Utilstr\u00e6kkeligt v\u00e6skeindtag er forbundet med \u00f8get risiko for fald, infektioner, delirium, hospitalsindl\u00e6ggelser og reduceret overlevelse samt med betydelige sundheds\u00f8konomiske konsekvenser (1, 2, 3). Internationale studier estimerer, at pr\u00e6valensen af dehydrering varierer fra omkring 15\u201320 % blandt hjemmeboende \u00e6ldre til 30 – 46 % blandt plejehjemsbeboere (2, 4).<\/span><\/p>\nI en dansk kontekst fremh\u00e6ver nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, at utilstr\u00e6kkeligt v\u00e6skeindtag hos \u00e6ldre borgere i kommunal pleje kan bidrage til akutte helbredsm\u00e6ssige forv\u00e6rringer og dermed \u00f8ge risikoen for potentielt forebyggelige hospitalsindl\u00e6ggelser (5). Dette underst\u00f8ttes af nyere dansk forskning, som peger p\u00e5, at dehydrering indg\u00e5r blandt de tilstande, der er forbundet med forebyggelige indl\u00e6ggelser hos \u00e6ldre borgere i kommunale plejeforl\u00f8b (5). <\/span>Dehydrering fremst\u00e5r s\u00e5ledes ikke udelukkende som et hospitalserhvervet problem, men ogs\u00e5 som en v\u00e6sentlig udfordring i den kommunale plejesektor. Den hyppigste form for dehydrering hos \u00e6ldre er s\u00e5kaldt low-intake dehydration, som prim\u00e6rt skyldes utilstr\u00e6kkeligt dagligt v\u00e6skeindtag snarere end \u00f8get v\u00e6sketab (6), hvilket ogs\u00e5 underst\u00f8ttes i nyere oversigtslitteratur (3).<\/span><\/p>\n\u00c5rsagerne er ofte multifaktorielle og omfatter blandt andet nedsat t\u00f8rstfornemmelse, kognitive og funktionelle begr\u00e6nsninger samt bekymring for inkontinens (7). I kommunale plejeforl\u00f8b kan problematikken yderligere forst\u00e6rkes af begr\u00e6nset personaletid, manglende systematik i v\u00e6skeobservationer og borgerens afh\u00e6ngighed af st\u00f8tte til v\u00e6skeindtag (2). <\/span>Studier peger p\u00e5, at strukturerede v\u00e6sketilbud og m\u00e5lrettede indsatser kan v\u00e6re forbundet med reduceret forekomst af urinvejsinfektioner og hospitalsindl\u00e6ggelser blandt \u00e6ldre i pleje og rehabilitering (1,4).<\/span><\/p>\nDer er imidlertid fortsat begr\u00e6nset viden om, hvilke lavpraktiske og let implementerbare tiltag der mest effektivt kan underst\u00f8tte v\u00e6skeindtag hos \u00e6ldre borgere i kommunal pleje. Et s\u00e6rligt videnshul knytter sig til drikkeadf\u00e6rd og anvendelse af simple hj\u00e6lpemidler, som kan fremme v\u00e6skeindtag. Eksisterende forskning har i overvejende grad fokuseret p\u00e5 fysiologiske og kliniske aspekter af dehydrering, mens adf\u00e6rds- og designrelaterede faktorer i mindre grad er unders\u00f8gt (3). Studier af drikkemetoder hos \u00e6ldre har prim\u00e6rt haft fokus p\u00e5 synkesikkerhed og biomekanik og viser, at anvendelse af suger\u00f8r ikke \u00f8ger aspirationsrisikoen sammenlignet med indtag fra kop, ligesom suger\u00f8r kan give bedre kontrol over v\u00e6skebolus under synkning (8, 9).<\/span><\/p>\nDet er imidlertid i begr\u00e6nset omfang unders\u00f8gt, om disse biomekaniske forhold ogs\u00e5 oms\u00e6ttes til et h\u00f8jere samlet dagligt v\u00e6skeindtag i praksisn\u00e6re kommunale plejeforl\u00f8b. Der findes s\u00e5ledes begr\u00e6nset viden om, hvorvidt brug af suger\u00f8r systematisk kan \u00f8ge det daglige v\u00e6skeindtag hos \u00e6ldre borgere uden udtalt dysfagi i kommunale plejeforl\u00f8b. Derudover er der sparsom viden om \u00e6ldre borgeres oplevelse af kvalitet og brugervenlighed ved simple hj\u00e6lpemidler til v\u00e6skeindtag, herunder betydningen af materialevalg.<\/span><\/p>\nDa dehydrering er en v\u00e6sentlig og delvist forebyggelig \u00e5rsag til funktionsfald og hospitalsindl\u00e6ggelser blandt \u00e6ldre (1, 2, 3), er det relevant at unders\u00f8ge, om et simpelt, lavteknologisk hj\u00e6lpemiddel som et suger\u00f8r kan underst\u00f8tte v\u00e6skeindtag og dermed bidrage til forebyggelse af dehydrering i kommunal pleje. P\u00e5 den baggrund har studiet f\u00f8lgende tre forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/p>\n\n
1. Hvordan oplever \u00e6ldre borgere kvalitet og brugervenlighed ved anvendelse af tritansuger\u00f8r sammenlignet med papsuger\u00f8r?
