![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Illustration.png?resize=703%2C308&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Catrine Dalsgaard Hansen <\/span>1, <\/span><\/strong>Sarah Louise Mortensen <\/span>2 Introduktion \u201cHvad er hendes funktionsniveau?\u201d Sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/span><\/strong>, der alle er relevante at stille for at opn\u00e5 indsigt i borgerens tilstand, skr\u00f8belighed samt tilrettel\u00e6ggelsen af den bedst mulige pleje og behandling, men som kan v\u00e6re vanskelige at besvare i den akutte fase af medarbejdere, som ikke kender Ellen. <\/span><\/p>\n Borgerens skr\u00f8belighed<\/span><\/strong> vurderet i en kommunal kontekst via et f\u00e6lles sprog og <\/span>Clinical Fraility Scale<\/span> kan sandsynligvis bidrage til at besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l og v\u00e6re med til at forebygge, at Ellen ender i akutmodtagelsen.<\/span><\/p>\n N\u00f8gleord:<\/span><\/strong> Clinical Frailty Scale, Klinisk sygeplejespecialist, Advanced Practice Nurse, implementering, det n\u00e6re sundhedsv\u00e6sen, F\u00e6llessprog III, skr\u00f8belighed hos \u00e6ldre.<\/span><\/p>\n Artiklen er publiceret om ‘Open Access’<\/a><\/p>\n Introduction In the emergency department, staff are curious to know: All of these are relevant questions<\/strong> to ask in order to gain insight into the citizen\u2019s condition and degree of frailty, and to plan the best possible care and treatment, but they can be difficult to answer in the acute phase for staff who do not know Ellen.<\/p>\n The citizen\u2019s frailty<\/strong>, assessed in a municipal context using a shared language and the Clinical Frailty Scale, can likely help answer these questions and may contribute to preventing Ellen from ending up in the emergency department.<\/p>\n Keywords:<\/strong> Clinical Frailty Scale, Clinical Nurse Specialist, Advanced Practice Nurse, implementation, primary care, frailty in older adults.<\/p>\n<\/div>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Baggrund FAKTABOKS 1 CFS er et redskab til at identificere skr\u00f8belighed hos borgere. Det har vi gjort med udgangspunkt i, at kommunale sundhedsprofessionelle har en indg\u00e5ende viden om borgernes hverdagsliv og er derfor centrale akt\u00f8rer i forhold til at opspore \u00e6ndringer i funktionsniveau, begyndende sygdom og skr\u00f8belighed. Form\u00e5let med implementeringen af CFS er ikke alene at \u00f8ge opm\u00e6rksomheden p\u00e5 skr\u00f8belighed, men ogs\u00e5 at etablere et f\u00e6lles fagligt sprog, der kan anvendes p\u00e5 tv\u00e6rs af professioner og sektorer.<\/span><\/p>\n Hvad er Clinical Frailty Scale – CFS? Sk\u00e6ringspunktet for vurderet skr\u00f8belighed ligger mellem CFS 4 og CFS 5. CFS 9 er for dem, der har en terminal sygdom, men som ikke lever med sv\u00e6r skr\u00f8belighed i \u00f8vrigt (4). <\/span>Vurderingen af CFS b\u00f8r ske i borgerens habituelle tilstand og minimum to uger forud for akut opst\u00e5et sygdom, hvorfor det er meningsfuldt at screeningen finder sted i en kommunale kontekst med udgangspunkt i borgerens hverdagsliv (4).<\/span><\/p>\n Hvad ved vi fra forskningen om CFS? Nyere forskning viser bl.a., at skr\u00f8belighed er en st\u00e6rkere indikator for risici end b\u00e5de alder og diagnose samt at skr\u00f8belighed ofte f\u00f8rst bliver synlig ved akut sygdom, hvor konsekvenserne allerede er betydelige i form af l\u00e6ngere indl\u00e6ggelser og \u00f8get risiko for komplikationer. <\/span>I sundhedsv\u00e6senet m\u00f8der vi patienter, som p\u00e5 grund af alder og skr\u00f8belighed er s\u00e6rligt s\u00e5rbare i forbindelse med indl\u00e6ggelseskr\u00e6vende sygdom og overgange mellem sektorer. