![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Illustration.png?resize=706%2C324&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Ninna Vemmelund, sygeplejerske, MHH <\/span>1, <\/span><\/strong>Annegrete Thomsen, sygeplejerske <\/span>1,<\/span><\/strong> Rikke Johansen, specialuddannet kr\u00e6ftsygeplejerske <\/span>1,<\/span><\/strong> Mette Stie, sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. og adjunkt, <\/span>1,2. 1 <\/span><\/span><\/strong>Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt. <\/span><\/span>2<\/span><\/span><\/strong> I<\/span><\/span>nstitut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.<\/span><\/span><\/p>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Resume Background<\/strong> Keywords:<\/strong> Cancer, patient perspectives, quality of life, wellbeing, oncology nursing, qualitative research, phenomenological-hermeneutic study, Excellent Nursing.<\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n Baggrund Gennem de seneste 20 \u00e5r er kr\u00e6ftomr\u00e5det blevet styrket med betydelige investeringer, som har medf\u00f8rt en udbygning af b\u00e5de str\u00e5le- og scanningskapacitet. Den kirurgiske og onkologiske behandling er blevet centraliseret p\u00e5 f\u00e6rre hospitaler for at samle ekspertisen, og der er indf\u00f8rt patientrettigheder samt kr\u00e6ftpakkeforl\u00f8b, der skal sikre hurtigere og mere pr\u00e6cis diagnostik og behandling og samtidig forebygge un\u00f8dig ventetid. I dag pr\u00e6ges omr\u00e5det af hastig innovation og kontinuerlig udvikling inden for screening, diagnostik og behandlingsmuligheder, hvilket har f\u00f8rt til en markant forbedring af overlevelsen. Denne udvikling har dog ogs\u00e5 medf\u00f8rt, at flere patienter har behov for st\u00f8tte i forhold til senf\u00f8lger, rehabilitering og palliation.<\/span><\/p>\n Fokus p\u00e5 forskning i nye behandlingsmuligheder og godkendelse af nyeste behandling giver h\u00e5b og bedre overlevelse. P\u00e5 det mentale og eksistentielle plan kan det dog v\u00e6re vanskeligt for den enkelte patient at finde fodf\u00e6ste i den \u00e6ndrede livssituation (3). Viden om, hvordan mennesker skaber mening og indhold i livet med kr\u00e6ftsygdom og behandling, er imidlertid ikke s\u00e5 belyst som behandling af selve kr\u00e6ftsygdommen. <\/span>Kr\u00e6ftplan 5 omhandler netop livet med og efter kr\u00e6ft og s\u00e6tter s\u00e6rlig fokus p\u00e5 at tilpasse kr\u00e6ftbehandlingen til udviklingen i samfundet, hvor mange overlever, lever med kr\u00e6ft og\/eller senf\u00f8lger. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie L\u00f8hde siger i en pressemeddelelse fra 14. november 2023:<\/span><\/p>\n Vi har gennem de seneste 15-20 \u00e5r gjort markante fremskridt inden for kr\u00e6ftbe<\/em>handlingen, og heldigvis overlever langt flere i dag en kr\u00e6ftsygdom. Men mange f\u00f8ler sig overladt til sig selv efter kr\u00e6ftbehandlingen og har b\u00e5de fysiske og mentale udfordringer, der kan p\u00e5virke deres livskvalitet og funktionsevne. Det skal vi have taget fat om. Og med den nye kr\u00e6ftplan skal vi sikre, at danskere, der enten lever med kr\u00e6ft eller er kr\u00e6ftfri, kan f\u00e5 hj\u00e6lp til at takle deres liv med og efter kr\u00e6ft. <\/span><\/em>(Sophie L\u00f8hde).<\/span><\/p>\n At st\u00f8tte patienter, der har haft kr\u00e6ft eller lever med kronisk kr\u00e6ft og eventuelle senf\u00f8lger til et godt liv – hele livet, kr\u00e6ver mere viden om, hvad der fra patienternes perspektiv kan give livsindhold, livskvalitet og gl\u00e6de i dagligdagen. Dette g\u00e6lder uanset om behandling og pleje har til sigte at helbrede eller lindre (4). <\/span>P\u00e5 Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt er ambitionen, at patienter i kr\u00e6ftforl\u00f8bet skal modtage Excellent Sygepleje, der fremmer oplevelsen af velv\u00e6re. Velv\u00e6re skal forst\u00e5s som en individuel oplevelse og er kendetegnet ved, at patienten oplever livskvalitet, vitalitet og livsmod og derved er i stand til at navigere i livet med sygdom, lidelse og behandling. Det vil sige en sygepleje, der retter sig mod det, der er betydningsfuldt for patienten. Det indeb\u00e6rer fokus p\u00e5 patientens individuelle fysiske, psykosociale og eksistentielle behov, problemstillinger, udfordringer og livsf\u00e6nomener.