{"id":22228,"date":"2026-01-01T08:00:11","date_gmt":"2026-01-01T07:00:11","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=22228"},"modified":"2026-06-25T15:07:37","modified_gmt":"2026-06-25T13:07:37","slug":"intramuskulaere-injektionsteknikker-sikker-og-evidensbaseret-praksis-i-korrekt-administrering-af-intramuskulaere-injektioner-en-statusartikel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/01\/01\/intramuskulaere-injektionsteknikker-sikker-og-evidensbaseret-praksis-i-korrekt-administrering-af-intramuskulaere-injektioner-en-statusartikel\/","title":{"rendered":"Intramuskul\u00e6re injektionsteknikker: Evidensbaseret og sikker administrering af intramuskul\u00e6re injektioner – en statusartikel. Intramuscular Injection Techniques: Evidence-Based and Safe Administration Practices \u2013 A Review"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Trine Stougaard Madsen <\/span>1<\/span><\/strong>, Eva Charlotte Toth <\/span>2<\/span><\/strong>,<\/span> Rune Kleist Vestbirk <\/span>3<\/span><\/strong>, Maj Siercke <\/span>4
\n<\/span><\/strong><\/p>\n

1<\/span><\/strong> RN, MSc in Nursing, Associate Professor, Copenhagen University College of Applied Sciences, Nursing Education <\/span>tsma@kp.dk<\/a>
\n2<\/span><\/strong> RN, MSc in Health Science, Associate Professor, Copenhagen University College of Applied Sciences, Nursing Education
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>RN,<\/span> Clinical Nurse Specialist, Mental Health Centre, North Zealand
\n<\/span>4<\/span><\/strong> RN, phD, Editor-in-chief, Journal of Nursing Reserach & Professional Knowledge <\/span>maj@sygeplejevidenskab.dk<\/a><\/p>\n

Print-selv plakat: Intramuskul\u00e6re injektioner<\/a><\/p>\n

TEST DIN VIDEN<\/a><\/p>\n

\n

Abstract
\n<\/span><\/strong>Recent research has led to significant changes in recommendations for injection sites and techniques to improve patient safety. Therefore, an update is needed based on the latest technology and evidence. Healthcare professionals need to be able to perform safe and correct intramuscular injections, which require a more thorough, individual assessment of each patient. The article incorporates the latest research to introduce secure, evidence-based practice for the correct administration of intramuscular injections and to provide guidance on reducing discomfort and pain associated with injections. The first Danish article was published in January 2024, when guidelines no longer recommended injecting the lower quadrant of the gluteus maximus. The Danish article was updated in October 2024, when the guidelines no longer recommended injecting the upper thigh to target the rectus femoris. Following a systematic literature review using the PICO framework (Patient\/Population, Intervention, Comparison, Outcome), the third version of the article is now available in an updated version with sections on clinical decision-making in relation to deviations from guidelines, injections under coercion, the use of filter needles for withdrawing medication, a case describing an adverse event (AE) and the most frequently asked questions and answers that have arisen since the article was first published (FAQ).<\/span><\/p>\n

Keywords:<\/span><\/strong> Intramuscular injections, injection technique, Z\u2011track technique, pain-free injections.<\/span><\/p>\n

The English version of the article is available as a PDF. A single purchase costs 200 DKK <\/strong>(approx. 27 EUR \/ 32 USD).
\n<\/span><\/p>\n

Download the article in English<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n

Resume
\n<\/span><\/strong>Intramuskul\u00e6re injektionsteknikker har \u00e6ndret sig i de senere \u00e5r. Forskning har medf\u00f8rt nye anbefalinger for injektionsteknikker og injektionssteder. Derfor er der brug for en opdatering p\u00e5 baggrund af ny teknologi og evidens. Sundhedsfaglige har brug for at kunne foretage sikker og korrekt intramuskul\u00e6r injektion, hvilket kr\u00e6ver en mere grundig, individuel vurdering af hver patient. Artiklen inddrager nyeste viden og forskning med henblik p\u00e5 at introducere til en sikker, evidensbaseret praksis i korrekt administrering af intramuskul\u00e6re injektioner samt give viden om, hvordan ubehag og smerter ved injektioner kan mindskes.<\/span><\/p>\n

Artiklen udkom f\u00f8rste gang i januar 2024, hvor guidelines ikke l\u00e6ngere anbefaler injektion i det nedre kvadrat af ballemusklen i glutus maximus. Artiklen blev opdateret i oktober 2024, hvor guidelines ikke l\u00e6ngere anbefaler injektion p\u00e5 oversiden af l\u00e5ret i rectus femoris. Efter et systematisk litteraturreview med brug af PICO ligger artiklen nu i en opdateret version, med afsnit om klinisk beslutningstagen i forhold til afvigelser fra guidelines, injektioner under tvang, brug af optr\u00e6kningskanyle med filter, case med en utilsigtet h\u00e6ndelse (UTH) og de hyppigst stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar, vi har v\u00e6ret omkring siden artiklen udkom f\u00f8rste gang (FAQ).<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord<\/strong>: <\/span>Intramuskul\u00e6re injektioner, injektionsteknik, Z-spor teknik, smertefrie injektioner.<\/span><\/p>\n

Den danske 3. udgave af artiklen er tilg\u00e6ngelig b\u00e5de online og som pdf.<\/strong><\/p>\n

Download artiklen p\u00e5 dansk<\/a><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at booke undervisning. Send en mail til maj@sygeplejevidenskab.dk<\/a> <\/p>\n<\/div>\n

Indledning
\n<\/span><\/strong>Intramuskul\u00e6re injektioner kan v\u00e6re en hensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de at administrere medicin p\u00e5, idet der opn\u00e5s en hurtig optagelse af et medikament med en l\u00e6ngerevarende virkning. Det kan v\u00e6re administration af depotmedicin, vitaminer eller mineraler, som gives med forskellige intervaller, eller smertestillende medicin, som gives i mere akutte situationer. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re vacciner, der administreres intramuskul\u00e6rt (1). Intramuskul\u00e6re injektionsteknikker har \u00e6ndret sig i de senere \u00e5r p\u00e5 baggrund af bedre injektionsudstyr, nyere forskning og evidens, samt diskussioner om procedure under Covid-19 epidemien. Alt dette har givet ny viden om, hvordan best practice b\u00f8r v\u00e6re (2).<\/span><\/p>\n

Artiklen er baseret p\u00e5 en systematisk litteraturs\u00f8gning med brug af PICO i forhold til injektioner i det dorsogluteale ventrogluteale omr\u00e5de, som sammen med vigtige retningsgivende dokumenter, i form af internationale og nationale anbefalinger, er gennemg\u00e5et for at pr\u00e6sentere opdateret og evidensbaseret viden om intramuskul\u00e6re injektioner og de korrekte teknikker. Artiklen bygger blandt andet p\u00e5 en gennemgang af nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, samt en systematisk litteraturs\u00f8gning i PubMed med henblik p\u00e5 at f\u00e5 fat i st\u00f8rre internationale anbefalinger. Form\u00e5let er at sikre, at sundhedsprofessionelle administrerer intramuskul\u00e6re injektioner sikkert, effektivt og korrekt ud fra nyeste evidens og retningslinjer.<\/span><\/p>\n

Sikker injektionspraksis: Infektionsforebyggelse
\n<\/span><\/strong>Injektion er en aseptisk procedure, som kr\u00e6ver sterilt udstyr. En sikker injektionsprocedure der reducerer infektionsrisiko indeb\u00e6rer, at der udf\u00f8res h\u00e5ndhygiejne (vask eller afspritning) f\u00f8r klarg\u00f8ring og indgivning af injektion (2). Hudens omr\u00e5de, hvor der skal injiceres, skal v\u00e6re rent og intakt. Synligt snavset hud afvaskes med vand og s\u00e6be (2).<\/span><\/p>\n

Desinfektion og brug af handsker
\n<\/span><\/strong>Statens Serum Institut anbefaler i lighed med det Norske Folke Helse Instituttet, at huden desinficeres med alkohol >70 pct. \u00e9n gang for at reducere risiko for infektion (3,4). Det er ikke dokumenteret, at desinfektion f\u00f8r injektioner reducerer infektionsrisikoen (2). Anbefalingen bygger p\u00e5 et forsigtighedsprincip, hvor huddesinfektion betragtes som en forebyggende handling med en rationel baggrund. Alkohol p\u00e5f\u00f8res huden og skal t\u00f8rre i 20-30 sekunder for at v\u00e6re effektiv og for ikke at medf\u00f8re svie ved injektionsgivningen. Levende vacciner kan inaktiveres af desinfektions-midler, hvorfor det er s\u00e6rligt vigtigt, at huden er helt t\u00f8r, f\u00f8r injektionen gives (4). Der er ikke behov for at bruge handsker, n\u00e5r b\u00e5de sygeplejerskens og patientens hud er intakt ved selve injektions-givningen (3), se <\/span>BOKS 1.<\/span><\/p>\n