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, og det kan v\u00e6re udfordrende at prioritere indsatser samt identificere, hvor der er behov for s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. <\/span>Studier viser, at hvis hospitalspersonale i akutte forl\u00f8b mangler viden om patientens habituelle funktionsevne, bliver visitation, behandlingsplan og forventningsafstemning derved vanskeliggjort (6).<\/span><\/p>\n Ved at orientere hospitalspersonalet om den enkelte borgers skr\u00f8belighed allerede i indl\u00e6ggelsesrapporten, skabes et mere realistisk udgangspunkt for vurderinger, hvilket styrker beslutningsgrundlaget for b\u00e5de patient og fagprofes-sionelle. En ensartet og tidlig vurdering af skr\u00f8belighed i kommunen udg\u00f8r derfor et vigtigt forebyggende og tv\u00e6rsektorielt redskab, der kan underst\u00f8tte m\u00e5lrettede indsatser, bedre koordination af forl\u00f8b og potentielt \u00f8get livskvalitet for den enkelte borger. Den eksisterende forskning understreger tydeligt behovet for systematisk og tidlig opsporing af skr\u00f8belighed (5) (6),<\/span> hvilket er et centralt form\u00e5l med Aalborg Kommunes implementering af CFS.<\/span><\/p>\n P\u00e5 denne baggrund har vi f\u00f8lgende unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l<\/span>: Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l fors\u00f8ger vi at besvare i artiklen, hvor vi samtidigt pr\u00e6senterer vores erfaringer, som APN-sygeplejersker med at underst\u00f8tte implementeringen af CFS i en kommunal kontekst. <\/span>Vi beskriver de konkrete implementeringstiltag og de erfaringer, vi har gjort os undervejs i processen. Erfaringer, som vi vurderer, har relevans for andre kommunale – og tv\u00e6rsektorielle akt\u00f8rer. I de f\u00f8lgende afsnit redeg\u00f8r vi for implementeringsstrategien i Aalborg Kommune, herunder m\u00e5l, organisering, undervisning og praksisn\u00e6r kompetenceudvikling samt l\u00f8bende evaluering. Afslutningsvist pr\u00e6senteres de vigtigste erfaringer, l\u00e6ringspointer og perspektiver, som kan bidrage til videreudvikling af arbejdet med skr\u00f8belighed i kommunal kontekst og p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer.<\/span><\/p>\n Vores vej \u2013 s\u00e5dan gjorde vi. <\/span><\/strong>De fem implementeringsgreb De fem implementeringsgreb er anvendt i en dynamisk interaktion, mens ledelsesforankring og afgr\u00e6nsning af indsatsen har v\u00e6ret grund-l\u00e6ggende foruds\u00e6tninger for de \u00f8vrige.<\/span><\/p>\n Implementeringsgreb 1: Ledelsesforankring Implementeringsgreb 2: <\/span>Afgr\u00e6nsning og beskrivelse af indsatsen Dokumentation FAKTABOKS 2. De 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der F\u00e6llessprog III<\/strong> er en f\u00e6lleskommunal standard for dokumentation af den kommunale opgavel\u00f8sning p\u00e5 Sundheds- og \u00e6ldreomr\u00e5det, som skal skabe overblik, data, struktur og sammenh\u00e6ng i kommunernes elektroniske omsorgsjournaler. <\/span>For at sikre et tv\u00e6rsektorielt sprog og ensartethed i dokumentationen af CFS blev dokumentationsansvarlige tidligt inddraget i processen, med henblik p\u00e5 beslutningstagen samt \u00e6ndring i arbejdsgangen for SFU (9).<\/span><\/p>\n En afg\u00f8rende faktor for journalf\u00f8ringen var \u00f8nsket om, at CFS-scoren automatisk blev overf\u00f8rt via indl\u00e6ggelsesrapporten ved en eventuel indl\u00e6ggelse. <\/span>Dansk Selskab for Geriatri peger p\u00e5, at CFS er et objektivt klinisk beslutningsv\u00e6rkt\u00f8j og at skr\u00f8belighed derfor skal observeres, beskrives – ikke m\u00e5les (4). Som noget s\u00e6rligt for Aalborg kommune blev der derfor taget beslutning om, at CFS-scoren ikke kan st\u00e5 alene, men skal ledsages af en kort begrundelse for den valgte vurdering. Dette giver en forst\u00e5else for den valgte CFS-score og ligeledes bedre foruds\u00e6tninger for en eventuel revurdering af den valgte CFS-score, se eksempel p\u00e5 CFS-score i <\/span>FIGUR 2.