{"id":20986,"date":"2025-10-22T00:15:41","date_gmt":"2025-10-21T22:15:41","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=20986"},"modified":"2026-06-15T09:09:11","modified_gmt":"2026-06-15T07:09:11","slug":"it-stjaeler-tid-fra-sygeplejersker-og-patienten-betaler-prisen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/10\/22\/it-stjaeler-tid-fra-sygeplejersker-og-patienten-betaler-prisen\/","title":{"rendered":"IT stj\u00e6ler tid fra sygeplejersker \u2013 og patienten betaler prisen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

– det mener hver anden sygeplejerske i en ny unders\u00f8gelse<\/span><\/h6>\n


\nAf Lotte Evron, sygeplejerske, ph.d., journalist, Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d., chefredakt\u00f8r<\/em><\/span><\/p>\n

Download artiklen<\/a><\/p>\n

En ny unders\u00f8gelse om spild i sundhedsv\u00e6senet (se faktaboks S\u00c5DAN GJORDE VI) blandt 133 sundhedsfaglige selskaber viser, at IT-udfordringer er en daglig realitet for mere end hver anden sygeplejerske i det danske sundhedsv\u00e6sen. <\/span>Systemerne taler ikke sammen, data g\u00e5r tabt, og patienterne m\u00e5 gentage deres historie, fordi sundhedspersonalet ikke har adgang til tidligere vurderinger. Det skaber ikke bare frustration \u2013 det koster tid, faglighed og i sidste ende kvalitet i plejen. <\/span><\/p>\n

OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development
\n<\/span><\/strong>OECD sk\u00f8nner, at omkring en femtedel af sundhedsudgifter g\u00e5r til un\u00f8dvendige aktiviteter og opgaver, som ikke bidrager til at forbedre sundheden. I Danmark svarer en femtedel til cirka 55 mia. kr. \u00e5rligt ud af det samlede sundhedsbudget p\u00e5 278 mia. kr.
\n<\/span><\/p>\n

I unders\u00f8gelsen om spild i sundhedsv\u00e6senet,<\/span> vurderer 18 ud af 22 sygeplejefaglige selskaber, at IT er et generelt problem i hverdagen. 13 af de sygeplejefaglige selskaber oplever det som et dagligt eller ugentligt bensp\u00e6nd. Det er ikke kun et teknisk problem, det er et symptom p\u00e5 IT-systemer, der ikke er designet til at underst\u00f8tte sygeplejens kerneopgaver.<\/span><\/p>\n

13 ud af 21 l\u00e6gevidenskabelige selskaber oplever IT som en daglig eller ugentlig hindring. Blandt de faglige selskaber for andet sundhedspersonale som fysioterapeuter, bioanalytikere og ergoterapeuter, er det hele 21 ud af 40, der oplever daglige eller ugentlige problemer med IT.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r s\u00e5 mange faggrupper med forskellige arbejdsopgaver og perspektiver peger p\u00e5 IT som en barriere, b\u00f8r det v\u00e6kke politisk og ledelsesm\u00e6ssig bekymring. Det handler ikke om modstand mod teknologi, men om et \u00f8nske om systemer, der underst\u00f8tter det, der er vigtigt for patienten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

\n

\"\"S\u00c5DAN GJORDE VI
\n<\/span><\/strong>Fem sundhedsmedier er g\u00e5et sammen om den hidtil mest omfattende sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse af un\u00f8dvendige behandlinger og unders\u00f8gelser i sundhedsv\u00e6snet.
\n<\/span>133 sundhedsfaglige selskaber blev kontaktet
\n<\/span><\/strong>39 specialeb\u00e6rende l\u00e6gefaglige selskaber og 35 sygeplejefaglige selskaber og<\/span> 59 \u00f8vrige sundhedsfaglige selskaber eller fag-organisationer er blevet spurgt om overdiagnosticering, overbehandling, evidens for behandling og v\u00e6rdien af behandlingen for patienterne. 68 sp\u00f8rgsm\u00e5l i alt med mulighed for uddybning af svarene.<\/span> 90 faglige selskaber eller fagorganisationer svarende til 68 procent af de adspurgte har besvaret sp\u00f8rgeskemaet og givet deres bud p\u00e5, hvor de ser problemerne udfolde sig i hverdagen.<\/span><\/p>\n

