![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Skabeloner-til-spl-V-800-x-800-px-Opslag-paa-LinkedIn-3.png?resize=300%2C300&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Line Trier Friis og Mathilde Hermansen, stiftere af Hormonehealthdk<\/a><\/p>\n Resume: <\/span><\/b>Migr\u00e6ne rammer ca. 15 % af danskerne og forekommer tre gange hyppigere hos kvinder end hos m\u00e6nd. Ny forskning viser k\u00f8nsforskelle i symptomer, sygdomsforl\u00f8b og diagnosticering. Menstruationsmigr\u00e6ne opst\u00e5r omkring menstruation og er ofte mere intens og behandlingsresistent. Hypotesen om \u00f8strogenfald som \u00e5rsag er udbredt, men nyere studier peger p\u00e5 et mere komplekst hormonelt samspil, der inkluderer oxytocin og CGRP, og understreger behovet for mere pr\u00e6cis forskning.<\/span> <\/span><\/p>\n<\/div>\n Indledning: Hvad er migr\u00e6ne?<\/span><\/b> <\/span>Migr\u00e6ne er en neurologisk lidelse karakteriseret ved tilbagevendende anfald af hovedpine, ofte ledsaget af kvalme, opkast, lys- og lydf\u00f8lsomhed. Migr\u00e6ne kan optr\u00e6de med eller uden aura og varierer i intensitet og varighed. I Danmark ansl\u00e5s det, at omkring 15 % af befolkningen lider af migr\u00e6ne, hvilket svarer til ca. 500.000. Efter puberteten rammes tre gange s\u00e5 mange kvinder som m\u00e6nd. Lidelsen har betydelige konsekvenser for livskvalitet og funktionsevne.<\/span> <\/span><\/p>\n K\u00f8n og migr\u00e6ne \u2013 forskelle i forekomst og symptomer: <\/span><\/b>Et stort dansk befolkningsstudie fra 2023 viser markante forskelle i migr\u00e6nens forekomst og karakteristika mellem m\u00e6nd og kvinder. Kvinder rammes tre gange s\u00e5 ofte som m\u00e6nd og rapporterer hyppigere klassiske migr\u00e6nesymptomer som ensidig, pulserende hovedpine, kvalme og forv\u00e6rring ved fysisk aktivitet. M\u00e6nd har oftere atypiske symptomer og f\u00e5r sj\u00e6ldnere stillet korrekt diagnose f\u00f8r henvisning til neurologisk vurdering.<\/span> <\/span><\/p>\n Menstruationsmigr\u00e6ne \u2013 definition og dominerende hypoteser: <\/span><\/b>Menstruationsmigr\u00e6ne defineres som migr\u00e6neanfald, der opst\u00e5r i forbindelse med menstruation \u2013 typisk fra to dage f\u00f8r til tre dage efter bl\u00f8dningens start \u2013 og som forekommer i mindst to ud af tre cyklusser. Menstruationsmigr\u00e6ne kan v\u00e6re enten “pure menstrual migraine”, hvor anfald kun optr\u00e6der i menstruationsperioden, eller “menstrually related migraine”, hvor anfald ogs\u00e5 forekommer p\u00e5 andre tidspunkter.<\/span> <\/span><\/p>\n If\u00f8lge et dansk systematisk review fra 2023 er den mest udbredte hypotese, at et fald i \u00f8strogenniveauet f\u00f8r menstruation udl\u00f8ser migr\u00e6neanfald. Denne s\u00e5kaldte “\u00f8strogenwithdrawal-hypotese” har v\u00e6ret dominerende i litteraturen siden 1970\u2019erne, men nyere forskning har sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved dens evidensgrundlag.