![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FAGLIG-ARTIKEL-0723-Staff-Callerwaert-Illu-og-laes-artiklen.png?resize=701%2C345&quality=80&ssl=1\")
<\/h3>\n<\/h3>\nStaf Callewaerts betydning for sygepleje og tilst\u00f8dende omr\u00e5der i Norden Download som PDF<\/a><\/p>\n Jesper Frederiksen <\/span>1 <\/span><\/strong>Karin Anna Petersen <\/span>2<\/span><\/strong> et al. <\/span>3<\/span><\/strong><\/p>\n 1 <\/span><\/strong>Sygeplejefaglig forskningsleder, ph.d. Medicinsk afdeling, Roskilde, Sj\u00e6llands Universitetshospital,<\/span>Adjunkt (TT) Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og F\u00f8rsteamanuensis (10%), Institutt for helse- og omsorgsvitskap, H\u00f8gskulen i Bergen DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Indledning Hvad er Praxeologi? Praxeologisk teori er et metodisk redskab som kan bruges til at beskrive og forklare afgr\u00e6nsede problemstillinger i hverdagen. Grundlaget for at arbejde praxeologisk er i h\u00f8j grad pr\u00e6get af Staf Callewaerts mange\u00e5rige arbejde og t\u00e6nkning inden for den franske historiske epistemologi, og hans virke med \u2019undervisningsbaseret forskning\u2019, har ledt til et st\u00e6rkt forskningsmilj\u00f8 for praxeologer i Norden. Vi vil med nogle f\u00e5 nedslag se p\u00e5 Staf Callewaert betydning.<\/span><\/p>\n Professor emeritus Staf Callewaert, who passed away at the age of 90 in May 2023, was affiliated with the University of Copenhagen and played a pivotal role in developing scientific theory on care and nursing in the Nordic countries. In this article, a group of Nordic \u201cpraxeologists\u201d working with nursing and related fields as theoretical scientific disciplines reflect on Callewaert\u2019s importance for establishing nursing as a science. Praxeology is presented as a theory of science that studies social practices empirically and theoretically, where practice is understood as \u201cwhat each of us does\u201d within specific social contexts.<\/p>\n The article outlines how praxeological studies seek to describe and explain everyday problems in a theoretically grounded and analytically critical way, creating distance from everyday understandings and language. Praxeological theory is described as a methodological tool that does not prescribe action for practitioners, but offers knowledge they can use as a reflective reference in practice and education. Building on Callewaert\u2019s work in French historical epistemology and \u201cteaching\u2011based research\u201d, the article shows how his thinking has shaped a strong Nordic research environment in praxeology and enabled the development of theory about nursing as a scientific discipline.<\/p>\n Keywords: <\/strong>Nursing science, praxeology, Staf Callewaert, social practices, theory of science, French historical epistemology, teaching\u2011based research, Nordic nursing research.<\/p>\n<\/div>\n Fra fag til videnskabsfag Et universitetsfag kan \u201dadministreres\u201d frem, som vi fx har set det med de f\u00f8rste akademiske sygeplejemilj\u00f8er i Norge (Karseth, 1995; Callewaert, 2003; Sortvik, 2011, Petersen, 2021, Nyg\u00e5rd, 2022), og med opbygning af sygeplejerskernes kandidatuddannelse i Danmark, som har medf\u00f8rt fagpolitiske indsatser og politiske grupperinger, som k\u00e6mper for rettigheder og indpas i akademiet (Petersen, 1999).<\/span><\/p>\n For mere legitimt at manifesteres i akademiet er en anden vej at opbygge et nyt videnskabsfag inden for allerede etablerede videnskabsfag og fagtraditioner, hvor ansatte adjunkter, lektorer eller professorer fatter interesse for en ny problematik, som rejser sig, modsvaret af de samfundsm\u00e6ssige \u00e6ndringer, som p\u00e5g\u00e5r. F.eks. bliver faget p\u00e6dagogik som universitetsfag en mulighed, n\u00e5r skolen opst\u00e5r, og nogle begynder at stille grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l som:<\/span><\/p>\n Videnskab i sygeplejen Callewaets m\u00f8de med sygeplejersker Det er fx ikke kun sygeplejersker, der tager en ny uddannelse, men mange fra mellemuddannelserne, som efterf\u00f8lgende ogs\u00e5 vil tilegne sig teorier til at kunne beskrive og forklare deres egne praktikker med henblik p\u00e5 bedre at forst\u00e5 disse.