\n<\/span>2. \u00d8ger brugen af tritansuger\u00f8r det daglige v\u00e6skeindtag blandt \u00e6ldre borgere i kommunale plejeforl\u00f8b sammenlignet med indtag uden suger\u00f8r?
\n3. Er der bestemte grupper af \u00e6ldre borgere, som profiterer s\u00e6rligt af at drikke med tritansuger\u00f8r?<\/p>\n<\/div>\nI studiet blev der anvendt genanvendelige tritansuger\u00f8r fremstillet af Tritan\u2122 copolyester, et brudsikkert og varmebestandigt materiale, der egner sig til gentagen anvendelse i pleje- og institutionsmilj\u00f8er. Suger\u00f8rene kan reng\u00f8res i en industriel opvaskemaskine eller ved ultralydsrens med dokumenteret h\u00f8j bakteriereduktion og lever s\u00e5ledes op til g\u00e6ldende hygiejniske standarder. Som f\u00f8lge af EU\u2019s direktiv 2019\/904 om reduktion af visse plastprodukters milj\u00f8p\u00e5virkning anvendes papsuger\u00f8r i stigende grad i sundheds- og plejesektoren (10). Genanvendelige tritansuger\u00f8r udg\u00f8r i den sammenh\u00e6ng et alternativ, men der mangler viden om, hvordan materialevalg og brugervenlighed p\u00e5virker \u00e6ldres drikkeadf\u00e6rd.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Studiet bestod af tre metodisk adskilte,<\/span> sekventielt sammenh\u00e6ngende dele (se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Figur-1.png?resize=813%2C160&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen blev gennemf\u00f8rt af en ergoterapeut og en APN- (Advanced Practice Nurse) sygeplejerske med erfaring fra kommunal pleje. Sp\u00f8rgeskemaet blev pilottestet blandt repr\u00e6sentanter for m\u00e5lgruppen med henblik p\u00e5 at sikre forst\u00e5elighed og entydig fortolkning af sp\u00f8rgsm\u00e5lene, hvorefter mindre sproglige justeringer blev foretaget. <\/span>Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen blev tilrettelagt som et between-subjects design, hvor forskellige grupper af borgere vurderede henholdsvis papsuger\u00f8r og tritansuger\u00f8r. I et between-subjects design uds\u00e6ttes hver deltager kun for \u00e9n betingelse, hvilket reducerer risikoen for carry-over-effekter og vurderingsbias ved subjektive vurderinger (12).<\/span><\/p>\nDen indledende sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse af oplevet kvalitet og brugervenlighed af pap- og tritansuger\u00f8r blev anvendt som grundlag for at g\u00e5 videre med observationer omkring brugen af<\/span> tritansuger\u00f8r. Herefter unders\u00f8gte vi effekten af tritansuger\u00f8r m\u00e5lt p\u00e5 dagligt v\u00e6skeindtag i et to-sekvens cross-over-studie. Endelig blev der gennemf\u00f8rt en eksplorativ analyse af borgere med s\u00e6rlig stor respons p\u00e5 interventionen.<\/span><\/p>\nSp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse om brugervenlighed og kvalitet
\n<\/span><\/strong>Der blev udf\u00f8rt en systematisk sp\u00f8rgeskema-unders\u00f8gelse i perioden september \u2013 november 2024. Borgerne blev spurgt om oplevet kvalitet og brugervenlighed ved brug af papsuger\u00f8r og tritansuger\u00f8r i forbindelse med indtag af v\u00e6sker med forskellig konsistens. Anvendelsen af subjektive vurderinger som supplement til objektive effektm\u00e5l er i overensstemmelse med anbefalinger inden for hj\u00e6lpemiddel- og sundhedsforskning, hvor brugeroplevelser anses som et v\u00e6sentligt bidrag til vurdering af interventioners anvendelighed i praksis (11).