\n
Resume
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 grund af et stigende demografisk tryk p\u00e5 sundhedsv\u00e6senet og rekrutteringsvanskeligheder inden for specielt sygeplejen igangsatte Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Neurologisk Sengeafsnit, Regionshospitalet G\u00f8dstrup (RHG), et projekt med fokus p\u00e5 at unders\u00f8ge nye samarbejdsmuligheder mellem Klinisk Farmaci og Neurologisk afdeling.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At unders\u00f8ge effekten af samarbejde med farmakonomer m\u00e5lt p\u00e5 patientsikkerhed i forhold til medicinadministration og h\u00e5ndtering, samt aflastning af patientrelaterede opgaver i l\u00e6ge- og plejegruppe p\u00e5 tre kliniske omr\u00e5der: Opfyldning og ajour af medicinposer (patientens medicin p\u00e5 stuen), medicinanamnese, herunder substituering, tilretning i FMK (f\u00e6llesmedicinkort) og EPJ (Region Midtjyllands elektroniske patientjournal), dispensering (b\u00e5de i forbindelse med indl\u00e6ggelse og udskrivelse). Metode. Stikpr\u00f8veunders\u00f8gelser, analyse af utilsigtede h\u00e6ndelser (UTH) relateret til medicin over hele pr\u00f8veperioden, observationsstudier og interviews af personale involveret i den kliniske hverdag.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Projektet afd\u00e6kker administrationsfejl fokuseret mod afstemning af FMK og godkendelse i EPJ med fejlmedicineringer til f\u00f8lge og effekt p\u00e5 andelen af medicinforstyrrelser i afdelingen. De patient-risikofyldte arbejdsgange er prim\u00e6rt fundet af farmakonomer i afdelingen til trods for at flere faggrupper var involveret i b\u00e5de administration og udlevering af medicin.
\n<\/span>De kvalitative unders\u00f8gelser resulterede i fire temaer:
\n<\/span>1. Meningsfuld partner
\n2. Uhensigtsm\u00e6ssige arbejdstider
\n3. Udvikling af nye arbejdsgange
\n<\/span>4. Den uforventede sparringspartner
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Samarbejdet beskrives som meningsfyldt af alle parter. Dog udfordres nye arbejdsgange af de eksisterende rammer. P\u00e5 baggrund af fund i unders\u00f8gelsen, konkluderes der, at der i nuv\u00e6rende praksis er risiko for medicinfejl blandt komorbide patienter.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord<\/span><\/strong>:<\/strong> tv\u00e6rfagligt samarbejde, medicinadministration, opgaveflyt, farmakonomer, kvalitetsforbedring.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h5>\n
When nurses and pharmaconomists work together on medication tasks. <\/strong>Exploring interdisciplinary collaboration to improve medication safety and workflows<\/strong><\/p>\nBackground<\/strong>
\nDue to increasing demographic pressure on the healthcare system and major recruitment challenges in nursing, the Department of Neurology, Physiotherapy and Occupational Therapy and the Neurological Ward at Regionshospitalet G\u00f8dstrup initiated a project to explore new forms of collaboration between Clinical Pharmacy and the neurological unit.
\nAim<\/strong>
\nThe aim was to investigate the effect of collaborating with pharmaconomists on patient safety related to medication administration and handling, as well as on relieving doctors and nurses of patient\u2011related tasks in three clinical areas: replenishing and updating in\u2011room medication bags, medication history including substitution and reconciliation in the Shared Medication Record (FMK) and the electronic health record (EPJ), and dispensing at both admission and discharge.
\nMethods<\/strong>
\nThe project used sample audits, analysis of all medication\u2011related adverse events during the study period, observational studies and interviews with staff involved in everyday clinical work.
