![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/debat-Dorthe-Nielsen.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Dorthe Susanne Nielsen, Sygeplejerske og Professor i s\u00e5rbarhed og en del af Sygeplejevidenskab.dk’s videnskabelige panel. <\/a><\/em>Dorthe.Nielsen@rsyd.dk<\/a><\/p>\n S\u00e5rbarhed og sensitivitet \u2013 p\u00e5 begge sider af relationen<\/strong> er en dimissonstale til sygeplejersker der dimitterede 20. januar p\u00e5 University College Lilleb\u00e6lt. Jeg har skrevet denne tale med \u00f8nsket om at give ord til det, mange m\u00e6rker: at sygepleje handler om at st\u00e5 i s\u00e5rbarhed, hver dag. Ikke kun patientens, men ogs\u00e5 ens egen s\u00e5rbarhed. Talen udfolder s\u00e5rbarhed som en r\u00f8d tr\u00e5d i sygeplejen: patientens s\u00e5rbarhed og den nyuddannedes s\u00e5rbarhed. En s\u00e5rbarhed som samtidig danner grundlag for den professionelle sensitivitet, der er en betingelse for omsorg, faglighed og ansvarlighed. Talen fremh\u00e6ver ogs\u00e5 f\u00e6llesskab, kultur og et etisk kompas som afg\u00f8rende for b\u00e5de omsorg, v\u00e6rdighed og kvalitet.<\/p>\n K\u00e6re sygeplejersker k\u00e6mpe stort tillykke med jeres nye titel \u2026.ogs\u00e5 stort tillykke til jeres familier!<\/strong> I har gennemf\u00f8rt en uddannelse, der ikke bare handler om at tilegne sig viden og f\u00e6rdigheder – \u00a0men om at l\u00e6re at st\u00e5 i virkeligheden, n\u00e5r den er allermest virkelig: n\u00e5r mennesker er syge, bange, tr\u00e6tte, forvirrede, smerteplagede, h\u00e5befulde, eller opgivende. N\u00e5r livet pludselig ikke kan planl\u00e6gges, og n\u00e5r livet ikke er mere og afsluttes. I f\u00e5r et bevis i h\u00e5nden i dag. Men det, I i virkeligheden tr\u00e6der ud med, er noget, man ikke kan udstede p\u00e5 papir: et fagligt blik, en d\u00f8mmekraft, en relations kompetence og en evne til at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 det, der er s\u00e5rbart.<\/p>\n Og derfor vil jeg lade s\u00e5rbarhed v\u00e6re den r\u00f8de tr\u00e5d i det, jeg siger til jer i dag. For sygepleje er i sin kerne et m\u00f8de med s\u00e5rbarhed. Og samtidig er det en profession, der kr\u00e6ver, at man kan v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 s\u00e5rbarhed med faglighed, uden at blive h\u00e5rd, og uden at g\u00e5 i stykker. S\u00e5rbarhed er ikke kun noget, \u201cnogle\u201d har. S\u00e5rbarhed er et vilk\u00e5r ved det at v\u00e6re menneske og det er indlejret i os alle sammen.<\/p>\n Nogle mennesker b\u00e6rer s\u00e5rbarheden l\u00e6nge: fordi de lever med kronisk sygdom, handicap, ensomhed, fattigdom, psykisk belastning eller utrygge livsvilk\u00e5r. Andre m\u00f8der den pludseligt: i en akut indl\u00e6ggelse, en ny diagnose, et fald, en komplikation, eller n\u00e5r kroppen ikke l\u00e6ngere g\u00f8r, som den plejer.<\/p>\n For s\u00e5rbarhed handler ikke kun om kroppen<\/strong>. Den handler ogs\u00e5 om identitet: S\u00e5rbarhed kan v\u00e6re h\u00f8jlydt: gr\u00e5d, vrede, uro, krav.\u00a0<\/strong> I f\u00e5r en ny identitet. En ny rolle. Og den rolle har en tyngde.<\/strong> Det kan f\u00f8les, som om man tr\u00e6der ind i et rum, hvor alle andre \u201ckan\u201d. Og hvor man selv b\u00e5de kan meget og samtidig intet ved. Den s\u00e5rbarhed er ikke et tegn p\u00e5 svaghed. Den er et tegn p\u00e5, at I st\u00e5r i et skifte. At I er undervejs. I kommer til at opleve \u00f8jeblikke, hvor I bagefter t\u00e6nker: Var det rigtigt? Burde jeg have reageret f\u00f8r? Overs\u00e5 jeg noget? Fik jeg sagt det, jeg skulle?