Hvert \u00e5r d\u00f8r cirka 16.000 danskere af kr\u00e6ft (1), hvoraf de fleste har p\u00e5r\u00f8rende, som ber\u00f8res af d\u00f8dsfaldet. At v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en n\u00e6rtst\u00e5ende med en uhelbredelig, livstruende sygdom, er for de fleste en sv\u00e6r og belastende periode, hvor egne behov ofte uds\u00e6ttes eller tilsides\u00e6ttes. Sygdomsforl\u00f8bet kan for de p\u00e5r\u00f8rende v\u00e6re pr\u00e6get af h\u00f8j intensitet med forskellige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udfordringer. P\u00e5r\u00f8rende kan have sv\u00e6rt ved at m\u00e6rke eller itales\u00e6tte egne behov, da deres fulde opm\u00e6rksomhed er rettet mod den syge.<\/span><\/p>\nStudier har vist, at p\u00e5r\u00f8rende giver udtryk for, at tiden f\u00f8r d\u00f8dsfaldet kan v\u00e6re mere stressende end efter d\u00f8dsfaldet (2-3). Ligeledes indikerer flere studier, at alvorlige symptomer under sygdomsforl\u00f8bet kan v\u00e6re medvirkende til at komplicere sorgen yderligere efter d\u00f8dsfaldet (4-5).<\/span> Mange p\u00e5r\u00f8rende oplever uvished og bekymring for b\u00e5de den aktuelle situation og fremtiden, som for eksempel \u00e6ndrede roller i relationer og for mange \u00e6ndrede \u00f8konomiske forhold.<\/span><\/p>\nP\u00e5r\u00f8rende beretter om mangel p\u00e5 s\u00f8vn, gr\u00e5d, labilitet, irritabilitet, depression, angst, ensomhed, koncentrationsbesv\u00e6r og social tilbagetr\u00e6kning. De kan opleve betydelig f\u00f8lelsesm\u00e6ssig stress og er i h\u00f8j grad fokuserede p\u00e5 den sygdomsramte \u2013 b\u00e5de i omsorgen for den syge og over tabet af det der var og det, som ikke bliver \u2013 det ulevede liv (2,6).<\/span><\/p>\nMed tab f\u00f8lger sorg. If\u00f8lge psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin er sorg ikke begr\u00e6nset til d\u00f8dsfald, men knyttes til tab i en bredere forstand. Mennesker s\u00f8rger, n\u00e5r de mister noget betydningsfuldt, hvilket betyder at p\u00e5r\u00f8rende til uhelbredelige, livstruende syge patienter oplever sorg over de mange tab, som kan opst\u00e5 f\u00f8r d\u00f8dsfaldet (7). <\/span>Der er ikke et ensidigt svar p\u00e5 hvilke p\u00e5r\u00f8rende, der er mest belastet under sygdomsforl\u00f8bet, da mange forskellige faktorer spiller ind.<\/span><\/p>\nFlere studier viser dog, at yngre kvinder med kort uddannelse, som er p\u00e5r\u00f8rende til den syge, kan have flere vedvarende sorgsymptomer. \u00c6ldre p\u00e5r\u00f8rende kan ogs\u00e5 v\u00e6re betydeligt belastede, for eksempel som f\u00f8lge af eget svigtende helbred eller stort omsorgsansvar (6,8,9). <\/span>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedspersonalet har \u00f8get opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at identificere p\u00e5r\u00f8rendes behov for st\u00f8tte s\u00e5 tidligt som muligt, samt v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at disse behov kan \u00e6ndre sig i takt med sygdomsforl\u00f8bet (10-11).<\/span><\/p>\nErfaringer fra egen klinisk praksis med patienter tilknyttet palliativt team har givet anledning til antagelser om, at det ikke n\u00f8dvendigvis er alle p\u00e5r\u00f8rende, der har behov for samtale med enten<\/span> en psykolog eller pr\u00e6st.<\/span> En st\u00f8ttende og r\u00e5dgivende samtale kan med fordel varetages af en erfaren palliationssygeplejerske, der i forvejen er tilknyttet som kontaktperson. <\/span>Som led i at udforske denne antagelse blev et kvalitetssikringsprojektet iv\u00e6rksat af Palliativt Team Fyn med det form\u00e5l, at tilbyde en struktureret samtale med udgangspunkt i sp\u00f8rgeskemaet: \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende\u201d (12).<\/span><\/p>\nFakta om Palliativt Team Fyn
