,<\/em> som handler om en ung kvinde, som beg\u00e5r selvmord under sin indl\u00e6ggelse i Region Syddanmark, opleves personalet umotiveret for deres arbejde i behandlingen af den unge kvinde (1).<\/span><\/p>\nIf\u00f8lge psykolog Dorthe Birkemose <\/span>er<\/span> den enkelte medarbejder motiveret. Med det perspektiv m\u00e5 vi v\u00e6re nysgerrige p\u00e5, hvilke arbejdsvilk\u00e5r personalet arbejder under, for at kunne forst\u00e5 deres udf\u00f8relse af arbejdet. Herved rejses ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilke (arbejds)vilk\u00e5r der skal til, for at opn\u00e5 god behandling og et godt arbejdsmilj\u00f8 (2).<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Artiklen bygger p\u00e5 et kvalitativt kandidatspeciale i p\u00e6dagogisk psykologi med ni dages deltagerobservation af og samtaler med personale, ledere og patienter p\u00e5 to psykiatriske afsnit med integreret \u00e5ben\/lukket funktion i Region Syddanmark. Empirien omfatter 170 siders feltnoter fra deltagerobservationer og samtaler samt supplerende data om de organisatoriske forhold (fx normering, sygefrav\u00e6r og \u00f8konomi). Unders\u00f8gelsen er forankret i filosoffen Hans- Herbert K\u00f6glers<\/span> kritiske hermeneutiske teori (3), og empirien er systematisk tematisk analyseret ud fra psykoanalytikeren<\/span> Peter Fonagy og kollegers<\/span> teori om mentalisering (4) og sociologen Hartmut Rosa<\/span> resonansteori (5).<\/span><\/p>\nUdv\u00e6lgelsen af de to afsnit skete ud fra strategiske kriterier om, at afsnittene skulle v\u00e6re repr\u00e6sentative for almen psykiatriske d\u00f8gnafsnit med b\u00e5de akutte og l\u00e6ngerevarende indl\u00e6ggelser, og personalet skulle have forskellige uddannelses- og erfaringsbaggrunde. <\/span>Afsnittende er endvidere valgt p\u00e5 baggrund af deres milj\u00f8terapeutiske praksis, hvor deltager-observationerne skulle udspille sig.<\/span><\/p>\nDog viste det sig, at der var meget begr\u00e6nsede muligheder for at observere personalet blandt patienter i de milj\u00f8terapeutiske arenaer, fordi personalet hovedsageligt var p\u00e5 kontorerne. Med nysgerrighed om at unders\u00f8ge dette frav\u00e6r af personale blandt patienterne (i milj\u00f8terapeutisk praksis), opstod fokus p\u00e5 de arbejdsvilk\u00e5r, som former praksis og hvilke konsekvenser dette m\u00e5tte have.<\/span><\/p>\nLitteraturs\u00f8gning
\n<\/strong>Som supplement til empirien er der udarbejdet en forskningsoversigt, baseret p\u00e5 systematisk litteraturs\u00f8gning i databaserne ProQuest, Scopus, APA PsycInfo og Cinahl, for at identificere relevant forskning om mentalisering, resonans og arbejdsvilk\u00e5r i psykiatrien. <\/span>Inklusionskriterierne var bl.a. empiriske peer-reviewed artikler udgivet efter 2010. Forskningsoversigten havde ikke til form\u00e5l at skabe en udt\u00f8mmende kortl\u00e6gning af feltet, men at etablere et teoretisk og empirisk bagt\u00e6ppe for analysen.<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Kombinationen af empirien og forskningsoversigten har gjort det muligt at belyse praksis b\u00e5de indefra og udefra; som et erfaringsn\u00e6rt og vidensbaseret m\u00f8de mellem det levede og det dokumenterede. <\/span>Specialet er lukket for offentligheden p\u00e5 baggrund af kontekstuelle, milj\u00f8m\u00e6ssige og forskningsetiske hensyn, der skal sikre beskyttelse og respekt for de involverede deltagere<\/span> (6,7).<\/span><\/p>\nArtiklen er skrevet ud fra et etisk perspektiv om at balancere behovet for fortrolighed med en ambition om at bidrage til de n\u00f8dvendige forandringer i psykiatrien.<\/span><\/p>\nMikro\u00f8jeblikke som analyseprisme