<\/p>\n Den uro er ikke n\u00f8dvendigvis et problem. Den kan v\u00e6re et tegn p\u00e5 samvittighed, faglighed og ansvar. For man bliver ydmyg, n\u00e5r man forst\u00e5r, at det her betyder noget. N\u00e5r I m\u00e6rker, at mennesker kan v\u00e6re s\u00e5rbare i jeres h\u00e6nder og at jeres vurderinger g\u00f8r en forskel. Men den uro bliver tung, hvis man st\u00e5r alene med den. Derfor: I skal ikke b\u00e6re s\u00e5rbarhed alene, – hverken patientens eller jeres egen. Sygepleje er et fag, hvor man vokser ind i et f\u00e6llesskab. Og det f\u00e6llesskab er ikke bare \u201crart at have\u201d. Det er en del af fagligheden. For f\u00e6llesskabet er det sted, hvor man kan f\u00e5 et ekstra blik, hvor man kan t\u00e6nke h\u00f8jt, hvor man kan l\u00e6re og hvor man kan blive grebet, n\u00e5r noget er sv\u00e6rt.<\/p>\n Sp\u00f8rg n\u00e5r du undrer dig – Sig \u201cjeg er i tvivl\u201d. Sig \u201cjeg har brug for st\u00f8tte\u201d. Det er ikke et nederlag. Det er faglighed. Det er patientsikkerhed. Og det er omsorg for jer selv. For i en god kultur bliver man ikke mindre professionel af at v\u00e6re ny<\/strong>. Man bliver mere professionel af at kunne l\u00e6re, sp\u00f8rge og dele ansvar. Og n\u00e5r I passer p\u00e5 hinanden, passer I samtidig p\u00e5 patienterne. For en arbejdsplads, hvor man kan r\u00e6kke ud og blive m\u00f8dt, er ogs\u00e5 en arbejdsplads, hvor s\u00e5rbarhed bliver h\u00e5ndteret med omsorg, faglighed og ansvarlighed. Og netop fordi sygeplejen er et fag, hvor vi m\u00f8der s\u00e5rbarhed hver dag, er kulturen omkring os ikke ligegyldig. Den former vores blik. Den former vores sprog. Og den former den m\u00e5de, patienten bliver m\u00f8dt p\u00e5.<\/p>\n I vil komme ind i afdelinger og teams, hvor der findes historier, jokes og \u201cfort\u00e6llinger\u201d om patienter. Nogle gange er de et fors\u00f8g p\u00e5 at lette trykket og f\u00e5 luft i en travl hverdag \u2013 men der er ikke evidens for at man f\u00e5r det bedre af at tale ondt eller d\u00e5rligt om andre. De negative eller de d\u00e6moniserende fort\u00e6llinger bliver vigtige at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5. De er advarselssignaler p\u00e5 at kulturen er udfordret og et symptom p\u00e5 at der er noget galt. \u00a0– Negative narrativer hvor patienten bliver til \u201cbesv\u00e6rlig\u201d, \u201cen hallo dame\u201d, \u201cen misbruger\u201d, \u201cen dement\u201d, \u201cen der ikke vil samarbejde\u201d – putter det enkelte menneske i en kasse, og er vi ikke opm\u00e6rksomme – bliver dette til sandheder og en kultur der vokser med mangel p\u00e5 v\u00e6rdighed, sensitivitet, omsorg og faglighed.<\/p>\n Mennesker, der adskiller sig fra \u201cm\u00e6ngden\u201d, oplever i stigende grad ulighed i sundhed men ogs\u00e5 ulighed i omsorg. Det kan v\u00e6re mennesker, der ikke taler sproget flydende, som ikke kender systemet, eller som b\u00e6rer erfaringer med at v\u00e6re blevet misforst\u00e5et eller m\u00f8dt med mistillid. Og det kan v\u00e6re mennesker, hvis liv ikke passer ind i vores kasser og standardforl\u00f8b.<\/p>\n Ulighed opst\u00e5r ikke kun i diagnoser og statistikker.