<\/span><\/p>\nDeltagerne blev rekrutteret blandt borgere med ophold p\u00e5 det kommunale akuttilbud. Borgere, som anvendte suger\u00f8r ved v\u00e6skeindtag, kunne give informeret samtykke og ikke havde tegn p\u00e5 dysfagi, blev inkluderet. <\/span>I alt deltog 127 borgere, hvoraf 63 vurderede papsuger\u00f8r og 64 vurderede tritansuger\u00f8r. De to grupper blev adspurgt med et tidsinterval p\u00e5 cirka 1,5 m\u00e5ned, og der var s\u00e5ledes ikke tale om de samme deltagere i de to grupper. Tilrettel\u00e6ggelsen blev valgt for at minimere risikoen for sammenligningsbias (13). <\/span>Vurderingerne blev foretaget p\u00e5 en 10-punkts numerisk skala, hvor 1 angav den mest positive oplevelse og 10 den mindst positive oplevelse.<\/span><\/p>\nData blev analyseret deskriptivt og pr\u00e6senteret som middelv\u00e6rdi \u00b1 standardafvigelse, hvilket er velegnet til beskrivende analyser af subjektive skaladata (14).<\/p>\n
To-sekvens cross-over-studie
\n<\/span><\/strong>V\u00e6skeindtaget blev registreret over 4 sammenh\u00e6ngende d\u00f8gn for hver deltagende borger. Hver deltager gennemf\u00f8rte begge sekvenser \u2013 med og uden suger\u00f8r \u2013 i skiftevis r\u00e6kkef\u00f8lge:<\/span><\/p>\n\n- Sekvens A: uden \u2192 med \u2192 uden \u2192 med<\/span><\/li>\n
- Sekvens B: med \u2192 uden \u2192 med \u2192 uden.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
To-sekvens cross-over-studie designet blev valgt, fordi det muligg\u00f8r en direkte sammenligning mellem intervention og kontrol inden for samme deltager og dermed reducerer interindividuel variation, hvilket \u00f8ger den statistiske styrke (15, 16). Crossover-designs er s\u00e6rligt velegnede, n\u00e5r interventionens effekt forventes at v\u00e6re kortvarig og reversibel, og n\u00e5r der ikke foreligger risiko for vedvarende \u201ccarry-over-effekter\u201d (15, 17).<\/span><\/p>\nI vores studie var tidsrummet mellem sekvenserne korte, og de praktiske omst\u00e6ndigheder ensartede, hvilket underst\u00f8tter anvendeligheden af designet. Lignende metodiske tilgange er tidligere anvendt i studier, der har unders\u00f8gt hydrering og drikkeadf\u00e6rd hos \u00e6ldre. I en systematisk gennemgang identificerede Bunn et al. (4) mindre interventionsstudier, hvor forskellige v\u00e6sketilbud blev sammenlignet med henblik p\u00e5 at \u00f8ge v\u00e6skeindtaget hos \u00e6ldre. P\u00e5 denne baggrund vurderes crossover-designet som metodisk hensigtsm\u00e6ssigt til at unders\u00f8ge, om brug af tritansuger\u00f8r p\u00e5virker \u00e6ldres daglige v\u00e6skeindtag under sammenlignelige betingelser, og hvor hver borger fungerer som sin egen kontrol.<\/span><\/p>\nPopulation, in- og eksklusionskriterier
\n<\/span><\/strong>Studiet omfattede borgere med ophold p\u00e5 det kommunale akuttilbud. Inklusionskriterierne var udformet, s\u00e5 b\u00e5de fysisk og kognitivt skr\u00f8belige borgere kunne indg\u00e5, forudsat at de kunne drikke sikkert med suger\u00f8r. Borgere, der ankom til akuttilbuddet mandag eller tirsdag, blev inkluderet umiddelbart, mens \u00f8vrige deltagere af praktiske \u00e5rsager blev inkluderet den efterf\u00f8lgende mandag. <\/span>Borgere med demens eller Parkinsons sygdom blev screenet for dysfagi forud for inklusion. Ved tvivl om borgers kompetence til at give samtykke til deltagelse i studiet, blev p\u00e5r\u00f8rende inddraget i beslutningen. <\/span>Eksklusionskriterier omfattede borgere i terminalt forl\u00f8b, borgere der modtog sonde- eller parenteral ern\u00e6ring, borgere underlagt v\u00e6skerestriktion, borgere med behov for tudkop, borgere med sv\u00e6r gigt med manglende evne til at l\u00f8fte et glas samt borgere omfattet af isolationskrav eller i gang med et udrensningsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nDer blev p\u00e5 forh\u00e5nd defineret et m\u00e5l om at inkludere cirka 100 borgere. Antallet blev vurderet som metodisk rimeligt og praktisk gennemf\u00f8rligt i den kommunale praksiskontekst og i overensstemmelse med anbefalinger for praksisn\u00e6re studier, hvor stikpr\u00f8vest\u00f8rrelsen ofte bestemmes af feasibility frem for formel styrkeberegning (14). <\/span>In- og eksklusionskriterierne blev udarbejdet af en tv\u00e6rprofessionel gruppe best\u00e5ende af ergoterapeutiske og sygeplejefaglige kompetencer og dr\u00f8ftet med en geriatrisk l\u00e6ge for at sikre klinisk relevans og patientsikkerhed. Den konkrete inklusion af borgere blev foretaget i den daglige kommunale praksis af en ergoterapeut og en APN-sygeplejerske med erfaring inden for geriatrisk pleje. Screening for dysfagi blev varetaget af ergoterapeuten som led i den almindelige kliniske vurdering og p\u00e5 baggrund af systematisk observation af borgerens synkefunktion. Borgere med tegn p\u00e5 dysfagi blev ekskluderet fra studiet.<\/span><\/p>\nDatakilder og registrering
\n<\/span><\/strong>V\u00e6skeindtaget blev registreret automatisk via Aquatime-drikkeglas som en integreret teknologi i det kommunale omsorgssystem CURA, se <\/span>Faktaboks<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
FAKTABOKS om Aquatime drikkeglas<\/strong>
\nAquatime-systemet indeholder funktioner, der kan give visuelle og auditive p\u00e5mindelser om v\u00e6skeindtag, som ikke blev aktiveret i vores studie. Aquatime blev anvendt som et redskab til systematisk registrering af dagligt v\u00e6skeindtag og som grundlag for sammenligning af v\u00e6skeindtag<\/span> igennem studiet. Hvert Aquatime-drikkeglas har et unikt device-ID, der kobles til borgerens journal ved observationen \u201cAquatime tildeling\u201d. Systemet opsummerer og opdaterer l\u00f8bende det samlede daglige v\u00e6skeindtag, som herefter udtr\u00e6kkes elektronisk fra dokumentationssystemet CURA.<\/span><\/p>\n<\/div>\nDataindsamling
\n<\/span><\/strong>Data blev indsamlet i perioden fra december 2024 til oktober 2025 af tre sundhedsfaglige medarbejdere med erfaring fra kommunal praksis: En ergoterapeut, en APN-sygeplejerske og en sygeplejerske med kandidatgrad i sygepleje. Disse medarbejdere var ansvarlige for at instruere sundhedsfaglige medarbejdere p\u00e5 det kommunale akuttilbud i korrekt anvendelse af Aquatime-systemet og i at foretage en standardiseret registreringsprocedure for at sikre ensartet datakvalitet. <\/span>Korrekt tildeling og afmelding af device-ID blev kvalitetssikret dagligt. Eventuelle manuelle registreringer (f.eks. drikke uden brug af Aqua-time-drikkeglasset) blev tilf\u00f8jet i samme observationsfelt, s\u00e5 det samlede d\u00f8gnindtag afspejlede faktisk v\u00e6skem\u00e6ngde.<\/span><\/p>\nForud for den endelige dataindsamling p\u00e5gik et m\u00e5lrettet kvalitetsarbejde med anvendelsen af Aquatime. I den indledende fase blev registreringspraksis justeret og ensrettet for at sikre systematisk, struktureret og korrekt registrering og dokumentation af v\u00e6skeindtag. Data registreret i indk\u00f8ringsfasen blev<\/span> ekskluderet fra analyserne. F\u00f8rst efter at registreringspraksis var stabiliseret, blev data inkluderet i det endelige datamateriale.<\/span><\/p>\nStatistisk analyse
\n<\/span><\/strong>For hver borger blev v\u00e6skeindtaget opgjort pr. d\u00f8gn. Parvise sammenligninger blev konstrueret som:
\n<\/span>\u25aa\ufe0fPar A: Dag 1, uden suger\u00f8r vs. Dag 2, med suger\u00f8r.