\n<\/span><\/strong>Palliativt Team Fyn (PTF) er et specialiseret tv\u00e6rfagligt udk\u00f8rende team, rangerende under onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital, som behandler patienter med uhelbredelig, livstruende sygdom i eget hjem. PTF best\u00e5r af l\u00e6ger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekret\u00e6rer, psykologer, pr\u00e6st, socialr\u00e5dgiver samt en frivillig koordinator, der tv\u00e6rfagligt samarbejder med det form\u00e5l at fremme livskvaliteten for patienter og deres p\u00e5r\u00f8rende. Fokus er at lindre de symptomer, som sygdommen kan medf\u00f8re af b\u00e5de fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter.<\/span><\/p>\nPatienter, der henvises til PTF, tilbydes et indledende hjemmebes\u00f8g med kontaktl\u00e6ge og kontaktsygeplejerske. Relevante samarbejds-partnere fra prim\u00e6rsektoren, s\u00e5som praktiserende l\u00e6ge og hjemmesygeplejerske, inviteres ogs\u00e5. Form\u00e5let er at vurdere patientens og p\u00e5r\u00f8rendes behov for st\u00f8tte, pleje og koordinering, samt evt. behov for hj\u00e6lp i hjemmet fra prim\u00e6rsektor, samt inddragelse af andre faggrupper fra PTF.<\/span><\/p>\nOpf\u00f8lgning efter f\u00f8rste bes\u00f8g tilpasses individuelt ud fra patientens og de p\u00e5r\u00f8rendes behov. Dette betyder, at hyppighed og kontaktform kan variere. Opf\u00f8lgning vil ofte ske telefonisk, enten med patient, p\u00e5r\u00f8rende eller hjemmesygeplejersken, men kan ogs\u00e5 omfatte videokonsultation eller fysiske bes\u00f8g i hjemmet. <\/span>Flertallet af patienterne forbliver tilknyttet PTF til livets afslutning \u2013 uanset om de befinder sig i eget hjem, p\u00e5 hospitalet, hospice eller plejecenter.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>K<\/span>valitetssikringsprojektet havde til form\u00e5l at unders\u00f8ge, om en struktureret samtale med en kontaktsygeplejerske, baseret p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaet \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende\u201d (12), kan bidrage til, at p\u00e5r\u00f8rende f\u00f8ler sig st\u00f8ttet og om ud\u00e6kkede behov identificeres og adresseres rettidigt. Derudover havde projektet til form\u00e5l at evaluere de p\u00e5r\u00f8rendes oplevelse af b\u00e5de sp\u00f8rgeskemaet og samtalens betydning.<\/span><\/p>\nMetode:
\n<\/span>Design
\n<\/span><\/strong>I projektet blev sp\u00f8rgeskemaet \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5-r\u00f8rende\u201d anvendt og udleveret til den p\u00e5r\u00f8rende ved f\u00f8rste hjemmebes\u00f8g, se <\/span>Figur 1<\/span>. <\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaet blev anvendt p\u00e5 baggrund af anbefalinger fra den kliniske retningslinje: <\/span>\u201dTidlig sorg-st\u00f8tte\u201d fra <\/span>Danske Multidisciplin\u00e6re Cancer Grupper \u2013 Palliation<\/span> (12).<\/span><\/p>\nSp\u00f8rgeskemaet er et selvrapporterende skema med 16 sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor den p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 en 4-punkt Likert skala rapporterer graden af sin belastning. Efter samtalen udarbejdede vi et sp\u00f8rge-skema til de p\u00e5r\u00f8rende, hvor de p\u00e5 en 4-punkt Likert skala kunne evaluere b\u00e5de deres oplevelse af sp\u00f8rgeskemaet \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende\u201d og samtalens betydning med mulighed for at komme med individuelle uddybende kommentarer.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Figur-1-skema-stoette-til-paaroerende.png?resize=606%2C878&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Rekruttering af p\u00e5r\u00f8rende
