Patienter \u00f8nsker mundtlig information om pr\u00e6paratskift ved sygeplejekonsultationer, og sygehusapotekerne kan st\u00f8tte ambulatorierne ved at sikre rettidig information om pr\u00e6paratskift. Demonstrationsenheder er vigtige for patientsikkerheden, da de giver patienterne mulighed for at \u00f8ve sig i h\u00e5ndteringen og administrationen af et nyt pr\u00e6parat i patientsikre omgivelser. Medicinalleverand\u00f8rer opfordres til at levere disse ved licitationsprocessen.<\/span><\/p>\nKeywords:<\/span><\/strong> Pr\u00e6paratskift i injektionsmedicin, patientperspektiv, sygeplejekonsultationer, patienttryghed, demonstrationsdevice, selvadministration, patientsikkerhed, licitationsskift.<\/span><\/p>\n<\/div>\n\n
Patient perspectives on changes in injectable treatment in rheumatology outpatient clinics<\/span><\/h3>\n <\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Engelsk-illu-1.png?resize=703%2C199&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Abstract
\n<\/span>Introduction
\n<\/span><\/strong>Drug substitutions resulting from supply shortages compromise patient safety and may lead to medication errors and hospital admissions. Such substitutions create confusion and uncertainty among healthcare professionals and patients, who often express concern about medication changes, particularly regarding recurrent symptoms and adverse effects. Practical challenges, such as swallowing difficulties and changes in injectable medications, may affect adherence. Healthcare professionals play an important role in safeguarding patient safety through patient education and continuity of care.
\n<\/span>Aim
\n<\/span><\/strong>To explore patients\u2019 experiences of drug substitutions and their need for information and supportive initiatives when switching self-administered injectable treatments at home.
\n<\/span>Methods
\n<\/span><\/strong>Four focus group interviews were conducted online and in person with nine patients who had experience with substitutions of subcutaneous injection therapies. Data were analysed using a thematic network analysis.
\n<\/span>Results
\n<\/span><\/strong>Four main themes were identified:<\/span><\/p>\n\n- Need for preparation when switching injectable medication.<\/span><\/li>\n
- Sense of security with a new injectable medication.<\/span><\/li>\n
- Sources of information regarding changes in injectable medication.<\/span><\/li>\n
- Economic perspective.<\/li>\n<\/ul>\n
Conclusion
\n<\/span><\/strong>Patients prefer to receive oral information about drug substitutions during nurse-led consultations, and hospital pharmacies can support outpatient clinics by ensuring timely communication about impending changes. Demonstration devices are essential for patient safety, as they enable patients to practise handling and administering a new product in a safe environment. Pharmaceutical suppliers are encouraged to include such devices in the tendering process.<\/span><\/p>\nKeywords: <\/span><\/strong>Drug substitution in injectable medication, patient perspective, nurse-led consultations, patient safety, patient reassurance, demonstration device, self-administration.