\n<\/span><\/strong>I Koncept for Akutmodtagelse og d\u00f8gnpsykiatri i Psykiatrien i Region Syddanmark<\/em> (8), beskrives det, hvorledes plejepersonalets opgave er at interagere tilpasset med patienten ud fra observationer. S\u00e6rligt l\u00e6gges der v\u00e6gt p\u00e5 professor i psykiatri John Gundersons milj\u00f8terapeutiske principper, hvor store dele af den psykiatriske behandling udspiller sig i relationen til patienten (9).<\/span><\/p>\nI psykiatrien former relationen mellem personale og patient sig ofte i sm\u00e5, intense m\u00f8der, s\u00e5kaldte mikro\u00f8jeblikke, hvor mulighed for udvikling eller afvikling opst\u00e5r og akkumulerer over tid. Ofte er patienter i psykiatrien i underskud af udviklende mikro\u00f8jeblikke og i overskud af afviklende mikro-\u00f8jeblikke, hvilket kan manifestere sig som en mistillid eller mistro til andre (2). Deri ligger en vigtig opgave for de professionelle om at skabe udviklende mikro\u00f8jeblikke for at skabe tillid (forud for behandlingen).<\/span><\/p>\nIf\u00f8lge Dorthe Birkemose indeb\u00e6rer udviklende mikro\u00f8jeblikke mentalisering og resonans. Set fra det perspektiv, er personalets mulighed for at mentalisere og resonere afg\u00f8rende i psykiatrisk behandling af patienter (2). <\/span>Se<\/span> Faktaboks 1 <\/span><\/strong>og <\/span>Faktaboks 2.<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\n
\n
\n
Faktaboks 1. Resonans og fremmedg\u00f8relse
\n<\/strong>Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver resonans som menneskets grundl\u00e6ggende m\u00e5de at erfare verden p\u00e5 gennem levende, gensidig kontakt (5).<\/span><\/p>\n\n- Resonans, er if\u00f8lge Hartmus Rosa vejen til det gode liv, og handler ikke blot om lydh\u00f8rhed, men om oplevelsen af, at blive ber\u00f8rt og selv kunne ber\u00f8re verden tilbage (5).<\/span><\/li>\n
- Resonans kan ske mellem mennesker, men ogs\u00e5 i m\u00f8det med fx arbejde, natur eller kunst (5). <\/span><\/li>\n
- Resonans foruds\u00e6tter tid, tilg\u00e6ngelighed og \u00e5benhed. Betingelser, som let undergraves af acceleration, der opst\u00e5r i modernitetens bestr\u00e6belse p\u00e5 effektivisering (5,10). <\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Hartmut Rosa peger p\u00e5, at resonans ikke kan beordres eller m\u00e5les. Den kan kun opst\u00e5, hvor man er villig og i stand til at engagere sig med verden i et s\u00e5rbart, \u00e5bent, lyttende forhold (5).
\n<\/span>I mods\u00e6tningen hertil st\u00e5r blandt andet det, som Hartmut Rosa kalder verdensbeherskelse. Dette er en m\u00e5de at forholde sig til verden p\u00e5, n\u00e5r m\u00e5let er at kontrollere, forudsige og effektivisere frem for at lytte og svare. N\u00e5r Verden skal g\u00f8res til noget, der skal beherskes frem for m\u00f8des, forstummer resonansen (5). <\/span><\/p>\nDenne bev\u00e6gelse fra resonans til verdensbeherskelse kan i psykiatrisk praksis vise sig, n\u00e5r standardisering, m\u00e5lstyring og tidspres reducerer kontakten til en r\u00e6kke opgaver, der blot skal l\u00f8ses. Personalet handler da som foreskrevet; men uden oplevet forbindelse. Denne tilstand betegner Rosa som fremmedg\u00f8relse (5,10).<\/span><\/p>\nIf\u00f8lge Hartmut Rosa kan langvarig fremmedg\u00f8relse ikke blot dr\u00e6ne vores engagement og empati; men ogs\u00e5 g\u00f8re os syge. N\u00e5r mennesker mister forbindelsen og betydningen i verden, \u00f8ges risikoen for udbr\u00e6ndthed, depression og stress (5). <\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n
Faktaboks 2. Mentalisering<\/span>
