{"id":21640,"date":"2025-11-28T13:31:48","date_gmt":"2025-11-28T12:31:48","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=21640"},"modified":"2025-11-28T13:34:36","modified_gmt":"2025-11-28T12:34:36","slug":"dobbeltboganmeldelse-til-dig-der-har-mistet-og-troest-en-lille-bog-om-at-miste","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/11\/28\/dobbeltboganmeldelse-til-dig-der-har-mistet-og-troest-en-lille-bog-om-at-miste\/","title":{"rendered":"Dobbelt-anmeldelse: Til dig der har mistet og Tr\u00f8st -en lille bog om at miste"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d, leder af Center for Sorg og Eksistens<\/a> og Carlo Leget professor i care ethics ved Universitetet for Humanistiske Studier i Utrecht og Center for Sorg og Eksistens. Forfattere til bogen: Tab, Sorg og Eksistens <\/a><\/em>og artiklen: Ny forst\u00e5else af tab og sorg: Den Integrative Proces Model for tab og sorg -et opg\u00f8r med for\u00e6ldede sorgforst\u00e5elsesmodeller.<\/a><\/p>\n

Til dig, der har mistet<\/strong>
\nLene Holm Larsen
\nForlagt Eksistensen, 2025
\n186 sider, 230 kr.<\/p>\n

Tr\u00f8st – en lille bog om at miste<\/strong>
\nEsben Kj\u00e6r, Lotte M\u00f8rk
\nBibelselskabets Forlag
\n156 sider, 165 kr.<\/p>\n

Der er udkommet to nye b\u00f8ger p\u00e5 dansk om sorg:
\nTil dig, der har mistet<\/em> af psykolog og ekstern sorgforsker Lene Holm Larsen og Tr\u00f8st<\/em> en lille bog om at miste<\/em> af journalist Esben Kj\u00e6r og sygehuspr\u00e6st Lotte M\u00f8rk<\/p>\n

Begge b\u00f8ger handler om at miste og har samme \u00e6rinde, at hj\u00e6lpe den person der har mistet. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er, at begge b\u00f8ger beskriver sorg nogenlunde ens: sorg sl\u00e5r benene v\u00e6k under dig, det er en brutal kraft der lammer dig og fylder livet med smerte, tomhed og meningsl\u00f8shed, men b\u00f8gerne har meget forskellige tilgange til at leve med sorg i livet.<\/p>\n

Til dig, der har mistet <\/em><\/a>er 186 sider med en beskrivelse af sorgens v\u00e6sen, sorgteorien tosporsmodellen, n\u00e5r noget bremser sorgen og det forandrede liv. I bogen er Lene Holm Larsen jeg-fort\u00e6ller og deler ud af sin viden p\u00e5 baggrund af egen erfaring med at st\u00f8tte s\u00f8rgende i Det Nationale Sorgcenter<\/a>, og et studie om ni s\u00f8rgende hun har foretaget p\u00e5 Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i tosporsmodellen har hun lavet en udvidet tosporsmodel for hvordan de ni s\u00f8rgende bev\u00e6ger sig fra akut sorg til mere integreret sorg. Studiet f\u00f8lger med gennem hele bogen og benyttes til at beskrive hvordan de ni s\u00f8rgende bev\u00e6ger sig i processen og bringer citater fra deres bev\u00e6gelser.<\/p>\n

Ud over tosporsmodellen bygger teorierne og forskningen i bogen is\u00e6r p\u00e5 psykologerne George Bonanno og hans forskning om, hvorfor 80% af s\u00f8rgende er resiliente, og hvordan de benytter en fleksibel selvregulering, hvor nye handlemuligheder afpr\u00f8ves. Samt den hollandske sorgforsker Paul Boelen der med en kognitiv-adf\u00e6rdsteoretisk tilgang beskriver den helende sorg som at acceptere d\u00f8dsfaldet, genfinde troen p\u00e5 livet, og engagere sig i livet igen.<\/p>\n

Bogen er skrevet i et letforst\u00e5eligt sprog med et fint format og mange beskrivelser af s\u00f8rgende. I pr\u00e6sentationen af bogen st\u00e5r, at den ikke er en selvhj\u00e6lpsbog, men den har alle ingredienserne til det, med m\u00e5let om at finde en vej igennem sorgen, henvender den sig direkte til den s\u00f8rgende, bygger p\u00e5 erfaringer og f\u00e5 udvalgte studier samt anviser praktiske r\u00e5d og refleksionssp\u00f8rgsm\u00e5l til den s\u00f8rgende.<\/p>\n

Det er en selekteret skare af forskere ud over Lene Holm Larsen selv der har f\u00e5et adgang til beskrivelsen af sorg. Hendes fine lille studie er hj\u00e6lpsomt til at udvide forst\u00e5elsen af sorgprocessen hen mod integreret sorg, men det bygger p\u00e5 den 26 \u00e5r gamle tosporsmodel og et studie med ni s\u00f8rgende. Det ben\u00e6vnes slet ikke at sorgforskningen siden tosporsmodellen har udviklet og udvidet sin forst\u00e5else af sorg betragteligt med b\u00f8ger som fx The grieving body <\/em><\/a>af sorgforsker Mary-Frances O\u2019Connor eller Tab<\/a> <\/em>af sociologen Andreas Reckwitz og andre, som g\u00e5r deres sejrsgang verden over og som ikke indfanges i bogen.<\/p>\n