<\/span><\/p>\n Det kunne fx v\u00e6re:<\/span><\/p>\n Med brug af disse grundl\u00e6ggende unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l beskrev Staf Callewaert en teoribaseret metodologi, som kunne bidrage til at g\u00f8re os klogere p\u00e5 sygeplejerskernes fag og uddannelser.<\/span><\/p>\n De ambiti\u00f8se sygeplejersker Callewaert sagde: <\/span>\u201cI m\u00e5 v\u00e6lge om I vil have en eksamen, som en ekspeditionssag, eller om I vil l\u00e6re noget, dvs. blive rigtige studenter, og siden forskere, der kan bidrage med ny viden ind i jeres fagfelt?\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n Dern\u00e6st var sp\u00f8rgsm\u00e5let: <\/span>\u201cvil I investere seri\u00f8st og over tid?\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n Uddannelse som investering Staf l\u00e6rte os, at \u00e9t er at beherske en praktisk kunnen, at have en kompetence l\u00e6rt gennem en praktisk virksomhed, men det er noget helt andet at udvikle teoretisk viden om samme sag; og det at studere de sociale praktikker, som udspilles i menneskelivet og i professionerne, er ikke det samme som at krydre de praktiske virksomheder med forskellige konsulterede teorier og begreber og forsigtige kritiske bem\u00e6rkninger. <\/span><\/p>\n Videnskabelige teorier og begreber kan ogs\u00e5 sl\u00f8re eller l\u00e6gge en \u2019glasur\u2019 ned over de sociale praktikker, som styrker en ideologisk selvforst\u00e5else og en politisk eller fagpolitisk agenda. Om end ambitionen er det gode fremskridt og positive \u00e6ndringer, tilf\u00f8rer teori og begreber ikke n\u00f8dvendigvis ny viden til sagen.<\/span><\/p>\n Brud med hverdagsviden Teoretisk viden kr\u00e6ver, at man behersker det videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag, dvs. den teori, som det valgte teoretiske perspektiv foruds\u00e6tter, og ikke blander \u2019\u00e6bler og p\u00e6rer\u2019. Dvs. man m\u00e5 gennemf\u00f8re et studie stringent, ud fra den videnskabsteoretiske position, man arbejder med, og ikke lave eklektiske studier, hvor multiple teorier og videnskabsteoretiske perspektiver blandes sammen.<\/p>\n Nye m\u00e5der at arbejde p\u00e5 Staf viste os, at \u2019verden st\u00e5r p\u00e5 hovedet\u2019, og hvis man vil fors\u00f8ge at \u00e6ndre verden fagpolitisk, politisk og fagligt i hverdagen, s\u00e5 g\u00e6lder det om at forst\u00e5 og forklare bare lidt af den, og da m\u00e5 man objektivere det, man m\u00e5 iagttage og se, g\u00e5 bag om fremtr\u00e6delsesformerne, inklusive sine egne erfaringer, sine oplevelser, sine faglige, fagpolitiske og politiske fremstillinger af sagen, og m\u00e5 klarg\u00f8re sin egen position og reflektere over den, ind i det felt, hvor man vil bidrage med ny viden.<\/span><\/p>\n Undervisningsbaseret forskning Omsorg for mellemlaget og sk\u00e6ve eksistenser Det, sygeplejersker, der fulgte i Stafs \u2019fodspor\u2019, l\u00e6rte, var ikke at have en st\u00f8rre og bedre viden end alle andre inklusive praktikeren (praktikeren var og er unik i sin praktiske kompetence), men at skabe viden og bedrive videnskab er at v\u00e6re kritisk i akademisk mening. Ikke for – normativt – at kritisere alt omkring os, men for at granske, undres og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og derigennem f\u00e5 ny viden ved at dissekere det, som er: Hvordan kan det fx v\u00e6re, at sygeplejersker taler om omsorg? Hvoraf kommer denne diskussion? Hvordan virker den diskussion ind i sygeplejefaget og blandt ud\u00f8vere af sygepleje? Hvad g\u00f8r det ved faget og fagets ud\u00f8vere og m\u00e5lgruppe som fx patienterne?