<\/span><\/p>\n Det foruds\u00e6tter, at sygeplejersken indg\u00e5r i en tillidsfuld relation med patienten, hvor kombinationen af n\u00e6rv\u00e6r, en personcentreret, etisk og evidensbaseret tilgang bidrager til, at der i samarbejde med patienten identificeres og besluttes, hvilke sygeplejefaglige handlinger der er brug for i den konkrete situation (5). Gennem flere \u00e5r har Onkologisk Afdeling arbejdet systematisk med at udvikle sygeplejerskers kompetencer i at ud\u00f8ve excellent sygepleje bl.a. gennem undervisning og refleksion. Fokus har prim\u00e6rt v\u00e6ret p\u00e5 sygeplejerskernes kvalifikationer. <\/span>At fremme patienters oplevelse af livskvalitet og velv\u00e6re i forbindelse med kr\u00e6ftforl\u00f8b kr\u00e6ver evidensbaseret viden, der integrerer patienternes perspektiv.<\/span><\/p>\n Form\u00e5l Metode Udv\u00e6lgelse af patienter <\/p>\n Kvalitative interviews Deres fort\u00e6llinger er fors\u00f8gt uddybet ved at sp\u00f8rge yderligere ind til det, der for patienten fremst\u00e5r betydningsfuldt (7). Alle interviews er foreg\u00e5et i et lokale p\u00e5 afdelingen uden forstyrrelser. Samtlige interviews er lydoptaget og varer mellem 20 og 60 minutter.<\/span><\/p>\n Analyse En dybere og mere nuanceret forst\u00e5else<\/span> af temaerne er opn\u00e5et ved konsekvent at stille uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l til det empiriske materiale. Nogle eksempler er: P\u00e5 hvilken m\u00e5de er f\u00f8lelsen af det gode hverdagsliv til stede? Hvad vil det sige at leve med en forandret krop? osv. <\/span>I tredje fase har analysen fokuseret p\u00e5 at opn\u00e5 en teoretisk og dermed bredere forst\u00e5else af patienternes levede erfaringer med livet med kr\u00e6ft. I denne fase er de tre temaer analyseret, fortolket og diskuteret i relation til relevant teori og forskningslitteratur, hvilket bidrager til analytisk generaliserbarhed (7). <\/span>Alle i projektgruppen har deltaget i analysen ved gennemlytning af flere interviews i mindre grupper og ved udvikling af temaer p\u00e5 tv\u00e6rs af hele interviewmaterialet. Det vil sige, at alle har lyttet til interviews med patienter, som de ikke har t\u00e6t tilknytning til i deres daglige kliniske praksis. Dette har underst\u00f8ttet en \u00e5ben tilgang til det empiriske materiale.<\/span><\/p>\n Etiske overvejelser Resultater Hverdagsliv “N\u00e5r jeg falder i sorte huller, kommer jeg hurtigt op igen \u2026jeg er bare s\u00e5dan en, der f\u00f8lger med og tilpasser\u2026”<\/span><\/em><\/span><\/strong>(P2).<\/span><\/p>\n “En god dag er, n\u00e5r man kan det man gerne vil”<\/strong> <\/em><\/span>(<\/span>P3).<\/span><\/p>\n Relationer “Bare et bes\u00f8g fra mine b\u00f8rneb\u00f8rn g\u00f8r mig glad. Hjemme ved mig har jeg en krukke med snolder til b\u00f8rneb\u00f8rnene. Den har jeg ogs\u00e5 med herind (sygehuset), s\u00e5 ved de, at jeg stadig er farmor”<\/span><\/em><\/span><\/strong>(P2).<\/span><\/p>\n Ved at v\u00e6re i relationer, hvor der p\u00e5 trods af sygdom forventes noget af hinanden, opn\u00e5r patienterne en f\u00f8lelse af ligev\u00e6rd og v\u00e6rdighed. Patienter kan f\u00f8le sig s\u00e5rbare, n\u00e5r de mister f\u00e6rdigheder og dermed tab af v\u00e6rdighed. En patient fort\u00e6ller om, hvordan det opleves at v\u00e6re i relationer, hvor man bliver set som den man er og ikke kun som syg:<\/p>\n “Man \u00e6ndrer ikke bare karakter fordi man bliver syg” <\/span><\/em><\/strong><\/span>(P4).