<\/span><\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Forsyningsvanskeligheder af l\u00e6gemidler er et stigende problem i sundhedsv\u00e6senet (1,2). Et pr\u00e6paratskifte (skift fra et l\u00e6gemiddel til et andet) kommer ofte p\u00e5 tale for at l\u00f8se denne problematik. Ud over forsyningsproblemer af l\u00e6gemidler kan et pr\u00e6paratskift ogs\u00e5 skyldes restordre, licitationsskift og \u00e6ndrede behandlingsvejledninger. Uanset \u00e5rsag, s\u00e5 udfordrer pr\u00e6paratskift patientsikkerheden og kan i v\u00e6rste fald \u00f8ge risikoen for medicineringsfejl, suboptimal behandling og hospitalsindl\u00e6ggelser (3,4). Der er derfor behov for at underst\u00f8tte pr\u00e6paratskift med patientsikre initiativer til gavn for patienten.<\/span><\/p>\nPr\u00e6paratskift p\u00e5virker b\u00e5de sundhedsprofessionelle og patienter i form af usikkerhed og forvirring omkring b\u00e5de \u00e6ndringer i forberedelsen og administrationen af patienters vanlige medicin (3\u20135). Flere studier har s\u00e5ledes vist, at patienter ofte udtrykker bekymring, n\u00e5r der er sket et pr\u00e6paratskift, specielt n\u00e5r sygdomssymptomer vender tilbage efter et skifte og\/eller n\u00e5r der opleves bivirkninger ved et nyt pr\u00e6parat (3\u20135). Praktiske udfordringer, s\u00e5som \u00e6ndringer i mekanismen af injektionsmedicin og variationer af n\u00e5lest\u00f8rrelser, kan ogs\u00e5 skabe l\u00e6gemiddelrelaterede uhensigtsm\u00e6ssigheder (6\u20138). Ovenst\u00e5ende udfordringer med pr\u00e6-paratskift kan ogs\u00e5 have en negativ indflydelse p\u00e5 patienters medicinefterlevelse (compliance) og deres forhold til sundhedsprofessionelle (9).<\/span><\/p>\nEt hollandsk studie har vist, at hospitalsindlagte patienter har et meget stort behov for information om deres medicinske behandling (10). Alts\u00e5 spiller sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejersker, en meget vigtig rolle i informationsprocessen, s\u00e6rligt n\u00e5r patienter selvadministrerer injektionsl\u00e6gemidler i eget hjem. Sygeplejebaserede initiativer kan f.eks. v\u00e6re patientuddannelse, l\u00e6gemiddelr\u00e5dgivning og kontinuitet i pleje, hvilket giver h\u00f8jere patienttilfredshed, ligesom patientsikkerheden sikres ved at forbedre medicinefterlevelsen (11\u201314). <\/span>H\u00e5ndtering af pr\u00e6paratskift er enormt tidskr\u00e6vende for alle involverede parter (15,16). Et dansk studie har vist, at et pr\u00e6paratskift i h\u00f8j grad p\u00e5virker b\u00e5de patienter og sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\nDet g\u00e6lder s\u00e6rligt i situationer, hvor sygeplejerskerne udleverer medicin til patienterne til selvadministration (16). Endvidere har en dansk sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse med 87 patienter om<\/span> informationspr\u00e6ferencer i forbindelse med skifte i biosimil\u00e6re l\u00e6gemidler (<\/span>se Faktaboks<\/strong><\/span>) fundet, at 3\/4 af de adspurgte patienter b\u00e5de \u00f8nsker mundtlig og skriftlig information ved fremtidige biosimil\u00e6re skift (ikke-publiceret rapport) (18).<\/span><\/p>\n\n
\n
Fakta om biosimil\u00e6re l\u00e6gemidler<\/strong>
\nEt biosimil\u00e6rt l\u00e6gemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk l\u00e6gemiddel (referencel\u00e6gemidlet), som kan have mindre forskelle i molekylet i forhold til den originale version af l\u00e6gemidlet. Disse forskelle m\u00e5 ikke have betydning for effekt og sikkerhed (bivirkninger) af den biosimil\u00e6re version sammenlignet med det originale biologiske l\u00e6gemiddel (17).