\n

BOKS 1. Desinficering af hud
\n<\/span><\/strong>Desinficering af huden eller ej har v\u00e6ret en l\u00f8bende diskussion i \u00e5rtier, hvilket skyldes mangel p\u00e5 tydelig – og til tider modstridende – evidens. Flere internationale retningslinjer anbefaler ikke desinficering af huden hos sunde unge med ren og intakt hud, mens desinficering anbefales til \u00e6ldre, immunsupprimerede, eller andre med \u00f8get risiko for infektion (1). Det vigtigste middel til at forebygge infektioner er if\u00f8lge WHO h\u00e5ndvask og afspritning af h\u00e6nder f\u00f8r og efter hver kontakt med patienter (2). Valget m\u00e5 s\u00e5ledes bygge p\u00e5 anbefalinger fra Statens Serum Institut og en klinisk vurdering af patienten og situationen. Et godt eksempel er covid-19, hvor det blev praksis, at desinficering skulle udf\u00f8res, da infektionsrisikoen var h\u00f8j grundet pandemiens omfang.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Valg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>En intramuskul\u00e6r injektion indeb\u00e6rer, at l\u00e6gemidlet injiceres under det subkutane hudlag under muskelfascien ind i muskelv\u00e6vet (5). Idet muskler har god blodgennemstr\u00f8mning opn\u00e5s en hurtigere absorption af selv st\u00f8rre m\u00e6ngder l\u00e6gemiddel end ved en subkutan injektion, hvor der er mindre blodgennemstr\u00f8mning. Desuden er der f\u00e5 smertereceptorer i muskelv\u00e6v. En individuel klinisk vurdering af injektionssted er n\u00f8dvendig for hver patient, idet valg af injektionssted afh\u00e6nger af flere faktorer.<\/span><\/p>\n

Anbefalede muskelgrupper
\n<\/span><\/strong>Overordnet anbefales f\u00f8lgende tre muskelgrupper som egnede til intramuskul\u00e6re injektioner:
\n<\/span>\u25aa\ufe0fOverarm:<\/span> musculus deltoideus
\n<\/span>\u25aa\ufe0fL\u00e5r: <\/span>vastus lateralis
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHofte:<\/span> gluteus medius og gluteus minimum<\/span><\/p>\n

I <\/span><\/strong>FIGUR 1<\/strong> <\/span>ses en oversigt over muskelgrupperne til intramuskul\u00e6re injektioner.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

En af de anbefalede muskler er overarmens muskel, <\/span>musculus deltoideus<\/span><\/strong>. P\u00e5 forsiden af l\u00e5ret er den firehovede kn\u00e6-str\u00e6kkermuskel, som hedder musculus quadriceps femoris. Den best\u00e5r af fire mindre muskelgrupper. \u00c9n af<\/span> dem er <\/span>vastus lateralis<\/span><\/strong>, som anbefales til injektion (2). Vastus lateralis ligger foran (anteriort) p\u00e5 ydersiden, v\u00e6k fra midtlinjen (lateralt), af l\u00e5rets quadriceps. Dette sted kaldes ogs\u00e5 den anterolaterale del af l\u00e5rmusklen. Musklen har f\u00e5 nerver og kar og er ogs\u00e5 det sted, som kan bruges ved opl\u00e6ring af patienter til selvadministration af intramuskul\u00e6r injektion. Musklen anbefales ved anafylaksi med adrenalin. Musklen er egnet til store m\u00e6ngder medicin og kan rumme op til 5 ml.<\/span><\/p>\n

Tidligere har oversiden af l\u00e5rmusklen, <\/span>rectus femori<\/strong>s<\/span>, v\u00e6ret anbefalet som injektionssted,<\/span> men da musklen indeholder den store femoris arterie, er der risiko for at ramme arterien ved injektionen. P\u00e5 siden af l\u00e5ret i <\/span>vastus lateralis<\/span> er der ikke samme risiko, idet der ikke er store kar. Derfor anbefales det at bruge siden af l\u00e5ret, vastus lateralis (2,6).<\/span><\/p>\n

Den ydre, eller laterale del af hoften, kaldes det <\/span>ventrogluteale<\/span> omr\u00e5de og omfatter musklerne <\/span>gluteus<\/span> medius<\/span> og <\/span>gluteus minimus.<\/span> Det er en stor, tyk muskel, som ikke har store kar og nerver (1). Injektionsstedet er egnet til volumen op til 3 ml. Omr\u00e5det egner sig ogs\u00e5 til injektioner, hvor der skal gives <\/span>st\u00f8rre doser olieholdige medikamenter<\/span> eller depotmedicin (2), se <\/span>FIGUR 1<\/span><\/strong>.<\/strong>
\n<\/span>Det nedre kvadrat af ballemusklen <\/span>m. glutus maximus<\/span> anbefales ikke.<\/span><\/p>\n

En stor metaanalyse fra 2023 (7) konkluderer, at det ventrogluteale omr\u00e5de (gluteus medius og gluteus minimus) er det sikreste sted for intramuskul\u00e6r injektion, med f\u00e6rre bivirkninger sammenlignet med det dorsogluteale omr\u00e5de (gluteus maximus). P\u00e5 baggrund af denne evidens anbefales det at undg\u00e5 det nedre kvadrat af ballemusklen, gluteus maximus, som injektionssted. <\/span>Det <\/span>ventrogluteale omr\u00e5de<\/span> er desuden associeret med mindst smerte ved injektion og egner sig til administration af <\/span>olieholdige pr\u00e6parater<\/span> og <\/span>depotmedicin.<\/span> Her kan der injiceres op til 3 ml ad gangen. Hvis det er n\u00f8dvendigt at administrere mere end 3 ml, b\u00f8r volumen fordeles p\u00e5 flere injektioner med minimum 2,5 cm mellemrum (2). Alternativt kan vastus lateralis (l\u00e5rmusklens yderside) anvendes, hvor der kan gives op til 5 ml pr. injektion (2).<\/span><\/p>\n

Klinisk beslutningstagen<\/span> for afvigelser af guidelines
\n<\/span><\/strong>S\u00e5fremt det dorsogluteale omr\u00e5de alligevel anvendes, skal det ske p\u00e5 baggrund af klinisk beslut-ningstagen. I det dorsogluteale omr\u00e5de er det afg\u00f8rende at lokalisere injektionsstedet pr\u00e6cist for at minimere risikoen for skade p\u00e5 nervus ischiadicus. If\u00f8lge retningslinjer fra Royal Children’s Hospital (8) inddeles gluteus maximus i fire kvadranter, hvor injektionen skal placeres i den \u00f8verste, laterale kvadrant. Inden for denne kvadrant anbefales det yderligere at v\u00e6lge den \u00f8verste, laterale del for at optimere sikkerheden. I dette omr\u00e5de kan der administreres op til 4 ml., se \u2018sikker zone\u2019 i <\/span>FIGUR 2.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sammenfattende om valg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>Som udgangspunkt anbefales det dorsgluteale omr\u00e5de ikke. Injektionssted beror altid p\u00e5 en individuel vurdering af egnet injektionssted, volumen, producentens anbefalinger og kanylevalg ud fra omfanget af muskelmasse og subcutant fedtv\u00e6v. Der kan v\u00e6re situationer, hvor det kan v\u00e6re mere hensigtsm\u00e6ssigt at give injektionen i laterale del af hoften, i det ventrogluteale omr\u00e5de, frem for vastus lateralis. Det kan fx v\u00e6re, at nogle af de stoffer, som gives, virker lokalirriterende p\u00e5 l\u00e5rmusklen, som fx antihormonet fulvestrant mod brystkr\u00e6ft, eller pamorelin mod prostatakr\u00e6ft, hvor nogle patienter kan opleve af f\u00e5 \u201dtr\u00e6l\u00e5r\u201d af injektion i l\u00e5rmusklen, se nedenst\u00e5ende <\/span>FLOWCHART<\/span><\/strong>,<\/strong> som kan anvendes i den kliniske beslutningstagen af, hvilket intramuskul\u00e6rt injektionssted der v\u00e6lges (9).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Valg af kanyle
\n<\/span><\/strong>Den rette kanyle afh\u00e6nger af patientens alder og kropsmasse (BMI). Kanylens tykkelse angives i gauge (G): Jo h\u00f8jere gauge, jo mindre er diameteren. For intramuskul\u00e6re injektioner er den omkring 22-25 gauge. Typisk anvendes 23 G (bl\u00e5) kanyle og 25 G (orange), men valget af kanyletykkelse afh\u00e6nger ogs\u00e5 af viskositeten af det pr\u00e6parat, der skal injiceres (1). Gauge er typisk farvekodet internationalt, men det kan ogs\u00e5 variere fra land til land. Den orange kanyle p\u00e5 25 G anbefales til neonatale og er meget lille i diameter. Den lidt tykkere bl\u00e5 kanyle er p\u00e5 23 G, den tykkere gr\u00f8nne kanyle er p\u00e5 21 G, og den lyser\u00f8de kanyle p\u00e5 18 G er endnu tykkere og anvendes typisk til optr\u00e6k af medicin, se <\/span>FIGUR 3<\/strong>.<\/span> Der kan med fordel anvendes en stump optr\u00e6kningskanyle, som mindsker stikskader.<\/span><\/p>\n