<\/span><\/strong><\/p>\n M\u00e5l for implementering af CFS Implementeringsgreb 3:<\/span> Lokale implementeringsteams og teamets opgaver Nyere litteratur peger p\u00e5, at implementering bedst lykkes, n\u00e5r der etableres strukturer, der sikrer l\u00f8bende refleksion og dialog i praksisf\u00e6llesskaber (11). For at sikre CFS som en integreret del af den daglige arbejdsgang havde teamet til opgave, at itales\u00e6tte CFS i hverdagen ved blandt andet morgenm\u00f8der, ved sygeplejem\u00f8der og konferencer samt besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l relateret til brugen af CFS i dagligdagen. <\/span>De lokale implementeringsteams indtog s\u00e5ledes en dobbeltrolle i form af forandringsagenter, der skaber retning og motivation, og som n\u00e6rv\u00e6rende sparringspartnere, der kan underst\u00f8tte kolleger i konkrete situationer. Se <\/span>FIGUR 3<\/span><\/strong>, som illustrerer implementeringsteamets sammens\u00e6tning og opgaver. <\/span>Ved at organisere indsatsen gennem implementeringsteams var hensigten at skabe en bro mellem den overordnede strategi og den daglige kliniske praksis, hvilket anses som afg\u00f8rende for, at CFS kan integreres b\u00e6redygtigt og med h\u00f8j kvalitet.<\/span><\/p>\n Implementeringsprocessen blev styrket via s\u00e5kaldte \u201ctjek-in-m\u00f8der\u201d i implementerings-gruppen. Tjek-in m\u00f8der fandt sted ved enten fysisk fremm\u00f8de eller ved virtuelt m\u00f8de ca. hver 14. dag med en varighed p\u00e5 mellem 15-60 minutter. <\/span>Tjek-in-m\u00f8det gav blandt andet mulighed for at justere undervisning og praksisn\u00e6re dr\u00f8ftelser med udgangspunkt i behov beskrevet af det lokale team. Information om og kendskab til implementeringsprocessen blev desuden delt via lokale nyhedsbreve med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 positiv underst\u00f8ttelse. Der blev desuden udarbejdet et generisk st\u00f8tteredskab i form af Frequently Asked Questions (FAQ), som et opslagsv\u00e6rk for medarbejderne.<\/span><\/p>\n Implementeringsgreb 4:<\/span> Undervisning og praksisn\u00e6r kompetenceudvikling Undervisningen i CFS adresserede alle tre dimensioner ved at kombinere faglig viden fra eksisterende materiale, refleksioner over konkrete borgerforl\u00f8b og dialog i kollegiale f\u00e6llesskaber. Undervisningen blev s\u00e5ledes tilrettelagt med afs\u00e6t i f\u00e6lles refleksioner og dr\u00f8ftelser om konkrete borgerforl\u00f8b med mulighed for at tildele en CFS-score til udvalgte borgere. <\/span>De schweizisk-amerikanske l\u00e6rings-teoretikere Jean Lave og \u00c9tienne Wenger peger p\u00e5, at l\u00e6ring bedst finder sted i situeret l\u00e6ring og praksisf\u00e6llesskaber, hvor viden tilegnes og udvikles gennem aktiv deltagelse i autentiske situationer (13). Ved at lade sygeplejerskerne arbejde med CFS i relation til konkrete borgerforl\u00f8b blev undervisningen dermed praksisn\u00e6r og meningsfuld. I undervisningen blev teori om CFS, f\u00e6lles refleksion og anvendelse af scoren i praksis dermed koblet sammen. <\/span>Gennem praksisn\u00e6r kobling blev der skabt et l\u00e6ringsrum, hvor sygeplejerskerne ikke blot tilegnede sig viden om CFS, men ogs\u00e5 udviklede kompetencer til at anvende metoden selvst\u00e6ndigt og konsistent i arbejdet med borgerne.<\/span><\/p>\n Implementeringsgreb 5: Opf\u00f8lgning og evaluering
\n<\/span><\/strong>1<\/strong> <\/span>APN-Sygeplejerske, Cand.cur.-APN, Det N\u00e6re Sundhedsv\u00e6sen, Aalborg Kommune. <\/span>2<\/span><\/strong> APN-Sygeplejerske, Cand.cur.- APN, Det N\u00e6re Sundhedsv\u00e6sen, Aalborg Kommune.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Forestil <\/span>dig Ellen \u2013 en \u00e6ldre dame, som indl\u00e6gges i akutmodtagelsen. <\/span>Hun fremst\u00e5r delir\u00f8s, sv\u00e6kket, klamtsvedende og ikl\u00e6des hvidt hospitalst\u00f8j ved modtagelsen p\u00e5 sygehuset.