\n<\/span><\/strong>M\u00e5lgruppen i projektet var afgr\u00e6nset til samlevende eller \u00e6gtef\u00e6ller, som boede sammen med patienten.<\/span> De p\u00e5r\u00f8rende blev rekrutteret i forbindelse med det f\u00f8rste hjemmebes\u00f8g fra PTF, hvor den fremtidige kontaktsygeplejerske deltog.<\/span><\/p>\nDer blev aftalt telefonisk kontakt inden for f\u00e5 dage efter hjemmebes\u00f8get med henblik p\u00e5 afklaring af \u00f8nske for samtalen. Samtalen skulle afholdes inden for 2-3 uger efter hjemmebes\u00f8get, og foregik som et fysisk m\u00f8de mellem kontaktsygeplejersken og den p\u00e5r\u00f8rende, enten afholdt i hjemmet eller ambulant i PTF\u2019s lokaler, afh\u00e6ngigt af den p\u00e5r\u00f8rendes \u00f8nske. Der var afsat ca. 60 min. til samtalen. Samtalen blev dokumenteret i patientens journal, men indholdet af samtalen blev beskrevet i meget begr\u00e6nset omfang p\u00e5 grund af manglende mulighed for journalf\u00f8ring i den p\u00e5r\u00f8rendes egen journal.<\/span><\/p>\nAlle indsamlede data blev opbevaret i en Sharepoint database. Der blev indhentet demografiske oplysninger p\u00e5 den p\u00e5r\u00f8rende, herunder alder, k\u00f8n, erhvervstilknytning, b\u00f8rn samt etableret plejeorlov. Ligeledes blev demografiske oplys-ninger om patientens alder, k\u00f8n, sygdom og d\u00f8dsdato registreret. Alle deltagere blev mundt-ligt og skriftligt informeret om projektet, og der blev indhentet skriftligt samtykke fra begge parter. Der er anvendt deskriptiv statistik til bearbejdning af data. Projektet blev udf\u00f8rt som et kvalitetssikrings projekt og godkendt af Odense Universitetshospital.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>I perioden fra november 2022 til maj 2024 blev der afholdt 47 p\u00e5r\u00f8rendesamtaler, hvoraf 43 af de p\u00e5r\u00f8rende svarede p\u00e5 evaluering af skemaet. De p\u00e5r\u00f8rendes alder sp\u00e6ndte fra 37-81 \u00e5r, med en medianalder p\u00e5 66 \u00e5r. St\u00f8rstedelen af deltagerne var i aldersgruppen 60\u201379 \u00e5r (74 %). Flertallet var kvinder (62 %), mens m\u00e6nd udgjorde 38 %. Patientpopulationen bestod prim\u00e6rt af personer diagnosticeret med fremskreden kr\u00e6ftsygdom, hvoraf 79 % havde modtaget en terminalerkl\u00e6ring med henblik p\u00e5 socialmedicinsk sagsbehandling, se <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>.<\/strong> De p\u00e5r\u00f8rendes behov og oplevelser fremg\u00e5r af <\/span>Tabel 2.<\/strong><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Tabel-1-Karakteristika-for-patienter-og-paaroerende.png?resize=332%2C876&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Tabel-2-Paaroerende-svar-paa-stoette-til-paaroerende-skemaet.png?resize=660%2C792&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Et flertal (60 %) angav i varierende grad at savne information om patientens sygdom og det forventelige sygdomsforl\u00f8b. I alt tilkendegav 43 %, at de ikke havde behov for yderligere st\u00f8tte til at h\u00e5ndtere fysisk symptomlindring for patienten. <\/span>En stor andel af de p\u00e5r\u00f8rende oplevede en betydelig belastning i forbindelse med deres egen rolle. I alt 68 % rapporterede at v\u00e6re overv\u00e6ldet af praktiske og plejem\u00e6ssige opgaver, mens 85 % angav behov for hj\u00e6lp til h\u00e5ndtering af egne f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner og bekymringer.