\n<\/strong>Mentalisering handler om at tolke egne og andres adf\u00e6rd ud fra bagvedliggende mentale tilstande, som fx tanker, f\u00f8lelser, behov og intentioner. <\/span>Teorien om mentalisering er udviklet af psykoanalytiker Peter Fonagy og kollegaer, og udg\u00f8r i dag et centralt teoretisk fundament i moderne psykologi og psykiatri. <\/span>At mentalisere kr\u00e6ver en grundl\u00e6ggende tillid til, at andre mennesker er kilder til viden om verden. Dette kaldes epistemisk tillid og er det, som muligg\u00f8r, at vi kan l\u00e6re og forst\u00e5 andre (11).<\/span><\/p>\nVed gentagne psykiske belastninger eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pres, kan epistemisk tillid sv\u00e6kkes og erstattes af epistemisk hypervigilans, som er en tilstand af overdreven opm\u00e6rksomhed og mist\u00e6nksomhed overfor andres intentioner (12), hvilket ofte genfindes hos psykiatriske patienter. Popul\u00e6rt kan det siges, at de har oplevet for meget af det d\u00e5rlige og for lidt af det gode (11).<\/span><\/p>\nHypervigilans aktiverer non-mentalisering, som er primitive rigide t\u00e6nkeformer, der minder om nogle, vi udvikler gennem vores f\u00f8rste leve\u00e5r. I psykiatrisk praksis kan non-mentalisering vise sig hos b\u00e5de patienter og personale, n\u00e5r affektniveauet er h\u00f8jt og relationen pr\u00e6get af utryghed.<\/span><\/p>\nI mentaliseringsteorien beskrives tre former for non-mentalisering (13):<\/span><\/p>\n\n- Teleologisk t\u00e6nkning<\/span><\/strong>, hvori man kun forst\u00e5r mening gennem synlig handling. F\u00f8lelser og intentioner har ikke v\u00e6rdi, medmindre de kan ses eller m\u00e5les. I psykiatrien kan dette vise sig ved, at patienter og personale kun fokuserer p\u00e5 adf\u00e6rd frem for intentionen bag.<\/span><\/li>\n
- Psykisk \u00e6kvivalens<\/span><\/strong>, hvori ens indre tilstande opleves som virkeligheden. Fx hvis jeg f\u00f8ler mig afvist, er jeg afvist. Dette kan f\u00f8re til konflikter, hvor b\u00e5de patienter og personale tolker egne f\u00f8lelser som objektive sandheder.<\/span><\/li>\n
- ‘Som-om tilstand’<\/span><\/strong>, hvori tanker og f\u00f8lelser kobles fra den ydre virkelighed. Man taler om f\u00f8lelser, men uden en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forankring. I klinisk praksis kan det opleves som en pseudo kommunikation.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Disse non-mentaliserende tilstande kan v\u00e6re smitsomme i relationer og f\u00f8re til et f\u00e6lles mentaliseringskollaps, hvor misforst\u00e5elser forst\u00e6rker hinanden (14). <\/span>Den modsatte tilstand opst\u00e5r, n\u00e5r parterne v\u00e6kker nysgerrighed og lydh\u00f8rhed i hinanden. Her opst\u00e5r mentalisering, som rummer en bev\u00e6gelighed og fleksibilitet, der udg\u00f8r et centralt grundlag for resiliens (13). <\/span>Dog kan ingen forblive mentaliserende konstant og det er heller ikke gunstigt i akutte faresituationer. Kunsten er at genetablere sin mentalisering og f\u00f8lge mentaliserende op efter non-mentalisering. Det kr\u00e6ver i praksis tid, tryghed og st\u00f8tte (13).<\/span><\/p>\n<\/div>\nResultater