<\/strong> Den opst\u00e5r ogs\u00e5 i det helt n\u00e6re: i den tone, man bliver m\u00f8dt med; i hvor meget man bliver forklaret; i om der er tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l; i om man bliver taget alvorligt; i om man bliver set som et menneske eller som et problem. Og netop her har sygeplejen en s\u00e6rlig mulighed og et s\u00e6rligt ansvar. For omsorg kan enten mindske ulighed eller ubevidst komme til at forst\u00e6rke den. N\u00e5r vi holder fast i nysgerrigheden: N\u00e5r vi t\u00f8r v\u00e6re ekstra tydelige, ekstra t\u00e5lmodige og ekstra n\u00e6rv\u00e6rende, d\u00e9r hvor livet er mest skr\u00f8beligt s\u00e5 g\u00f8r vi noget, der er dybt fagligt, dybt omsorgsfuldt og dybt ansvarligt. For i sidste ende er kvalitet ikke kun det, vi g\u00f8r. Det er ogs\u00e5, hvem der faktisk f\u00e5r gl\u00e6de af det.<\/p>\n Derfor har I ogs\u00e5 en opgave, der r\u00e6kker ud over procedurer og opgaver:<\/strong> at v\u00e6re med til at b\u00e6re en kultur, hvor man passer p\u00e5 tonen og dermed passer p\u00e5 patientens v\u00e6rdighed. En kultur, hvor man gerne m\u00e5 have det sv\u00e6rt, men hvor man kan sige: \u201cJeg er presset\u201d uden at sige: \u201cHan er h\u00e5bl\u00f8s\u201d. Hvor man kan tale fagligt om udfordrende situationer uden at tale ned om mennesker. I er nemlig alle sammen medskaber af den kultur I er en del af. Og husk: Det kr\u00e6ver ikke altid de store konfrontationer. Nogle gange er det sm\u00e5 s\u00e6tninger eller sp\u00f8rgsm\u00e5l, der \u00e6ndrer retning: Det er s\u00e5dan, man holder fast i det menneskelige ogs\u00e5 n\u00e5r hverdagen slider.<\/strong> L\u00f8gstrup beskriver, at vi i m\u00f8det med et andet menneske altid holder noget af den andens liv i vores h\u00e5nd. Patienten er overladt til jer med noget af det mest s\u00e5rbare: kroppen, v\u00e6rdigheden, h\u00e5bet, modet og nogle gange frygten. Og det betyder, at s\u00e5rbarhed ikke kun er noget, der er til stede. S\u00e5rbarhed kalder p\u00e5 ansvar.<\/p>\n Kari Martinsen<\/strong> taler om det sansende og indlevende blik. Om at sygepleje ikke kun er viden og procedurer men en s\u00e6rlig form for opm\u00e6rksomhed: evnen til at se, h\u00f8re og fornemme det, der betyder noget i situationen. Sensitivitet er derfor ikke noget bl\u00f8dt og ufagligt. Sensitivitet er klinisk skarphed. Det er evnen til at opdage s\u00e5rbarhed \u2013 og handle fagligt i den.<\/p>\n Fokus p\u00e5 patienten eller \u201dPatienten f\u00f8rst\u201d er ikke en plakat p\u00e5 v\u00e6ggen. Det er en praksis der handler om at insistere p\u00e5 at se, lytte og forst\u00e5 mennesket bag patientrollen, ogs\u00e5 n\u00e5r systemet g\u00f8r patienten til en opgave. Og nogle gange handler et fokus p\u00e5 patienten som menneske om \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l: Og m\u00e5ske er det netop her, at hele sygeplejens opgave kan samles:<\/strong> I m\u00f8det med s\u00e5rbarhed. For n\u00e5r mennesker er s\u00e5rbare, har de ikke brug for, at vi imponerer dem med vores viden men at vi kan hj\u00e6lpe p\u00e5 en m\u00e5de, der bevarer deres v\u00e6rdighed og deres mulighed for at v\u00e6re med. Og den holdning finder jeg meget fint formuleret af S\u00f8ren Kierkegaard<\/strong> som for 200 \u00e5r siden beskrev det, han kalder hj\u00e6lpekunst\u2026<\/p>\n \u201dAt man, n\u00e5r det i Sandhed skal lykkes en at f\u00f8re et Menneske hen til et bestemt Sted, f\u00f8rst og fremmest m\u00e5 passe p\u00e5 at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hj\u00e6lpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, n\u00e5r han mener at kunne hj\u00e6lpe en Anden”<\/em>.