\n<\/span>\u25aa\ufe0fPar B: Dag 3, uden suger\u00f8r vs. Dag 4, med suger\u00f8r.
\n<\/span>I sekvenser, hvor borgeren startede med suger\u00f8r, blev forskellen defineret analogt som henholdsvis med og uden suger\u00f8r. Par med manglende data p\u00e5 \u00e9n af dagene blev ekskluderet fra analysen.<\/span><\/p>\nPrim\u00e6r analyse
\n<\/span><\/strong>Den prim\u00e6re inferens blev udf\u00f8rt p\u00e5 patientniveau, hvor hver borger fungerede som sin egen kontrol. For hver borger blev den gennemsnitlige forskel i dagligt v\u00e6skeindtag (ml) beregnet som middelv\u00e6rdien af (med \u2212 uden suger\u00f8r) p\u00e5 tv\u00e6rs af tilg\u00e6ngelige par (\u00e9n eller to). Nulhypotesen (H\u2080: \u03bc_diff = 0) blev testet med en parret t-test.
\n<\/span>Resultaterne rapporteres som absolut forskel (ml), relativ forskel (%) og 95 % konfidensintervaller. Effektst\u00f8rrelse angives som Cohen\u2019s dz. Patientniveauanalysen udg\u00f8r den prim\u00e6re analyse og danner grundlag for alle hovedkonklusioner i studiet.<\/span><\/p>\nSupplerende analyse (f\u00f8lsomhed)
\n<\/span><\/strong>Som en supplerende f\u00f8lsomhedsanalyse blev alle komplette par analyseret samlet med en parret t-test. Form\u00e5let med denne analyse var udelukkende at vurdere, om resultaterne var konsistente p\u00e5 tv\u00e6rs af de enkelte m\u00e5lepar. Analysen er deskriptiv og till\u00e6gges ikke selvst\u00e6ndig inferensm\u00e6ssig v\u00e6gt, idet to par fra samme borger her behandles som uafh\u00e6ngige observationer. Hovedresultaterne baseres derfor udelukkende p\u00e5 patientniveauanalysen.<\/span><\/p>\nAntagelser og robusthed
\n<\/span><\/strong>De parrede t-tests foruds\u00e6tter tiln\u00e6rmet normalfordeling af within-subject-forskellene. Med et deltagerantal p\u00e5 over 100 vurderes analysen at v\u00e6re robust over for moderate afvigelser fra normalitetsantagelsen. Potentielle sekvens- eller carry-over-effekter kan ikke udelukkes fuldst\u00e6ndigt, men vurderes at v\u00e6re begr\u00e6nsede p\u00e5 grund af korte fors\u00f8gsperioder og ensartede betingelser mellem m\u00e5ledagene. <\/span>Alle tests var tosidige med et signifikansniveau p\u00e5 \u03b1 = 0,05. Databehandling og statistisk analyse blev udf\u00f8rt i Python (v3.11) med pakkerne pandas og SciPy.<\/span><\/p>\nSupplerende analyse (responder-gruppe)
\n<\/span><\/strong>Som supplement til den prim\u00e6re analyse blev der gennemf\u00f8rt en eksplorativ, post hoc-analyse med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge variation i borgernes respons p\u00e5 interventionen. En subgruppe af borgere med s\u00e6rlig positiv respons blev identificeret efter den prim\u00e6re dataanalyse p\u00e5 baggrund af observerede forskelle i dagligt v\u00e6skeindtag ved brug af suger\u00f8r sammenlignet med uden suger\u00f8r.<\/span><\/p>\nFor subgruppen af borgere med s\u00e6rlig positiv respons, blev der foretaget en deskriptiv gennemgang af<\/span> borgerkarakteristika og drikkem\u00f8nstre med henblik p\u00e5 hypotesegenerering om mulige faktorer, der kan have betydning for respons p\u00e5 interventionen. Gennemgangen blev foretaget i f\u00e6llesskab af en ergoterapeut, en sygeplejerske og en APN-sygeplejerske, som systematisk gennemgik samtlige borgere i subgruppen med fokus p\u00e5 funktionelle og kliniske forhold som fx funktionsniveau, skr\u00f8belighed, alder og kognitiv status. Analysen havde et eksplorativt form\u00e5l og var ikke designet til statistisk sammenligning med de \u00f8vrige deltagere.