<\/span><\/p>\nEn udtalt grad af emotionel p\u00e5virkning blev yderligere underst\u00f8ttet af, at 78 % beskrev symptomer <\/span>svarende til depression, mens kun 17 % af den samlede gruppe havde en l\u00e6geligt diagnosticeret psykisk lidelse. <\/span>Herudover rapporterede 50 %, at tidligere tabserfaringer havde betydning for deres nuv\u00e6rende belastningsniveau. Oplevelsen af social belastning varierede, idet 62 % f\u00f8lte sig godt st\u00f8ttet af familie og netv\u00e6rk, mens 48 % vurderede, at de havde en del eller meget sv\u00e6rt ved at engagere sig s\u00e5 meget i eget liv, som de \u00f8nskede. <\/span>Samtalerne udl\u00f8ste i flere tilf\u00e6lde behov for etablering af yderligere tv\u00e6rfaglig st\u00f8tte, se <\/span>Tabel 3. <\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Tabel-3-Etablering-af-anden-professionel-hjaelp-efter-samtalen.png?resize=474%2C255&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Hos 34 % blev der efter samtalen etableret kontakt til hjemmesygeplejersken, prim\u00e6rt med henblik p\u00e5 yderligere st\u00f8tte i hjemmet. <\/span>Derudover blev 17 % af de p\u00e5r\u00f8rende anbefalet kontakt til egen l\u00e6ge med baggrund i egen belastningsreaktion. Yderligere 21 % af deltagerne blev vurderet til at have behov for op f\u00f8lgende samtaler ved enten psykolog eller pr\u00e6st. P\u00e5 trods af, at 88 % i forbindelse med udfyldelse af sp\u00f8rgeskemaet angav \u201dlidt\u201d eller \u201dnej\u201d til at have behov for socialfaglig st\u00f8tte, viste det sig at 32 % havde behov for kontakt til PTF\u2019s socialr\u00e5dgiver med henblik p\u00e5 hj\u00e6lp til afklaring af \u00f8konomiske eller juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/p>\nP\u00e5 trods af, at kun 10 % angav \u201den del\u201d i forbindelse med udfyldelse af sp\u00f8rgeskemaet til at have behov for socialfaglig st\u00f8tte, viste det sig efter samtalen, at 32 % havde behov for kontakt til PTF\u2019s socialr\u00e5dgiver med henblik p\u00e5 hj\u00e6lp til afklaring af \u00f8konomiske eller juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/span>Figur 4<\/span><\/strong> illustrerer data fra 43 p\u00e5r\u00f8rendes evaluering af samtalen, samt anvendeligheden af det strukturerede sp\u00f8rgeskema. Hovedparten af del<\/span>tagerne vurderede at sp\u00f8rgeskemaet var meningsfuldt som udgangspunkt for samtalen. <\/span>Et flertal (72 %) vurderede, at samtalen i nogen eller h\u00f8j grad havde bidraget positivt til deres mulighed for at st\u00f8tte den syge og 68 % angav at v\u00e6re blevet bedre i stand til at kunne varetage egne behov. 82 % af deltagerne vurderede at samtalen d\u00e6kkede deres behov.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Figur-4-Evaluering-af-samtalen.png?resize=677%2C467&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Diskussion
\n<\/span>P\u00e5r\u00f8rendes behov
\n<\/span><\/strong>K<\/span>valitetssikringsprojektet havde til form\u00e5l at unders\u00f8ge, om en struktureret samtale med en kontaktsygeplejerske, afholdt med udgangspunkt i sp\u00f8rgeskemaet \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende\u201d (12), kan bidrage til, at p\u00e5r\u00f8rende f\u00f8ler sig st\u00f8ttet og om potentielle ud\u00e6kkede behov blev identificeret og adresseret rettidigt.<\/span><\/p>\nIf\u00f8lge WHO<\/span> b\u00f8r st\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende v\u00e6re en integreret del af den palliative indsats. P\u00e5r\u00f8rende har egne behov, som ofte overses, blandt andet fordi de kan have sv\u00e6rt ved at formulere dem under et sygdomsforl\u00f8b (13). De fleste p\u00e5r\u00f8rende gav udtryk for at opleve sufficient st\u00f8tte fra familie og netv\u00e6rk, og havde en bevidsthed om, hvor de kunne s\u00f8ge hj\u00e6lp. Den systematiske tilgang til samtalen viste imidlertid, at mange p\u00e5r\u00f8rende alligevel havde ud\u00e6kkede behov, der kr\u00e6vede professionel st\u00f8tte. Over halvdelen af de p\u00e5r\u00f8rende angav manglende viden om patientens sygdom og sygdomsforl\u00f8b, herunder hvad de kunne forvente fremover, p\u00e5 trods af tidligere og gentagne kontakter med sundhedsv\u00e6senet forud for henvisning til specialiseret palliativ indsats.