De samarbejdende medier
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen af spild i sundhedsv\u00e6snet er lavet i et samarbejde mellem fem medier, som har f\u00e5et hj\u00e6lp fra <\/span>Gravercentret<\/a>, Danmarks Center for Unders\u00f8gende Journalistik. Medierne er: <\/span>Kommunen.dk, <\/span>Videnskab.dk, <\/span>DR, <\/span>Sygeplejevidenskab.dk, <\/span>Podcasten Sundhedsvisioner.
\n<\/span>Samarbejdet er udsprunget af Netv\u00e6rk for videnbaseret journalistik, der drives af Danmarks Medie- og Journalist-h\u00f8jskole – DMJX med \u00f8konomisk st\u00f8tte fra TrygFonden.<\/span> TrygFonden har st\u00f8ttet den journalistiske unders\u00f8gelse \u00f8konomisk, men ikke haft nogen form for indblanding eller viden om projektets indhold.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

\"\"
Signe Eekholm<\/figcaption><\/figure>\n

If\u00f8lge Signe Eekholm, sygeplejerske og postdoc, forsker i implementering og klinisk sygepleje, gemmer sig en dybere og mere alvorlig problematik bag de tekniske frustrationer: At dokumentation, stj\u00e6ler vigtig tid fra patienten og fra sygeplejen:<\/span><\/p>\n

“Vi dokumenterer bagudrettet, hvad vi har gjort, men ikke hvad der skal ske. Der mangler oftest m\u00e5l og plan for patienten, og det resulterer i, at pleje- og behandlingsplan for sygeplejen bliver usynlig”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Dobbeltarbejde og meningsl\u00f8s registrering
\n<\/span><\/strong>Signe Eekholm, fort\u00e6ller, at dokumentationen i dag er pr\u00e6get af dobbeltarbejde, besv\u00e6rlige arbejdsgange og meningsl\u00f8s registrering, som ikke skaber v\u00e6rdi for hverken patient eller personale. Vi fors\u00f8ger i stor stil at leve op til tilsynskravene for dokumentation og fokuserer p\u00e5 at sikre, at alle skemaer og registreringer er udfyldt \u2013 frem for at bruge dokumentationen som et redskab til at st\u00f8tte den kliniske beslutningstagning og planl\u00e6gning og udf\u00f8rsel af plejen af den enkelte patient:<\/span><\/p>\n

“Som eksempel m\u00e5ler vi sygeplejen p\u00e5, om patienten er blevet ern\u00e6ringsscreenet. Ikke p\u00e5 om der er udarbejdet en plan der sikrer, at patientens ern\u00e6ringsbehov faktisk bliver opfyldt. Det er kvantitet frem for kvalitet”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Samme problem peger speciall\u00e6ge i lungemedicin og specialist i palliativ medicin Kristoffer Mars\u00e5, p\u00e5:<\/span>
\n“Vi bruger alt for meget energi p\u00e5 at dokumentere ting, som ikke er v\u00e6sentlige for den enkelte. Vi fokuserer p\u00e5 det m\u00e5lbare frem for det meningsfulde”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

\"\"Signe Eekholm henviser til VIVE\u2019s rapport: <\/span>Uhensigtsm\u00e6ssig dokumentation og behandling i sundhedsv\u00e6senet<\/a> som peger p\u00e5 tre centrale problemer:
\n<\/span>\ud83d\udd39Dobbelt dokumentation
\n<\/span>\ud83d\udd39Desv\u00e6rlige arbejdsgange
\n<\/span>\ud83d\udd39Minimal klinisk v\u00e6rdi.
\n<\/span>Men hun tilf\u00f8jer ogs\u00e5 et fjerde problem, som hun identificerede i sin egen forskning:
\n<\/span>\ud83d\udd39Manglende faglighed i dokumentationen:
\n<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

“Sygeplejerskerne dokumenterer proces, ikke plan. Det betyder, at kollegerne ikke kan overtage patienten med et klart billede af, hvad der skal ske. Og s\u00e5 starter man forfra med at identificere patientens behov og problemstillinger i hver vagt”.<\/em><\/span>
\n<\/span><\/p>\n