<\/span><\/p>\n<\/div>\nSp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen viser patienters informationsbehov ved biosimil\u00e6re skift, men det vides ikke, om samme behov er til stede under generelle generiske skift i patienters injektionsbehandling. Ligeledes er det uvist, hvilke st\u00f8ttende initiativer patienter har brug for ved s\u00e5danne skift. I flere danske ambulatorier f\u00e5r patienter udleveret vederlagsfri medicin til omkring 3 m\u00e5neder til selvadministration i eget hjem. I mods\u00e6tning til indlagte patienter har s\u00e5danne patienter begr\u00e6nset kontakt til sundhedsprofessionelle, hvis der opst\u00e5r tvivl om eller sp\u00f8rgsm\u00e5l til brug af medicinen i hjemmet.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af ovenst\u00e5ende har vi derfor unders\u00f8gt, hvilke erfaringer reumatologiske patienter har med pr\u00e6paratskift og behov for information og st\u00f8ttende initiativer ved skifte i injektionsbehandlinger, som selvadministreres i eget hjem.<\/span><\/p>\nDesign
\n<\/span><\/strong>En personcentreret tilgang blev anvendt til at udforske patienternes perspektiver p\u00e5 pr\u00e6paratskift ved hj\u00e6lp af fokusgruppeinterviews. Det er en praktisk anvendt tilgang, hvor fokus er p\u00e5 at skabe noget nyttigt og v\u00e6rdifuldt for den enkelte patient. Fokusgruppeinterviews blev valgt for at facilitere <\/span>et forum, hvor deltagerne kunne bidrage med deres forskellige synspunkter og personlige oplevelser samt interagere med hinanden og bygge videre p\u00e5 hinandens udsagn (19).<\/span><\/p>\nDeltagere
\n<\/span><\/strong>Fokusgruppeinterviews blev gennemf\u00f8rt med patienter fra to reumatologiske ambulatorier i Region Hovedstaden og i Region Nordjylland mellem januar og september 2022. Patienterne blev udvalgt ud fra inklusionskriterierne: \u2265 18 \u00e5r, i behandling med subkutane injektioner til selvadministration og erfaring med minimum \u00e9t pr\u00e6paratskift f\u00f8r inklusion. \u00d8vrige patientkarakteristika, s\u00e5som alder ved deltagelse, antal pr\u00e6paratskift, antal \u00e5r med reumatologisk sygdom m.fl., blev vurderet underordnet for dette studie.<\/span><\/p>\nKontakten til patienterne blev etableret gennem ambulatoriesygeplejersker, som er patienternes prim\u00e6re kontakt. Det foregik ved, at sygeplejerskerne efter endt konsultation med patienterne inviterede relevante patienter til at tale med projektleder, ph.d. og farmaceut (JHPR) omkring potentiel deltagelse i et forskningsprojekt. Hvis patienterne var interesserede, blev de henvist til et n\u00e6rliggende rum p\u00e5 ambulatoriet, hvor JHPR fortalte yderligere om projektet og inviterede dem til at deltage.<\/span><\/p>\nDenne fremgang blev valgt, s\u00e5ledes at patienter, som ikke havde lyst eller tid til at h\u00f8re mere om projektet, nemt kunne afvise at tale med JHPR. Patienter, som accepterede at deltage (herefter omtalt som deltagere), modtog en e-mail, hvor dato og tidspunkt for deres deltagelse skulle bekr\u00e6ftes, samt en p\u00e5mindelse om deres deltagelse p\u00e5 sms-tekstbesked dagen f\u00f8r gruppeinterviewet; se <\/span>FIGUR 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/FIGUR-1-Flow.png?resize=729%2C334&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Dataindsamling