<\/span><\/p>\nDet er muligt, at information om sygdom og prognose tidligere i forl\u00f8bet er blevet tilbudt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tidlig palliativ indsats (11), men at de p\u00e5r\u00f8rende af forskellige \u00e5rsager har fravalgt at modtage den, eller p\u00e5 grund af f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning,<\/span> ikke kan erindre den (2, 6). <\/span>For if\u00f8lge REHPAs<\/span> kortl\u00e6gning af p\u00e5r\u00f8rende-st\u00f8tte fra 2020 angiver sundhedsprofessionelle, der arbejder med inddragelse af p\u00e5r\u00f8rende, at de hyppigste barrierer for inddragelse er, at p\u00e5r\u00f8rende selv har helbredsproblemer og ikke magter at deltage, at patienten ikke \u00f8nsker de p\u00e5r\u00f8rendes inddragelse af hensyn til at sk\u00e5ne dem, samt at p\u00e5r\u00f8rende kan v\u00e6re praktisk forhindret i at deltage (14).<\/span><\/p>\nDet udelukker imidlertid ikke, at p\u00e5r\u00f8rende senere i sygdomsforl\u00f8bet kan opleve et ud\u00e6kket behov for information om sygdommens progression og den forventede udvikling, i takt med at tilstanden forv\u00e6rres og d\u00f8den n\u00e6rmer sig. Manglende viden om, hvad de kan forvente, kan forst\u00e6rke f\u00f8lelsen af uvished og medf\u00f8re en vedvarende tilstand af alarmberedskab hos de p\u00e5r\u00f8rende (2).<\/span><\/p>\nLangt st\u00f8rstedelen af de p\u00e5r\u00f8rende, der deltog i kvalitetssikringsprojekt (90 %), angav, at de havde vanskeligt ved at engagere sig i deres sociale liv. Dette kan formodes at v\u00e6re relateret til b\u00e5de en psykologisk og eksistentiel belastning, samt en f\u00f8lelse af overv\u00e6ldelse forbundet med praktiske og plejem\u00e6ssige opgaver i hjemmet. Social isolation er tidligere beskrevet som en v\u00e6sentlig dimension af det at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende i et sygdomsforl\u00f8b (15-16).<\/span><\/p>\nI mange tilf\u00e6lde overtager den p\u00e5r\u00f8rende pligter, som tidligere blev varetaget af patienten, hvilket kan medf\u00f8re b\u00e5de praktiske og mentale udfordringer. Her spiller samtalen en central rolle i at forebygge, opspore og afhj\u00e6lpe belastninger, der ellers risikerer at blive overset eller udvikle sig. At samtalen er v\u00e6rdifuld for de p\u00e5r\u00f8rende underst\u00f8ttes i et dansk studie fra 2020 omkring strukturerede samtaler til p\u00e5r\u00f8rende i det specialiserede palliative felt. Her gav de p\u00e5r\u00f8rende udtryk for, at alene det at have haft en samtale med en sundhedsprofessionel, som var rette mod dem og deres behov, var af stor betydning (17).<\/span><\/p>\nIkke overraskende viste det sig i projektet, at langt de fleste p\u00e5r\u00f8rende som takkede ja til samtalen, var kvinder. Trods sparsom litteratur om m\u00e6nds oplevelser af at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en uhelbredeligt syg \u00e6gtef\u00e6lle, peger litteraturen generelt p\u00e5, at m\u00e6nd har sv\u00e6rt ved at ops\u00f8ge eller modtage st\u00f8tte fra sundhedsprofessionelle, p\u00e5 trods af at de, ligesom kvinderne, oplever belastning under sygdomsforl\u00f8bet. <\/span>Et mindre engelsk studie fra 2019 har p\u00e5vist, at det at s\u00f8ge hj\u00e6lp eller st\u00f8tte var den \u201dsidste udvej\u201d, fordi mange m\u00e6nd, qua deres maskuline identitet, opfatter det som deres pligt eller ansvar at yde st\u00f8tte til deres syge \u00e6gtef\u00e6lle (18-19).