">Download som PDF<\/a><\/p>\n<p><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Rotvig C, Kikkenborg Berg S, Andr\u00e9asson F, Str\u00f6mberg A, Andersen H, Norekv\u00e5l TM, Bernild C. Renegotiating identity. A Nordic study of adolescent&#8217;s experiences of living with a parent having heart disease. J Adv Nurs. 2024 Feb 2. <a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/38305075\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">doi: 10.1111\/jan.16090. Epub ahead of print. PMID: 38305075<\/a><\/span><\/p>\n<p class=\"cvGsUA direction-ltr align-start para-style-body\"><strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Introduktion<br \/>\n<\/span><\/strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Behandlingen af en hjertesygdom og de symptomer, der kan medf\u00f8lge, kan have konsekvenser for hverdagslivet i familien. Unge der lever med en for\u00e6lder med sv\u00e6r sygdom, er i h\u00f8jere grad i risiko for psykosociale, adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udfordringer. Form\u00e5let med dette studie var at unders\u00f8ge hvordan unge oplever at have en hjertesyg for\u00e6lder.<\/span><\/p>\n<p class=\"cvGsUA direction-ltr align-start para-style-body\"><strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Metode<br \/>\n<\/span><\/strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">I dette kvalitative studie blev der foretaget 33 semi-strukturerede individuelle interviews med unge i alderen 13 til 19 \u00e5r. De havde en mor eller far som havde v\u00e6ret syg fra 6 m\u00e5neder og op til 5 \u00e5r med en af diagnoserne: isk\u00e6misk hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi, hjerteklapsygdom eller som havde overlevet hjertestop. Interviews blev foretaget i Danmark, Sverige og Norge fra 2019 til 2022. Analysen blev inspireret af \u201dReflexive methodology\u201d.<\/span><\/p>\n<p class=\"cvGsUA direction-ltr align-start para-style-body\"><strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Resultater<br \/>\n<\/span><\/strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Tre centrale temaer var gennemg\u00e5ende: Reaktion p\u00e5 en for\u00e6lders hjertesygdom; At modnes f\u00f8r tid; og Strategier i en \u00e6ndret livssituation. For de unge var hjertesygdom oplevet som en akutinds\u00e6ttende og d\u00f8delig sygdom, der bragte deres for\u00e6ldres liv i fare. Nye rutiner og roller \u00e6ndrede ikke kun hverdagen i familien, men de unge modnedes ogs\u00e5 og l\u00e6rte at v\u00e6rds\u00e6tte livet p\u00e5 en ny m\u00e5de. For at opretholde en balance i et \u00e6ndret liv s\u00f8gte de unge normalitet samt et pusterum.<\/span><\/p>\n<p class=\"cvGsUA direction-ltr align-start para-style-body\"><strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Konklusion<br \/>\n<\/span><\/strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">I en periode af livet der har stor betydning for udvikling af identiteten, kunne en for\u00e6lders hjertesygdom opfattes som en biografisk forstyrrelse, da de unge skulle reformere deres identitet for at omstille sig til deres nye livssituation.<\/span><\/p>\n<p class=\"cvGsUA direction-ltr align-start para-style-body\"><strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Implikationer for praksis<br \/>\n<\/span><\/strong><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Sygeplejersker har en vigtig rolle i at identificere unge p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 hospitalet. For\u00e6ldre b\u00f8r informeres om de reaktioner unge kan opleve efter diagnosen, vigtigheden af en \u00e5ben dialog, samt at de unge s\u00e5 vidt muligt b\u00f8r forts\u00e6tte deres daglige liv med skole, venner og fritidsaktivitet, da dette kan v\u00e6re et pusterum fra sygdommen.<\/span><\/p>\n<p><span class=\"OYPEnA text-decoration-none text-strikethrough-none\">Camilla Rotvig, Klinisk sygeplejespecialist og Ph.d.-studerende i Hjertecentret p\u00e5 Rigshospitalet, Cand.scient.san, sygeplejerske. <a href=\"mailto:Camilla.rotvig@regionh.dk\">Camilla.rotvig@regionh.dk<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Behandlingen af en hjertesygdom og de symptomer, der kan medf\u00f8lge, kan have konsekvenser for hverdagslivet i familien. Unge der lever med en for\u00e6lder med sv\u00e6r sygdom, er i h\u00f8jere grad i risiko for psykosociale, adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udfordringer. Form\u00e5let med dette studie var at unders\u00f8ge hvordan unge oplever at have en hjertesyg for\u00e6lder.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":12730,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[158,13],"tags":[],"class_list":["post-2332","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boern-unge-resume-af-forskning","category-resume-af-forskning"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/Cardio.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2332","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2332"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2332\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17229,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2332\/revisions\/17229"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12730"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2332"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2332"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2332"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}