Systemisk spild og faglig udhuling
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen bekr\u00e6fter billedet fra VIVES rapport: Sygeplejersker oplever, at IT-systemerne er langsomme, lukker ned, og ikke underst\u00f8tter problemstillinger p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorgr\u00e6nser. R\u00f8ntgen- og blodpr\u00f8vesvar overf\u00f8res ikke automatisk mellem regioner, og kommunale medarbejdere har ikke adgang til hospitalsdata. Det f\u00f8rer til gentagne unders\u00f8gelser, dobbeltregistrering og tab af viden:<\/span><\/p>\n

\"\"\u201cVi bruger tid p\u00e5 at indhente svar, som burde v\u00e6re tilg\u00e6ngelige. Det er dobbeltarbejde og tidsspilde,\u201d <\/span><\/em>lyder det fra en respondent i unders\u00f8gelsen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Signe Eekholms forskning viser<\/span>, at sygeplejersker bruger op mod 45 minutter p\u00e5 at danne overblik over patienterne ved vagtstart – ikke fordi it-systemer er ustabile, men fordi det kr\u00e6ver un\u00f8dvendigt mange klik og gennemgang af flere forskellige systemer for at skabe et samlet billede af patienten. Desuden viser hendes forskning, at fordi de diagnostiske oplysninger og l\u00e6gefaglige behandlingsplaner er langt mere tilg\u00e6ngelige og synlige, bruger sygeplejersker prim\u00e6rt disse informationer til at navigere i plejen.<\/span><\/p>\n

Som konsekvens <\/span><\/strong>risikerer de sygeplejefaglige behov og handlinger hos patienten i h\u00f8jere grad at blive overset,<\/span> og der kan potentielt opst\u00e5 <\/span>missed nursing care<\/span><\/strong>, hvor v\u00e6sentlige sygeplejeopgaver ikke er blevet dokumenteret eller udf\u00f8rt. Det betyder, at p\u00e5 trods af det omfattende forarbejde ved vagtstart ender sygeplejerskerne alligevel uden et reelt overblik over patientens behov. <\/span>Systemet<\/span> underst\u00f8tter nemlig ikke en samlet behandlings- og plejeplan, hvor de tv\u00e6rfaglige observationer, vurderinger og handlinger kobles sammen.<\/span><\/p>\n

I unders\u00f8gelsen om spild i sundhedsv\u00e6senet, peger de sygeplejefaglige selskaber p\u00e5, at sygeplejersker bruger tid p\u00e5 at navigere efter de l\u00e6gefaglige vurderinger, som er omdrejningspunktet i it-systemets dokumentationssystem. Modsat kommenterer deltagerne ikke p\u00e5, at den sygeplejefaglige dimension ofte g\u00e5r tabt i et it-system, der ikke giver plads til sygeplejen.<\/span><\/p>\n

Det undrer ikke Signe Eekholm, at sygeplejerskerne ikke selv peger p\u00e5 den manglende handleplan for sygeplejen i unders\u00f8gelsen.<\/span><\/p>\n

Det bakkes op af tidligere unders\u00f8gelser<\/a> som viser, at sygeplejen i et system som den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen er frav\u00e6rende.<\/span><\/p>\n

Sygeplejen i skyggen af it-systemet
\n<\/span><\/strong>I sit ph.d.-projekt interviewede og observerede Signe Eekholm plejepersonalets arbejde p\u00e5 et medicinsk afsnit gennem fem m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

Et centralt fund<\/span><\/strong> i Signe Eekholms ph.d.-projekt er, at sygepleje udf\u00f8res nederst i det kliniske hierarki og den position g\u00f8r det vanskeligt for sygeplejersker at f\u00f8lge evidensbaserede retningslinjer i praksis. I studiet finder hun bl.a., at it-systemer og dokumentationskrav fjerner tid fra patienten.<\/span><\/p>\n

Systemerne<\/span><\/strong> er ikke designet til at underst\u00f8tte sygeplejefaglige vurderinger, hvilket resulterer i bagudrettet og fragmenteret dokumentation. Det betyder, at sygeplejeplaner mangler i it-systemerne og det skaber et m\u00f8nster af fagligt og organisatorisk ressourcespild.<\/span><\/p>\n