<\/span><\/p>\nI forhold til fremtidige tilbud i PTF m\u00e5 det unders\u00f8ges n\u00e6rmere, hvordan tilbuddet om p\u00e5r\u00f8rendesamtale kan tilbydes, s\u00e5 m\u00e6nd kan st\u00f8ttes mere optimalt. Mulige scenarier kunne v\u00e6re \u00e6ndring af samtaleformen, s\u00e5 den m\u00e5ske opleves mere uformel end som praktiseret i pro-jektperioden. Eksempelvis kunne tilbud som \u201dWalk and talk\u201d eller virtuelle samtaler, m\u00e5ske fremme m\u00e6nds lyst til at deltage i p\u00e5r\u00f8rende samtaler?<\/span><\/p>\nDen psykiske belasting hos de p\u00e5r\u00f8rende
\n<\/span><\/strong>21\u202f% af de p\u00e5r\u00f8rende blev p\u00e5 baggrund af samtalen med kontaktsygeplejersken henvist til teamets psykolog og pr\u00e6st. Selvom en mindre andel (17%) af de p\u00e5r\u00f8rende var diagnosticeret med en psykisk lidelse, angav 78 % at opleve de-pressive symptomer i varierende grad. Flertallet udtrykte behov for st\u00f8tte til h\u00e5ndtering af egne f\u00f8lelser og bekymringer. Dette tolkes som et udtryk for at de p\u00e5r\u00f8rende mere var i en mere f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og eksistentiel sorg, snarere end i en klinisk depression.<\/span><\/p>\nForst\u00e5else af sorg
\n<\/span><\/strong>If\u00f8lge psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin og professor Carlo Legats nye evidensbaserede model for tab og sorg <\/span>Den Intergrative Proces Model<\/span> (IPM) forst\u00e5s tab og sorg som eksistentielt og en naturlig del af livet (7) og sorgen m\u00e5 forst\u00e5s ud fra fem dimensioner:
\n<\/span>1. Fysisk
\n<\/span>2. F\u00f8lelsesm\u00e6ssig,
\n<\/span>3. Kognitivt
\n<\/span>4. Socialt
\n<\/span>5. \u00c5ndelig-eksistentielt
\n<\/span>IPM-Modellen underst\u00f8tter vores antagelse om at langt de fleste p\u00e5r\u00f8rende var mere sorgfulde end egentligt deprimeret. Vores fund understreger desuden vigtigheden af sygeplejerskens viden om sorg, og at sygeplejersken er i stand til at identificere sorgreaktioner og risikofaktorer, der kan v\u00e6re medvirkende til udvikling af et kompliceret sorgforl\u00f8b efter d\u00f8dsfald (12,20). <\/span>Hos Hovedparten af de p\u00e5r\u00f8rende (82\u202f%), der deltog i projektet, blev behovet for st\u00f8tte im\u00f8dekommet gennem den strukturerede samtale med kontaktsygeplejersken.<\/span><\/p>\nI to sammenlignelige studier fra Sverige og Danmark, (19,17) hvor sygeplejersker, som arbejdede i det specialiserede palliativ felt har haft samtaler med de p\u00e5r\u00f8rende og anvendte et lignende struktureret sp\u00f8rgeskema <\/span>Care Support Needs Assesment Tool<\/span><\/em> konkluderes det, at de p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 baggrund af samtalen blandt andet efterf\u00f8lgende oplevede mindre stress og lavere plejebyrde efterf\u00f8lgende. Det blev desuden fremh\u00e6vet, at sygeplejerskernes viden omkring tab og sorg er vigtig for at kunne st\u00f8tte de p\u00e5r\u00f8rende, som f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt bev\u00e6ger sig i en konstant pendulering mellem tab og sorg, sygdom og hverdag (19). <\/span>Vores projekt indikerer, at kontaktsygeplejerskens viden om tab og sorg er central for, at den strukturerede samtale opleves som en tilstr\u00e6kkelig st\u00f8tte for de fleste p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\nRettidig tv\u00e6rfaglig indsats