\n<\/span><\/strong>Studiets empiri illustrerer patienter, som opholdt sig alene p\u00e5 patientstuerne eller ops\u00f8gte personalet, der havde travlt p\u00e5 personalekontorerne, ved at banke p\u00e5 d\u00f8ren eller ruderne ind til dem.<\/span> N\u00e5r personalet var i kontakt med patienter, var det oftest i akutte situationer med h\u00f8jt affektivt pres eller ved udlevering af medicin, overgivelse af besked eller ved udf\u00f8relse af scoringer. Empirien viste ogs\u00e5 et h\u00f8jt sygefrav\u00e6r hos personalet, og personale som br\u00f8d gr\u00e6dende sammen, reagerede hyperarousalt eller kom alvorligt til skade i opk\u00f8rte situationer. I empirien fremg\u00e5r mange misforst\u00e5elser, optrappende konflikter og situationer hvor politiet blev tilkaldt.<\/span><\/p>\nI observationerne fremgik det ogs\u00e5, at personalet n\u00e6rmest konstant blev afbrudt i deres igangv\u00e6rende arbejdsopgave, at faglige konferencer og supervisioner ofte blev aflyst pga. travlhed, samt at der var lav grad af faglige refleksioner om praksis. Personalet havde sj\u00e6ldent pauser, og n\u00e5r der var spisepauser, blev de ofte opl\u00f8st og brugt til fx opsamling af og overblik over endnu ikke n\u00e5ede arbejdsopgaver eller undervisning om nye organisationstiltag.<\/span><\/p>\nI de f\u00f8lgende tre afsnit gennemg\u00e5s nogle af unders\u00f8gelsens empiriske og analytiske fund:<\/span><\/p>\n\n- Accelereret praksis<\/span><\/strong><\/li>\n
- Affektivt (f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt) pres<\/span><\/strong><\/li>\n
- Frav\u00e6r eller fragmentering af faglighed<\/span><\/strong><\/li>\n
- Fysisk skade og psykisk udmattelse<\/span><\/strong><\/li>\n<\/ul>\n
Afsnittene er v\u00e6sentlige forkortelser af specialets analyse for at im\u00f8dekomme artikelst\u00f8rrelse, ligesom de ikke indeholder konkrete empiribidder som er udeladt ud fra etiske overvejelser om at beskytte dem, som har v\u00e6ret en del af unders\u00f8gelsen.<\/span><\/p>\nAccelereret praksis
\n<\/span><\/strong>Et gennemg\u00e5ende analytisk fund var, hvordan hverdagen p\u00e5 de psykiatriske afsnit var pr\u00e6get af travlhed, hvori arbejdsopgaver blev afbrudt af andre arbejdsopgaver. Fx blev personalets lovpligtige dokumentationer i patientjournalerne ofte afbrudt af kollegaer, som skulle have hj\u00e6lp, af patienter som bad om medicin, af alarmer ved akutte h\u00e6ndelser, af indl\u00e6ggelser af nytilkomne patienter og af telefonopkald eller stuegange.<\/span><\/p>\nKonstante afbrydelser stressede personalet og gjorde det vanskeligt for dem at fordybe sig i arbejdet omkring patienterne med en mentaliserende tilgang. Arbejdet med patienterne blev dermed<\/span> instrumentel handlingsorienteret som fx at give medicin, notere et symptom eller bringe patienten videre i systemet, uden opm\u00e6rksomhed p\u00e5 patientens subjektivitet. <\/span>Samtidigt stimulerede organisationskrav om synlige og m\u00e5lbare resultater personalets non-mentalisering i teleologisk t\u00e6nkning. Herved blev personalets muligheder for at mentalisere voldsomt kompromitteret af travlhed og stress<\/span> og de fastsatte organisatoriske m\u00e5l, idet mentalisering fordrer tid (13).<\/span><\/p>\nHartmut Rosa p\u00e5peger, at moderne samfunds fors\u00f8g p\u00e5 at effektivisere relationelle praksisser som omsorg og behandling ofte f\u00e5r modsat effekt. Omsorg kan ikke fremskyndes uden at miste sin resonante karakter, fordi resonans netop foruds\u00e6tter tid, lydh\u00f8rhed og \u00e5benhed. N\u00e5r omsorg m\u00e5les, standardiseres og oms\u00e6ttes til procedurer, risikerer relationen at blive instrumentel. Dette er accelerationens paradoks if\u00f8lge Rosa (5). De velmente fors\u00f8g p\u00e5 at forbedre psykiatriens resultater, undergraver netop de betingelser, som g\u00f8r det muligt. Den accelererede praksis undergraver derved de udviklende mikro-\u00f8jeblikke og fremmer i stedet afviklende mikro-\u00f8jeblikke.