<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Alle deltagende borgere (eller n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende i tilf\u00e6lde, hvor borgeren ikke selv var i stand til at give informeret samtykke) modtog b\u00e5de mundtlig og skriftlig information om projektets form\u00e5l, fremgangsm\u00e5de, databeskyttelse samt retten til at tr\u00e6kke samtykke tilbage, uden konsekvenser for videre pleje eller ophold. Skriftligt informeret samtykke blev indhentet forud for dataregistrering. <\/span>Data blev behandlet i overensstemmelse med g\u00e6ldende regler for databeskyttelse i henhold til EU\u2019s databeskyttelsesforordning (GDPR). Projektet blev vurderet til ikke at have videnskabsetisk anmeldelsespligt i henhold til komit\u00e9loven (18, 19). <\/span>Projektet og den tilh\u00f8rende datah\u00e5ndtering blev journaliseret og behandlet i kommunens elektroniske journalsystem (eDoc) i overensstemmelse med g\u00e6ldende forvaltnings- og databeskyttelsespraksis. Resultaterne rapporteres aggregeret og anonymt.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>Resultaterne pr\u00e6senteres s\u00e6rskilt for sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen af oplevet brugervenlighed og kvalitet og for cross-over-studiet vedr\u00f8rende dagligt v\u00e6skeindtag. Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen og unders\u00f8gelsen af v\u00e6skeindtag blev gennemf\u00f8rt i to forskellige borgergrupper.<\/span><\/p>\nOplevet kvalitet og brugervenlighed
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen omfattede i alt 127 borgere, hvoraf 63 vurderede papsuger\u00f8r og 64 vurderede tritansuger\u00f8r. Resultaterne viste systematiske forskelle i borgernes vurdering af kvalitet og brugervenlighed mellem tritansuger\u00f8r og papsuger\u00f8r.<\/span><\/p>\nBorgerne blev spurgt direkte ved hj\u00e6lp af en 10-punkts numerisk skala formuleret som: \u201cP\u00e5 en skala fra 1 til 10, hvor 1 er bedst og 10 er d\u00e5rligst, hvordan vurderer du \u2026\u201d, s\u00e5ledes at lavere score angav en mere positiv oplevelse. <\/span>Den gennemsnitlige vurdering af den overordnede kvalitet var 3,6 for tritansuger\u00f8r sammenlignet med 7,0 for papsuger\u00f8r. Tilsvarende blev oplevelsen af sugekomfort vurderet til 3,6 for tritansuger\u00f8r og 6,4 for papsuger\u00f8r. Forskellene var konsistente p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6sketyper og mest udtalte ved indtag af varme drikke. For varme drikke var den gennemsnitlige forskel i samlet kvalitetsvurdering over 5 point p\u00e5 den anvendte skala. Gennemsnitlige vurderinger for de enkelte v\u00e6sketyper fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Tabel-1-1.png?resize=774%2C401&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Resultaterne af sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen dannede grundlag for valget af tritansuger\u00f8r frem for papsuger\u00f8r i den efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelse af dagligt v\u00e6skeindtag.<\/span><\/p>\nDeltagerkarakteristika for cross-over-studiet og dagligt v\u00e6skeindtag
\n<\/span><\/strong>Cross-over-studiet omfattede i alt 102 borgere. Gruppen viste en k\u00f8nsm\u00e6ssig fordeling af informanter med deltagelse af 59 kvinder (58 %) og 43 m\u00e6nd (42 %), se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Tabel-2-1.png?resize=777%2C299&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Prim\u00e6ranalyse: informanternes daglige v\u00e6skeindtag
\n<\/span><\/strong>Det gennemsnitlige daglige v\u00e6skeindtag var 1436,3 ml p\u00e5 dage med brug af suger\u00f8r og 1308,4 ml p\u00e5 dage uden suger\u00f8r, svarende til en gennemsnitlig forskel p\u00e5 +121,6 ml (\u2248 +9,8 %). Forskellen var statistisk signifikant (95 % KI: +47,3 til +196,0 ml; t(103) = 3,24; p = 0,0016). Effektst\u00f8rrelsen var Cohen\u2019s dz = 0,32, svarende til en lille til moderat effekt. t(df) angiver test-statistikken fra den parrede t-test og tilh\u00f8rende frihedsgrader, hvor df svarer til antal observationer minus en (n= 1).<\/span><\/p>\nSupplerende f\u00f8lsomhedsanalyse (parniveau)