Et af de sidste kapitler i bogen handler bl.a. om tr\u00f8st. Det er naturligvis interessant at se n\u00e6rmere p\u00e5 Lene Holm Larsens forst\u00e5else af tr\u00f8st, n\u00e5r der netop er udkommet en anden bog i feltet om emnet. I Til dig, de<\/em>r har mistet <\/em>beskrives tr\u00f8st som noget der sker, n\u00e5r andre har det p\u00e5 samme m\u00e5de som den s\u00f8rgende. Her beskrives sorgorganisationernes og Nationalt Sorgcenters sorggrupper som en stor del af l\u00f8sningen. Samv\u00e6ret med andre er ogs\u00e5 \u00e9n af hovedpointerne i den anden nye bog til s\u00f8rgende men tilgangen og hovedpointerne er helt anderledes.<\/p>\n

Lad dette v\u00e6re overgangen til bogen Tr\u00f8st <\/em><\/a>af Esben Kj\u00e6r og Lotte M\u00f8rk, en lille bog p\u00e5 156 sider om at miste. Her beskrives tr\u00f8st som \u2019n\u00e5r nogen t\u00f8r v\u00e6re sammen med dig i det, der ikke kan tr\u00f8stes\u2019<\/em>. Bogen Tr\u00f8st <\/em>er skrevet til mennesker, der har mistet en elsket, og forfatterne guider den s\u00f8rgende gennem sorgens malstr\u00f8m fordi s\u00f8rgende har brug for tr\u00f8st. Forfatterne beskriver sorgen f\u00f8r d\u00f8den, fra d\u00f8den til begravelsen, den brutale sorg, og kapitler om sorgens psykiske, fysiske, eksistentielle og sociale aspekter, samt sidst at leve med sine d\u00f8de og en \u2019happy ending\u2019, hvor det hele ender godt.<\/p>\n

Bogen er koncentreret og letl\u00e6st og mange synsvinkler st\u00e5r skarpt p\u00e5 de sm\u00e5 sider. Den n\u00e5r dog rundt om mange aspekter af d\u00f8dsfald, og beskriver is\u00e6r sorgens st\u00e6rke kr\u00e6fter og dens meningsl\u00f8shed og lidelse. Lotte M\u00f8rk og Esben Kj\u00e6r kredser om den centrale tanke, at vi skal \u00e5bne vores \u00f8jne og se, at den sidste tid med en d\u00f8ende er b\u00e5de sort og hvid, aldrig enten-eller, altid b\u00e5de-og. Sorgen er ogs\u00e5 dobbelttydig for selvom d\u00f8den er brutal, s\u00e5 minder den os om at leve fuldt ud, mens vi kan. Det handler om at hengive sig, se muligheder, og at svinge mellem det, der er godt og skidt i menneskelivet. De beskriver sorgen som den \u2019vildeste transformative kraft\u2019, for i lange str\u00e6k er det ikke dig, der skal arbejde med sorgen, men sorgen der arbejder med dig, og i sidste ende bliver du spyttet ud af processen som et forandret menneske.<\/p>\n

Bogen er eksemplificeret af forfatternes egne erfaringer, Lotte M\u00f8rk fort\u00e6ller i sm\u00e5 historier om sit m\u00f8de med s\u00f8rgende p\u00e5 Rigshospitalets gange, og Esben fort\u00e6ller endnu engang om at miste sin s\u00f8n og sin egen sorgproces, men denne gang fra et andet sted i sorgprocessen end i hans tidligere b\u00f8ger, da han nu er mere i kontakt med det transformative. Tr\u00f8st <\/em>er rig p\u00e5 skriftsteder og bibelcitater, og her v\u00e6lger forfatterne nok ikke tilf\u00e6ldigt citater som Gud elskede nemlig verden s\u00e5 h\u00f8jt, at han ofrede sin eneste s\u00f8n for, at den, der tror p\u00e5 ham, ikke skal d\u00f8, men f\u00e5 evigt liv <\/em>(Johannesevangeliet 3.16). Begge forfattere er troende og forklarer hvordan Gud sender os andre mennesker til at st\u00f8tte os i sorgen, hvis vi er \u00e5bne for det, og at vi kan l\u00e6ne os ind i at Gud har styr p\u00e5 det, n\u00e5r vi ikke selv har. Det handler om overgivelse og om at tage ansvar.<\/p>\n