<\/span><\/p>\n Samtidig kan relationer v\u00e6re udfordrende og give anledning til bekymringer. Forskydninger i relationer p\u00e5virker de gensidige forventninger og kan opleves som krav, der ikke kan im\u00f8de-kommes: Forandret selvbillede “Gad vide, om jeg nogensinde bliver mig selv igen. Jeg har mistet min krop. Jeg har mistet mig selv. Er det blevet det nye normale?”<\/i><\/b> (P11).<\/span><\/span><\/p>\n Mens nogle oplever ikke at v\u00e6re eller blive sig selv, udvikler andre over tid et nyt selvbillede. Oplevelsen af eget selvbillede kommer an p\u00e5, i hvor h\u00f8j grad de f\u00f8ler sig afklaret og forsonet med situationen. Mange har vanskeligt ved at kende sig selv og fors\u00f8ger at holde fast i et selvbillede, som de kender. De \u00f8nsker ikke at blive opfattet som syge, men at blive set som dem, de var f\u00f8r sygdommen. Fokus p\u00e5 det genkendelige selvbillede hj\u00e6lper dem til at holde sygdommen p\u00e5 afstand og bidrager til velv\u00e6re og livskvalitet:<\/span><\/p>\n “Det er vigtigt at kunne holde fast i daglige rutiner, s\u00e5 jeg f\u00f8ler mig s\u00e5 normal som muligt”<\/strong> <\/span><\/em><\/span>(P7).<\/span><\/p>\n Diskussion If\u00f8lge Sygehus Lilleb\u00e6lts referenceramme for Excellent Sygepleje anskues relationen som et grundl\u00e6ggende vilk\u00e5r. Mennesker har deres virkelighed sammen, giver hinanden virkelighed og p\u00e5virker derved hinanden. Det betyder, at vi er afh\u00e6ngige af hinanden (5). <\/span>Vores studie viser tydeligt, at patienterne har deres virkelighed med deres relationer og at de p\u00e5virkes af disse. Det er f.eks. betydningsfuldt, at deres relationer ser dem som de mennesker, de er og ikke som syge. Opretholdelsen af hverdagslivet og betydningsfulde relationer m\u00e5 s\u00e5ledes v\u00e6re en af sygeplejens centrale fokus i forhold til at fremme patientens livskvalitet og velv\u00e6re.<\/span><\/p>\n Omr\u00e5det er ikke nyt for sygeplejen, men n\u00e5r fokus prim\u00e6rt er p\u00e5 den medicinske behandling og den fysiske sygdom og sekund\u00e6rt p\u00e5 hverdagsliv og relationer, s\u00e5 udfordres den kliniske hverdag. Der er s\u00e5ledes risiko for, at det, der er betydningsfuldt for patientens livskvalitet og velv\u00e6re, overses. At fremme livskvalitet og velv\u00e6re vil ligeledes kr\u00e6ve, at sygeplejen retter sig mod patientens oplevelse af et forandret selvbillede. Det forandrede selvbillede handler blandt andet om ikke at kunne kende sig selv kropsligt. Dette er i overensstemmelse med Janice Morses kropsf\u00e6nomenologiske teori, hvor \u2019den ulydige krop\u2019 beskrives som en oplevelse af at miste kontrol over kroppen og f\u00f8le sig begr\u00e6nset i sin krop. <\/span>Det kan ogs\u00e5 komme til udtryk som \u2019den resignerede krop\u2019, hvor patienten ikke kan kende sig selv og identiteten er truet (14). Her m\u00e5 patienten st\u00f8ttes til at opgive sit kendte selvbillede og forsone sig med det forandrede (15). Et s\u00e5dant fokus for sygeplejen vil v\u00e6re i overensstemmelse med Excellent sygepleje, hvor patientens oplevelse af velv\u00e6re bl.a. anskues ud fra et kropsf\u00e6nomenologisk perspektiv (16).<\/span><\/p>\n Metodediskussion P\u00e5 trods af at projektgruppen har anvendt samme semistrukturerede interviewguide kan det dog ikke undg\u00e5s, at interviewene har forskellig dybde. Projektgruppen har forskellig<\/span> erfaring med at gennemf\u00f8re interviews. P\u00e5 den anden side har interviewguiden hjulpet interviewerne til at holde fokus p\u00e5 studiets omdrejningspunkter. <\/span>En anden styrke, som er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, er, at analysen er foretaget af hele projektgruppen. Det er med til at sikre studiets interne validitet (17). Endelig er det vigtigt at n\u00e6vne, at hele projektgruppen har deres daglige praksis i det onkologiske speciale, hvilket selvsagt har p\u00e5virket projektgruppens forforst\u00e5else om livet med kr\u00e6ft.