Kanylel\u00e6ngder
\n<\/span><\/strong>Hver kanyletykkelse findes i forskellige l\u00e6ngder, se <\/span>FIGUR 3.<\/span> En orange kanyle kan f.eks. f\u00e5s som b\u00e5de 16 mm og 25 mm. L\u00e6ngden af kanylen udv\u00e6lges p\u00e5 baggrund af en klinisk vurdering af patientens kropsmasse. Den hyppigst anvendte kanylel\u00e6ngde til voksne er l\u00e6ngden 25 mm. Kanylens l\u00e6ngde er afstanden fra ansatsen til og med spidsen. Udv\u00e6lgelsen af kanylens l\u00e6ngde beror dels p\u00e5 musklens st\u00f8rrelse og dybde, omfang af fedtv\u00e6vet og valg af teknisk procedure. Kanylens l\u00e6ngde skal v\u00e6re lang nok til at n\u00e5 ind til musklen, men helst ikke kunne ramme underliggende nerver, blodkar og knogle. Kvinder og patienter med h\u00f8jt Body Mass Index (BMI) har ofte mere subkutant fedt, hvorfor en l\u00e6ngere kanyle b\u00f8r overvejes, f.eks. 25 mm eller 38 mm afh\u00e6ngigt af kropsmasse (1,2,4). Hos neonatale anvendes altid mindste st\u00f8rrelse n\u00e5lel\u00e6ngde (16 mm.) (8).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Optr\u00e6kskanyle med filter ved brug af glasampul eller glas med gummimembran
\n<\/span><\/strong>Gentagne kliniske unders\u00f8gelser viser, at medicinampuller af glas frigiver glaspartikler, som havner i ampullen med medicin, n\u00e5r de kn\u00e6kkes (10), se <\/span>FIGUR 4.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Glaspartiklerne bliver trukket med op i spr\u00f8jten sammen med medicinen ved brug af almindelige optr\u00e6kskanyler uden filter, og bliver efterf\u00f8lgende injiceret i patienten. Ligeledes ved gennembrydning af gummimembranen p\u00e5 ampuller, kan et stykke af gummimembranen blive trukket med op i spr\u00f8jten og efterf\u00f8lgende blive injiceret i patienten (11,12). Det er unders\u00f8gt om teknik, erfaring og tidsrum har indflydelse p\u00e5 kontamineringen. Nogle metoder kan reducere m\u00e6ngden af glaskontaminering men ikke eliminere den helt (13).<\/span><\/p>\n

Optr\u00e6kningskanyle med filter ud fra et patientsikkerhedsprincip
\n<\/span><\/strong>Et casestudie har beskrevet fund af glaspartikler i kn\u00e6leddet flere \u00e5r efter behandling med steroid- injektion ved brug af medicinske glasampuller (14). Der er ikke konkluderende data om ophobning af glaspartikler ved intramuskul\u00e6re injektioner, formentlig fordi det er et vanskeligt omr\u00e5de at unders\u00f8ge. Der kan derfor argumenteres for brug af optr\u00e6kskanyler med filter ud fra et patientsikkerhedsprincip, selvom der ikke findes officielle anbefalinger og evidens. Kliniske studier viser overordnet, at op-tr\u00e6kskanyler med 5 \u03bcm filter kan filtrere st\u00f8rstedelen af glaspartiklerne fra ved optr\u00e6kning af medicin fra glasampuller (10,12). Efter brug af optr\u00e6kskanylen skal der skiftes til den kanyle, som anvendes til at give den intramuskul\u00e6re injektion.<\/span><\/p>\n

Filteroptr\u00e6kskanyle anbefales ikke ved vaccinationer
\n<\/span><\/strong>Filteroptr\u00e6kskanyler anbefales ikke ved optr\u00e6k af vacciner, da de kan filtrere det aktive stof fra vaccinen (15).<\/span><\/p>\n

Alder og valg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>Individets alder har ogs\u00e5 betydning for, hvilken muskel der v\u00e6lges. Hos et lille barn anbefales andre injektionssteder end hos voksne p\u00e5 grund af anderledes fordeling af muskelmasse.
\n<\/span>BMI kan ogs\u00e5 tages med i betragtning som en indikator for, hvor lang en n\u00e5l der skal v\u00e6lges, eller hvilken muskel der skal v\u00e6lges. Men BMI kan ikke st\u00e5 alene. Nogle kan have st\u00f8rre muskelmasse end andre, selvom de har samme BMI. Derfor m\u00e5 muskelmasse og omfang af subkutant fedtv\u00e6v p\u00e5 det udvalgte injektionssted ogs\u00e5 vurderes individuelt. F.eks. kan en patient med meget lidt muskelmasse have brug for et andet injektionssted end en patient med stor muskelmasse for at sikre, at l\u00e6gemidlet deponeres intramuskul\u00e6rt og ikke subcutant. Volumen p\u00e5 medikamentet har betydning for valg af injektionssted, idet nogle muskler er for sm\u00e5 til st\u00f8rre m\u00e6ngder l\u00e6gemiddel.<\/span><\/p>\n

TABEL 1<\/span><\/strong> viser en oversigt over, hvilke faktorer som har indflydelse p\u00e5 valg af injektionssted og kanylel\u00e6ngde samt en aldersanbefaling (5,16,17)<\/span>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ny praksis
\n<\/span><\/strong>Brug af ballemusklen gluteus maximus i det dorsogluteale omr\u00e5de og oversiden af l\u00e5rmusklen rectus femoris er udg\u00e5et af guidelines. Begge omr\u00e5der indeholder store blodkar, og hvis de rammes, kan der opst\u00e5 h\u00e6matom, eller medikamentet kan fejlagtigt indgives intraven\u00f8st. Desuden ligger iskiasnerven i det dorsugluteale omr\u00e5de, og hvis den rammes, kan det resultere i alt fra mildt ubehag til hel paralyse af nerven (17,18). Absorptionen af l\u00e6gemidlet i den dorsogluteale del af ballemusklen er ogs\u00e5 langsommere end i de andre anbefalede muskler, og der kan v\u00e6re risiko for ophobning og deraf f\u00f8lgende overdosering af l\u00e6gemidlet. Gluteus maximus kan ogs\u00e5 v\u00e6re d\u00e6kket af et betydeligt lag subkutant fedtv\u00e6v, s\u00e5 der kan v\u00e6re usikkerhed om, hvor vidt kanylen n\u00e5r ind i musklen. Dermed kan medikamentet ved en fejl indgives subkutant og give negativt optag af medikamentet eller medf\u00f8re nekrose. P\u00e5 baggrund af alle de oplistede risici anbefales det derfor ikke l\u00e6ngere at bruge omr\u00e5det af ballen til intramuskul\u00e6re injektioner (1,2,7).<\/span><\/p>\n

Langt fra evidens til praksis
\n<\/span><\/strong>Fortsat brug at det dorsogluteale omr\u00e5de ses desv\u00e6rre stadig og er i litteraturen beskrevet som en rituel praksis p\u00e5 baggrund af gamle antagelser, der fejlagtigt overf\u00f8res ved opl\u00e6ring fra \u00e9n generation sund-hedsprofessionelle til den n\u00e6ste. Der er ogs\u00e5 andre procedurer i den rituelle praksis, som at n\u00e5len ikke skal f\u00f8res helt ind, eller at der skal aspireres, der stadig ses fejlagtigt brugt (19). Evidensbaseret praksis kan v\u00e6re sv\u00e6r at implementere. Rutiner, der l\u00e6res i praksis, reproduceres ofte trods ny viden og teknologi, som kalder p\u00e5 \u00e6ndring af praksis. En s\u00e5dan praksis betegnes som rituel og ses specielt inden for kliniske procedurer, hvor sundhedsfaglige kan v\u00e6re opl\u00e6rt p\u00e5 en bestemt m\u00e5de. Litteraturen viser, at p\u00e5 trods af ny viden benytter sygeplejersker sig stadig af gamle ritualer (19). Via bekendtskab med den historiske rituelle praksis kan vi forh\u00e5bentlig i fremtiden f\u00e5 en mere evidensbaseret praksis, se <\/span>BOKS 2<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\n