<\/span> <\/span><\/p>\n Nyere perspektiver: Oxytocin og CGRP som brikker i puslespillet: <\/span><\/b>Nyere studier peger p\u00e5, at \u00f8strogen alene n\u00e6ppe forklarer menstruationsmigr\u00e6ne. I stedet fremh\u00e6ves et komplekst samspil mellem \u00f8strogen, oxytocin og det neuropeptid CGRP (calcitonin gene-related peptide), som spiller en central rolle i migr\u00e6nens patofysiologi. N\u00e5r b\u00e5de \u00f8strogen og oxytocin falder f\u00f8r menstruation, kan det f\u00f8re til \u00f8get CGRP-aktivitet og dermed trigge migr\u00e6neanfald. Oxytocin har i eksperimentelle studier vist en mulig beskyttende effekt, hvilket \u00e5bner for nye behandlingsstrategier, hvor hormonmodulation og oxytocin-baserede tilgange kombineres med CGRP-h\u00e6mmere.<\/span> <\/span><\/p>\n Behov for fremtidig forskning: <\/span><\/b>Der er behov for st\u00f8rre og mere metodisk stringente studier, som kan afklare de hormonelle mekanismer bag menstruationsmigr\u00e6ne. Is\u00e6r er der brug for forskning, der inkluderer b\u00e5de biokemiske m\u00e5linger og patientrapporterede data over tid. Desuden b\u00f8r fremtidige studier skelne tydeligt mellem \u201cpure menstrual migraine\u201d og menstrually related migraine\u201d og unders\u00f8ge effekten af hormonelle behandlinger, herunder pr\u00e6vention, HRT og oxytocin-baserede interventioner.<\/span> <\/span><\/p>\n Konklusion: <\/span><\/b>Migr\u00e6ne og is\u00e6r menstruationsmigr\u00e6ne er komplekse tilstande, hvor hormonelle faktorer spiller en central rolle. Den klassiske hypotese om \u00f8strogenfald er ikke tilstr\u00e6kkelig til at forklare mekanismerne bag anfald. Nyere forskning peger p\u00e5 et samspil mellem \u00f8strogen, oxytocin og CGRP, hvor fald i b\u00e5de \u00f8strogen og oxytocin kan \u00f8ge CGRP-aktivitet og trigge migr\u00e6ne. Denne viden \u00e5bner for nye behandlingsstrategier, herunder oxytocin-baserede tilgange og CGRP-h\u00e6mmere, som supplement til eksisterende terapier. For at forbedre forebyggelse og behandling er der behov for st\u00f8rre, metodisk st\u00e6rke studier, der integrerer hormonelle, neurobiologiske og kliniske data.<\/span> <\/span><\/p>\n *<\/strong>Vil du vide mere om kvinders cyklus, s\u00e5 l\u00e6s vores opslag her: Vi h\u00e5ber du har f\u00e5et mere viden om <\/span>migr\u00e6ne hos kvinder<\/span> og er blevet nysgerrig p\u00e5 at l\u00e6re endnu mere. For mere indhold som dette, f\u00f8lg med p\u00e5 @hormonehealthdk. <\/strong><\/span> <\/span><\/p>\n Kilder<\/span><\/b> <\/span><\/p>\n Raffaelli, B. et al., 2023. Menstrual migraine is caused by estrogen withdrawal: revisiting the evidence: Link<\/a><\/span><\/p>\n Nationalt videnscenter for hovedpine, 2023. <\/span>Store forskelle p\u00e5 migr\u00e6ne hos kvinder og m\u00e6nd: <\/span><\/i>Link<\/a><\/p>\n Chalmer, M.A. et al., 2023. <\/span>Sex differences in clinical characteristics of migraine and its burden: a population-based study: Link<\/a><\/span><\/p>\n Chalmer, M.A., 2023. Hvad er menstruationsmigr\u00e6ne?: Link<\/a><\/span> <\/span><\/p>\n\n
\nKvinders cyklus<\/a><\/p>\n
\nsygeplejevidenskab<\/a> instagram<\/a> <\/span><\/span><\/span>Facebook<\/a><\/span> LinkedIn<\/a> <\/span><\/span> <\/span><\/span><\/p>\n