\nResults<\/strong>
\nThe project identified administration errors related to reconciliation between FMK and EPJ and subsequent incorrect medication, as well as the impact on the number of medication interruptions in the ward. Risk\u2011laden workflows were primarily detected by pharmaconomists, despite several professional groups being involved in medication administration and dispensing. Qualitative analyses generated four themes: a meaningful partner, inappropriate working hours, development of new workflows and the unexpected sparring partner.
\nConclusion<\/strong>
\nAll parties described the collaboration as meaningful, although existing organisational frameworks challenged the implementation of new workflows. Based on the findings, the study concludes that current practice entails a risk of medication errors among multimorbid patients.<\/p>\nKeywords: <\/strong>Interprofessional collaboration, medication administration, task shifting, pharmaconomists, patient safety, quality improvement, neurology ward.<\/p>\n<\/div>\nIndledning
\n<\/span><\/strong>“At arbejde sammen om opgaverne”<\/em> er blevet et udtryk, der anvendes bredt og ofte inden for det moderne danske offentlige sundhedssystem. Vi s\u00f8ger efter nye l\u00f8sninger til gamle arbejdsgange for at omg\u00e5 det stigende antal af syge og \u00e6ldre og det faldende antal sundhedsprofessionelle, som i den grad presser vores konventionelle rammer for arbejdsgangene p\u00e5 landet sygehuse.<\/span><\/p>\nP\u00e5 regionshospitalet G\u00f8dstrup (RHG) i Region Midtjylland (RM) har arbejdet med at omt\u00e6nke samarbejdet omkring indlagte patienter blandt andet vist sig i et samarbejdsprojekt mellem Neurologisk sengeafsnit og Klinisk Farmaci, hvor der i en periode p\u00e5 6 m\u00e5neder er unders\u00f8gt, hvilke arbejdsgange, der kan nyt\u00e6nkes i et t\u00e6ttere samarbejde omkring opgaverne ved indlagte patienter.<\/span><\/p>\nDet er grundl\u00e6ggende n\u00f8dvendigt at stille sig sp\u00f8rgsm\u00e5let: “Hvem g\u00f8r hvad og hvorfor skal den faggruppe udf\u00f8re netop denne opgave i patientens forl\u00f8b”, simpelthen fordi vi ikke har hverken \u00f8konomiske eller personalem\u00e6ssige ressourcer til at tilbyde sundhedsydelser uklogt eller ureflekteret i det danske sundhedsv\u00e6sen.<\/span><\/p>\nI hospitalsv\u00e6senet er mange opgaver stadig fordelt med det grundlag, at vi for 100 \u00e5r siden var sygeplejersker, l\u00e6ger og hj\u00e6lpere p\u00e5 hospitalerne, men med de mange nyere sundhedsfaglige uddannelser, der nu er ansat i det moderne hospital, skal vi gent\u00e6nke, hvilke opgaver der kalder p\u00e5 hvilke kompetencer. Selvf\u00f8lgelig i forvisning om, at det skal sikre det sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b og patientsikkerheden.<\/span><\/p>\nBaggrund for projektet
\n<\/span><\/strong>Regionsr\u00e5det i RM igangsatte i 2021 processen med udarbejdelse af en 360 graders plan for initiativer, som skal medvirke til at im\u00f8dekomme det \u00f8gede pres p\u00e5 sundhedsv\u00e6senet. Det aktuelle pres viser sig i 2022 i det \u00f8gede antal sengelukninger og forl\u00e6nget ventetid p\u00e5 udredning og behandlingen, grundet en stigende mangel p\u00e5 uddannede erfarne sygeplejersker.<\/span><\/p>\nEn af m\u00e5ls\u00e6tningerne, og intentionen i planen, er at bringe flere faggrupper i spil til patientn\u00e6re og driftsm\u00e6ssige opgaver blandt andet p\u00e5 sengeafdelinger, hvor rekrutteringsudfordringerne er st\u00f8rst. <\/span>Omdrejningspunktet er, at der i fremtiden skal tages udgangspunkt i opgavernes karakter og findes l\u00f8sninger, hvor flere faggrupper sammen skal bidrage til at l\u00f8se de patientn\u00e6re og driftsm\u00e6ssige opgaver.<\/span><\/p>\nDette udm\u00f8ntes i Regionsr\u00e5det som initiativer under paraplyen ‘Sammen om opgaven\u2019, der i perioden 2021-2022 skal effektueres p\u00e5 regionens sygehuse, og som blandt andet forventes at kunne bidrage til at reducere konsekvenserne af mangel p\u00e5 sundhedsprofessionelle inden for flere faggrupper (specifikt sygeplejersker), som sundhedssektoren st\u00e5r over for \u2013 nu og i fremtiden. <\/span>Nationalt ses der en stigning i andelen af traditionelle sygeplejerskeopgaver, der varetages af andre faggrupper(1).<\/span><\/p>\nI s\u00f8gningen efter empiriske publikationer findes der prim\u00e6rt litteratur, der beskriver tv\u00e6rfagligt samarbejde involverende farmakonomer og farmaceuter i prim\u00e6rsektoren (2-4).