\n<\/span><\/strong>Resultaterne fra den supplerende f\u00f8lsomhedsanalyse p\u00e5 parniveau, hvor alle komplette d\u00f8gnpar blev analyseret samlet, fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Tabel-3-1.png?resize=718%2C152&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Analysen viste et statistisk signifikant h\u00f8jere dagligt v\u00e6skeindtag p\u00e5 dage med brug af suger\u00f8r sammenlignet med dage uden suger\u00f8r, med en gennemsnitlig forskel p\u00e5 +131,3 ml svarende til en relativ stigning p\u00e5 9,9 % (95 % KI: +59,8 til +202,8 ml; t(195) = 3,62; p = 0,00037). Resultaterne var konsistente med den prim\u00e6re analyse. Samlet viser de to analyser et stabilt og statistisk signifikant h\u00f8jere v\u00e6skeindtag p\u00e5 dage, hvor borgerne anvendte suger\u00f8r, svarende til cirka 10 % \u00f8get dagligt v\u00e6skeindtag.<\/span><\/p>\nEksplorativ analyse: Borgere med s\u00e6rlig positiv respons
\n<\/span><\/strong>I en efterf\u00f8lgende eksplorativ analyse blev der identificeret en subgruppe af borgere (n = 29), som udviste en s\u00e6rlig positiv respons p\u00e5 interventionen, defineret som et gennemsnitligt \u00f8get v\u00e6skeindtag p\u00e5 mindst 200 ml pr. d\u00f8gn p\u00e5 dage med brug af suger\u00f8r sammenlignet med dage uden suger\u00f8r. Den gennemsnitlige forskel var +471 ml pr. d\u00f8gn (95 % KI +366 til +577 ml; t (28) = 9,42; p < 0,001), svarende til en stor effektst\u00f8rrelse. Resultaterne fra den eksplorative analyse af borgere med s\u00e6rlig positiv respons p\u00e5 interventionen fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 4<\/span><\/strong>, hvor v\u00e6rdierne er angivet som gennemsnit \u00b1 standardafvigelse. Analysen omfatter en eksplorativ, post hoc-identificeret subgruppe, baseret p\u00e5 en parret t-test. KI = konfidensinterval. Analysen viste en markant og statistisk signifikant st\u00f8rre stigning i dagligt v\u00e6skeindtag ved brug af suger\u00f8r i subgruppen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Tabel-4.png?resize=775%2C151&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Karakteristik af borgergruppen med s\u00e6rlig stor effekt ved brug af suger\u00f8r
\n<\/span><\/strong>Responder-subgruppen omfattede 29 borgere med en gennemsnitsalder p\u00e5 80,6 \u00e5r. Der var en overv\u00e6gt af kvinder (17\/29 kvinder og 12\/29 m\u00e6nd). 22 borgerne havde nedsat funktionsniveau og behov for st\u00f8tte til daglige aktiviteter. Borgerne var multisyge med flere kroniske sygdomme, herunder KOL, diabetes og hjertesygdom.<\/span> Enkelte havde kognitive forstyrrelser s\u00e5som demens eller delirium. En betydelig andel af borgerne blev vurderet til at have komplekse plejebehov relateret til funktionstab, sygdomsbyrde og sociale forhold, herunder uholdbare plejesituationer i eget hjem eller nylig udskrivelse fra sygehus. Skr\u00f8belighed var udbredt, med en gennemsnitlig Clinical Frailty Scale (CFS) (20) p\u00e5 6, svarende til moderat skr\u00f8belighed. 17 ud af 29 borgere havde CFS \u2265 6. Hyppigt forekommende kliniske problemstillinger omfattede nedsat v\u00e6ske- og ern\u00e6ringsindtag, fald, svimmelhed, smerter og infektioner. Deskriptive karakteristika for gruppen fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 5.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Tabel-5.png?resize=770%2C722&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Diskussion