\n<\/span>I akutmodtagelsen er personalet nysgerrige p\u00e5:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>\u201cHvad fejler hun i \u00f8vrigt?\u201d
\n<\/span>\u201cBor hun i egen bolig eller kommer hun mon fra et plejehjem?\u201d<\/span><\/p>\n<\/div>\nEnglish abstract<\/h4>\n
Clinical Frailty Scale \u2013 A shared language of frailty \u2013 Advanced Practice Nurses\u2019 experiences with implementing the CFS<\/strong><\/h5>\n
\n<\/strong>Imagine Ellen \u2013 an older woman admitted to the emergency department. She appears delirious, frail, clammy with sweat, and is dressed in white hospital clothing upon arrival.<\/p>\n
\n\u201cWhat is her functional level?\u201d<\/em>
\n\u201cWhat other conditions does she have?\u201d<\/em>
\n\u201cDoes she live in her own home, or does she come from a nursing home?\u201d<\/em><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I Aalborg Kommune har vi implementeret C<\/strong>linical F<\/strong>railty S<\/strong>cale (CFS), <\/span>Se <\/span>FAKTABOKS 1<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Aalborg Kommune deltager i DANFRAIL styregruppen. DANFRAIL st\u00e5r for <\/span>Dansk Kvalitetsdatabase for \u00c6ldre med Skr\u00f8belighed<\/span> og er en national klinisk kvalitetsdatabase, der blev etableret i 2023 og er i drift fra 2024. Form\u00e5let med databasen er at monitorere og forbedre behandlingskvaliteten for \u00e6ldre patienter med skr\u00f8belighed i hele det danske sundhedsv\u00e6sen, p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer og specialer. Aalborg Kommune er en af f\u00e5 danske kommuner, der implementerer CFS p\u00e5 \u00e6ldreomr\u00e5det.<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/strong>CFS er en valideret metode til at vurdere om og i hvilken grad \u00e6ldre borgere lever med skr\u00f8belighed (1). Metoden underst\u00f8tter en f\u00e6lles referenceramme for skr\u00f8belighed p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper. CFS er hurtig at anvende og er let at kommunikere mellem sektorer, hvilket fremmer f\u00e6lles sprog og f\u00e6lles beslutningstagning<\/span> (2, 3). <\/span>Skemaet med CFS, som kan ses i <\/span>FIGUR 1<\/span><\/strong> har<\/span> hj\u00e6lpsomme piktogrammer<\/span> og korte beskrivelser til at vurdere graden af skr\u00f8belighed hos den enkelte borger. Skalaen for graden af skr\u00f8belighed g\u00e5r fra 1-8, hvor CFS 1 beskriver et robust menneske og CFS<\/span> 8 beskriver et menneske, som er fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp til personlig pleje og som n\u00e6rmer sig livets afslutning.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/Clinical-Frailty-Scale-1.png?resize=746%2C1051&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Forskningen viser, at CFS er et brugbart og p\u00e5lideligt redskab til at vurdere skr\u00f8belighed hos \u00e6ldre borgere i b\u00e5de kommunal kontekst og hospitalspraksis. Et dansk studie dokumenterer fx, at CFS kan anvendes med h\u00f8j enighed mellem forskellige fagpersoner, hvilket g\u00f8r redskabet velegnet som f\u00e6lles sprog p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer (5). CFS giver samtidig et hurtigt overblik over borgerens samlede s\u00e5rbarhed og hj\u00e6lper med at identificere borgere, der har behov for en s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed eller tidlige indsatser.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>\u25aa\ufe0fHvordan vurderinger af skr\u00f8belighed bliver systematiske ud fra en faglig vurdering i en<\/span> kommunal kontekst.
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHvordan vi kan f\u00e5 et f\u00e6lles sprog om skr\u00f8belighed b\u00e5de internt i egen sektor og p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer i samarbejdet om den enkelte borger.