\n<\/span>Der kan dog via faglige artikler, debatindl\u00e6g og webartikler identificeres flere projekter i Danmark, hvor sengeafdelinger unders\u00f8ger implikationer for at flytte opgaver fra l\u00e6ger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til farmakonomer og farmaceuter (5-11)<\/span><\/p>\nSamarbejde med farmakonomer og farmaceuter
\n<\/span><\/strong>Konkret kan fremh\u00e6ves erfaringer vedr\u00f8rende samarbejde med farmaceuter og farmakonomer fra b\u00e5de Hvidovre Hospital, Nordsj\u00e6llands Hospital og flere afdelinger i Region Midtjylland. <\/span>Her fremh\u00e6ves positive erfaringer med \u00f8get kompetencetilg\u00e6ngelighed i forhold til medicinsk viden og kendskab til de elektroniske platforme (eks. F\u00e6lles Medicin Kort (FMK), en styrket patientsikkerhed i forhold til medicingivning og en mere sikker sektorovergang for patienter ved udskrivelse fra sygehusafdelinger (2, 5-11).<\/span><\/p>\nAfdelingerne beskriver overordnet positive implikationer for praksis (2, 3, 8, 12), men der beskrives ogs\u00e5 bekymringer i forhold til en \u00f8get spredning i opgavel\u00f8sningen hos patienten og dermed et behov for en st\u00f8rre koordinering af indsatsen, med potentiel risiko for fejl (1, 2, 4, 13). <\/span>Den potentielle risiko for fejl fordrer en langt h\u00f8jere grad af teamsamarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af de traditionelle organisatoriske rammer. <\/span>Selvom implikationerne er positive, s\u00e5 identificeres de nuv\u00e6rende organisatoriske rammer som udfordrende for reelt tv\u00e6rfagligt teamsamarbejde med farmakonomer og farmaceuter. <\/span>Samarbejdet skal derfor b\u00e5de v\u00e6re p\u00e5 medarbejder- og ledelsesniveau, for at lykkes (11-13).<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Artiklens form\u00e5l er, at formidle fund og refleksioner i forbindelse med et projekt p\u00e5 Neurologisk afdeling, RHG, som foregik i samarbejde med afdelingen Klinisk Farmaci.