<\/span><\/p>\n Implikationer for praksis Faktaboks. Walk-along metoden & Bedside makkerpar Walk-along-metoden<\/span> er oprindeligt en kvalitativ forskningsmetode, hvor forskeren f\u00f8lger praksis og gennem observationer og interviews f\u00e5r indblik i handlinger, relationer og sansninger, mens de udfolder sig i hverdagen. Med inspiration fra denne metode anvender vi systematiske observationer af sygeplejepraksis i dens naturlige kontekst. Observationerne danner efterf\u00f8lgende grundlag for f\u00e6lles sygeplejefaglig refleksion med fokus p\u00e5, hvordan patientens hverdagsliv, relationer og forandret selvbillede kan anerkendes og v\u00e6re fokus for den excellente sygepleje. <\/span>Bed-sidemakkerpar<\/span> er en praksisn\u00e6r refleksionsmetode, hvor en ambassad\u00f8r og en kollega sammen varetager sygeplejen til 1\u20132 patienter. Undervejs faciliterer ambassad\u00f8ren \u00e5ben og nysgerrig refleksion over de situationer, der opst\u00e5r i praksis med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 patientens hverdagsliv, relationer og forandret selvbillede og inddrager efter behov begreber og teori fra Excellent Sygepleje. Metoden har til form\u00e5l at underst\u00f8tte f\u00e6lles l\u00e6ring og udvikling af sygeplejen.<\/span><\/p>\n<\/div>\n P\u00e5 sigt vil projektgruppen arbejde med systematisk evaluering af, hvorvidt og hvordan fokus p\u00e5 hverdagsliv, relationer og forandret selvbillede bliver en integreret del af sygeplejen p\u00e5 Onkologisk Afdeling. Der er bl.a. taget initiativ til et tv\u00e6rsektorielt forskningsprojekt, der har til form\u00e5l gennem en tidlig, helhedsorienteret og personcentreret tilgang at fremme det gode liv med kr\u00e6ft. <\/span>Projektet udvikles og gennemf\u00f8res af kliniske sygeplejespecialister og forskere fra Onkologisk Afdeling i samarbejde med sundhedsprofessionelle fra Vejle Kommunes Rehabilitering.<\/span><\/p>\n Taksigelser <\/p>\n Referencer\n
\n<\/span>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Flere mennesker lever med kr\u00e6ft, og mange oplever, at sygdom og behandling p\u00e5virker deres livskvalitet og velv\u00e6re. P\u00e5 Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt, er ambitionen at tilbyde Excellent Sygepleje, der fremmer velv\u00e6re ud fra patientens perspektiv.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At unders\u00f8ge, hvad patienter oplever som livskvalitet og velv\u00e6re i livet med kr\u00e6ft, med henblik p\u00e5 at udvikle sygeplejen.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Et kvalitativ interviewstudie med f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang er gennemf\u00f8rt med 15 patienter i forskellige stadier af deres kr\u00e6ftforl\u00f8b. Data er analyseret med tematisk meningsfortolkning.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Tre gennemg\u00e5ende temaer blev identificeret:
\n<\/span>1.<\/span> Et godt hverdagsliv
\n<\/span>2. Betydningsfulde relationer
\n<\/span>3. Et forandret selvbillede. Temaerne p\u00e5virker hinanden og udg\u00f8r kernen i patienternes oplevelse af livskvalitet og velv\u00e6re.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Sygepleje, der underst\u00f8tter patientens hverdagsliv, relationer og identitet, fremmer velv\u00e6re og livskvalitet. Excellent Sygepleje tager afs\u00e6t i det, der er meningsfuldt for den enkelte patient.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h6>\n
Patient perspectives on life with cancer \u2013 a driving force for Excellent Nursing<\/strong><\/h5>\n
\nMore people are living with cancer, and many experience that the disease and its treatment affect their quality of life and wellbeing. At the Department of Oncology, Sygehus Lilleb\u00e6lt, the ambition is to provide Excellent Nursing that promotes wellbeing from the patient\u2019s perspective.