<\/span><\/p>\nFor patienterne bet\u00f8d dette, at deres f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udtryk ofte blev reduceret til symptomer, der skulle korrigeres, snarere end invitationer til forst\u00e5else. For personalet bet\u00f8d det en oplevelse af at l\u00f8be bagefter, aldrig at n\u00e5 i dybden og at miste forbindelsen til kerneopgaven. Flere beskrev hvorledes de oplevede, at deres anstrengelser i dag ikke lettede dagen i morgen. Fx n\u00e5r de udskrev patienter for at f\u00e5 plads til nye,<\/span> i et kontinuerligt flow, hvor l\u00f8sningen (at udskrive en patient, for at f\u00e5 plads til en ny), skabte nye problemer (n\u00e5r patienten m\u00e5tte genindl\u00e6gges, hvorved endnu en patient atter skulle udskrives). Herved udhules systemet af sin egen bev\u00e6gelse og der opst\u00e5r en omsorgspraksis uden b\u00e6reevne (5).<\/span><\/p>\nAffektivt pres
\n<\/span><\/strong>Et af de mest markante fund var, hvordan plejepersonalet konstant blev konfronteret med patienternes intense f\u00f8lelsesudtryk, fx r\u00e5b og banken p\u00e5 ruderne ind til personalekontorerne, gr\u00e5d eller tavs tilbagetr\u00e6kning. S\u00e5danne situationer kr\u00e6ver personalets mentaliserende n\u00e6rv\u00e6r, for at forst\u00e5 og unders\u00f8ge, at bag handlingerne ligger et fors\u00f8g fra patientens side p\u00e5 at kommunikere en indre tilstand. <\/span>I praksis viste observationerne imidlertid, hvordan disse handlinger p\u00e5virkede personalets mentalisering. N\u00e5r patienternes affektniveau er h\u00f8jt og praksis accelereret, kompromitteres personalets mulighed for at opretholde mentalisering. <\/span>I observationerne gled personalets t\u00e6nkning over i non-mentalisering, hvor personalet og patienternes rigide t\u00e6nkning pressede hinanden (14).<\/span><\/p>\nDette kunne bl.a. tage form i teleologiske modus, hvor plejepersonalet – ligesom patienterne – blev optaget af konkrete handlinger (fx tvangsfiksering eller \u201dhands off-princippet\u201d ved selvskade) uden nysgerrighed p\u00e5 indre tilstande, eller i \u2018som-om-tilstand\u2019, hvor kontakten p\u00e5 overfladen fungerede, men uden dybde og egentlig psykopatologisk psykologisk forst\u00e5else. <\/span>Denne proces kan forst\u00e5s som en form for relationel stumhed, hvor patientens affekt blev m\u00f8dt responsivt. Her opstod rutinehandlinger, tavshed eller afstand. For patienten kunne dette opleves som en afvisning; muligvis en gentagelse af tidligere erfaringer om at blive misforst\u00e5et eller ikke set. Dermed forst\u00e6rkedes non-mentalisering og epistemisk hypervilgilans (12),<\/span> som fx ofte kendetegner patienter med sv\u00e6kket tilknytningserfaring (15). For personalet manifesterede det sig som en oplevelse af afmagt eller et \u00f8get kontrolbehov.<\/span><\/p>\nSet gennem Rosas resonansteori<\/span> kan dette beskrives som resonansens forstummen (5). Resonans foruds\u00e6tter \u00e5benhed, lydh\u00f8rhed og en bev\u00e6gelse mellem selv og verden. N\u00e5r m\u00f8det i stedet blev styret af effektivitet, regulering og organisatorisk kontrol, forsvandt denne bev\u00e6gelse. Relationerne stivnede, og b\u00e5de patient og personale blev reduceret til funktioner. Patienten som en belastning og personalet som en funktion\u00e6r i et system. <\/span>Muligheden for meningsfuld kontakt, som resonans rummer, blev dermed blokeret \u2013 og tilbage stod en oplevelse af fremmedg\u00f8relse og verdensbeherskelse (10, 5). <\/span>P\u00e5 denne m\u00e5de peger fundene p\u00e5 et paradoks, hvor psykiatrisk d\u00f8gnbehandling blandt andet er bygget op om en forestilling om, at relationen er en vigtig del af behandlingen; men de konkrete arbejdsvilk\u00e5r underminerer netop de betingelser, der g\u00f8r relationsarbejde muligt.<\/span><\/p>\nFrav\u00e6r eller fragmentering af faglighed