BOKS 2. Ritualer i injektionspraksis
\n<\/span><\/strong>RITUAL 1: Valg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 trods af, at det dorsogluteale omr\u00e5de frar\u00e5des, v\u00e6lger mange sygeplejersker fortsat dette <\/span>omr\u00e5de frem for det ventrogluteale, ofte p\u00e5 baggrund af rutine frem for evidens og klinisk <\/span>vurdering. Et canadisk studie viste, at op til 71 % af sygeplejerskerne fortsat anvender det <\/span>dorsogluteale omr\u00e5de (18).
\n<\/span>RITUAL 2: Aspiration
\n<\/span><\/strong>Selvom aspiration ikke l\u00e6ngere anbefales, udf\u00f8res proceduren fortsat af mange sygeplejersker. Et studie viste, at 74 % af 164 adspurgte sygeplejersker aspirerede i mindst 90 % af deres intramuskul\u00e6re injektioner (18). Under covid-19-pandemien blev aspiration kortvarigt anbefalet i Danmark, men denne anbefaling er senere oph\u00e6vet (20). Pro-medicin anbefaler, at der ikke aspireres ved intramuskul\u00e6re injektioner i deltoideus, gluteus medius og minimus samt vastus lateralis, uanset om det er vacciner eller andre l\u00e6gemidler (21). <\/span>Selvom hovedparten af studier om aspiration omhandler vaccinationer, er de samme overvejelser relevante ved injektion af andre l\u00e6gemidler, da problemstillingen grundl\u00e6ggende handler om injektion i n\u00e6rheden af st\u00f8rre blodkar. Hvis injektionen foretages t\u00e6t p\u00e5 et stort blodkar, eksempelvis i gluteus maximus eller rectus femoris, anbefales det at aspirere (22). I visse tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at v\u00e6lge en muskel, der normalt ikke anbefales, for eksempel under tvangsindgreb eller hvis patienten ikke tolererer det anbefalede injektionssted. I s\u00e5danne situa-tioner b\u00f8r valget baseres p\u00e5 en konkret klinisk vurdering, og aspiration kan overvejes for at minimere risikoen for utilsigtet intravaskul\u00e6r injektion (22).
\n<\/span>RITUAL 3: Kanylen skal helt ind
\n<\/span><\/strong>Traditionelt er mange sygeplejersker blevet opl\u00e6rt i, at de sidste f\u00e5 millimeter af kanylen ikke indf\u00f8res i huden for det tilf\u00e6lde, at kanylen skulle kn\u00e6kke (1). Denne teknik har historisk baggrund i, at udstyr f\u00f8rhen ofte blev brugt flere gange og derfor med tiden blev mere por\u00f8st. Men i dag anvendes mere sikkert udstyr og engangsmateriale, s\u00e5 denne teknik er ikke n\u00f8dvendig (19). Valg af kanylens diameter, alts\u00e5 guage, ses forbundet med fejlopfattelser, som at en kanyle med mindre diameter skulle v\u00e6re forbundet med mindre gene for patienten end en kanyle med st\u00f8rre diameter, og det er ikke en underbygget p\u00e5stand. Det afg\u00f8rende for valg af kanyle er, om den korrekte l\u00e6ngde v\u00e6lges.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Intramuskul\u00e6re injektionssteder
\n<\/span><\/strong>Der anvendes forskellige teknikker for at lokalisere det pr\u00e6cise injektionssted ved hver muskel. Det er vigtigt, at sundhedsfaglige er bekendt med anatomien for at undg\u00e5 at ramme nerver, led, blodkar eller skulderens slims\u00e6k, bursa, som kan give langvarigt ubehag og skader, se eksempel p\u00e5 en utilsigtet h\u00e6ndelse i <\/span>CASE 1<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n

\n

CASE 1. Utilsigtet H\u00e6ndelse (UTH): f\u00f8lger efter forkert injektionsgivning
\n<\/span><\/strong>45-\u00e5rig kvinde f\u00e5r vaccine mod TBE (Tick-Borne-Encephalitis) af 2 omgange. F\u00f8rste vaccine forl\u00f8ber uproblematisk. Ved anden injektion gives den for h\u00f8jt i overarmsmusklen, musculus deltoideus, for t\u00e6t p\u00e5 acromion. <\/span>Injektionen er meget smertefuld og medf\u00f8rer efterf\u00f8lgende smerter og problemer med at kunne l\u00f8fte armen. Patienten f\u00e5r efter noget tid konstateret inflammation af skulderens slims\u00e6k, bursa. Kvinden f\u00e5r to indspr\u00f8jtninger med glukokortikoid og fysioterapeutisk tr\u00e6ning, som kun hj\u00e6lper i begr\u00e6nset omfang. Et \u00e5r efter vaccinen har kvinden fortsat store problemer med at bruge skulderen.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Vurdering af hud og lokalisering af injektionssted
\n<\/span><\/strong>Omr\u00e5det, der v\u00e6lges til injektion, kan godt v\u00e6re p\u00e5 tatoveret hud. Huden skal inspiceres og v\u00e6re uden tegn p\u00e5 hudskade, \u00f8dem eller anden irritation. En individuel klinisk vurdering skal foretages for hvert individ, baseret p\u00e5 omfang af musklen og tykkelsen af det subcutane fedtv\u00e6v, og n\u00e5lel\u00e6ngde og teknik v\u00e6lges p\u00e5 den baggrund. Lokalisering af injektionsstedet p\u00e5 den udvalgte muskel skal ogs\u00e5 foretages. Forskellige h\u00e5ndstillinger kan anvendes for at finde de rette injektionssteder.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 hoften kan f.eks. anvendes <\/span>\u2019V- metoden\u2019<\/strong>,<\/span> og p\u00e5 skulderen <\/span>\u2019to-tre fingersbredder\u2019 <\/span><\/strong>nedenfor skulderens acromion (2), se <\/span>FIGUR 5-7<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Musculus deltoideus, overarmens muskel, ogs\u00e5 kaldet deltoidmusklen, deltamusklen eller den store skuldermuskel, anbefales til injektioner med en lille volumen op til 1 ml, selvom der kan injiceres helt op til 2 ml i musculus deltoideus. Musklen er let tilg\u00e6ngelig, og der er lille risiko for at skade blodkar og nerver. Den anbefales dog kun hos st\u00f8rre b\u00f8rn og voksne. Helt sm\u00e5 b\u00f8rns musculus deltoideus er for lille til at kunne bruges. <\/span><\/p>\n

Musculus deltoideus er meget anvendt til injektioner af vacciner, som typisk er sm\u00e5 m\u00e6ngder. Den kan benyttes til vaccinering af mindre b\u00f8rn p\u00e5 1-2 \u00e5r, hvis de har en passende m\u00e6ngde muskelmasse (4), se <\/span>TABEL 1<\/span><\/strong>. Det anbefalede injektionssted er midt p\u00e5 musculus deltoideus, hvor den er tykkest. Det er vigtigt at sikre, at vaccinen ikke gives hverken for h\u00f8jt eller for lavt i musculus deltoideus. Det sikres ved at give injektionen 2-3 fingerbredder nedenfor acromion, inden for \u2019trekant-omr\u00e5det\u2019, og hvor kanylen holdes i en vinkel p\u00e5 90 grader, se <\/span>FIGUR 5<\/strong>.<\/span><\/p>\n

Ventrogluteale omr\u00e5de
\n<\/span><\/strong>Det kr\u00e6ver god viden om anatomien for at lokalisere det ventrogluteale omr\u00e5de, som omfatter musk-lerne gluteus medius og gluteus minimus, hvor der kan gives op til 3 ml. fx via injektionsteknikken <\/span>\u201dV-metoden\u201d,<\/span> se <\/span>FIGUR 6 <\/span><\/strong>(2,18). Ved sv\u00e6r overv\u00e6gt kan m\u00e6ngden af subcutant v\u00e6v for\u00f8ge risikoen for, at injektionen bliver administreret subcutant i stedet for intramuskul\u00e6rt. Derfor b\u00f8r intramuskul\u00e6r injektion ved sv\u00e6r overv\u00e6gt gives et andet sted, f.eks. musculus deltoideus, eller vastus lateralis, se <\/span>TABEL 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n

Kontraindikationer
\n<\/span><\/strong>Der er visse kontraindikationer for anvendelse af det ventrogluteale omr\u00e5de til injektion. Dette omr\u00e5de b\u00f8r undg\u00e5s, hvis huden ikke er intakt, er inflammeret, ved tilstedev\u00e6relse af muskelkontraktioner, eller hvis der foreligger specifikke anvisninger for et pr\u00e6parat. For eksempel m\u00e5 Hepatitis B-vaccine ikke administreres ventroglutealt, da dette kan neds\u00e6tte effekten af immuniseringen (23). <\/span>Den kliniske beslutning om valg af kanylest\u00f8rrelse i det ventrogluteale omr\u00e5de afh\u00e6nger af patientens kropsmasse, anatomi og alder. Det skal sikres, at n\u00e5len er lang nok til at medikamentet indgives intramuskul\u00e6rt og ikke subkutant, fx 25-38 mm l\u00e6ngde. En standard kanyle p\u00e5 21 G (gr\u00f8n) til 23 G (bl\u00e5) vil n\u00e5 musklen (5).<\/span><\/p>\n

Rectus femoris og vastus lateralis
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 forsiden af l\u00e5ret anvendes<\/span> vastus lateralis <\/span>til intramuskul\u00e6r injektion. Musklen vastus lateralis ligger <\/span>foran (anteriort) p\u00e5 ydersiden, v\u00e6k fra midtlinjen (lateralt) af l\u00e5rets quadriceps. Dette sted kaldes ogs\u00e5 den anterolaterale del af l\u00e5rmusklen (1). Musklen rectus femoris ligger ovenp\u00e5 l\u00e5ret og anbefales ikke l\u00e6ngere som injektionssted, se <\/span>FIGUR 7<\/span><\/strong> (1,2,6). <\/span>Da Vastus lateralis har f\u00e5 nerver og kar, er den ogs\u00e5 velegnet ved opl\u00e6ring af patienter til selvadministration af intramuskul\u00e6r injektion. Musklen vastus lateralis er ogs\u00e5 det anbefalede injektionssted ved h\u00e5ndtering af anafylaksi med adrenalin for alle aldre (24,25).<\/span><\/p>\n