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHvordan CFS-scoren kan implementeres i en kommunal kontekst, s\u00e5 den bliver integreret i praksis og bringer v\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at sikre en systematisk og ensrettet arbejdsgang har arbejdet med implementering af CFS i kommunal kontekst taget afs\u00e6t i en implementeringsstrategi baseret p\u00e5 f\u00f8lgende implementeringsgreb:
\n<\/span>\u25aa\ufe0fLedelsesforankring
\n<\/span>\u25aa\ufe0fAfgr\u00e6nsning og beskrivelse af indsatsen
\n<\/span>\u25aa\ufe0fLokale implementeringsteams & teamets opgaver
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUndervisning og praksisn\u00e6r kompetenceudvikling
\n<\/span>\u25aa\ufe0fOpf\u00f8lgning og evaluering<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Implementering betyder at oms\u00e6tte en plan for en organisations\u00e6ndring fra tanke til virkelighed (7). I denne proces er ledelsesinvolvering og underst\u00f8ttelse afg\u00f8rende i alle faser. Implementeringen af CFS er foreg\u00e5et praksisn\u00e6rt i t\u00e6t samarbejde med de udk\u00f8rende sygeplejersker og med solid ledelsesopbakning. <\/span>Implementeringsstrategien er derfor ogs\u00e5 udviklet med aktiv involvering af b\u00e5de driftsn\u00e6re og strategiske ledere, som har godkendt strategien og l\u00f8bende underst\u00f8ttet udm\u00f8ntningen i praksis. <\/span>Implementeringsstrategien indeholder bl.a. etablering af lokale implementeringsteams, en m\u00f8der\u00e6kke for undervisning i CFS blandt medarbejdere samt formidling af processen via indl\u00e6g i lokale nyhedsbreve. Indsatser som kun kan gennemf\u00f8res med ledelsesinvolvering og -opbakning. <\/span>Ledelsen har derfor fra starten v\u00e6ret involveret i at udvikle, planl\u00e6gge og tage beslutninger om implementeringsprocessen med henblik p\u00e5 at skabe ejerskab, engagement og den n\u00f8dvendige opbakning til at g\u00e5 fra tanker til virkelighed i praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>M\u00e5lgruppedefinition: <\/span>CFS er et valideret redskab til borgere over 65 \u00e5r. I Aalborg kommune har vi imidlertid truffet et valg om, at alle borgere uanset alder skal have en CFS-score. Argumentet herfor er, at det ikke er alder, der er afg\u00f8rende for graden af skr\u00f8belighed, men om hvorvidt borgeren lever med \u00e9n eller flere sygdomme og hvordan borgerens funktionsniveau udspiller sig i hverdagslivet. <\/span>Vi tager s\u00e5ledes afs\u00e6t i en individuel vurdering af skr\u00f8belighed med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau i hverdagslivet (4). Derudover \u00f8nskede vi en smidig arbejdsgang i forhold til beslutningen om, hvilke borgere der skal CFS-scores, for at g\u00f8re implementeringen lettere i praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>CFS bidrager til et nuanceret billede af borgerens ressourcer og funktionsevne, og det var derfor naturligt at integrere vurderingen af skr\u00f8belighed via CFS-scoren, som en del af den sygeplejefaglige udredning (SFU) (8). <\/span>En sygeplejefaglig vurdering omfatter en systematisk udredning af, om en borger har aktuelle problemer eller risici inden for de 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der, tildeling af indsatser, udarbejdelse af handlingsanvisninger og stillingtagen til opgave overdragelse. <\/span>FAKTABOKS 2 <\/span><\/strong>indeholder en oversigt over de 12 sygeplejefaglige omr\u00e5der.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>De 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der er en fast ramme til systematisk vurdering og dokumentation af en borgers tilstand. De bruges b\u00e5de til at finde aktuelle problemer og til at opdage risici tidligt.
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Funktionsniveau \u2013 evne til at klare sig i dagligdagen (personlig pleje, p\u00e5kl\u00e6dning, mad, toilet, hj\u00e6lpemidler).
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Bev\u00e6geapparat \u2013 muskel- og ledfunktion, gangfunktion, faldtendens, behov for tr\u00e6ning eller hj\u00e6lpemidler.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Ern\u00e6ring \u2013 appetit, v\u00e6gt, v\u00e6gttab\/v\u00e6gstigning, v\u00e6skebalance, tygge- og synkefunktion.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Hud og slimhinder \u2013 hudens tilstand, s\u00e5r, tryks\u00e5rsrisiko, mundhygiejne, negle, fodpleje.
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Kommunikation \u2013 tale-, sprog- og h\u00f8reproblemer, kognitive problemer, behov for hj\u00e6lpemidler, sprogbarrierer.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Psykosociale forhold \u2013 trivsel, ensomhed, relationer, misbrug, livsstil, psykisk s\u00e5rbarhed.