<\/p>\n I tr\u00e6der i dag ud i en virkelighed med krydspres\u2026..<\/strong><\/p>\n Der vil v\u00e6re dage, hvor I ved, hvad der ville v\u00e6re den bedste sygepleje men hvor tid, ressourcer og rammer g\u00f8r det vanskeligt at give det, I fagligt ved, patienten har brug for. Og netop d\u00e9r kan I m\u00f8de en s\u00e5rbarhed i jer selv: f\u00f8lelsen af utilstr\u00e6kkelighed, tvivl og uro, n\u00e5r idealer og virkelighed ikke helt kan f\u00f8lges ad. Men den s\u00e5rbarhed er ikke et tegn p\u00e5 svaghed. Den er ofte et tegn p\u00e5 det modsatte: p\u00e5 et bevaret etisk kompas, p\u00e5 sensitivitet, p\u00e5 ansvar og p\u00e5 en dyb evne til empati. For man bliver kun ramt af det, man tager alvorligt.<\/p>\n Og det er ogs\u00e5 derfor, sygeplejen er et s\u00e5 enest\u00e5ende et fag.<\/strong> Fordi det forener det mest menneskelige med det mest professionelle. Fordi I med jeres viden, jeres d\u00f8mmekraft og jeres n\u00e6rv\u00e6r kan v\u00e6re dem, der g\u00f8r det utrygge mere trygt, det uoverskuelige mere forst\u00e5eligt og det s\u00e5rbare mindre ensomt. Det er ikke bare et arbejde. Det er en profession der best\u00e5r af faglighed og menneskelighed p\u00e5 samme tid. Og midt i alt det, der kan v\u00e6re kr\u00e6vende, er det ogs\u00e5 vigtigt at sige: I tr\u00e6der ind i et fag med en helt s\u00e6rlig bredde og en helt s\u00e6rlig betydning.<\/p>\n Sygeplejen rummer det n\u00e6re og det h\u00f8jt specialiserede<\/strong>. I kan st\u00e5 i det kliniske m\u00f8de ved sengen, i hjemmesygeplejen, i psykiatrien, i akutmodtagelsen, p\u00e5 operationsgangen, p\u00e5 intensiv, i palliation, i b\u00f8rne- og familieliv, i rehabilitering og i det lange liv med kronisk sygdom. I kan v\u00e6lge specialer, der kr\u00e6ver teknisk pr\u00e6cision, og specialer, der kr\u00e6ver stor relationel styrke og ofte er det begge dele p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n Men sygeplejen \u00e5bner ogs\u00e5 d\u00f8re<\/strong> til undervisning, udvikling og ledelse og til forskning, hvor I kan v\u00e6re med til at skabe ny viden, bedre praksis og mere retf\u00e6rdige sundhedssystemer. I kan v\u00e6re dem, der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lene, n\u00e5r noget ikke giver mening. Dem, der dokumenterer, hvad der virker. Dem, der l\u00f8fter kvaliteten og som giver stemme til de patienter og p\u00e5r\u00f8rende som ingen stemme har.<\/p>\n Og I kan tage jeres faglighed med ud i verden.<\/strong> For s\u00e5rbarhed kender ingen gr\u00e6nser. Sundhed, ulighed, aldring, sygdom og adgang til omsorg er globale vilk\u00e5r. Sygeplejersker arbejder i humanit\u00e6re indsatser, i globale samarbejder, i forebyggelse og i udvikling af sundhed p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer og lande. Det, I har l\u00e6rt, er ikke kun relevant her det er relevant overalt, hvor mennesker har brug for omsorg, faglighed og v\u00e6rdighed.<\/p>\n S\u00e5 uanset hvilken vej I v\u00e6lger<\/strong>, tr\u00e6der I ind i en profession med mange muligheder og med en kerne, der er den samme: at g\u00f8re en forskel for mennesker, n\u00e5r livet er s\u00e5rbart. Det er et fag, der kan b\u00e6res gennem et helt liv, netop fordi det kan vokse, fordybes og udfolde sig i s\u00e5 mange retninger.