\n<\/span>Projektet unders\u00f8gte effekten af samarbejde med farmakonomer m\u00e5lt p\u00e5 patientsikkerhed i forhold til medicinadministration, medicinh\u00e5ndtering samt aflastning af patientrelaterede opgaver i l\u00e6ge- og plejegruppen.<\/p>\nProjektets design
\n<\/span><\/strong>Neurologisk sengeafdeling og afdelingen Klinisk Farmaci p\u00e5 RHG afpr\u00f8vede over en periode p\u00e5 6 m\u00e5neder fra september 2022 til marts 2023 en arbejdsgang, hvor farmakonomer 35 timer\/uge blev “hyret” til at varetage udvidede opgaver i afdelingens to sengeafsnit p\u00e5 hverdage mellem kl. 8-15. <\/span>Farmakonomerne tilknyttet projektet var ansat i afdelingen Klinisk Farmaci. <\/span>Projektets ledelse med fordeling mellem projektejer, styregruppe og projektgruppe med defineret projektledelse, ses i <\/span>Tabel 1.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-1.png?resize=704%2C330&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Projektet fokuserede p\u00e5 tre omr\u00e5der, hvor farmakonomerne overtog opgaver for sengeafdelingens personale:<\/span><\/p>\n\n- Opfyldning og ajourf\u00f8ring af medicinposer (patientens medicin p\u00e5 stuen)<\/span><\/li>\n
- Medicinanamnese, herunder substituering, tilretning i FMK (f\u00e6llesmedicinkort) og EPJ (region Midtjyllands elektroniske patientjournal)<\/span><\/li>\n
- Dispensering (b\u00e5de i forbindelse med indl\u00e6ggelse og udskrivelse)<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Beskrivelse af arbejdsgange
\n<\/span><\/strong>Projektgruppen udf\u00e6rdigede forud for projektets opstart retningslinjer, der beskrev arbejdsgange i forbindelse med farmakonomer i Neurologisk sengeafdeling.
\n<\/span>I henhold til metoden, var der mulighed for at justere p\u00e5 retningslinjerne under projektet, hvis nye erkendelser kom frem. <\/span>De justeringer, der fremkom i projektet, er beskrevet n\u00e6rmere i afsnittet \u201dJustering af arbejdsgange under processen”.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Projektetledelsen blev varetaget af klinisk sygeplejespecialist i Neurologisk afdeling, se projektgruppen under <\/span>Tabel 1<\/strong>. <\/span>Projektlederen foretog den fulde dataindsamling og analyse. Fund blev l\u00f8bende dr\u00f8ftet i styregruppen og projektgruppen, hvor ogs\u00e5 justeringer i projektet blev dr\u00f8ftet og besluttet.<\/span><\/p>\nAktionsforskning og PDSA
\n<\/span><\/strong>I projektet er der anvendt en aktionsforskningsinspireret metode, da intentionen er at opn\u00e5 en direkte og umiddelbar p\u00e5virkning af forskningsomr\u00e5det (14). <\/span>Konkret er der arbejdet ud fra forbedringsmodellen, hvor kvalitetscirklen indeholdende plan-do-study-act (PDSA) er projektets metodiske fremgangsm\u00e5de (15).<\/span><\/p>\nLitteraturs\u00f8gning
\n<\/span><\/strong>I den indledende litteraturs\u00f8gning, blev der s\u00f8gt i DSR\u2019s arkiv, Bibliotek.dk, Farmakonomforeningen, samt Google-s\u00f8gning. Den efterf\u00f8lgende systematiske litteraturs\u00f8gning forud for projektet foregik i databaserne CINAHL, PubMed og Google Scholar. Der er udf\u00f8rt references\u00f8gning p\u00e5 alle udvalgte artikler,<\/span> og de anvendte s\u00f8geord kan ses<\/span> i <\/span>Tabel 2.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-2-Soegeord.png?resize=336%2C262&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Litteraturfund