<\/span><\/p>\n P\u00e5virkning af praksis Sygepleje som videnskabsfag P\u00e5 trods af, at der findes flere tiltag rundt omkring, s\u00e5 savnes teoretisk empiriske analyser og udvikling af \u201dteori-om\u201d- de sociale praktikker, som et element af vidensformer inden for sygeplejevidenskab, som kunne bidrage til at opbygge et reelt videnskabsfag i regi af universiteter og et undervisningspotentiale p\u00e5 andre institutioner.<\/span><\/p>\n L\u00e6ringsprocesser tager tid Kampen om privilegier er h\u00e5rd, n\u00e5r der er mange om buddet, og n\u00e5r den foreg\u00e5r mellem personer, der st\u00e5r hinanden n\u00e6rt socialt. Og kampen ser ud til at v\u00e6re s\u00e5 meget desto h\u00e5rdere, n\u00e5r privilegierne er s\u00e5 store, som de er, inklusive den symbolske betydning af at arbejde med noget s\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdigt som “teori”, hvilket i en moderne verden kan opfattes som nyttesl\u00f8st, n\u00e5r en direkte anvendelsesv\u00e6rdi ikke er indlysende.<\/span><\/p>\n Milj\u00f8erne i sygepleje ved universiteterne i K\u00f8benhavn, \u00c5rhus, Uppsala, Bergen samt Viborg-Kua initiativet og H\u00f6gskolen Kristianstad i Sverige var blandt de milj\u00f8er, hvor mange sygeplejersker bes\u00f8gte Staf Callewaerts seminarer og fik vejledning og en grundig og lang akademisk skoling. Staf Callewaert har sat dybe spor Hvis du vil vide mere Samlet forfatterliste
\n<\/span>– en professor, der tog sygeplejersker og deres ambitioner om at udvikle sygepleje til ogs\u00e5 at v\u00e6re et teoretisk videnskabsfag alvorligt.<\/span><\/strong><\/p>\n
\n<\/span>2<\/strong> <\/span>Professor emerita i sykepleievitenskap, emr. Universitet i Bergen
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>I samarbejde med 22 medforfattere (se boks til slut i artiklen)<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Professor emeritus Staf Callewaert gik bort i en alder af 90 \u00e5r i maj 2023. Han var tilknyttet K\u00f8benhavns Universitet, Institut for Kommunikation (tidligere Institut for P\u00e6dagogik, Filosofi og Retorik), og havde en enorm betydning for ambitionen om at udvikle videnskabelig teori om pleje og omsorg. I denne artikel vil en r\u00e6kke \u201dPraxeologer\u201d i Norden, som har arbejdet med sygepleje og tilst\u00f8dende omr\u00e5der som teoretisk videnskabeligt fag, bidrage med refleksioner over Callewaerts betydning.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Praxeologi er en videnskabsteoretisk position, der definerer empiriske og teoretiske studier af sociale praktikker. <\/span>En praktik kan defineres som \u201ddet den enkelte af os g\u00f8r\u201d.
\n<\/span>Al praktik ud\u00f8ves indenfor en kontekst. Konteksten omtaler vi som; praksis. Sociale praktikker kan derfor unders\u00f8ges ved at studere de praktikker inden for sociale praksisser, som de er en del af. Praxeologiske studier pr\u00f8ver at beskrive og forklare med henblik p\u00e5 at forst\u00e5 problemstillinger p\u00e5 en videnskabelig teoretisk analytisk m\u00e5de. At arbejde teoretisk videnskabeligt er at v\u00e6re kritisk i akademisk mening, og det indeb\u00e6rer distancering og objektivering og dermed brud med det, som bliver udforsket, s\u00e5dan som det fremtr\u00e6der med hverdagsbegreber og udtryksformer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>I praxeologiske videnskabelige studier udvikles nye teorier, som ikke foreskriver handlingsredskaber for praktikere, men med den kundskab som studier genererer, kan praktikeren etablere en reference i praktik og uddannelse og selv v\u00e6lge at anvende den refleksivt i forhold til egen praksis.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n
\nNursing as science and praxeology<\/strong><\/h4>\n