\n<\/span><\/strong>Flere af samtalerne gav anledning til iv\u00e6rks\u00e6ttelse af yderligere st\u00f8tteforanstaltninger fra prim\u00e6rsektoren eller behov for tv\u00e6rfaglig opf\u00f8lgning.<\/span> Hos 34 % af deltagerne blev der efter samtalen etableret kontakt til hjemmesygeplejersken med henblik p\u00e5 supplerende st\u00f8tte og pleje i hjemmet. <\/span>Et nyere studie (21) har vist, at p\u00e5r\u00f8rende, som er samboende med patienten, oplever en t\u00e6ttere relation og st\u00f8rre st\u00f8tte fra hjemmesygeplejersken end ikke-samboende p\u00e5r\u00f8rende. Da samtlige p\u00e5r\u00f8rende i n\u00e6rv\u00e6rende projekt var samboende, kan resultaterne indikere, at samtalen med kontaktsygeplejersken, ledte til at de p\u00e5r\u00f8rende fik yderligere st\u00f8tte via hjemmesygeplejen, som kan bidrage til en kontinuerlig st\u00f8tte for de p\u00e5r\u00f8rende i hverdagen. <\/span>Hjemmesygeplejersken varetager b\u00e5de praktiske opgaver \u2013 som for eksempel<\/span> medicinh\u00e5ndtering<\/span> og har en central rolle i koordineringen af \u00f8vrige indsatser i prim\u00e6rsektoren, der hj\u00e6lper den p\u00e5r\u00f8rende under sygdomsforl\u00f8bet. <\/span><\/p>\nStudier peger dog p\u00e5 at hjemmesygeplejersken er udfordret af manglende tid og ressourcer til at kunne yde en specifik st\u00f8tte og omsorg for de p\u00e5r\u00f8rende. Desuden p\u00e5peger nogle hjemmesygeplejersker, at manglende erfaring og opdateret viden omkring tab og sorg kan v\u00e6re en barrier for at kunne varetage p\u00e5r\u00f8rende st\u00f8tte (22-24). <\/span>17\u202f% af de p\u00e5r\u00f8rende blev efter samtalen opfordret til at tage kontakt til egen l\u00e6ge. Selvom dette kan synes som en relativt lille andel, er det sandsynligt, at behovet ikke var blevet identificeret uden den strukturerede samtale. De fleste p\u00e5r\u00f8rende blev opfordret til at s\u00f8ge egen l\u00e6ge p\u00e5 baggrund af fysiske symptomer. Symptomer som ikke kunne afvises at v\u00e6re relateret til den belastning, de p\u00e5r\u00f8rende oplevede i forbindelse med sygdomsforl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nSelvom knap 90\u202f% af de p\u00e5r\u00f8rende angav \u201dSlet ikke\u201d eller \u201dLidt\u201d behov for hj\u00e6lp til \u00f8konomiske eller juridiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, viste det sig at kontaktsygeplejersken efter samtalen henviste 32\u202f% af de p\u00e5r\u00f8rende til socialr\u00e5dgiver i PTF. <\/span>Kontaktsygeplejersken i palliativt team arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang (11), hvor fokus er rettet p\u00e5 b\u00e5de de fysisk, psykiske, sociale og eksistentielle behov. Med viden og erfaringer om de belastninger sorgen kan give de p\u00e5r\u00f8rende (2,6) bidrager det til en mere nuanceret behovs-afd\u00e6kning i den strukturerede samtale. <\/span>Ved at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang kan kontaktsygeplejersken derfor afd\u00e6kke eventuelle \u00f8konomisk eller juridiske problemstillinger, som for den p\u00e5r\u00f8rende kan v\u00e6re ukendt. Men alligevel bidrager til at, den p\u00e5r\u00f8rende oplever en belastning i form af tanker og bekymringer for b\u00e5de nuv\u00e6rende og fremtid situation.<\/span><\/p>\nEvaluering af samtalen