\nAim<\/strong>
\nTo explore what patients experience as quality of life and wellbeing when living with cancer, with the purpose of developing nursing care.
\nMethod<\/strong>
\nA qualitative interview study with a phenomenological-hermeneutic approach was conducted with 15 patients at different stages of their cancer trajectory. Data were analysed using thematic interpretation of meaning.
\nResults<\/strong>
\nThree overarching themes were identified:
\n1. A good everyday life
\n2. Meaningful relationships
\n3. A changed self-image
\nThe themes influence one another and constitute the core of patients\u2019 experiences of quality of life and wellbeing.
\nConclusion<\/strong>
\nNursing that supports the patient\u2019s everyday life, relationships, and identity promotes wellbeing and quality of life. Excellent Nursing is grounded in what is meaningful for the individual patient.<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Flere mennesker bliver diagnosticeret med kr\u00e6ft, flere lever med kr\u00e6ft, og kr\u00e6ft er fortsat den hyppigste d\u00f8ds\u00e5rsag i Danmark (1). If\u00f8lge Cancerregisterrapporten 2025 var der 48.458 nye tilf\u00e6lde med kr\u00e6ft i 2024. Ved udgangen af 2024 var der 407.888 personer, henholdsvis 222.881 kvinder og 185.007 m\u00e6nd i Danmark, som levede med kr\u00e6ft eller som tidligere havde f\u00e5et en kr\u00e6ftdiagnose (1). I perioden 2021-2023 er den samlede 5-\u00e5rsoverlevelse 71 pct. for kvinder og 68 pct. for m\u00e6nd (2).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med vores studie har derfor v\u00e6ret at unders\u00f8ge patienters oplevelser af livet med kr\u00e6ft og kr\u00e6ftbehandling med s\u00e6rligt fokus p\u00e5, hvordan livskvalitet og velv\u00e6re forst\u00e5s og erfares fra et patientperspektiv. Studiets sigte har v\u00e6ret at bidrage til udviklingen af sygepleje, der underst\u00f8tter patientens velv\u00e6re i et kr\u00e6ftforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Studiet er inspireret af en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang og har fokus p\u00e5 patienters levede erfaringer under kr\u00e6ftforl\u00f8bet. Der er anvendt kvalitative individuelle interviews som metode til at belyse, hvordan patienter med kr\u00e6ft oplever, beskriver og agerer i verden (6, 7). F\u00e6nomenologi er en filosofisk refleksion over, hvorledes verden tr\u00e6der frem for den enkelte. Det er s\u00e5ledes f\u00e6nomenologiens hensigt at beskrive den menneskelige bevidsthed og erfaringer for at forst\u00e5 dennes livsverden (6, 8). Livsverdenen er dermed et udtryk for den konkrete virkelighed, som erfares og opleves af den enkelte. <\/span>N\u00e5r vi i dette studie har fokus p\u00e5 patienternes livsverden, er hensigten at synligg\u00f8re de meninger og betydninger, der er g\u00e6ldende for den enkelte patient (7, 8). Hvor f\u00e6nomenologien handler om at g\u00f8re menneskers liv bevidst og begribeligt, er den hermeneutiske tilgang en anerkendelse af, at der altid foreg\u00e5r en fortolkning, n\u00e5r vi fors\u00f8ger at forst\u00e5 andre menneskers livsverden (7). Studiet er gennemf\u00f8rt af 12 onkologiske sygeplejersker og en str\u00e5leradiograf, og det er s\u00e5ledes deres erfaring og