Injektioner hos b\u00f8rn f\u00f8r g\u00e5-alderen
\n<\/span><\/strong>Vastus lateralis-musklen er den st\u00f8rste, og dermed foretrukne, muskel ved intramuskul\u00e6r injektion hos neonatale og helt sm\u00e5 b\u00f8rn, som er under alderen, hvor de kan g\u00e5 (8), se <\/span>FIGUR 8<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Injektioner hos b\u00f8rn ved g\u00e5-alderen
\n<\/span><\/strong>Det frar\u00e5des at bruge l\u00e5rmusklen vastus lateralis hos sm\u00e5 b\u00f8rn, som er begyndt at g\u00e5, idet den lokale reaktion ved injektionen kan give risiko for smerter, hvorfor et andet injektionssted end underekstremiteterne b\u00f8r anvendes. Her kan anbefalingen v\u00e6re at benytte musculus deltoideus p\u00e5 skulderen, hvis m\u00e6ngden af medikamentet ikke overstiger musculus deltoideus\u2019 kapacitet p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende barn (4). Ved injektioner i vastus lateralis kan der hos neonatale b\u00f8rn injiceres op til 1 ml, hos b\u00f8rn op til 3 ml, og hos voksne op til 5 ml (8), se <\/span>TABEL 2 <\/span><\/strong>(2,8).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

F\u00f8r injektionen gives, er der en r\u00e6kke procedurer, som skal overholdes, se<\/span> BOKS 3-4<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\n

BOKS 3. Procedure f\u00f8r injektion
\n<\/span><\/strong>\u25aa\ufe0fTjek ordination, identific\u00e9r patienten og unders\u00f8g for allergi
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUdf\u00f8r h\u00e5ndhygiejne efter g\u00e6ldende retningslinjer
\n<\/span>\u25aa\ufe0fKlarg\u00f8r optrukket medikament i engangsspr\u00f8jte med den valgte kanyle
\n<\/span>\u25aa\ufe0fKlarg\u00f8r vattampon og tape\/plaster
\n<\/span>\u25aa\ufe0fAlkohol swab med 70-80 pct. ethanol
\n<\/span>\u25aa\ufe0fKanyleboks i n\u00e6rheden af patienten
\n<\/span>\u25aa\ufe0fForklar proceduren til patienten
\n<\/span>\u25aa\ufe0fS\u00f8rg for at patienten st\u00e5r\/sidder afslappet og behageligt. Det udvalgte injektionssted g\u00f8res synligt
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUnders\u00f8g hudomr\u00e5de for \u00f8dem, infektionstegn og rifter\/s\u00e5r<\/span><\/p>\n<\/div>\n

\n

BOKS 4. Procedure for injektionsgivning
\n<\/span><\/strong>\u25aa\ufe0fUdf\u00f8r h\u00e5ndhygiejne efter g\u00e6ldende retningslinjer
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUdm\u00e5l det pr\u00e6cise indstikssted
\n<\/span>\u25aa\ufe0fS\u00f8rg for at huden er ren
\n<\/span>\u25aa\ufe0fDesinfic\u00e9r huden med alkohol-swabs i et ca. 5 x 5 cm stort omr\u00e5de, s\u00f8rg for at huden efterf\u00f8lgende er helt t\u00f8r
\n<\/span>\u25aa\ufe0fInform\u00e9r om at du nu er i gang med selve proceduren (se interventioner s. 17)
\n<\/span>\u25aa\ufe0fTag beskyttelsesh\u00e6tten af kanylen
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHold spr\u00f8jten med kanylen i den dominante h\u00e5nd
\n<\/span>\u25aa\ufe0fStr\u00e6k huden med den anden h\u00e5nd eller anvend Z-track teknik
\n<\/span>\u25aa\ufe0fInds\u00e6t kanyle i en 90 graders vinkel med en hurtig bev\u00e6gelse
\n<\/span>\u25aa\ufe0fIndgiv langsomt medikament, 1 ml\/10 sekund
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUdtag forsigtigt kanylen efter 10 sekunder og slip huden
\n<\/span>\u25aa\ufe0fKomprim\u00e9r og p\u00e5s\u00e6t plaster\/vattampon
\n<\/span>\u25aa\ufe0fFjern udstyr og afmont\u00e9r kanylen direkte i kanyleboks. Smid spr\u00f8jten i passende affalds-sortering
\n<\/span>\u25aa\ufe0fUdf\u00f8r h\u00e5ndhygiejne efter g\u00e6ldende retningslinjer
\n<\/span>\u25aa\ufe0fObserv\u00e9r 15 min efter for bivirkninger, herunder anafylaksi
\n<\/span>\u25aa\ufe0fDokument\u00e9r administration af medikament<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Teknikker
\n<\/span><\/strong>Der er en r\u00e6kke tekniske greb, der kan anvendes. Valget beror p\u00e5 en klinisk vurdering byggende p\u00e5 en r\u00e6kke faktorer, som beskrives i det f\u00f8lgende.
\n<\/span>Dartpilen: <\/span><\/strong>Injektionsspr\u00f8jten holdes som en dartpil mellem tommel- og pegefinger, hvorved det undg\u00e5s at stemplet utilsigtet aktiveres, f\u00f8r selve injektionen skal gives, se <\/span>FIGUR 9<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Aspiration
\n<\/span><\/strong>Det har tidligere v\u00e6ret praksis, at n\u00e5r kanylen er indf\u00f8rt, aspireres der ved at stemplet i kanylen tr\u00e6kkes tilbage for at tjekke, om kanylen er placeret i et blodkar. Denne teknik er udelukkende relevant ved injektioner i det dorsogluteale omr\u00e5de i den store ballemuskel gluteus maximus, hvor risikoen for at aspirere blod er til stede. Omr\u00e5det anbefales ikke l\u00e6ngere, og aspiration er derfor udg\u00e5et som anbefalet praksis i Danmark (3,22) se <\/span>BOKS 2<\/span>, <\/span>RITUAL 2<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

Indstiksteknikker
\n<\/span>Z-spor teknik:<\/span><\/strong> Z-track eller Z-spor metoden er s\u00e6rligt velegnet til injektion i de store dybe muskler i l\u00e5r eller hofte, og n\u00e5r der gives st\u00f8rre m\u00e6ngder af l\u00e6gemidlet. Z-spor anvendes for at undg\u00e5, at l\u00e6gemidlet siver ud af indstikskanalen fra musklen og l\u00e6gger sig i subcutis eller siver helt ud til hudoverfladen, hvorved patienten ikke f\u00e5r den \u00f8nskede dosis. Teknikken g\u00e5r ud p\u00e5 at skabe en hudforskydning ved at huden str\u00e6kkes ca. 2,5-3,5 cm til siden, f\u00f8r kanylen indf\u00f8res i en 90 graders vinkel. Injektionen administreres, kanylen tr\u00e6kkes ud, og her slippes huden, s\u00e5 den positioneres tilbage (1,2). Teknikken har vist sig at kunne reducere v\u00e6vsirritation og smerte omkring injektions-omr\u00e5det (26), se <\/span>FIGUR 10.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Str\u00e6k huden:<\/span><\/strong> En anden teknik er blot at str\u00e6kke huden fladt ud mellem tommel og pegefinger. Denne teknik er s\u00e6rligt velegnet ved mindre muskulatur, f.eks. musculus deltoideus, og anbefales derfor som metode f.eks. ved vaccinationer i musculus deltoideus.<\/span><\/p>\n

Injektionshastighed
\n<\/span><\/strong>Kanylen indf\u00f8res med en rask bev\u00e6gelse i en 90 graders vinkel, se <\/span>FIGUR 11<\/strong>,<\/span> men selve injiceringen skal foreg\u00e5 <\/span>LANGSOMT<\/strong> <\/span>for at reducere smerte og optimere absorptionen af medikamentet. Derfor injiceres med en hastighed p\u00e5 <\/span>1 ml\/10 sekunder<\/span><\/strong>. For at sikre at alt injektionsv\u00e6ske bliver optaget, ventes der i <\/span>10 sekunder<\/span><\/strong>, f\u00f8r kanylen efterf\u00f8lgende tr\u00e6kkes hurtigt ud (1,3<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Injektionsteknik hos b\u00f8rn
\n<\/span><\/strong>Hvis der er meget lidt muskelmasse, vurderes l\u00e6ngde af n\u00e5len og metoden, f.eks. hos neonatale, hvor den mindste n\u00e5lel\u00e6ngde p\u00e5 kun 16 mm skal anvendes, imens huden str\u00e6kkes. For at finde det rette sted p\u00e5 vastus lateralis hos b\u00f8rn holdes barnet af for\u00e6ldre, eller barnet ligger ned. L\u00e5rmusklen palperes under trochanter og over den laterale l\u00e5rbenskondyl (kn\u00e6leddet). Musklen inddeles i tredjedele, og injektionen indgives i den midterste tredjedel af musklen i det ydre anterolaterale omr\u00e5de, se <\/span>FIGUR 7<\/span><\/strong> og <\/span>FIGUR 8<\/strong>. <\/span>Anvendes n\u00e5le p\u00e5 20-25 mm til sp\u00e6db\u00f8rn p\u00e5 op til 12 m\u00e5neder, klemmes der sammen om musklen p\u00e5 siden af l\u00e5ret, og der dannes en fold mellem tommel og pegefinger, s\u00e5 det er musklen og ikke subcutis, der injiceres i, samtidigt med at knoglen ikke rammes (8,27), se <\/span>TABEL 1.<\/span><\/strong><\/p>\n