\n<\/span><\/strong>Hvorn\u00e5r bliver et fag til et videnskabsfag? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har mange fra de teoretisk-praktiske velf\u00e6rdsuddannelser stillet sig is\u00e6r gennem de seneste 50 \u00e5r i de nordiske lande, hvor udviklingen er eskaleret. Ikke mindst som en f\u00f8lge af at universiteterne fra at v\u00e6re elit\u00e6re uddannelsesinstitutioner er blevet defineret som masseuniversiteter, der enkelt sagt tilbyder videreg\u00e5ende uddannelse for langt flere end tidligere og fra andre samfundsm\u00e6ssige klasser.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 samme m\u00e5de finder det sted p\u00e5 mange af landets universiteter, hvor ansatte p\u00e5 universiteterne begynder at undres over sp\u00f8rgsm\u00e5l som autoriserede sygeplejersker, der har arbejdet med sygeplejefaget i praktik og i uddannelsessammenh\u00e6nge, rejser i samfundsdebatten, og de undrer sig over at grupper af nye studenter, der allerede har uddannelse og relativt set gode job, begynder forfra p\u00e5 universiteterne og s\u00f8ger ind p\u00e5 studier inden for forskellige videnskabsfag: i faget p\u00e6dagogik, filosofi, sociologi, psykologi, teologi, antropologi, organisation og ledelse osv. med sygepleje som tematik.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 K\u00f8benhavns universitet, humaniora, ved faget p\u00e6dagogik, blev m\u00f8det med gruppen af sygeplejersker, der \u00f8nskede en teoretisk overbygning, en udfordring, som flere af de ansatte, men is\u00e6r professor Staf Callewaert tog op: Hvordan kan det v\u00e6re, at sygeplejersker fra praktikerfaget sygepleje vil investere i en teoretisk overbygningsuddannelse?
\n<\/span>De klassiske sp\u00f8rgsm\u00e5l som praxeologer stiller, og som vi har l\u00e6rt fra Callewaert er:<\/span><\/p>\n\n
\n
\n<\/span><\/strong>Staf Callewaert m\u00f8dte de studerende alment positivt med udfordrende og kr\u00e6vende sp\u00f8rgsm\u00e5l og indsatser, og han tydeliggjorde for de ambiti\u00f8se sygeplejersker, at universitetet kan to ting:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Staf l\u00e6rte os, at dette at studere var et arbejde og en investering, ikke en fritidssyssel, ved siden af alt andet, som kunne optage menneskelivet, og is\u00e6r modne kvinder med familier og b\u00f8rn, som dertil havde en velf\u00e6rdsprofessionsuddannelse i bagagen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>At skabe ny teoretisk viden, eller videnskab i teoretisk forstand, kr\u00e6ver brud med hverdagsviden, det foruds\u00e6tter, at man l\u00e6rer at beherske ikke alene tekniske og metodiske greb, som fx at kunne afgr\u00e6nse et empirisk felt og en population, at kunne interviewe eller at kunne anvende statistik.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Staf l\u00e6rte os den franske historiske epistemologi som en videnskabstradition, der br\u00f8d med den tyske dannelsestradition, med kritisk teori, amerikansk pragmatisme og med det angelsaksiske paradigmes m\u00e5der at arbejde epistemologisk p\u00e5. Staf gav os \u2019nye \u00f8jne at se verden med\u2019, og en m\u00e5de, som n\u00e5r f\u00f8rst den er kommet under huden, man aldrig kan vende sig bort fra. <\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det bet\u00f8d, at Staf skelnede skarpt mellem: <\/span>\u201dviden \u2013 i\u201d, \u201dviden- for\u201d og \u201dviden-om\u201d de sociale praktikker, herunder sygepleje, med stor respekt for <\/span>alle<\/span> vidensformer. Men han isolerede samtidig \u201dviden-om\u201d som det, videnskab skulle besk\u00e6ftige sig med. Dermed blev teoretisk empirisk viden det centrale for de sygeplejersker og tilknyttede fagomr\u00e5der, som fulgte Stafs f\u00f8rst ugentlige-, siden 14.dags- og sidst m\u00e5nedlige seminarer, hvor han arbejdede med undervisningsbaseret forskning. Det handlede ikke om at skaffe sig mange og store forskningsmidler eller store grupper af studerende, men det handlede om at arbejde sammen med de studerende, at uddanne dem.