forforst\u00e5else om, at livet i et kr\u00e6ftforl\u00f8b for de fleste patienter forandres markant, der har pr\u00e6get fortolkningen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De 15 deltagere er udvalgt bevidst, og der er tilstr\u00e6bt en nuanceret beskrivelse af patienternes oplevelser af, hvad der giver liv og livskvalitet i et kr\u00e6ftforl\u00f8b. De repr\u00e6senterer derfor variation i k\u00f8n, alder, kr\u00e6ftdiagnose og stadie samt behandlingstype og sigte. Det vil sige, at der indg\u00e5r b\u00e5de patienter, som er i den tidlige, den midterste og den sene fase af deres kr\u00e6ftforl\u00f8b, se <\/span>Tabel 1.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Tabel-1.png?resize=668%2C444&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Projektgruppen af ambassad\u00f8rer for Excellent Sygepleje best\u00e5r af 11 onkologiske sygeplejersker, 1 str\u00e5leradiograf og 2 kliniske sygeplejespecialister, som har initieret, udviklet og gennemf\u00f8rt hele studiet. Interviews er gennemf\u00f8rt ud fra en semistruktureret interviewguide. Forud for interviews har gruppen arbejdet med kvalitative interviews som metode og afstemt interviewguiden (7). Interviewguiden indeholder to \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l, som handler om livet med kr\u00e6ft og livskvalitet. De \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l bidrager til, at interviewet f\u00e5r karakter af en hverdagssamtale, hvor der opn\u00e5s virkelighedsn\u00e6r viden om patienternes livsverden. Inter-viewguiden indeholder bl.a. sp\u00f8rgsm\u00e5l som:
\n<\/span>\u201dHvordan har det p\u00e5virket din hverdag, at du har f\u00e5et kr\u00e6ft?\u201d.<\/span> <\/em>\u201dHvad bruger du energi og tid p\u00e5?\u201d.<\/span><\/em><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Lydoptagelserne udg\u00f8r det empiriske materiale, som er lyttet igennem flere gange af hele projektgruppen og analyseret ud fra Kvale & Brinkmanns metode for meningsfortolkning (7). Hvert interview er lyttet igennem af minimum to fra projektgruppen. Det betyder, at samtlige interviews er lyttet af en fra projektgruppen, som dels ikke var interviewer og dels ikke havde et forudg\u00e5ende kendskab til patienten for at<\/span> tilstr\u00e6be en induktiv tilgang i analysen. <\/span>Analysen er foreg\u00e5et i tre faser. F\u00f8rste fase indeb\u00e6rer en \u00e5ben og induktiv tilgang, hvor patientens selvforst\u00e5else er i fokus og forforst\u00e5elser og antagelser s\u00e6ttes i parentes (8). P\u00e5 baggrund af vores umiddelbare indtryk er der udarbejdet en kondenseret beskrivelse af v\u00e6sentlige aspekter fra hvert interview. <\/span>Anden fase omhandler kritisk commonsense-forst\u00e5else, hvilket vil sige, at fortolkningen r\u00e6kker ud over, hvad patienter selv oplever og mener, og giver en dybere, bredere og mere kritisk forst\u00e5else af det, der bliver fortalt. <\/span>P\u00e5 den m\u00e5de er tre gennemg\u00e5ende temaer identificeret<\/span> og udviklet:
\n<\/span>1. <\/span>Hverdagsliv
\n<\/span>2.<\/span> Relation