\n<\/span><\/strong>For at im\u00f8dekomme den geografiske afstand mellem interviewerne (herefter kaldet facilitatorer) og deltagerne, blev fokusgruppeinterviewene udf\u00f8rt online ved hj\u00e6lp af Microsoft Teams, version 4.6.1 (20). <\/span>Et online-format blev valgt, da deltagerne allerede var bekendte med onlineplatforme, pga. de mange onlinekonsultationer under Covid-19-pandemien. Dog foretrak et par stykker at deltage ansigt-til-ansigt, hvorfor det f\u00f8rste fokusgruppeinterview blev gennemf\u00f8rt som et fysisk pilotinterview n\u00e6r deltagernes prim\u00e6re ambulatorium, se <\/span>FIGUR 1<\/span>. <\/span><\/strong>En semistruktureret interviewguide blev udviklet baseret p\u00e5 eksisterende viden og litteratur om emnet (se <\/span>Bilag 1<\/span><\/strong>) (18,21). Data fra pilotinterviewet blev inkluderet i den endelige analyse.<\/span><\/p>\nFokusgruppeinterviewene blev ledet af to facilitatorer (JHPR og SRJ), mens en seniorforsker (LSN) observerede adf\u00e6rd og interaktioner under interviewene og efter hvert interview gav feedback p\u00e5 et debriefingm\u00f8de. Alle tre er uddannede farmaceuter, hvor JHPR og LSN har en ph.d.-grad. <\/span>Fokusgruppeinterviewene blev lydoptaget og transskriberet ordret p\u00e5 dansk med deltagerens samtykke.<\/span> Guba og Lincolns datakvalitetskriterier blev anvendt til at vurdere kvaliteten af vores forskning i form af trov\u00e6rdighed (trian-gulering, p\u00e5lidelighed, overf\u00f8rbarhed) og autenticitet (retf\u00e6rdighed) (22,23). Kriterierne tager hensyn til konteksten, subjektiviteten og kompleksiteten i kvalitativ forskning for at sikre en dybere forst\u00e5else af sociale og menneskelige f\u00e6nomener (22,23).<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Studiet var ikke-interventionelt og kr\u00e6vede derfor ikke en etisk godkendelse (24). Alle deltagere underskrev en samtykkeerkl\u00e6ring og blev informeret mundtligt og skriftligt om unders\u00f8gelsen, publiceringsplaner samt retten til tilbagekaldelse af samtykke n\u00e5r som helst uden konsekvenser. Alle datas\u00e6t er anonymiseret og opbevaret sikkert og fortroligt og slettes<\/span> efter 5 \u00e5r.<\/span><\/p>\nDataanalyse
\n<\/span><\/strong>Alle gruppeinterviews blev analyseret ved hj\u00e6lp af Attride-Stirlings tematiske netv\u00e6rksanalyse, hvor store m\u00e6ngder empiriske data opdeles i koder (code frame), som var afledt af en kombination af information fra data (induktiv) samt forskernes forudg\u00e5ende viden om forskningsfeltet (deduktiv) (21). Koderne blev systematiseret i forskellige temaer i datas\u00e6ttet (25). To kvalitative forskere (JHPR og SRJ) kodede transskriptionerne og skabte basale temaer separat og diskuterede derefter eventuelle uoverensstemmelser indtil konsensus. Til sidst blev organiserede og globale temaer udarbejdet af JHPR og SRJ for at sikre analyse- og resultattransparens.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>39 patienter \u00f8nskede at tale med JHPR, hvorefter 25 accepterede at deltage i unders\u00f8gelsen, hvoraf 16 efterf\u00f8lgende trak sig fra studiet. <\/span>5 patienter tilbagetrak aktivt deres samtykke efter afsendt mail, syv bekr\u00e6ftede ikke deres invitation p\u00e5 mail, og fire dukkede ikke op online som aftalt), se <\/span>FIGUR 1<\/span><\/strong>. Det vides ikke, hvor mange patienter der afviste at tale med JHPR efter endt konsultation med sygeplejerskerne. <\/span>Ni deltagere (tre m\u00e6nd og seks kvinder) deltog i fire gruppeinterviews, hvoraf tre foregik med patienter fra Region Hovedstaden, mens det sidste interview foregik med patienter fra Region Nordjylland. Gruppeinterviewene varede mellem 60 og 90 minutter.
\n<\/span>Den tematiske analyse resulterede i f\u00f8lgende fire overordnede temaer:
\n<\/span>1) Behov for forberedelse ved skift i injektionsmedicin
\n<\/span>2) Tryghed ved ny injektionsmedicin
\n<\/span>3) Informationskilde ved skift i injektions-medicin
\n<\/span>4) \u00d8konomisk perspektiv.