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Staf havde is\u00e6r omsorg for alle de studerende, der var fra det nye mellemlag, de marginaliserede, de \u2018svageste\u2019, de \u2018sk\u00e6ve eksistenser\u2019 og is\u00e6r gruppen af kvinder, der altid m\u00e5tte k\u00e6mpe for deres plads i en mandsdomineret verden, og ikke mindst i akademiet. Staf l\u00e6rte os, at dette at tage en eksamen p\u00e5 et universitet ikke i f\u00f8rste omgang er at v\u00e6re optaget af at forandre den verden, som vi allerede kendte den. I stedet udtrykker det en ambition om, at man med lidt teoretisk viden kunne forklare alt lidt anderledes og p\u00e5 sigt m\u00e5ske ogs\u00e5 blev bedre til perspektiver som reference for dem, som arbejder i den praktiske virkelighed, fx i sygeplejefaget. <\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Hvordan sygeplejemilj\u00f8et i praksis forholder sig til den teoretiske akademiske kritik er ikke forskerens eller professorens ansvar, men praktikerens ansvar. For praktikeren ved bedst, hvad der virker i den praktiske virkelighed; det forskeren kan, er alene at bidrage med et perspektiv p\u00e5 sagen, ud fra sine teoretisk-empiriske analyser. Og s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re, af respekt for inddelingen i \u201dviden-i\u201d, \u201dviden-for\u201d og \u201dviden-om praktik\u201d.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Som arvtagere til Staf Callewaerts position inden for human- og samfundsvidenskab i Norden har vi med hans bidrag og hj\u00e6lp v\u00e6ret i stand til at undervise i og udvikle teori-om sygepleje og tilgr\u00e6nsende omr\u00e5der, men vi st\u00e5r ogs\u00e5 tilbage med en undren over, at denne m\u00e5de at arbejde p\u00e5 kun har begr\u00e6nset plads i opbygningen og etableringen af sygepleje som videnskabsfag i Norden, herunder at det at udvikle teori-om sygepleje tildeles f\u00e5 ressourcer fx gennem fondsmidler.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En forklaring kan v\u00e6re, at det er, som Staf l\u00e6rte os, en lang l\u00e6ringsproces, der tager tid at vokse frem. En anden forklaring kan v\u00e6re at arbejdet med at opbygge et videnskabsfag i streng forstand ikke foreg\u00e5r i et vakuum, men sker under de givne omst\u00e6ndigheder, herunder at de involverede personer er mennesker med alt, hvad det indeb\u00e6rer af ambitioner, dyder, laster osv. <\/span><\/p>\n
\n<\/span>Mange af dem som Staf var i kontakt med, fik ogs\u00e5 centrale stillinger indenfor sygepleje i Norden, men p\u00e5 de uddannelser, der har haft sygepleje som centralt omdrejningspunkt i universitetsregi, savnes den historisk epistemologiske tilgang fortsat.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Men uanset, s\u00e5 vil vi med disse refleksioner gerne sige tak til Staf for at s\u00e6tte s\u00e5 dybe spor i s\u00e5 mange af os. Stafs visdom, kyndighed og store gener\u00f8sitet har bidraget til at mange sygeplejersker og andre p\u00e5 tilgr\u00e6nsende p\u00e6dagogiske, antropologiske, sociologiske, lingvistiske, helsefaglige og filosofiske omr\u00e5der i Danmark, Sverige og Norge, har f\u00e5et en vigtig akademisk og videnskabelig skoling og en forst\u00e5else af dette at virke i praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/strong>P\u00e5 websiden Praxeologi<\/a> – Et kritisk refleksivt blikk p\u00e5 sosiale praktikker, kan du l\u00e6se mere om, hvad praksiologi. Eller l\u00e6se mere i Tidsskriftet Praxeologi <\/a>. Eller fordybe dig i bogen Praxeologisk sygeplejevidenskab – hvad er det? <\/a>Er du blevet nysgerrig p\u00e5 litteraturen bag, kan du bl.a. finde b\u00f8ger p\u00e5 Forlaget Hexis.dk <\/a>L\u00e6s ogs\u00e5 om hvad der blev skrevet af mindeord om Staf Callewaert i Universitetsavisen<\/a> <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FAGLIG-ARTIKEL-0723-Staff-Callerwaert-slutbillede.png?resize=671%2C392&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n\n
\n<\/strong>Jesper Frederiksen<\/strong>, s<\/span>ygeplejefaglig forskningsleder, ph.d. Medicinsk afdeling, Roskilde, Sj\u00e6llands Universitetshospital,<\/span>Adjunkt (TT) Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og F\u00f8rsteamanuensis (10%), Institutt for helse- og omsorgsvitskap, H\u00f8gskulen i Bergen
\n<\/span>Karin Anna Petersen<\/strong>, professor emerita i sykepleievitenskap, emr. Universitet i Bergen
\n<\/span>Kari Martinsen<\/span><\/strong>, professor emr. i sykepleievitenskap, Haraldsplads videnskabelige h\u00f8gskole, VID, Bergen, Norge.