\n<\/span>3.<\/span> Forandret selvbillede<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Projektet er godkendt i Region Syddanmarks interne fortegnelse for forsknings- og kvalitetsprojekter (23\/1852) og er udf\u00f8rt i overensstemmelse med etiske retningslinjer i sygeplejeforskning i Norden (9). Patienterne er informeret om studiet form\u00e5l og der er indhentet skriftligt samtykke fra alle deltagere. Patienternes anonymitet er sikret i formidlingen af studiets resultater. Vi har s\u00f8gt at f\u00e5 dybg\u00e5ende og udforskende viden om patienternes personlige oplevelser samtidig med at vi har udvist respekt for patienternes integritet med risiko for, at det empiriske materiale kun lige skraber overfladen. Specielt har vi v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5, at patienterne er i en s\u00e5rbar situation og at omdrejningspunkterne i interviewet kan v\u00e6re af personlig karakter.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vi har fundet, at et godt hverdagsliv, relationer og et forandret selvbillede har afg\u00f8rende betydning for oplevelsen af livskvalitet og velv\u00e6re i livet med kr\u00e6ft. De tre temaer har indflydelse p\u00e5 hinanden, hvilket vil sige, at et godt hverdagsliv afh\u00e6nger af relationer og den m\u00e5de, hvorp\u00e5 man ser sig selv og omvendt. Nedenfor er de tre temaers betydning for livskvalitet og velv\u00e6re uddybet hver for sig.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det fremg\u00e5r tydeligt, at uanset hvor i sygdomsforl\u00f8bet patienterne befinder sig, s\u00e5 er hverdagslivet v\u00e6sentligt forandret. Sygdom og behandling stiller krav om tilpasningsevne, men der er samtidig et st\u00e6rkt behov for at holde fast i de daglige og genkendelige rutiner, der h\u00f8rer hverdagslivet til. Ved at holde fast i de daglige rutiner kan patienterne opretholde den person, de er og \u00f8nsker at v\u00e6re. Det styrker integriteten og virker p\u00e5 samme tid som et fristed, et slags helle fra sygdom og behandling. Det viser sig, at patienterne finder livskvalitet og velv\u00e6re ved at v\u00e6re i stand til at udf\u00f8re de praktiske g\u00f8rem\u00e5l, der h\u00f8rer til et, for dem, almindeligt liv. Dermed defineres livskvalitet og velv\u00e6re ud fra evnen og muligheden for at opretholde et godt hverdagsliv. Flere patienter fort\u00e6ller hvordan de selv holder fast i det gode hverdagsliv:<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Patienterne har s\u00e6rligt fokus p\u00e5 deres relationer i forbindelse med at livssituationen er forandret. Deres relationer er med til at opretholde det gode liv og har dermed afg\u00f8rende betydning for oplevelsen af livskvalitet og velv\u00e6re. For de fleste patienter er sygdommen \u00e5rsag til forskydninger i de oprindelige relationer. For nogle patienter sv\u00e6kkes de n\u00e6re relationer, mens de mere perifere relationer kan styrkes. Relationerne bekr\u00e6fter patienterne i, at noget er, som det plejer, p\u00e5 trods af at livet er markant forandret. Relationerne hj\u00e6lper patienterne med at opretholde en form for normalitet, is\u00e6r n\u00e5r de kendte roller bevares. En patient fort\u00e6ller om det v\u00e6rdifulde ved at blive set prim\u00e6rt som farmor og ikke som syg:<\/span><\/p>\n
\n“Det betyder meget hvem [personer i sit liv] man har. Man vil jo gerne v\u00e6re uafh\u00e6ngig af andre”<\/strong><\/em><\/span> (P5).