Multiple injektioner
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r der skal gives flere injektioner p\u00e5 samme tid, skal de gives p\u00e5 forskellige injektionssteder og med mindst 2,5 cm mellem hvert sted. Der skal ogs\u00e5 dokumenteres lokation for hver injektion, s\u00e5 lokale reaktioner til medikamentet kan identificeres. Hos sm\u00e5 b\u00f8rn, der skal have flere injektioner i samme muskel, anbefales l\u00e5rets anterolaterale muskel vastus lateralis, se <\/span>FIGUR 8<\/span><\/strong>, idet der er st\u00f8rre muskelmasse d\u00e9r, og her adskilles injektionerne ogs\u00e5 med over 2,5 cm mellem hvert sted (5). \u00c6ldre b\u00f8rn og voksne kan f\u00e5 mere end \u00e9n injektion i musculus deltoideus men med samme princip om adskillelse. Hvis der skal indgives flere injektioner af s\u00e6rlige pr\u00e6parater samtidigt, skal der indgives injektioner i helt forskellige lemmer, f.eks. hver sit ben eller hver sin arm. S\u00e6rlige pr\u00e6parater kan v\u00e6re tetanusvaccine og hepatitis B immunoglobulin, som anbefales givet i hver sin arm eller hver sit ben (4), hvor producentens anbefalinger skal f\u00f8lges.<\/span><\/p>\n

Interventioner som kan reducere smerter ved injektionsgivning
\n<\/span><\/strong>Omsorg i relation til injektionsgivning er en vigtig faktor. Specielt hvis der er tale om et barn, som tidligere har haft traumatiske oplevelser i forbindelse med injektioner, eller det vi i daglig tale kalder<\/span> \u201dn\u00e5leskr\u00e6k\u201d, og negative forventninger til smerteoplevelsen. En god m\u00e5de at distrahere p\u00e5 er at f\u00f8re en blid, distraherende samtale, mens du foretager injektionen (28). Det kaldes ogs\u00e5 \u201dtalkaesthesia\u201d p\u00e5 engelsk, som kan overs\u00e6ttes til \u201dsnak-\u00e6stesi\u201d (\u00e6stesi er evnen til at fornemme og f\u00f8le).<\/span><\/p>\n

\n

Sammenfattende kan f\u00f8lgende interventioner v\u00e6re med til at reducere smerter ved injektionsgivning <\/span>(29)<\/span>:
\n<\/span><\/strong>\u25aa\ufe0fBrug distraktion
\n<\/span>\u25aa\ufe0fSig ikke \u201ddet g\u00f8r ikke ondt\u201d eller \u201dnu kommer der et lille\u201d stik, da det kan forv\u00e6rre smerte-perceptionen
\n<\/span>\u25aa\ufe0fGuid til dyb, rolig vejrtr\u00e6kning
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHurtig injektionsteknik, men langsom injicering (se injektionshastighed)
\n<\/span>\u25aa\ufe0fGnub\/mass\u00e9r huden i n\u00e6rheden af injektionsstedet f\u00f8r og efter injektion, men ikke oven p\u00e5 injektionsstedet
\n<\/span>\u25aa\ufe0fHvis flere injektioner, indgiv den mest smertefulde til sidst
\n<\/span>\u25aa\ufe0fLokalbed\u00f8vende creme\/plaster (mindst 1 time f\u00f8r injektionsgivning)<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Observation og komplikationer<\/span><\/strong><\/p>\n

Komprimering af injektionssted
\n<\/span><\/strong>Efter injektionen skal der s\u00e6ttes et gazekompres eller plaster p\u00e5 injektionsstedet, og der b\u00f8r komprimeres med et fast tryk i to minutter for at undg\u00e5 h\u00e6matom og bl\u00f8dning (30).<\/span><\/p>\n

Komplikationer
\n<\/span><\/strong>Der kan opst\u00e5 komplikationer i form af beskadigelse af en nerve eller blodkar. Ved injektion i den hyppigt anvendte musculus deltoideus er der risiko for at beskadige radialisnerven og aksillarisnerven eller ramme skulderens slims\u00e6k, bursa. Derfor er det vigtigt at vide pr\u00e6cist, hvor p\u00e5 musklen der skal injiceres. Hvis n\u00e5len rammer knogle under injektion, tr\u00e6kkes n\u00e5len lidt tilbage.<\/span><\/p>\n

Overf\u00f8lsomhed og anafylaksi
\n<\/span><\/strong>Efter injektionen skal der holdes \u00f8je med patienten i 15 minutter og observeres for overf\u00f8lsomhed og anafylaksi. I tilf\u00e6lde af symptomer f\u00f8lges lokale retningslinjer for anafylaksi.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Intramuskul\u00e6re injektioner ved tvangsmedicinering med fastholdelse
\n<\/span><\/strong>Tvangsmedicinering m\u00e5 kun anvendes, hvis patienten er indlagt p\u00e5 psykiatrisk afdeling, betingelserne i psykiatriloven er opfyldt, og andre muligheder er utilstr\u00e6kkelige (31). <\/span>Akut beroligende medicin har til form\u00e5l at \u2019standse ulykken\u2019 hurtigst muligt og uden at v\u00e6re forhastet, hvilket vil sige, at sikkerhed for personalet har f\u00f8rste prioritet. Den medicinansvarlige som giver injektionen, skal derfor overveje, hvor injektionen skal gives baseret p\u00e5 klinisk beslutningstagen. Ved akut medicinering kan der udf\u00f8res injektion i<\/span> det ventrogluteale hofteomr\u00e5de m. glutus medius\/minimus,<\/span> p\u00e5 siden af l\u00e5ret i musklen vastus latealis eller i skulderens musculus deltoideus, se <\/span>FIGUR 1<\/strong> <\/span>og undtagelsesvist i glutus maximus\u2019<\/span> \u2018sikker -zone\u2019, se <\/span>FIGUR 2.<\/strong><\/span><\/p>\n

Ved fastholdelse af patienten anbefales det prim\u00e6rt at udf\u00f8re injektion i det ventrogluteale hofte-omr\u00e5de, da skulderen kan v\u00e6re sv\u00e6r at have kontrol over, og ydersiden af l\u00e5ret kan v\u00e6re vanskeligt tilg\u00e6ngelig ved fastholdelsesgreb. Injektion i det ventrogluteale omr\u00e5de, kan gives b\u00e5de ved \u2019medicingreb\u2019 og almindeligt \u2019fastholdelsesgreb\u2019 i seng. Fastholdelse er en selvst\u00e6ndig tvangsforanstaltning, som kun m\u00e5 anvendes, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt for at afv\u00e6rge fare eller gennemf\u00f8re en anden lovlig tvangshandling, og den skal v\u00e6re s\u00e5 kortvarig og sk\u00e5nsom som muligt (31).<\/span><\/p>\n

Fastholdelsesgreb ved tvangsmedicinering
\n<\/span><\/strong>Ved almindelig fastholdelse i seng, kn\u00e6ler en person p\u00e5 hver side af patienten og holder hver sin arm, og<\/span> en person fastholder patientens ben (32). Ved medicingreb vil fastholdelsen derudover involvere patientens hofte, s\u00e5 den fritl\u00e6gges til medicingivning, se <\/span>FIGUR 12. <\/span><\/strong>Er der ikke kontrol over patienten ved fastholdelse, eller sp\u00e6nder patienten i musklen hvor injektionen skal gives, m\u00e5 det vurderes, om injektionen kan afvente til problematikken er afhjulpet. Det anbefales s\u00e5 vidt muligt at overholde de anbefalede procedurer for injektionsgivning for at mindske risikoen for skader og smertefulde injektioner.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Implikationer for klinisk praksis
\n<\/span><\/strong>Klinisk beslutningstagen beror p\u00e5 opdateret viden om, hvordan korrekt intramuskul\u00e6r injektion skal gives. De forskellige anbefalinger er afh\u00e6ngige af BMI og kropsmasse, og om det er et sp\u00e6dbarn, et st\u00f8rre barn eller en voksen. Injektionssteder p\u00e5 kroppen afg\u00f8res blandt andet af m\u00e6ngden, der skal gives. Det frar\u00e5des at give injektioner i ballemusklen gluteus maximus i det dorsogluteale omr\u00e5de og p\u00e5 oversiden af l\u00e5ret, rectus femoris. Frav\u00e6r af store blodkar og nerver i de anbefalede omr\u00e5der g\u00f8r aspiration overfl\u00f8dig. Korrekt viden om interventioner, patient-vurdering, injektionssteder, injektionsteknik, kanylevalg, huddesinfektion, t\u00f8rretid og langsom injektionstid giver et grundlag for ud\u00f8velse af professionelle interventioner med omsorgen i fokus.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>                                 \"\"<\/a><\/p>\n