\n<\/span>Yngvild Brandser<\/strong> Alvs\u00e5ker<\/span>, ph.d.-studerende ved Institutt for globale helse og samfunnsmedisin, Senter for Omsorgsforskning Vest, SFOV, Universitet i Bergen, Norge.
\n<\/span>Kirsten Beedholm<\/span><\/strong>, lektor emr. i sygepleje, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet, Danmark.
\n<\/span>Jeanne Helene Boge<\/span><\/strong>, professor i sjukepleie ved Master i klinisk sjukepleie, H\u00f8gskulen p\u00e5 Vestlandet (HVL), Norge.
\n<\/span>Carina Carlhed Ydhag<\/span><\/strong>, professor i pedagogik, institutleder, Stockholms universitet, Sverige.
\n<\/span>Lizbeth Engstr\u00f6m<\/span><\/strong>, lektor i pedagogik, Uppsala universitet, Sverige.
\n<\/span>Kirsten Frederiksen<\/span><\/strong>, lektor i sygepleje, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet, Danmark.
\n<\/span>Ingegerd Gunvik Gr\u00f6nbladh<\/span><\/strong>, lektor i pedagogik, H\u00f6gskolan, G\u00e4vle, Sverige.
\n<\/span>Marianne Giske Holvik<\/span><\/strong>, ph.d.-studerende ved Senter for Omsorgsforskning Vest, H\u00f6gskolen p\u00e5 Vestlandet, Norge.
\n<\/span>Rolf Horne<\/span><\/strong>, ph.d., kommunalsjef Helse og omsorg, Hyllestad kommune, Norge.
\n<\/span>Ingeborg Ilkj\u00e6r<\/span><\/strong>, lektor emr. p\u00e5 Diakonissestiftelsens sygeplejeskole, K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole, Danmark.
\n<\/span>Birte Hedegaard Larsen<\/span><\/strong>, lektor, Center for sygeplejevidenskab, VIA, university College, Viborg, Danmark.
\n<\/span>Kjersti Lea<\/span><\/strong>, institutleder, programansvarlig for praktisk-pedagogisk utdanning, deltids og leder for programr\u00e5det for lektorutdanningen, Universitet i Bergen, Norge.
\n<\/span>Aase Lydiksen<\/span>, Executive Director, \u2018Brobygning mellem forskning og practice, Human First, VIA University College.
\n<\/span>Raymond Kolb\u00e6k<\/span><\/strong>, ekstern lektor, Enhed for Sygepleje- og Sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Danmark og Deakin University, Melbourne, Australien
\n<\/span>Vibeke Lorentzen<\/span><\/strong>, forskningslektor, emr., Center for Sygeplejeforskning, Viborg, og Institut for folkehelsevidenskab, Aarhus Universitet, Danmark og Deakin, Melbourne, Australien.
\n<\/span>\u00c5shild Lunde<\/span><\/strong>, 1. amanuensis, Institutt for globale helse og samfunnsmedisin, Bergen, Norge.
\n<\/span>Birgit Lynggaard<\/span><\/strong>, lektor emr., Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab, Gr\u00f8nlands universitet.
\n<\/span>Anna Lundin N\u00f8rholm<\/span><\/strong>, senior lektor i pedagogik, Stockholms universitet, Sverige.
\n<\/span>Morten N\u00f8rholm<\/span><\/strong>, lektor emr. i pedagogik, Uppsala universitet, Sverige.
\n<\/span>Karen Paaske<\/span><\/strong>, lektor emr., VIA university Colle, Viborg, Danmark.
\n<\/span>Gudmund \u00c5gotnes<\/span><\/strong>, professor ved Institutt for Velferd og Deltaking (IVD), Fakultetet for helse- og sosialvitenskap, FHS, tilknyttet masterprogrammet i sosialvitenskap, H\u00f8gskulen p\u00e5 Vestlandet, Bergen, Norge.<\/span><\/p>\n<\/div>\n