Hvis vi skal vurdere bogen p\u00e5 dens egne pr\u00e6misser om at den er tilt\u00e6nkt alle, uanset om man er troende eller ej, fordi det handler om at finde tr\u00f8st som Bibelen har givet til mange gennem \u00e5rhundreder, s\u00e5 er det da ogs\u00e5 en grundl\u00e6ggende eksistentiel tanke fra eksempelvis Kierkegaard og mange andre, at livet og d\u00f8den er os givet, at intet er enten-eller men alt er b\u00e5de-og, samt at vi skal tage ansvar for livet. Men i Tr\u00f8st <\/em>er der ingen henvisninger til andre forfattere eller t\u00e6nkere end forfatterne selv og Bibelcitaterne. Det er derfor sv\u00e6rt ikke ogs\u00e5 at p\u00e5pege den missionerende tone i bogen om at lede efter Gud i lidelsen. N\u00e5r man har l\u00e6st alle Esben Kj\u00e6rs b\u00f8ger, s\u00e5 er det en slags forl\u00f8sning at l\u00e6se om hans hengivelse og transformation i sorgen, og det kan l\u00e6ses som en inspiration, at han igen er villig til at stille sin egen proces s\u00e5 \u00e5bent til skue. Men der er ogs\u00e5 en beskrivelse af en slags omvendelsesoplevelse, n\u00e5r Esben Kj\u00e6r skriver, med henvisning til Matth\u00e6us evangeliet, at han ville \u00f8nske han lidt tidligere havde overgivet sig til Gud.<\/p>\n

Hvis vi lader de to nyeste b\u00f8ger i sorglitteraturen i Danmark tale med hinanden, s\u00e5 er de hj\u00e6lpsomme p\u00e5 hver sin m\u00e5de og beskriver de to helt forskellige tilgange til st\u00f8tten til s\u00f8rgende. Det virker karikeret, men den ene p\u00e5peger psykologiens og sorgorganisationernes svar p\u00e5 sorgen, og den anden p\u00e5peger troens og kristendommens svar p\u00e5 sorgen. B\u00f8gerne har d\u00e9t til f\u00e6lles, at de begge beskriver den multidimensionelle forst\u00e5else af sorg (dvs. kroppen, det eksistentielle, det filosofiske og det sociale), men uden at f\u00e5 bragt det helhedsorienterede i spil for den s\u00f8rgende. Nogle steder skabes der endda en uforsonlig mods\u00e6tning eller dualisme i feltet. Fx i Tr\u00f8st <\/em>n\u00e6vnes flere gange at psykologer ikke forst\u00e5r sorg, og at psykologerne ikke er hj\u00e6lpsomme, og det samme med filosofferne som \u2019kun taler til hovedet\u2019.<\/p>\n

I Til dig, der har mistet <\/em>peges der til geng\u00e6ld is\u00e6r p\u00e5 sorgorganisationernes politik og deres sorggrupper som l\u00f8sning til s\u00f8rgende. Det er nok hele pointen med b\u00f8gerne at p\u00e5pege de to forskellige tilgange, men det giver et problem med d\u00e9t, der kaldes \u2019bekr\u00e6ftelsesbias\u2019 n\u00e5r man rekrutterer til forskning fra egne r\u00e6kker eller kun gengiver s\u00f8rgende, som mener det samme som \u00e9n selv. Det risikerer at blive selvrefererende og ensidigt, til geng\u00e6ld skabes der en slags opposition, et \u2019os og dem\u2019 narrativ, og s\u00e5 giver det naturligvis en sp\u00e6nding og nogen at sk\u00e6lde ud p\u00e5.<\/p>\n

Den dualisme som b\u00f8gerne bliver udtryk for i sorgfeltet i Danmark skal ses i lyset af at sorglitteraturen internationalt p\u00e5 befriende vis fors\u00f8ger at tr\u00e6de ud af dualismen og udvide forst\u00e5elsen af tab og sorg til at omhandle mange forskellige tab (ikke kun d\u00f8dsfaldene), og integrere ideologier og paradigmer for at undg\u00e5 at s\u00f8rgende skal splittes i psykologens, pr\u00e6stens og medicinens l\u00f8sninger.<\/p>\n

Her lykkes det dog slet ikke for de to b\u00f8ger at f\u00f8lge med den internationale forskning og samle forst\u00e5elsen for den s\u00f8rgende. Eksempelvis udelades sundhedsv\u00e6senets formelle og regulerede sorgst\u00f8tte fra almen praksis, hospitalsafdelinger, hospices, kommunale forebyggende tiltag og psykologordningen som giver st\u00f8tte til langt de fleste i Danmark, og i stedet p\u00e5peges n\u00e6sten udelukkende egen tro, den kommercielle eller NGO-baserede tilgang som vejen frem.<\/p>\n

Der er ingen tvivl er om, at s\u00f8rgende kan hente mange gode r\u00e5d eller spejlinger, men recepten i de to nye b\u00f8ger til s\u00f8rgende er \u2019mere af min tilgang\u2019 . Den grundl\u00e6ggende eksistentielle forst\u00e5else om b\u00e5de-og, aldrig enten-eller, forbliver dermed uintegreret i de skrevne ord.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d, leder af Center for Sorg og Eksistens og Carlo Leget professor i care ethics ved […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21641,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-21640","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boganmeldelser"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Sorg-og-troest.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21640","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=21640"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21640\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21645,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21640\/revisions\/21645"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/21641"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=21640"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=21640"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=21640"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}