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med studiet var at unders\u00f8ge, om anvendelse af tritansuger\u00f8r kan \u00f8ge det daglige v\u00e6skeindtag blandt \u00e6ldre borgere i kommunale plejeforl\u00f8b, hvorvidt der findes borgere, som s\u00e6rligt profiterer af interventionen, samt at belyse borgernes oplevelse af kvalitet og brugervenlighed. Studiet bidrager med ny viden ved at kombinere objektive m\u00e5linger af v\u00e6skeindtag i praksisn\u00e6re omgivelser med borgernes subjektive vurderinger af drikkeredskaber.<\/span><\/p>\nEffekt p\u00e5 dagligt v\u00e6skeindtag
\n<\/span><\/strong>Den prim\u00e6re analyse viste, at brug af suger\u00f8r var forbundet med et statistisk signifikant h\u00f8jere dagligt v\u00e6skeindtag svarende til cirka 10 % sammenlignet med dage uden suger\u00f8r. Effekten var konsistent p\u00e5 tv\u00e6rs af b\u00e5de patientniveauanalysen og den supplerende f\u00f8lsomhedsanalyse, hvilket underst\u00f8tter robustheden af fundene. Effektst\u00f8rrelsen var lille til moderat, hvilket er forventeligt for en lavteknologisk og ikke-adf\u00e6rdsregulerende intervention i en heterogen og skr\u00f8belig population (14).<\/span><\/p>\nResultaterne ligger i forl\u00e6ngelse af tidligere forskning, som peger p\u00e5, at strukturerede og lettilg\u00e6ngelige drikketilbud kan bidrage til forbedret hydrering hos \u00e6ldre, om end evidensen fortsat er begr\u00e6nset (4). <\/span>N\u00e6rv\u00e6rende studie bidrager imidlertid med ny viden om brug af en intervention til at forbedre v\u00e6skeindtag, og som dokumentere effekten af et enkelt og relativt let implementerbart hj\u00e6lpemiddel i en kommunal praksiskontekst, hvor den eksisterende evidens er sparsom.<\/span><\/p>\nBorgere med s\u00e6rlig positiv respons
\n<\/span><\/strong>Den eksplorative responderanalyse identificerede en subgruppe af borgere, der opn\u00e5ede en st\u00f8rre stigning i dagligt v\u00e6skeindtag ved brug af suger\u00f8r sammenlignet med studiets samlede population. De deskriptive karakteristika for subgruppen viste, at borgerne overvejende var skr\u00f8belige, havde nedsat funktionsniveau og komplekse plejebehov.<\/span><\/p>\nDen sammensatte og skr\u00f8belige borgerprofil er i overensstemmelse med nationale beskrivelser af borgere i kommunale midlertidige plejeforl\u00f8b, som ofte er karakteriseret ved h\u00f8j alder, multisygdom og omfattende plejebehov (21). <\/span>Fundet indikerer, at der var variation i responsen mellem borgerne og at \u00f8get v\u00e6skeindtag ved brug af suger\u00f8r ikke var ensartet i populationen. Da analysen var post hoc og eksplorativ, kan der ikke drages kausale konklusioner om, hvilke specifikke karakteristika der er afg\u00f8rende for respons. Resultaterne b\u00f8r derfor tolkes med forsigtighed.<\/span><\/p>\nOplevet kvalitet og brugervenlighed
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen viste, at borgerne generelt vurderede tritansuger\u00f8r som mere brugervenlige og af h\u00f8jere oplevet kvalitet end papsuger\u00f8r p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6sketyper, med de st\u00f8rste forskelle ved indtag af varme drikke. Disse resultater supplerer de objektive m\u00e5linger af v\u00e6skeindtag ved at belyse borgernes oplevelse af selve drikkeredskabet. <\/span>Selvom sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen ikke muligg\u00f8r en direkte kobling mellem oplevet brugervenlighed og \u00e6ndringer i v\u00e6skeindtag p\u00e5 individniveau, indikerer resultaterne, at materialevalg og oplevet komfort kan have betydning for borgernes villighed til at anvende et hj\u00e6lpemiddel. En viden som kan v\u00e6re s\u00e6rligt relevant i den kommunale pleje, hvor kontinuerlig anvendelse i hverdagen kan v\u00e6re p\u00e5virket af borgerens oplevelse og accept af det anvendte redskab.<\/span><\/p>\nStyrker og begr\u00e6nsninger
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Illustration-1.png?resize=703%2C204&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n