\n<\/span><\/strong>Resultatet af s\u00f8gningen viste, som beskrevet i indledningen, at der prim\u00e6rt findes litteratur, der beskriver tv\u00e6rfagligt samarbejde involverende farmakonomer og farmaceuter i prim\u00e6rsektor (2-4), men at der foreg\u00e5r flere projekter i Danmark, hvor sengeafdelinger unders\u00f8ger implikationer for at flytte opgaver fra l\u00e6ger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til farmakonomer og farmaceuter (5-11). <\/span>Fund i litteraturs\u00f8gningen dannede fundament for projektets form\u00e5l og design, som blev udarbejdet af projektlederen og afstemt med styre- og projektgruppen.<\/span><\/p>\nDataindsamling og metode
\n<\/span><\/strong>Data blev indsamlet via opg\u00f8relse over Utilsigtede H\u00e6ndelser (UTH) i perioden oktober 22-marts 23, observationsstudier, interviews, og stikpr\u00f8veunders\u00f8gelse ved baseline og endline, se <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-3.png?resize=704%2C596&quality=80&ssl=1\")
<\/h3>\n
\nData blev indhentet i arbejdstiden og fulgte retningslinjer for kvalitetsarbejde i organisationen. De involverede medarbejdere blev orienteret om dataindsamlingen, og at data dannede grundlag for generering af viden og vidensdeling, samt eventuel publicering af artikler. <\/span>Data blev h\u00e5ndteret fortroligt under hele processen, og bearbejdede data er anonymiseret.<\/span><\/p>\nDatabearbejdning
\n<\/span><\/strong>Noter fra observationsstudierne blev tematiseret via indholdsanalyse. For at skabe en rigere forst\u00e5else for de dynamikker, der viste sig i afdelingen, blev fund i feltstudierne anvendt som fundament for interviewguiden og blev derved yderligere unders\u00f8gt via semistrukturerede interviews med personale fra b\u00e5de sengeafdelingen, l\u00e6gegruppen og farmakonomer fra afdelingen Klinisk Farmaci. <\/span>Interviewene blev dokumenteret via feltnoter og efterf\u00f8lgende bearbejdet via tekstkondensering, tematisering og analyse. UTH-data blev analyseret via indholdsanalyse og tematisering. <\/span>I fortolkning af UTH blev der specifikt afstemt med farmakonomerne, da de stod for st\u00f8rstedelen af indberetningerne i afdelingen.<\/span><\/p>\nFund
\n<\/span><\/strong>I dette afsnit beskrives datagrundlaget, tolkningen af de forskellige datakilder og de \u00e6ndringer, som metoden indb\u00f8d til under processen. <\/span>I pr\u00f8veperioden blev der indberettet 61 medicinrelaterede UTH, der blev foretaget 4 individuelle interviews af 20 minutters varighed, 6 dages feltstudier; 3 med farmakonomer og 3 med plejegruppen. <\/span>Der blev registreret 41 medicinrelaterede forstyrrelser med opkald ved baseline mod 30 ved endline. Der blev registreret 12 gange behov for medicinrekvirering ved baseline mod nul ved endline.<\/span><\/p>\nObservationsstudier og interviews
\n<\/span><\/strong>Der blev fremanalyseret fire temaer, som er gennemg\u00e5ende mellem interviews og feltstudier:
\n<\/span>1. Meningsfuld partner
\n<\/span>2. Uhensigtsm\u00e6ssige arbejdstider
\n<\/span>3. Udvikling af nye arbejdsgange
\n<\/span>4. Den uforventede sparringspartner<\/span><\/p>\nHvert tema bliver uddybet i det f\u00f8lgende med et sammensat metacitat, der rummer temaets essens. <\/span>N\u00e5r der i de forskellige rubrikker ikke fremkommer metaciteringer fra hver faggruppe, skyldes det, at der er tematisk sammenfald i forhold til udsagn. <\/span>De kvalitative fund er illustreret i <\/span>Tabel 4.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-4.png?resize=704%2C925&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Tolkning af UTH