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Respiration og cirkulation \u2013 vejrtr\u00e6kning, hoste, \u00e5nden\u00f8d, puls, blodtryk, kredsl\u00f8b, iltbehov.
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> Seksualitet \u2013 \u00e6ndret lyst, funktion eller intimitet pga. sygdom, medicin eller livssituation.
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Smerte og sanseindtryk \u2013 akutte\/kroniske smerter, syn, h\u00f8relse, sensibilitet og brug af hj\u00e6lpemidler.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> S\u00f8vn og hvile \u2013 s\u00f8vnm\u00f8nster, indsovningsbesv\u00e6r, opv\u00e5gninger, dagtr\u00e6thed og behov for hvile.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Viden, udvikling og mestring \u2013 indsigt i sygdom, behandling og medicin, evne til at l\u00e6re og mestre egen situation.
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> Udskillelse af affaldsstoffer \u2013 tarmfunktion og vandladning (aff\u00f8ringsm\u00f8nster, inkontinens, urinens udseende, obstipation, diarr\u00e9).<\/span><\/p>\n<\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/FIGUR-2.png?resize=372%2C386&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at sikre en realistisk og b\u00e6redygtig implementering blev der \u2013 med respekt for den eksisterende opgavel\u00f8sning \u2013 formuleret b\u00e5de et kortsigtet, et mellemlangt og et langsigtet m\u00e5l for implementeringen af CFS. Arbejdet med b\u00e5de et kortsigtet, mellemlangt og langsigtet m\u00e5l har, if\u00f8lge sygeplejerskerne, skabt mulighed for l\u00f8bende succesoplevelser, hvilket har styrket b\u00e5de motivation og engagement i processen.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>If\u00f8lge<\/span> Fixsen et al., en amerikansk implementeringsforskergruppe som st\u00e5r bag I<\/span>mplementation Research Network<\/span>, kr\u00e6ver vellykket implementering, at der skabes <\/span>implementation-drivers<\/span>, dvs. organisatoriske og personb\u00e5rne mekanismer, der underst\u00f8tter indsatsen i hverdagen (10). <\/span>Lokale implementeringsteams fungerer netop som s\u00e5danne drivere ved at kombinere ledelsesopbakning med faglig ekspertise og kollegial st\u00f8tte. Med henblik p\u00e5 at skabe lokalt drive og engagement, sikre ejerskab, samt arbejde med praksisn\u00e6r implementering har hvert omr\u00e5de dannet et implementeringsteam best\u00e5ende af 1-3 sygeplejersker, \u00e9n leder samt \u00e9n APN-sygeplejerske.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/FIGUR-3.png?resize=481%2C374&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Med antagelsen om at undervisning og praksisn\u00e6r kompetenceudvikling er centralt for at sikre en f\u00e6lles forst\u00e5else og f\u00e6lles udgangspunkt for anvendelse af CFS i klinisk praksis, blev alle sygeplejersker tilbudt undervisning med udgangspunkt i eksisterende materiale fra Dansk Selskab For Geriatri p\u00e5<\/span> geriatri.dk<\/a> (4). <\/span>Undervisningen havde til hensigt at sikre f\u00e6lles forst\u00e5else af CFS som begreb, forst\u00e5elsesramme og i anvendelsen af CFS som f\u00e6lles sprog, b\u00e5de internt og p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer. If\u00f8lge den danske l\u00e6ringsteoretiker og professor Knud Illeris best\u00e5r l\u00e6ring af tre dimensioner: indhold (viden og f\u00e6rdigheder), drivkraft (motivation og engagement) og samspil (social interaktion) (12).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>L\u00f8bende evaluering og opf\u00f8lgning undervejs i en implementeringsproces er af afg\u00f8rende betydning for l\u00e6ring om, hvad der virker og hvorfor. Herigennem skabes mulighed for at opn\u00e5 feedback fra ledere og medarbejdere for at justere lokale – og centrale implementeringsgreb med henblik p\u00e5 at n\u00e5 m\u00e5lene p\u00e5 b\u00e5de kort og langt sigt (14) (15). <\/span>For at f\u00f8lge og evaluere implementerings-processen blev systematiske og regelm\u00e6ssige evalueringer, audits og dataudtr\u00e6k gennemf\u00f8rt undervejs i t\u00e6t samarbejde med implementeringsteamet. <\/span>