<\/p>\n S\u00e5 K\u00e6re sygeplejesker, k\u00e6re kolleger: I g\u00e5r ud i et fag, hvor I kommer til at m\u00f8de s\u00e5rbarhed hver dag. Men I g\u00e5r ogs\u00e5 ud med evnen til at g\u00f8re s\u00e5rbarhed mindre ensom. I er ikke f\u00e6rdige i dag. I er lige begyndt og jeg gl\u00e6der mig s\u00e5 meget til at m\u00f8de jer derude!<\/p>\n Tillykke med jeres uddannelse. Og velkommen til den fedeste profession.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Dorthe Susanne Nielsen, Sygeplejerske og Professor i s\u00e5rbarhed og en del af Sygeplejevidenskab.dk’s videnskabelige panel. Dorthe.Nielsen@rsyd.dk S\u00e5rbarhed og sensitivitet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22851,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[16,65],"tags":[],"class_list":["post-22850","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-debat","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/debat-Dorthe-Nielsen.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22850","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22850"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22850\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22858,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22850\/revisions\/22858"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22851"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22850"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22850"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22850"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nTillykke til jer – \u00a0ikke bare med en afsluttet uddannelse, men med at have taget skridtet ind i en profession, der betyder noget for andre mennesker hver eneste dag.<\/p>\n
\n\u25aa\ufe0fHvem er jeg, n\u00e5r jeg ikke kan det, jeg plejer?
\n\u25aa\ufe0fHvem er jeg, n\u00e5r jeg ikke forst\u00e5r, hvad der sker?
\n\u25aa\ufe0fHvem er jeg, n\u00e5r jeg bliver afh\u00e6ngig af andre?<\/p>\n
\nMen den kan ogs\u00e5 v\u00e6re stille: et \u201cdet g\u00e5r fint\u201d, der mest af alt er et fors\u00f8g p\u00e5 at holde sammen p\u00e5 sig selv. I sygeplejen bliver I professionelle i at se s\u00e5rbarhed – ogs\u00e5 n\u00e5r den ikke er synlig. Men s\u00e5rbarhed handler ikke kun om patienterne. For I vil som sygeplejersker ogs\u00e5 selv opleve s\u00e5rbarhed: en s\u00e6rlig s\u00e5rbarhed kan for mange af jer v\u00e6re det at v\u00e6re ny i faget. I g\u00e5r fra at v\u00e6re studerende til at v\u00e6re den, der har ansvaret. Den, der skal prioritere, koordinere, handle, dokumentere, sige til, sige fra \u2013 og nogle gange v\u00e6re den, andre l\u00e6ner sig op ad.<\/p>\n
\n..og lige s\u00e5 vigtigt: V\u00e6r selv den kollega, du h\u00e5bede,\u00a0 du ville m\u00f8de, da I var studerende. Bidrag til en kultur, hvor man ikke nedg\u00f8r, men st\u00f8tter. Hvor man ikke udstiller fejl, men hj\u00e6lper hinanden til at forst\u00e5 dem og l\u00e6re af dem. Hvor man kan sige \u201cjeg er usikker\u201d uden at miste ansigt \u2013 og hvor man kan sige \u201cjeg er bekymret\u201d uden at blive afvist.<\/p>\n
\n\u25aa\ufe0fHvad er vigtigt for dig?\u00a0 \u00a0 \u25aa\ufe0fHvad forst\u00e5r du?\u00a0 \u00a0 \u25aa\ufe0fHvad har du brug for, for at kunne v\u00e6re med?\u00a0 \u00a0– s\u00e5 skaber vi adgang.<\/p>\n
\n\u25aa\ufe0f\u201cJeg t\u00e6nker, der er en grund til, at hun reagerer s\u00e5dan.\u201d\u25aa\ufe0f\u201cHvad mon der er p\u00e5 spil for ham?\u201d \u25aa\ufe0f\u201cLad os pr\u00f8ve at se det fra patientens side.\u201d<\/p>\n
\n\u25aa\ufe0fHvad er vigtigt for dig?<\/p>\n