\n<\/span><\/strong>Analysen viste endvidere, hvordan fagligheden i praksis fremstod fragmenteret. Meget f\u00e5 af de ansatte havde en specialuddannelse eller efteruddannelse i psykiatri. I stedet var personalet introduceret til l\u00f8srevne terapeutiske teknikker p\u00e5 endagskurser eller introduktionskurser, fx deeskalerings- og dialektisk adf\u00e6rds terapi (DAT)- principper, uden at disse blev forbundet til en teoretisk forst\u00e5elsesramme og terapeutisk proces.<\/span><\/p>\nI empirien og analysen fremgik det fx, hvorledes personalet hyppigt udleverede isposer til patienter som henvendte sig med selvskadetrang. Isposer er et DAT-redskab, der bl.a. n\u00e6vnes i regionens Anbefalinger til behandling ved selvskadende adf\u00e6rd<\/em> (8) og er tilt\u00e6nkt at indg\u00e5 i en terapeutisk helhed, fx sammen med en k\u00e6deanalyse. P\u00e5 afdelingerne udeblev samtalerne og k\u00e6deanalyserne i forbindelse med<\/span> udlevering af isposerne.<\/span><\/p>\nKonsekvensen var, at patienternes lidelsesudtryk sj\u00e6ldent blev m\u00f8dt som udtryk, der skulle forst\u00e5s; men som noget der skulle bringes under kontrol. I et mentaliseringsperspektiv afspejler det en praksis, hvor interventionerne bliver pr\u00e6get af regulering frem for nysgerrighed, og hvor plejepersonalets handlinger ikke n\u00f8dvendigvis var forankret i de psykologiske teorier, der skulle have guidet dem. Derved blev det, der skulle have v\u00e6ret mentaliserende interventioner, reduceret til non-mentaliserende handling l\u00f8srevet fra patientens subjektivitet. Dette kan tolkes som teleologisk t\u00e6nkning (13). <\/span>Set i et resonansteoretisk perspektiv bet\u00f8d dette, at arbejdet blev tingsliggjort. N\u00e5r relationen ikke er b\u00e5ret af gensidig forst\u00e5else, men af tekniske greb, forsvinder oplevelsen af mening (5). For personalet viste det sig som f\u00f8lelse af utilstr\u00e6kkelighed og udbr\u00e6ndthed. For patienterne fremstod kontakten som overfladisk, instrumentel og ligegyldig.<\/span><\/p>\nManglende kendskab til milj\u00f8terapeutisk praksis
\n<\/span><\/strong>Den mangelfulde dybe faglighed bet\u00f8d ogs\u00e5, at der ikke var milj\u00f8terapeutisk praksis, som ellers foreskrevet i regionens koncepter og arbejdsgange. Personalet kendte ikke til, eller kunne ikke redeg\u00f8re for, milj\u00f8terapeutisk praksis og Gundersons milj\u00f8terapeutiske principper (9).<\/span><\/p>\nHerved mistede de arkitektoniske milj\u00f8terapeutiske arenaer deres potentiale, da personalet ikke forstod meningen med dem. I stedet blev arenaerne en forl\u00e6ngelse af personalets kontorer, hvor de dokumenterede p\u00e5 deres b\u00e6rbare computere ved borde, som var markeret med skilte \u201dkun for personale\u201d. Rosa vil mene, at dette er en fremmedg\u00f8relse af rummet, for\u00e5rsaget af acceleration (10). <\/span>Personalets manglende dybe faglighed, der erstattes af endagskurser i komplekse psykologiske teorier og teknikker, kan endogs\u00e5 betegnes som acceleration.<\/span><\/p>\nSet fra et mentaliseringsperspektiv kan denne (manglende) forholden sig til milj\u00f8terapetisk praksis have karakter af non-mentalisering i teleologisk t\u00e6nkning og \u2018som-om tilstand’. <\/span>Ved teleologisk t\u00e6nkning antages det, at fordi personalet er tilstede i milj\u00f8et, praktiseres milj\u00f8-terapi. I \u2018som om-tilstand\u2019 g\u00f8r det sig g\u00e6ldende, at man ikke forholder sig til, om der er overensstemmelse mellem det, som menes og det, som g\u00f8res (13). <\/span>I <\/span>Koncept for Akutmodtagelse og d\u00f8gnpsykiatri i Psykiatrien<\/em> i Region Syddanmark<\/em><\/span> og afdelinger-nes arbejdsgange beskrives det, hvorledes milj\u00f8terapeutisk praksis er en del af indlagte patienters behandling (8),<\/span> men personalet uddannes ikke heri og kan derved ikke praktisere det, som angives.