\n<\/span><\/strong>De p\u00e5r\u00f8rende udtrykte generelt stor tilfredshed med den systematiske tilgang, hvor samtalen tog udgangspunkt i et p\u00e5r\u00f8rendeskema, der tydeliggjorde eventuelle ud\u00e6kkede behov. Skemaet fungerede som et struktureret og meningsfuldt <\/span>grundlag for dialogen, og langt st\u00f8rstedelen vurderede, at samtalen havde en positiv betydning \u2013 b\u00e5de i forhold til at kunne st\u00f8tte den syge og i forhold til bedre egenomsorg. Kun f\u00e5 p\u00e5r\u00f8rende efterspurgte opf\u00f8lgende samtaler med kontaktsygeplejersken, hvilket m\u00e5 indikere at deres behov for st\u00f8tte i nuv\u00e6rende situation blev d\u00e6kket. <\/span>Ved gennemgang af kommentarerne fra evalueringsskemaerne afsl\u00f8redes to centrale temaer som de p\u00e5r\u00f8rende gav udtryk for.<\/span><\/p>\nTema 1: <\/span><\/strong>Professionel st\u00f8tte giver mulighed for afklaring af egne behov.<\/span><\/p>\n“Jeg var meget i tvivl om, hvor meget jeg havde brug for en samtale \u2013 men det fandt jeg ud af, at jeg havde. Det at f\u00e5 sat ord p\u00e5, at man kan v\u00e6re i sorg f\u00f8r var rigtig befordrende for mig, da den sorg meget kan glide over i depression. Godt at f\u00e5 vendt ordene \u2013 og det man g\u00e5r og t\u00e6nker p\u00e5 \u2013 sygdomsforl\u00f8bet. Og at man kan f\u00e5 hj\u00e6lp. Ikke skal klare det selv, det er s\u00e5 vigtigt. Tak for en god samtale”<\/em> <\/span>(P\u00e5r\u00f8rende kvinde 75 \u00e5r).<\/p>\nTema 2: <\/span><\/strong>Samtalen giver rum og tid til at f\u00f8le sig set og h\u00f8rt.
\n<\/span>
\n“Dejligt at tale med en person uden for familien etc. Det var en fordel her at kunne \u201dtale lige ud af posen\u201d uden at skulle tage hensyn til evt. misforst\u00e5elser\/ misfortolkninger” <\/span><\/em><\/span>(P\u00e5r\u00f8rende kvinde 77 \u00e5r).
\n<\/span><\/p>\n“Samtalen med sygeplejersken var rar, da den gav mig mulighed for at \u201dventilere\u201d for, hvordan jeg havde det. Hun var nem at snakke med og var sp\u00f8rgende omkring og interesseret i, hvordan jeg h\u00e5ndterede at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en kr\u00e6ftsyg” <\/span><\/em><\/span>(P\u00e5r\u00f8rende mand 37 \u00e5r).<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>P\u00e5r\u00f8rende til patienter med uhelbredelig, livstruende sygdom er en s\u00e6rlig udsat gruppe, der ofte oplever stor belastning under sygdomsforl\u00f8bet. Selvom tiden med den syge er vigtig for de p\u00e5r\u00f8rende prioriterede de p\u00e5r\u00f8rende at deltage i projektet, hvilket bekr\u00e6fter at et tilbud om professionel st\u00f8tte gennem samtale er af v\u00e6rdifuld betydning s\u00e5som som psykosocial st\u00f8tte i den sidste del af sygdomsforl\u00f8bet. Evaluering af samtalerne viste, at kontaktsygeplejersken i PTF besidder de n\u00f8dvendige kompetencer til at im\u00f8dekomme langt de fleste p\u00e5r\u00f8rendes behov, p\u00e5 baggrund af deres helhedsorienteret tilgang og teoretiske viden samt erfaring med tab og sorg.<\/span><\/p>\nAnvendelsen af skemaet<\/span> \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende\u201d (12) underst\u00f8ttede effektivt afd\u00e6kning af forskellige behov og tidlig identifikation af risikofaktorer for en eventuel kompliceret sorg efter d\u00f8dsfald, og gav derved mulighed for at iv\u00e6rks\u00e6tte en rettidig tv\u00e6rfaglig indsats.<\/span><\/p>\nImplikation i praksis
\n<\/span><\/strong>Vores resultater peger p\u00e5, at man i fremtiden b\u00f8r indf\u00f8re tilbud om strukturerede samtaler med udgangspunkt i sp\u00f8rgeskemaet \u201dSt\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8r-ende\u201d som en fast del af kontaktsygeplejerskens opgaver i Palliativt Team. En systematisk tilgang kan bidrage til en tidlig opm\u00e6rksomhed p\u00e5 risikofaktorer for kompliceret sorgforl\u00f8b efter d\u00f8dsfaldet. Ud\u00e6kkede behov hos p\u00e5r\u00f8rende, kan dermed identificeres og sikre en h\u00f8jere kvalitet<\/span> i den specialiserede indsats for de p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/Illustration-1.png?resize=703%2C326&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n