\n<\/span><\/strong>I analysen af utilsigtede h\u00e6ndelser (UTH) ses markant forekomst af administrationsfejl fokuseret mod afstemning af FMK (F\u00e6lles Medicin Kort) og godkendelse i EPJ (Elektronisk Patient Journal) med fejlmedicineringer til f\u00f8lge i projektperioden. <\/span>Som en del af projektet er der blevet gjort en indsats for at f\u00e5 indberettet UTH’er, s\u00e5ledes at patientsikkerhedsm\u00e6ssige risici i den kliniske praksis ogs\u00e5 bliver tydelige. <\/span>Der er ikke sammenlignet med data f\u00f8r og efter projektet, da det er forventeligt, at der vil v\u00e6re en markant stigning i indberetninger som f\u00f8lge af projektet. <\/span>Overblik over medicinrelaterede UTH-indberetninger under pr\u00f8veperioden ses i <\/span>Figur 1.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-FIGUR-1.png?resize=699%2C694&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Fejl opdages af farmakonomer
\n<\/span><\/strong>Ved indholdsanalyse af de enkelte sager fremg\u00e5r det, at de fejl mellem EPJ og FMK, der er registreret, fortrinsvis er opdaget ved farmakonomgennemgang, enten ved dispensering eller ved medicinanamnese. <\/span>Det m\u00e5 anses som en kvalitetsforbedring, da farmakonomerne opdager fejlene, n\u00e5r de involveres i patientforl\u00f8bet, dog ofte flere dage inde i patientens indl\u00e6ggelse.
\n<\/span>Det tyder p\u00e5, at de andre faggrupper ikke har opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at opfange denne type fejl.<\/span><\/p>\nFejl i afstemning af FMK og godkendelse af EPJ betyder fejlmedicinering enten ved at give forkert styrke\/pr\u00e6parater eller udlevere seponeret medicin. Det er selvsagt af stor patientsikkerhedsm\u00e6ssig risiko, hvis flere fagprofessionelle med prim\u00e6rt ansvar for medicin ikke opdager forkerte ordinationer, fordi der ikke er korrekt afstemt med FMK.<\/span><\/p>\nDet itales\u00e6ttes dog af flere informanter b\u00e5de under observationsstudiet og under interviewene, at det er en kendt udfordring at sikre patienternes korrekte medicin. <\/span>I temaet “Meningsfuld partner\u201d beskrives, at sygeplejersker og l\u00e6ger er opm\u00e6rksomme p\u00e5, at det kan v\u00e6re en vanskelig opgave at afstemme og give comorbide patienters medicin korrekt.<\/span><\/p>\nN\u00e5r der findes en meget stor m\u00e6ngde af indberetninger, som omhandler administration (som fx indeholder afstemning af FMK og godkendelse i EPJ) tyder det p\u00e5, at arbejdsgangene kalder p\u00e5 en anden form for fagekspertise, som eks. den farmakonomerne kan tilbyde.<\/span><\/p>\nMedicinrelaterede forstyrrelser
\n<\/span><\/strong>Ved de to stikpr\u00f8veunders\u00f8gelser foretaget ved baseline og endline ses der et samlet fald i antallet af opkald til afdelingen. F\u00f8r projektperioden oplevede pleje- og sekret\u00e6rgruppen en stor andel af semiakutte medicinrelaterede opgaver, som burde kunne h\u00e5ndteres ved systematiske tiltag.<\/span><\/p>\nMedicinopkald efter udskrivelse
\n<\/span><\/strong>Ved projektets indledning italesatte flere medlemmer af sygeplejerskegruppen, at de oplevede mange henvendelser til afdelingen (b\u00e5de klinikken\/ambulatoriet og sengeafsnittet) med sp\u00f8rgsm\u00e5l til medicin og medicinlister, som var sendt med patienterne hjem.<\/span><\/p>\nHenvendelserne fra patienter, p\u00e5r\u00f8rende eller prim\u00e6rsektor, relaterede sig ofte til fejl, mangler eller uoverensstemmelser mellem de tidligere medicinlister og de nuv\u00e6rende.