Signe Eekholms forskning viser, at sygeplejerskers evne til at levere kvalitetspleje afh\u00e6nger af deres faglige kompetencer, et st\u00e6rkt tv\u00e6rfagligt samarbejde, organisatorisk st\u00f8tte og ledelsens prioriteringer. N\u00e5r disse faktorer svigter, bliver sygeplejen usynlig med konsekvenser for patientens sikkerhed og behandling:<\/span><\/p>\n

“N\u00e5r der ikke er dokumenteret en plan, starter man med at identificere patienternes behov forfra i hver vagt. Det er et k\u00e6mpe ressourcespild og det rammer patienten\u201d.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Fra dokumentation til manglende sygepleje
\n<\/span><\/strong>Den manglende tid og det systemiske spild har konsekvenser. N\u00e5r sygeplejersker ikke n\u00e5r at mobilisere patienter, give mundpleje eller f\u00f8re samtaler, opst\u00e5r der missed nursing care og det kan f\u00f8re til komplikationer, forl\u00e6nget indl\u00e6ggelse og genindl\u00e6ggelser.<\/span><\/p>\n

Missed nursing<\/span><\/strong> care<\/strong> er et internationalt anerkendt begreb, som betyder mangelfuld eller manglende sygepleje. Det henviser til, at patienterne ikke f\u00e5r den sygepleje, de har behov for, og derved f\u00e5r de ikke d\u00e6kket hele deres essentielle behov. B\u00e5de national og international forskning har vist, at manglende sygepleje har store konsekvenser for patienterne.<\/span><\/p>\n

Manglende sygepleje<\/span> er ikke kun et f\u00e6nomen i hospitalsv\u00e6senet. Det viser sig ogs\u00e5 i prim\u00e6r sektor, s\u00e6rligt p\u00e5 plejehjem og i kommunale indsatser, hvor res-sourcerne er knappe, og personalet ofte st\u00e5r alene med komplekse vurderinger.<\/span><\/p>\n

Kristoffer Mars\u00e5 peger p\u00e5, at mange indl\u00e6ggelser fra plejehjem kunne undg\u00e5s, hvis fagligheden og den palliative tilgang blev styrket lokalt:<\/span><\/p>\n

“Vi skal h\u00e6ve fagligheden og tilgangen til hj\u00e6lp p\u00e5 plejehjemmene, s\u00e5 personalet i h\u00f8jere grad kan h\u00e5ndtere flere situationer lokalt. Det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig adgang til data p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorgr\u00e6nser, men det ville b\u00e5de spare ressourcer og styrke omsorgen”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

I sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen<\/span> fremg\u00e5r det, at kommunale medarbejdere ofte ikke har adgang til hospitalsdata, og at pr\u00f8vesvar og vurderinger ikke overf\u00f8res automatisk. Det betyder, at viden g\u00e5r tabt og at patienter risikerer at blive genindlagt, fordi der mangler sammenh\u00e6ng og kontinuitet i plejen. Om det siger Kristoffer Mars\u00e5:<\/span><\/p>\n

“Hvis vi kunne h\u00e6ve fagligheden og tilgangen til hj\u00e6lp p\u00e5 plejehjemmene, ville vi kunne undg\u00e5 un\u00f8dvendige indl\u00e6ggelser og samtidig sikre en mere v\u00e6rdig afslutning p\u00e5 livet for de mest skr\u00f8belige borgere”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Det kr\u00e6ver investering i kompetencer<\/span>, bedre tv\u00e6rsektoriel kommunikation og systemer, der underst\u00f8tter klinisk vurdering, ikke bare registrering. Som Eekholm p\u00e5peger, der er behov for at revurdere tilsynsdata og kravene for dokumentation, for s\u00e5 l\u00e6nge vi eftersp\u00f8rg kvantitet frem for kvalitet, kommer patienterne ikke til at modtage pleje som er essentiel for at h\u00e5ndtere sygdommen og sikre deres overlevelse. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i prim\u00e6r sektor, hvor dokumentationskrav og manglende adgang til relevante data forhindrer personalet i at handle fagligt og rettidigt.<\/span><\/p>\n

Den stj\u00e5lne tid
\n<\/span><\/strong>Signe Eekholm kalder det \u201cden stj\u00e5lne tid\u201d. Det er den tid, der burde bruges p\u00e5 patientpleje, men som i stedet g\u00e5r til dokumentation, koordinering og afbrydelser. <\/span>Et studie fra 2021<\/a> viste, at sygeplejersker bruger store dele af deres tid p\u00e5 opgaver, der ikke er relateret til kerneopgaven i sygeplejen. Signe Eekholm forklarer:<\/span><\/p>\n