\n<\/span>I nedenst\u00e5ende vil de enkelte temaer pr\u00e6senteres med dertilh\u00f8rende citater fra deltagerne, som er nummererede fra deltager 1 til deltager 9.<\/span><\/p>\nTema 1: Behov for forberedelse ved skift af injektionsmedicin
\n<\/span><\/strong>Deltagerne udtrykte blandede oplevelser med introduktion til pr\u00e6paratskift. St\u00f8rstedelen havde gode erfaringer med tidligere pr\u00e6paratskift, mens nogle n\u00e6vnte, at de ikke var blevet introduceret til det nye pr\u00e6parat: <\/span>“Jeg f\u00f8ler ikke, at vi fik s\u00e5dan information om den nye medicin, ud over at det er lige s\u00e5 godt”<\/span><\/em><\/span> (deltager 1).<\/span><\/p>\nFlere deltagere beskrev, hvordan de var blevet forberedt p\u00e5 et kommende pr\u00e6paratskift ved tidligere patientkonsultationer \u2013 hvilket var meget gavnligt. S\u00e5ledes kom skiftet ikke som en overraskelse for alle deltagere: <\/span>“Ja, b\u00e5de l\u00e6gen og sygeplejersken fortalte, at fra en eller anden dato om 2, 3, 4 m\u00e5neder kommer der\u2026 er der nogle andre der har vundet udbudsrunden og s\u00e5 kommer der en anden medicin, der hedder et eller andet”<\/span><\/em><\/span> (Deltager 3).<\/span><\/p>\nDesuden var deltagerne interesserede i at kende \u00e5rsagen til pr\u00e6paratskiftet: <\/span>“Jeg fik at vide, at det var fordi det skiftede pga. leverand\u00f8r pga. priser\u2026 det er for at pr\u00f8ve at spare, der hvor man kan”<\/em><\/span> (<\/span>Deltager 8).<\/span><\/p>\nTema 2: Tryghed ved ny injektionsmedicin
\n<\/span><\/strong>Selvom deltagerne havde positive erfaringer med tidligere pr\u00e6paratskift, identificerede flere af dem ogs\u00e5 udfordringer hermed. Generelt havde deltagerne en udbredt modvilje mod n\u00e5le og injektioner. Sm\u00e5 \u00e6ndringer i n\u00e5lest\u00f8rrelse, d\u00e5rligere mekanik i nye enheder og m\u00e6rkbare forskelle i administrationen af et nyt pr\u00e6parat p\u00e5virkede deres oplevelse af sikkerhed, hvilket potentielt kunne f\u00f8re til bevidst non-compliance: <\/span>“Jeg synes at n\u00e5len\u2026 Den f\u00f8les tykkere\u2026 det g\u00f8r ondt at stikke sig, og det gjorde det ikke med den anden\u2026 det er jeg ikke blevet informeret om, for jeg gik til den, som jeg plejer, og s\u00e5 blev der r\u00e5bt \u201dAv, for helvede\u201d. S\u00e5 nu skal jeg lige tage till\u00f8b til, n\u00e5r jeg skal stikke mig selv”<\/span><\/em><\/span> (Deltager 9).<\/span><\/p>\n“Selvom pr\u00e6paratet skulle v\u00e6re det samme, s\u00e5 synes jeg ogs\u00e5, at det, jeg f\u00e5r nu, det svider mere end det gamle gjorde\u2026 der er op til flere gange, hvor jeg lige kommer en 2-3 dage bagud med medicinen fordi jeg s\u00e5dan lige skal tage mod til faktisk at tage det\u2026<\/span><\/em><\/span>” <\/em><\/span>(Deltager 8).<\/span><\/p>\nDog udviste deltagerne overskud, n\u00e5r de stod over for udfordringer med at administrere det nye pr\u00e6parat, selvom flere havde et \u00f8nske om at teste mekanikken, f\u00f8r de selvadministrerede det nye pr\u00e6parat. Alle deltagere n\u00e6vnte, at det vil v\u00e6re en fordel at have et demonstrations-device tilg\u00e6ngeligt ved udleveringen, da det giver dem mulighed for at \u00f8ve sig i h\u00e5ndteringen og administrationen af et nyt pr\u00e6parat uden medicin eller n\u00e5l i patientsikre omgivelser: <\/span>“Jeg har ogs\u00e5 siddet der med min [injektionsspr\u00f8jte] p\u00e5 l\u00e5ret og sagt \u201dhvad g\u00f8r jeg nu?\u201d, og s\u00e5 ventede jeg bare og ventede. Og s\u00e5 efter 40 sekunder s\u00e5 sagde den klik, og s\u00e5 var den jo inde. I hvert fald var v\u00e6sken ude af pennen\u2026 den er formentlig g\u00e5et ind i kroppen”<\/span><\/em><\/span> (Deltager 3).<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Ilustration-1.png?resize=703%2C197&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n