\n<\/span>Hvorvidt antallet af henvendelser kunne identificeres som et forbedringspotentiale, blev derfor en del af stikpr\u00f8veunders\u00f8gelserne. <\/span>Over den samlede periode er der et samlet lille fald i m\u00e6ngden af opkald med sp\u00f8rgsm\u00e5l relateret til medicin og medicinskema, der er sendt med patienterne hjem, se <\/span>Tabel 5.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-5.png?resize=712%2C419&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Ved det sidste observationsstudie i afdelingen italesatte den ansvarshavende sygeplejerske, at hun oplevede, at der var f\u00e6rre henvendelser fra prim\u00e6rsektoren i relation til medicinrelaterede sp\u00f8rgsm\u00e5l under projektperioden. <\/span>I stikpr\u00f8veunders\u00f8gelsen ses der en stigning i opkaldene til sengeafsnittet, men et fald i opkald til klinikken fra baseline til endline. Det samlede antal forstyrrelser (sengeafsnit+klinik) er faldet over projektperioden.<\/span><\/p>\nN\u00e5r sygeplejerskerne i feltstudierne beskriver et fald i medicinrelaterede opkald til sengeafdelingen, indikerer det, at havde data v\u00e6ret indsamlet over en l\u00e6ngere periode, ville udfaldet m\u00e5ske have v\u00e6ret anderledes. <\/span>Hvorvidt dette er repr\u00e6sentativt, er ikke muligt at efters\u00f8ge inden for dette projekts rammer, men det er dog en mulig positiv effekt p\u00e5 dette omr\u00e5de.<\/span><\/p>\nRekvirering af medicin
\n<\/span><\/strong>Forud for projektet beskrev sygeplejerskegruppen, at de ofte havde behov for at finde medicin til afdelingens indlagte patienter i vagten. <\/span>Denne arbejdsgang kr\u00e6ver en st\u00f8rre koordinerende indsats, da der manuelt skal ledes efter afdelinger, der har enkelte pr\u00e6parater i sortiment, og derefter skal der telefonisk koordineres og eventuelt bestilles port\u00f8r til afhentning, hvis pr\u00e6paratet overhovedet kan skaffes.<\/span><\/p>\nDet blev identificeret som en mulig kvalitetsforbedring at have farmakonomer til at gennemg\u00e5 medicin p\u00e5 alle patienter i dagvagten og derved v\u00e6re p\u00e5 forkant med manglende pr\u00e6parater i afdelingen. Der ses et fald i behovet for rekvirering af medicin i afdelingen fra baseline til endline, se <\/span>Tabel 6.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0623-Sammen-om-opgaven-TABEL-6.png?resize=696%2C260&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Faldet i behov for at rekvirere medicin itales\u00e6ttes specifikt under det sidste observationsstudie i afdelingen, hvor sygeplejerskerne oplever, at de ikke har samme behov for at skaffe medicin ” i vagten”, hvilket kan underbygge stikpr\u00f8vens resultater.<\/span><\/p>\nJustering af arbejdsgange under processen
\n<\/span><\/strong>Projektets design, med udgangspunkt i aktionsforskning, giver mulighed for at \u00e6ndre arbejdsgange under processen i takt med, at ny erfaring viser sig. I projektet viste der sig omr\u00e5der, hvor det gav mere mening at involvere farmakonomer som samarbejdspartnere end andre.<\/span><\/p>\nPrioritering mellem farmakonomer og farmaceuter
\n<\/span><\/strong>I projektets indledende fase blev det vurderet, hvilke arbejdsgange der skulle v\u00e6re fokus p\u00e5. Indledningsvist blev det debatteret, om der var fundament for b\u00e5de at f\u00e5 bistand fra farmaceuter og farmakonomer i afdelingen. Projekt blev afgr\u00e6nset til at fokusere p\u00e5 opgaver, der varetages af farmakonomer, med baggrund i erfaringer fra andre afdelinger (5-7,10,12).<\/span><\/p>\nDosering af medicin kr\u00e6ver et klinisk blik
\n<\/span><\/strong>I de indledende uger blev det identificeret, at den tidligere arbejdsgang, hvor sygeplejersker doserede til b\u00e5de ustabile og stabile patienter ikke var hensigtsm\u00e6ssig at overf\u00f8re til farmakonomerne.