“Det er ikke ond vilje. Men tiden bliver taget af organisatoriske strukturer, hierarkier og biomedicinske prioriteter. Vi bliver trukket v\u00e6k fra patienten”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Det billede g\u00e5r igen i sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen, hvor sygeplejersker beskriver et arbejdsmilj\u00f8 pr\u00e6get af travlhed, underbemanding og sporadisk opl\u00e6ring. Flere oplever, at de kun har tid til at \u201cslukke ildebrande\u201d, og at relationen til patienten g\u00e5r tabt.<\/span><\/p>\n

\u201cPatienterne f\u00e5r n\u00f8dt\u00f8rftig personlige pleje, og mangler hj\u00e6lp til tandb\u00f8rstning, selvom vi ved at det kan f\u00f8re til alvorlige infektioner,\u201d<\/span><\/em><\/span> skriver en respondent.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersker er uddannet til at varetage helhedsorienteret og evidensbaseret pleje. De ved, at mundhygiejne forebygger blandt andet lungebet\u00e6ndelse, smerter, tygge- og synkeproblemer. De ved, at personlig pleje, mobilisering og n\u00e6rv\u00e6r er afg\u00f8rende for patientens velbefindende og helbredelse. Det betyder if\u00f8lge Signe Eekholm:<\/span><\/p>\n

“Tiden g\u00e5r fra patienten. Lige meget hvad, s\u00e5 rammer det i sidste ende altid patienten”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Kristoffer Mars\u00e5 tilf\u00f8jer: “Jo mere tidspres, jo mindre t\u00e6nker vi \u2013 og jo mere g\u00f8r vi bare det, vi plejer”.<\/em><\/span><\/span><\/p>\n

Signe Eekholm peger p\u00e5, at problemet ikke kun handler om spild af tid p\u00e5 it-systemer, men ogs\u00e5 om manglende faglige kompetencer, ledelsesopbakning og politiske prioriteringer. Systemerne er designet til at opfylde tilsynskrav \u2013 ikke til at underst\u00f8tte klinisk kvalitet:<\/span><\/p>\n

“Vi har et system, der er bygget til registrering af biomedicinske data, men som i mindre grad underst\u00f8tter vurdering og planl\u00e6gning af helhedsorienteret behandling og pleje. Og det er en ledelsesopgave at \u00e6ndre det”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Ledelsens rolle og politisk ansvar
\n<\/span><\/strong>If\u00f8lge Signe Eekholm er det ikke den enkelte sygeplejerske, der kan \u00e6ndre dokumentationspraksis. Det kr\u00e6ver en strategisk ledelsesbeslutning og en politisk vilje til at \u00e6ndre m\u00e5den, vi m\u00e5ler og styrer sundhedsv\u00e6senet p\u00e5:<\/span><\/p>\n

“Det, der bliver efterspurgt, er det, der bliver leveret. Hvis ledelsen eftersp\u00f8rger ern\u00e6ringsscreening, s\u00e5 bliver det dokumenteret. Men<\/span> ern\u00e6ringsscreeninger siger intet om, hvorvidt patienterne har f\u00e5et den ern\u00e6ring, de har behov for”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Kristoffer Mars\u00e5 er enig, han siger:
\n“De velfungerende steder har personale, der yder omsorgsfuld behandling. Ikke fordi kvalitetsstandarderne hj\u00e6lper dem, men fordi de er dygtige og engagerede. Standarderne bliver ofte en h\u00e6msko”.<\/em><\/span>
\n<\/span><\/p>\n

Signe Eekholm efterlyser en dokumentationspraksis, der fokuserer p\u00e5 handling og klinisk betydning, ikke bare registrering. Og hun peger p\u00e5, at brugervenlighed og systemdesign er afg\u00f8rende for, om dokumentationen kan underst\u00f8tte faglighed:<\/span><\/p>\n

“Vi har brug for systemer, der underst\u00f8tter sygeplejens kerneopgave og ikke tr\u00e6kker os v\u00e6k fra den”.<\/span><\/em><\/p>\n

Kildeliste
\n<\/strong><\/p>\n