\n

FAQ
\n<\/span><\/strong>I forbindelse med udgivelsen af artiklen har vi f\u00e5et mange henvendelser som afspejler, at det er et omr\u00e5de, der ikke har v\u00e6ret fokus p\u00e5 i mange \u00e5r. Derfor kan der v\u00e6re diskrepans mellem praksis, de nye anbefalinger og medicinindl\u00e6gssedler, som ikke er opdatererede. Mange eftersp\u00f8rger evidens. Og der er ikke evidens for alt, og noget beror p\u00e5 generelle officielle anbefalinger og forsigtigheds-principper. I den forstand er der nogle omr\u00e5der, hvor der er lige s\u00e5 lidt evidens, som der hele tiden har v\u00e6ret. Vi har i \u00e5revis bare gjort som vi plejer. Artiklen vil l\u00f8bende blive opdateret, s\u00e5 den lever op til seneste evidens p\u00e5 omr\u00e5det. Vi har samlet de mest almindelige FAQ-sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi har f\u00e5et, siden f\u00f8rste udgave af artiklen udkom i januar 2024:
\n<\/span>Hvordan forholder vi os til pr\u00e6paraternes anvisninger i indl\u00e6gssedlerne, hvis der st\u00e5r injektion i ballen?
\n<\/span>SVAR: <\/span><\/strong>Nogle indl\u00e6gssedler anvender og bruger ordet \u2019glutealomr\u00e5det\u2019. Glutealomr\u00e5det d\u00e6kker ogs\u00e5 over glutus medius\/minimus (hofteomr\u00e5det), som er et af de anbefalede injektionsteder. \u2019Ballen\u2019 er et relativt uspecifikt ord, som ofte bruges lidt inkonsekvent. Der kan v\u00e6re forskel p\u00e5, hvad de forskellige producenter skriver i indl\u00e6gssedlerne, om hvordan injektionen skal gives. N\u00e5r det er angivet, at pr\u00e6parater som zypadhera, haloperidolo og serenase dekanoat skal gives som dyb intra-muskul\u00e6r injektion i glutealregionen, kan injektionen alts\u00e5 gives i glutus medius\/minimus, som er det anbefalede injektionssted. P\u00e5 nogle indl\u00e6gssedler st\u00e5r der, fx om risperidon, at det skal: \u201dgives i skiftevis h\u00f8jre og venstre balle\u201d, selvom det er angivet, at det skal gives som gluteal injektion i det \u00f8vre\/ydre kvadrant af glutealomr\u00e5de, som er det anbefalede injektionssted. Hvorimod glutus maxi-mus i det dorsogluteale omr\u00e5de (ballen) h\u00f8rer til nedre kvadrant (som ikke anbefales). Er der tvivl om et pr\u00e6parat, anbefales det at kontakte medicinalproducenten eller f\u00f8lge lokal instruks for det p\u00e5g\u00e6ldende pr\u00e6parat.
\n<\/span>Hvad skal man g\u00f8re, hvis der er diskrepans mellem anbefalede volumen i forskellige muskler og medikamentet? Fx st\u00e5r der under ceftrixason og benzylpenicillin (volumen 4,5 ml) at injektionen skal gives i glutus maximus (ballen) eller i det ventrogluteale omr\u00e5de (hoften).
\n<\/span><\/strong>SVAR: <\/span><\/strong>Glutus maximus (ballen) anbefales ikke. Det ventrogluteale omr\u00e5de indbefatter ogs\u00e5 glutus medius\/minimus (hofte) og kan derfor anvendes, selvom volumen er st\u00f8rre end den anbefalede. Her m\u00e5 indl\u00e6gssedlens anbefaling f\u00f8lges. Alternativt kan injektionen deles i 2 og gives i hver side af det ventrogluteale omr\u00e5de.
\n<\/span>I artiklen under kanylevalg er der kun eksempler p\u00e5 deltoideus og vastus lateralis\/l\u00e5rmusklen. Hvilken l\u00e6ngde anbefales til det ventrogluteale (medius og minimus) omr\u00e5de?
\n<\/span>SVAR: <\/span><\/strong>Variationer i det subcutane fedtv\u00e6v og st\u00f8rrelsen af musklen g\u00f8r, at der ikke er nogle \u201dtypiske\u201d anbefalinger. Er det fx en meget overv\u00e6gtig patient, vil det n\u00e6ppe v\u00e6re muligt at n\u00e5 ind til musklen i det ventrogluteale omr\u00e5de, hvorfor omr\u00e5det helt frar\u00e5des, da injektionen i s\u00e5 fald vil blive givet subcutant i stedet for intramuskul\u00e6rt. Er det derimod en underv\u00e6gtig patient helt uden fedtv\u00e6v og muskelmasse, skal den mindste kanyle v\u00e6lges. S\u00e5 valg af kanyle og injektionssted vil derfor altid bero p\u00e5 en individuel vurdering af kropsmasse og fordeling af fedtv\u00e6v og muskelv\u00e6v.
\n<\/span>Er der specifikke pr\u00e6parater, der kun m\u00e5 gives specifikke steder? Eller er det s\u00e5dan, at alle pr\u00e6parater m\u00e5 gives de steder, der anbefales i jeres artikel? I skriver godt nok i afsnittet om den ventroguteale omr\u00e5de: \u201dOmr\u00e5det egner sig ogs\u00e5 til injektioner, hvor der skal gives st\u00f8rre doser olieholdige medikamenter eller depotmedicin\u201d.
\n<\/span>SVAR: <\/span><\/strong>Det, som er afg\u00f8rende for valg af injektionssted, er volumen, idet glutus medius\/minimus (hoften) er velegnet til volumen op til 3 ml, hvor l\u00e5ret vastus lateralis er velegnet op til 5 ml. Der kan dog v\u00e6re situationer, hvor det ikke er hensigtsm\u00e6ssigt at give injektionen i l\u00e5ret, fx hvis patienten skal have et medikament, som kan give smerter i l\u00e5rmusklen, hvorfor det i stedet kan gives i hoften. En anden vigtig pointe er, at hvis patienten er meget overv\u00e6gtig, er sandsynligheden for at n\u00e5 ind til musklerne glutus medius og glutus minimus ringe, og derfor vil injektionen fejlagtigt blive givet subcutant. Injektionsstedet er derfor altid en individuel vurdering, hvor valg af injektionssted og valg af kanylel\u00e6ngde beror p\u00e5 kropsmasse og antal ml, der skal gives. Generelt skal producentens anvisninger f\u00f8lges. Fx m\u00e5 hepatitis B ikke gives i det ventrogluteale omr\u00e5de, men skal gives i skuldermusklen, deltoideus.
\n<\/span>Hos os giver vi intramuskul\u00e6re injektioner med en m\u00e6ngde p\u00e5 13,5 ml fordelt p\u00e5 4-6 spr\u00f8jter, som vi tidligere gav i ballerne. Efter ny praksis giver vi nu injektionerne fordelt p\u00e5 begge l\u00e5r, i vastus lateralis. Er det d\u00e9n muskel I vil vejlede os i at injicere? Og hvor langt fra hinanden b\u00f8r injektionerne gives, 2 \u2013 5 cm?
\n<\/span>SVAR: <\/span><\/strong>Det anbefales, at injektionerne gives med mindst 2,5 cm afstand. Vastus lateralis vil v\u00e6re det rigtige sted for injektionerne, hvor man kan give en volumen op til 5 ml. Det Ventrogluteale omr\u00e5de er anbefalingen op til 3 ml \u2013 og de 13,5 ml I skal give, fordelt p\u00e5 4 spr\u00f8jter vil v\u00e6re 3,375 ml \u2013 alts\u00e5 mere end det anbefalede. Der kan v\u00e6re s\u00e6rlige procedurer eller anbefalinger til specifikke l\u00e6gemidler, som skal f\u00f8lges. Men man kunne godt forestille sig, at det ville v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt ogs\u00e5 at kunne benytte det ventrogluteale omr\u00e5de (m. glutus medius\/m. glutus minimus). Hvis det er muligt for Jer, kan I overveje, om m\u00e6ngden af volumen tilpasses, s\u00e5 der max gives 3 ml ventroglutealt, og resten fordeles i vastus lateralis. Det foruds\u00e6tter, at BMI og kropsmasse vurderes i forhold til, om injektionen kan n\u00e5 ind til musklen. Og ellers kan der v\u00e6re situationer, hvor der besluttes en afvigelse fra anbefalingerne – fx at det er er ok at give 3,375 ml ventroglutalt ogs\u00e5.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Referencer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Shepherd E. Injection technique 1: administering drugs via the intramuscular route: Nursing <\/span>Times. Nurs Times. august 2018;114(8):23\u20135.<\/a>
\n2.<\/span><\/strong> Ogston-Tuck S. Intramuscular injection: exploring the evidence on effective administration. Nurs Stand R Coll Nurs G B 1987. 5. juli 2023;38(7):71\u20136.<\/span> 10.7748\/ns.2023.e12161<\/a>
\n3.<\/span><\/strong> Statens Serum Institut. H\u00e5ndtering af vacciner. 17. nov. 2025. <\/span>www.ssi.dk\/vaccinationer\/haandtering-af-vacciner<\/a>