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Patienterne giver udtryk for, at deres selvbillede er forandret og at det har betydning for deres livskvalitet. De kan have sv\u00e6rt ved at kende sig selv og bliver usikre p\u00e5, om de kan blive sig selv igen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Resultaterne i vores studie peger p\u00e5, at patienters oplevelse af livskvalitet og velv\u00e6re formes i et komplekst samspil mellem hverdagsliv, relationer og selvbillede. Det underst\u00f8ttes af tidligere forskning, som fremh\u00e6ver betydningen af b\u00e5de de daglige rutiner, sociale relationer og patienters h\u00e5ndtering af sygdommens indvirkning p\u00e5 identitet og krop (10, 11). <\/span>Studiet har s\u00e5ledes bidraget med vigtige indsigter og viden om, hvordan den excellent sygepleje skal tilrettel\u00e6gges, s\u00e5 den fremmer patienters velv\u00e6re og livskvalitet. At det gode hverdagsliv knyttes til muligheden for at opretholde daglige praktiske g\u00f8rem\u00e5l er ikke overraskende. Et kandidatspeciale har vist, at der er sammenh\u00e6ng mellem det at mestre selv sm\u00e5 ting i hverdagen og livskvalitet (4). <\/span>Et andet kvalitativt studie har samtidig vist, at hverdagen er markant forandret og at patienter med kr\u00e6ft bruger meget energi p\u00e5 at udholde og tilpasse den nye hverdag, som nu indeholder behandling og mange bes\u00f8g p\u00e5 sygehuset (12). Samme studie har i overensstemmelse med vores fund vist, at opbakning fra n\u00e6re relationer er afg\u00f8rende. Relationer hvor man f\u00f8ler sig \u2019hjemme\u2019 forst\u00e5et som at kunne v\u00e6re og blive m\u00f8dt som sig selv, bidrager if\u00f8lge Galvin og Todres, til oplevelsen af eksistentielt velv\u00e6re (13).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Styrken ved vores kvalitative studie er, at vi ved at interviewe en mangfoldig gruppe patienter har opn\u00e5et et nuanceret perspektiv p\u00e5 livet med kr\u00e6ft. P\u00e5 trods af denne mangfoldighed er det interessant, at de tre temaer er gennemg\u00e5ende uanset hvor i forl\u00f8bet patienten befinder sig. Det betyder, at vores fund m\u00e5 anses som generelle for patienter med kr\u00e6ft og dermed overf\u00f8rbare til populationen (7). Ved at anvende \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l og forf\u00f8lge det, som fremst\u00e5r betydningsfuldt for patienterne, har vi ligeledes opn\u00e5et en dyb indsigt i deres livsverden (8).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Studiets fund har v\u00e6ret styrende for udviklingen af praksis p\u00e5 Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt. P\u00e5 tv\u00e6rs af alle afsnit er der afholdt workshops med de kliniske sygeplejersker med fokus p\u00e5, hvordan sygeplejen mere systematisk kan underst\u00f8tte hverdagslivet, relationer og forandret selvbillede hos patenterne i b\u00e5de ambulante forl\u00f8b og under indl\u00e6ggelse. I et sengeafsnit arbejdes fx med inspiration fra walk-along-metoden, som beskrevet af Czarniawska B. (2007), hvor sygeplejersker har mulighed for f\u00e6lles refleksion over konkrete situationer fra praksis. I et ambulant afsnit arbejdes med bedside-makkerpar, hvor to sygeplejersker reflekterer sammen i situationen for derved at rette fokus p\u00e5 patientens livskvalitet og velv\u00e6re, se Faktaboks<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>F\u00f8rst og fremmest \u00f8nsker vi at takke de patienter, der p\u00e5 trods af sygdom og behandling har delt deres erfaringer og perspektiver. Uden deres medvirken ville dette arbejde ikke have v\u00e6ret muligt. Vi vil ogs\u00e5 gerne rette en varm tak til ledelsen og kolleger ved Onkologisk Afdeling for muligheden for at gennemf\u00f8re studiet og for deres st\u00f8tte undervejs.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Sundhedsdatasyrelsen. Nye kr\u00e6fttilf\u00e6lde i Danmark. 2025.K\u00f8benhavn: <\/span>Sundheddatastyrelsen;2025<\/a>
\n2.<\/span><\/strong> Cancerregistret. <\/span>Kr\u00e6ftoverlevelse i Danmark; 2025.<\/a>
\n3.<\/span><\/strong> Regeringen, Indenrigs og Sundhedsministeriet. <\/span>Et bedre liv med og efter kr\u00e6ft Kr\u00e6ftplan V; 2025.<\/a>
\n4.<\/span><\/strong> Haastrup AF lCK, Brandt \u00c5, Peoples H, Pilegaard MS, Gade L. <\/span>Aktivitet, kr\u00e6ft og livskvalitet i eget hjem.<\/a>
\n5.<\/span><\/strong> Det Sygeplejefaglige R\u00e5d Sygehusl Lilleb\u00e6lt . <\/span>Refrenceramme for sygeplejen p\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt; 2021.<\/a>
\n6.<\/span> <\/strong>Tanggaard L, Brinkmann S. Kvalitative metoder – en grundbog. K\u00f8benhavn:<\/span> Hans reitzels Forlag; 2015.<\/a>