{"id":21727,"date":"2025-12-04T10:37:42","date_gmt":"2025-12-04T09:37:42","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=21727"},"modified":"2025-12-04T11:43:02","modified_gmt":"2025-12-04T10:43:02","slug":"kunsten-af-at-dele-fra-forskning-til-formidling-i-en-digital-tidsalder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/12\/04\/kunsten-af-at-dele-fra-forskning-til-formidling-i-en-digital-tidsalder\/","title":{"rendered":"Kunsten af at dele \u2013 fra forskning til formidling i en digital tidsalder"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Mohammad M, Mohamed AA, Dahmen J, Bjerre-Bastos JJ, Pihl A. The art of sharing: From research to outreach in the social media era. Experimental Physiology. Published online July 9, 2025. <\/span>doi:10.1113\/EP092887<\/a><\/p>\n

Af Milan Mohammad, l\u00e6ge og forsker, Jonathan Bjerre-Bastos, l\u00e6ge og Ph.d.<\/span><\/em><\/p>\n

Download Resume som pdf<\/a><\/p>\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Forskningsformidling<\/span> og hvordan viden formidles og kommer offentligt ud, har l\u00e6nge v\u00e6ret et tema der har interesseret forskerne.<\/span><\/p>\n

Publicering i videnskabelige tidsskrifter
\n<\/span><\/strong>Tidligere har forskningsformidling prim\u00e6rt beroet p\u00e5 at publicere i videnskabelige tidsskrifter, hvor fokus har v\u00e6ret p\u00e5 antallet af citationer og tidsskrifternes rangering. Parallelt med disse traditionelle kanaler er der nu et voksende digitalt landskab, hvor sociale mediers rolle har \u00e6ndret m\u00e5den forskningsviden breder sig p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Formidling via sociale medier
\n<\/span><\/strong>Overgangen til digital kommunikation, s\u00e6rligt p\u00e5 sociale medier, har medf\u00f8rt en dramatisk for\u00f8gelse af b\u00e5de r\u00e6kkevidde og hastigheden af formidling. Editorial-artiklen kommer ind p\u00e5, hvordan sociale medier og \u201caltmetrics\u201d (online-opm\u00e6rksomhed og engagement) har \u00e6ndret forskningsformidling og det diskuteres hvad det betyder for faglig kvalitet og trov\u00e6rdighed.<\/span><\/p>\n

M\u00e5ling af forskningsimpact
\n<\/span><\/strong>Artiklen er en perspektiverende gennemgang, der sammenfatter centrale m\u00e5der at m\u00e5le forsknings-impact p\u00e5 (klassiske bibliometriske m\u00e5l og altmetrics) og diskuterer fordele, faldgruber og ansvar ved digital forskningskommunikation. Forfatterne peger p\u00e5, at traditionelle m\u00e5l som jornalens Impact factor (gennemsnitlige citeringer) og h-index (en forskers eller institutions produktivitet og citerings-grad) kan v\u00e6re sk\u00e6ve p\u00e5 tv\u00e6rs af fagomr\u00e5der og i nogle tilf\u00e6lde kan manipuleres. <\/span>Altmetrics kan omvendt synligg\u00f8re hurtig r\u00e6kkevidde og samfundsinteresse via omtale p\u00e5 sociale medier og nyheder, men siger ikke n\u00f8dvendigvis noget om videnskabelig kvalitet og kan p\u00e5virkes af polarisering og manipulation.<\/span><\/p>\n

Styrker og risici
\n<\/span><\/strong>Sociale medier kan styrke rekruttering til studier, videndeling og faglig debat, men bel\u00f8nner ofte korte budskaber frem for nuancer. Samtidig fremh\u00e6ves risici som misinformation, \u201cpredatory\u201d publicering, AI-genereret snyd samt personlig belastning ved offentlig synlighed.<\/span><\/p>\n

Anbefalinger<\/span><\/strong><\/p>\n