\n4.<\/span> <\/strong>Folkehelseinstituttet. Folkehelseinstituttet. 2024 [13. april 2024]. Praktisk info om vaksinasjon. <\/span>www.fhi.no\/va\/vaksinasjonsveilederen-for-helsepersonell\/vaksinasjon\/praktisk-vaksinasjon\/<\/a>
\n5.<\/span><\/strong> Vaccine Administration Route and Site. CDC, 16. juni 2025 <\/span>www.cdc.gov\/vaccines\/hcp\/admin\/administer-vaccines.html<\/a>
\n6.<\/span><\/strong> Nakajima Y, Fujii T, Mukai K, Ishida A, Kato M, Takahashi M, m.fl. Anatomically safe sites for intramuscular injections: a cross-sectional study on young adults and cadavers with a focus on the thigh. Hum Vaccines Immunother. 2. januar 2020;16(1):189\u201396. <\/span>10.1080\/21645515.2019.1646576<\/a>
\n7.<\/span> <\/strong>Rold\u00e1n-Chicano MT, Rodr\u00edguez-Tello J, Cebri\u00e1n-L\u00f3pez R, Moore JR, Del Mar Garc\u00eda-L\u00f3pez M. Adverse effects of dorsogluteal intramuscular injection versus ventrogluteal intramuscular injection: A systematic review and meta-analysis. Nurs Open. september 2023;10(9):5975\u201388.<\/span>DOI: <\/span>10.1002\/nop2.1902<\/a>
\n8.<\/span><\/strong> Royal Childrens Hospital. Nursing guidelines\u202f: Intramuscular Injections [13. april 2024]<\/span>www.rch.org.au\/rchcpg\/hospital_clinical_guideline_index\/Intramuscular_Injections\/#-1<\/a>
\n9.<\/span> <\/strong>Mraz MAI, Thomas C, Rajcan L. Intramuscular injection CLIMAT pathway: a clinical practice guideline. Br J Nurs. 12. juli 2018;27(13):752\u20136. DOI: <\/span>10.12968\/bjon.2018.27.13.752<\/a>
\n10.<\/span><\/strong> Preston ST, Hegadoren K. Glass contamination in parenterally administered medication. J Adv Nurs. november 2004;48(3):266\u201370. <\/span>DOI: <\/span>10.1111\/j.1365-2648.2004.03195.x<\/a>
\n11.<\/span><\/strong> Chiannilkulchai N, Kejkornkaew S. Safety concerns with glass particle contamination: improving the standard guidelines for preparing medication injections. Int J Qual Health Care. 8. juni 2021;33(2):mzab091. <\/span>DOI: <\/span>10.1093\/intqhc\/mzab091<\/a>
\n12.<\/span><\/strong> Hecker A, Maro AD, Liechti EF, Klenke FM. Avoiding unconscious injection of vial-derived rubber particles during intra-articular drug administration. Osteoarthr Cartil Open.[16. juni 2025];3(2). <\/span>www.oarsiopenjournal.com\/article\/S2665-9131(21)00027-3\/fulltext<\/a>
\n13.<\/span><\/strong> Giambrone AJ. Two methods of single-dose ampule opening and their influence upon glass particulate contamination. <\/span>AANA J. juni 1991;59(3):225\u20138.<\/a>
\n14.<\/span> <\/strong>Hafez MA, Al-Dars AM. Glass foreign bodies inside the knee joint following intra- articular injection: A case report. Am J Case Rep. 2012;13:238\u201340. <\/span>DOI: <\/span>10.12659\/AJCR.883492<\/a>
\n15.<\/span><\/strong> Jensen C, Moore D, Mah C, Baclic O, Marchant-Short S. New vaccine administration practice recommendations from the Canadian Immunization Guide. Can Commun Dis Rep. 2. november 2017;43(11):242\u20134. <\/span>DOI: <\/span>10.14745\/ccdr.v43i11a06<\/a>
\n16.<\/span><\/strong> CDC 08\/04\/20. Vaccine Administration: Needle Gauge and Length. <\/span>www.cdc.gov\/vaccines\/hcp\/admin\/downloads\/vaccine-administration-needle-length.pdf<\/a>
\n17.<\/span><\/strong> CDC. Vaccines & Immunizations. 2024 [19. juni 2025]. Vaccine Administration. <\/span>www.cdc.gov\/vaccines\/hcp\/imz-best-practices\/vaccine-administration.html<\/a>
\n18.<\/span> <\/strong>Greenway K. Using the ventrologluteal site for intramuscular injection. Nurs Stand R Coll Nurs G B 1987. 3. marts 2004;18(25):39\u201342. DOI: <\/span>10.7748\/ns2004.03.18.25.39.c3560<\/a>
\n19.<\/span><\/strong> Greenway K. Rituals in nursing: intramuscular injections. J Clin Nurs. december 2014;23(23\u201324):3583\u20138. DOI: <\/span>10.1111\/jocn.12627<\/a>
\n20.<\/span> <\/strong>Statens Serum Institut. Vaccineleksikon. 26. nov. 2025. <\/span>www.ssi.dk\/vaccinationer\/vaccineleksikon<\/a>
\n21.<\/span><\/strong> L\u00e6gemidler til injektion – information til sundhedsfaglige – Medicin.dk  [16. juni 2025]. Tilg\u00e6ngelig hos:<\/span> https:\/\/pro.medicin.dk\/Specielleemner\/Emner\/315032<\/a>
\n22.<\/span><\/strong> Sisson H. Aspirating during the intramuscular injection procedure: a systematic literaturereview. J Clin Nurs. september 2015;24(17\u201318):2368\u201375. DOI: <\/span>10.1111\/jocn.12824<\/a>
\n23.<\/span><\/strong> Advisory Committee on Immunization Practices (ACIP) Hepatitis B Vaccine Administration<\/span>| CDC [26. november 2025]. <\/span>www.cdc.gov\/hepatitis-b\/hcp\/vaccine-administration\/<\/a>
\n24.<\/span> <\/strong>Anafylaksi – Symptomer og behandling [19. juni 2025]:<\/span> www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2011\/Rationel-farmakoterapi-11-2011\/Anafylaksi—Symptomer-og-behandling<\/a>
\n25.<\/span><\/strong> Sundhedsstyrelsen. Anafylaksi i almen praksis [ 13. april 2024]:<\/span> www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2021\/rationel-farmakoterapi-1-2021\/anafylaksi-i-almen-praksis<\/a>
\n26.<\/span><\/strong> Yilmaz D, Khorshid L, Dedeo\u011flu Y. The Effect of the Z-Track Technique on Pain and Drug Leakage in Intramuscular Injections. Clin Nurse Spec CNS. 2016;30(6):E7\u201312. DOI: <\/span>10.1097\/NUR.0000000000000245<\/a>
\n27.<\/span><\/strong> Statens Serums Institut. Intramuskul\u00e6r injektion p\u00e5 sp\u00e6db\u00f8rn 0-12 m\u00e5neder.<\/span> www.ssi.dk\/vaccinationer\/haandtering-af-vacciner<\/a>
\n28.<\/span> <\/strong>Salence BK, Ziaj S, Felton SJ. Pain and Anxiety Management Practices in Mohs Micrographic Surgery: A UK National Survey. J Cutan Aesthetic Surg. 2021;14(3):379\u201380. <\/span>DOI: <\/span>10.4103\/JCAS.JCAS_167_20<\/a>
\n29.<\/span><\/strong> Sundhedsstyrelsen. Praktisk smertebehandling af b\u00f8rn og unge [13. april 2024]. Tilg\u00e6ngelig hos: <\/span>www.sst.dk\/da\/udgivelser\/2014\/rationel-farmakoterapi-5-2014\/praktisk-smertebehandling-af-boern-og-unge<\/a>
\n30.<\/span><\/strong> VAR Healthcare – Portal [19. juni 2025]. Via log-in:<\/span> www.varportal.dk\/portal\/procedure\/9927\/20<\/a>
\n31.<\/span><\/strong> Retsinformation.<\/span> Bekendtg\u00f8relse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.<\/a>
\n32.<\/span><\/strong> Danish Journal of Nursing. Sygeplejersken 2019 nr. 13. Toft N. <\/span>Nyt greb sk\u00e5ner patienter ved fastholdelser<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Trine Stougaard Madsen 1, Eva Charlotte Toth 2, Rune Kleist Vestbirk 3, Maj Siercke 4 1 RN, MSc in Nursing, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22372,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[14,105,107],"tags":[],"class_list":["post-22228","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faglige-artikler","category-kliniske-procedure","category-psykiatri"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/Indlaegsbillede.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22228","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22228"}],"version-history":[{"count":42,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22228\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25261,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22228\/revisions\/25261"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22228"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22228"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22228"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}