<\/span><\/p>\nRisikoen ved s\u00e5danne non-mentaliserende praksisser er, at patienter kan f\u00e5 \u00f8get epistemisk hypervigilans til behandlingssystemet, hvilket vil sige, at de konstant overv\u00e5ger og tvivler p\u00e5 information, motiver og forklaringer, fordi de oplever svigt, traumer eller bedrag og dermed<\/span> ikke st\u00f8ttes til mentalisering. Ligeledes er det problematisk, at personalet arbejder i et non-men-taliserende milj\u00f8, da det m\u00e5 antages at sv\u00e6kke evnen til mentalisering (14).<\/span><\/p>\nDorthe Birkemoses udviklende mikro\u00f8jeblikke (2) f\u00e5r derved trange k\u00e5r under psykiatrisk d\u00f8gnbehandling. Personalet f\u00e5r stillet supervision og debriefing til r\u00e5dighed. Dog viser empirien og analysen, at dette ikke benyttes optimalt og\/eller ofte aflyses pga. travlhed. Det interessante er her, hvorfor disse tilbud ikke fungerer som tilt\u00e6nkt. Kan der ogs\u00e5 v\u00e6re en sammenh\u00e6ng mellem personalets faglighed og aflysning? Supervision fordrer tryghed (16), da man som supervisant s\u00e6tter sig i en s\u00e5rbar position. Men hvad hvis man ikke er tryg i sin faglighed? Har man da lyst til at udstille den?<\/span> Alternativt kan personalet ogs\u00e5 beskytte sig selv ved ikke at v\u00e6re s\u00e5rbar? Dette gennemg\u00e5s i n\u00e6ste afsnit.<\/span><\/p>\nFysisk skade og psykisk udmattelse
\n<\/span><\/strong>Analysens sidste fund vedr\u00f8rte de direkte fysiske og psykiske konsekvenser af arbejdsvilk\u00e5rene. I observationerne fremgik det, hvorledes patienters trusler og vold mod personalet, samt personalets tvangshandlinger i forhold til patienter, var daglige. Det fremgik, at politiet ofte blev tilkaldt som support til opk\u00f8rte situationer, og at der blev brugt peberspray i en h\u00e6ndelse. Ligeledes fremgik det, at personale, efter voldelige episoder, b\u00e5de var sygemeldt med psykiske m\u00e9n og fysiske skader. Nogle personaler reagerede med hyperarousal, andre med stille resignation, hvor gr\u00e5d og tr\u00e6thed blev en del af (arbejds)dagen.<\/span><\/p>\nN\u00e5r personalet gentagne gange stod i affektfyldte situationer uden adgang til st\u00f8tte i refleksive rum, som fx supervision og debriefing – samt mangel p\u00e5 restitution pga. travlhed og acceleration eller de arkitektoniske vilk\u00e5r med glaspartiernes ind- og udsyn mellem personalekontor og patienter, blev personalets mentaliseringskapacitet gradvist sv\u00e6kket. Analysen peger p\u00e5, at selvbeskyttelse derved tr\u00e5dte frem i form af emotionel tilbagetr\u00e6kning, forr\u00e5else og rutinepr\u00e6get regulering af patienternes adf\u00e6rd. Personalets relation til patienter blev dermed af teleologisk og ‘som-om’ karakter, hvor de havde en overfladisk funktion, men uden den psykologisk dybde og resonans, som de udviklende mikro\u00f8jeblikke fordrer.<\/span><\/p>\nI et resonansteoretisk perspektiv kan dette beskrives som resonansens forstummen. N\u00e5r verden ikke l\u00e6ngere opleves som \u00e5ben og lydh\u00f8r, men som lukket og utilg\u00e6ngelig, mister relationen sin gensidighed (5). B\u00e5de patienter og personale tingsligg\u00f8res herved. De bliver objekter for hinandens regulering frem for subjekter i kontakt. <\/span>
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Illustration-psykiatri-afvikling-eller-udvikling.png\")
<\/p>\n