\n<\/span>Der blev registreret fejl i medicingivning, n\u00e5r ordinationer, der er betinget af kliniske m\u00e5linger, blev dispenseret p\u00e5 forh\u00e5nd af en farmakonom.<\/span><\/p>\nDet blev derfor defineret i lokale instrukser, at i de f\u00f8rste ustabile d\u00f8gn, fastholdt sygeplejersken doseringen af patientens medicin, da der sker hyppige \u00e6ndringer i medicineringen af patienten. Men efter patientens akutte tilstand stabiliseredes, gav det mening at overgive d\u00f8gndispensering af medicin til farmakonomerne.<\/span><\/p>\nMedicinanamnese til uddelegering?
\n<\/span><\/strong>Selvom patienten er ustabil ved ankomst til Neurologisk afdeling, identificerer farmakonomerne selv medicinanamnesen som et s\u00e6rligt v\u00e6sentligt omr\u00e5de at inddrage deres ekspertise og dedikerede medicinske fokus.<\/span><\/p>\nArbejdsgangen var allerede etableret i Akutmodtagelsen i RHG med god erfaring. <\/span>Dog viste der sig udfordringer med arbejdsgange under hele projektet, som blev justeret ad flere omgange, b\u00e5de i forhold til hvorn\u00e5r farmakonomerne blev inddraget i modtagelsen af patienterne i afdelingens akutklinik og i sengeafdelingen.<\/span><\/p>\nJustering af arbejdsgange skete, da der ikke var den \u00f8nskede forbedring, som erfaringerne viste i akutmodtagelsen. Det var dog tydeligt, at arbejdsgangen heller ikke fungerede optimalt i sin oprindelige form, da der blev opdaget gentagne eksempler p\u00e5 fejlmedicinering ved ukorrekt afstemning af FMK fra l\u00e6gerne. <\/span>Der blev ikke fundet en entydig succesfuld arbejdsgang for, hvordan farmakonomerne kunne inddrages mere struktureret i anamnesen ved akut indlagte patienter i Neurologisk afdeling.<\/span><\/p>\nMed afs\u00e6ttet i samarbejdet mellem Klinisk Farmaci og akutmodtagelsen m\u00e5 det formodes, at denne arbejdsgang med tiden potentielt kunne have bidraget med kvalitetsforbedring til afdelingen, hvis projektet havde haft mere tid.<\/span><\/p>\nFarmakonomernes ops\u00f8gende arbejde mindsker fejl
\n<\/span><\/strong>Ved projektets start skulle sygeplejersker, l\u00e6ger og social- og sundhedsassistenter tilf\u00f8je patienter, der skulle have foretaget anamnese og medicindosering af en farmakonom p\u00e5 en elektronisk liste, der anvendes i RM. <\/span>Under projektet blev det tydeligt, at det var n\u00f8dvendigt for farmakonomerne at lave ops\u00f8gende arbejde, og derfor \u00e6ndredes arbejdsgangen s\u00e5ledes, at farmakonomerne startede dagvagten med at gennemg\u00e5 alle indlagte patienters ordinationer og medicin p\u00e5 stuen.<\/span><\/p>\nSamarbejde kan v\u00e6re udfordrende
\n<\/span><\/strong>Generelt observeres der under projektet, at det at afgive arbejdsomr\u00e5der og invitere nye samarbejdspartnere ind er udfordrende, da overblikket og koordineringen i patientens forl\u00f8b skal omorganiseres.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FAGLIG-ARTIKEL-0623-Sammen-om-opgaven-illu-og-tekst-forside.png?resize=661%2C316&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n