{"id":20463,"date":"2025-10-09T17:09:52","date_gmt":"2025-10-09T15:09:52","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=20463"},"modified":"2026-05-06T11:52:35","modified_gmt":"2026-05-06T09:52:35","slug":"mellem-kaos-og-kald-professionsidentitetsdannelse-i-praksis-et-observationsstudie-af-sygeplejestuderende-i-hospitalspraktik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/10\/09\/mellem-kaos-og-kald-professionsidentitetsdannelse-i-praksis-et-observationsstudie-af-sygeplejestuderende-i-hospitalspraktik\/","title":{"rendered":"Mellem kaos og kald: Professionsidentitetsdannelse i praksis – Et observationsstudie af sygeplejestuderende i hospitalspraktik"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Louise Sten\u00f8r <\/span>1<\/span><\/strong>,<\/span> Jeanette Winther Jensen <\/span>2<\/span><\/strong>,<\/span> Jesper Frederiksen <\/span><\/em>3<\/em>
\n<\/span><\/strong>1 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, master i uddannelse og l\u00e6ring, klinisk koordinerende uddannelsesansvarlig, Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde.
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Sygeplejerske, master i uddannelse og l\u00e6ring, ansvarlig klinisk underviser, Nefrologisk afsnit, SUH, Roskilde.
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, cand. p\u00e6d. soc., ph.d., forskningsleder og lektor, Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde & Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.<\/span><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Studiet<\/span>, som pr\u00e6senteres i artiklen er resultaterne af en unders\u00f8gelse af, hvordan sygeplejestuderende danner deres professionelle identitet, under klinisk praktik.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Grundlaget er deltagerobservationer og interviews med fire 6. semesterstuderende, som er analyseret med tematisk analyse.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Tre temaer blev identificeret:
\n<\/span>\ud83d\udd39krydspres
\n<\/span>\ud83d\udd39Diskrepans
\n<\/span>\ud83d\udd39F\u00e6llesskab
\n<\/span>Studerende oplever krydspres mellem krav om effektivitet, dokumentation og patientsikkerhed over for \u00f8nsket om n\u00e6rv\u00e6rende pleje, hvilket kan f\u00f8re til usikkerhed og moralsk stress. Samtidig ses en diskrepans mellem idealer om god sygepleje og de opgaver, der prioriteres i praksis, fx administrative frem for patientn\u00e6re. Modsatrettede krav, varierende vejledning og uenighed om sygeplejens kerneopgaver udfordrer identitetsdannelsen. Desuden fremh\u00e6ves betydningen af det professionelle f\u00e6llesskab. Studerende s\u00f8ger anerkendelse, men oplever nogle gange at m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 kompromis med egne v\u00e6rdier for at blive accepteret. En manglende inkluderende kultur og uensartet vejledning kan hindre identitetsudviklingen.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Tydelig faglig retning, st\u00e6rk vejledning og inkluderende kultur er afg\u00f8rende for at styrke de studerendes professionsidentitet og give dem lyst og mod til at blive i faget.<\/span><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

English abstract<\/p>\n

<\/strong><\/h4>\n

Between chaos and calling: Professional identity formation in practice \u2013 An observational study of nursing students in hospital placements<\/p>\n

<\/strong><\/h5>\n

The study presented in this article explores how nursing students develop their professional identity during clinical practice placements.
\nMethod<\/strong>
\nThe study is based on participant observations and interviews with four sixth-semester nursing students, analysed using thematic analysis.
\nResults
\n<\/strong>Three themes were identified:
\n1. Cross-pressures
\n2. Discrepancy
\n3. Community<\/p>\n

Students experience cross-pressures between demands for efficiency, documentation, and patient safety on the one hand, and their wish to provide present, relational care on the other, which can lead to insecurity and moral distress. At the same time, there is a discrepancy between ideals of good nursing and the tasks that are prioritised in practice, for example administrative rather than patient-facing tasks. Conflicting demands, varying supervision, and disagreement about the core tasks of nursing challenge the formation of professional identity. In addition, the importance of the professional community is highlighted. Students seek recognition but sometimes feel they must compromise their own values to be accepted. A lack of an inclusive culture and inconsistent supervision can hinder identity development.
\nConclusion<\/strong>
\nA clear professional direction, strong supervision, and an inclusive culture are crucial to strengthening students\u2019 professional identity and supporting their desire and courage to remain in the profession.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Nursing students, professional identity formation, clinical practice, hospital placement, supervision, moral distress, professional community.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Sygeplejefaget har gennemg\u00e5et markante forandringer gennem tiden (1), og som sygeplejersker, der arbejder med undervisning og vejledning af studerende p\u00e5 en medicinsk afdeling, er vi s\u00e6rligt engagerede i, hvordan disse \u00e6ndringer p\u00e5virker de studerendes professionelle identitet. Sygeplejens akademisering, det politiske og samfundsm\u00e6ssige pres samt de \u00e6ndrede arbejdsvilk\u00e5r har skabt et arbejdsfelt, hvor de studerende ofte st\u00e5r overfor modsatrettede krav (2). P\u00e5 den ene side forventes de at udvise effektivitet, evidensbaseret praksis og specialisering, mens de p\u00e5 den anden side skal opretholde relationel og omsorgsfuld pleje (3). <\/span>Denne kontrast kan skabe usikkerhed og frustration hos de studerende, som k\u00e6mper med at finde deres professionelle identitet i et milj\u00f8 pr\u00e6get af tidspres og ressourcemangel.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5let<\/span> med studiet som bliver pr\u00e6senteret i artikelen, er at unders\u00f8ge hvordan de studerendes oplevelser af praksis, og de krav, de m\u00f8der i det daglige arbejde, bidrager til deres forst\u00e5else af sygeplejens kerneopgaver og deres fremtidige rolle som professionelle sygeplejersker. Desuden \u00f8nsker vi at f\u00e5 indsigt i, hvordan de studerende handler i praksis, og hvordan de reelt bruger deres tid. Vi vil unders\u00f8ge, om det krydspres, de oplever, p\u00e5virker deres l\u00e6ring og udvikling i hverdagen, samt hvilke konsekvenser dette har for dannel-sen af deres professionsidentitet.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span>Deltagerobservation
\n<\/span><\/strong>Vi anvendte observationsstudier for at opn\u00e5 indsigt i de studerendes handlinger og f\u00e6rden i praksis (4). Gennem deltagerobservation fik vi mulighed for at iagttage de sociale dynamikker, der pr\u00e6ger det kliniske praksisfelt, med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 de diskurser, der former forst\u00e5elsen af sygepleje p\u00e5 afdelingerne. Observationerne gav os samtidig indblik i de studerendes prioriteringer og reaktioner i m\u00f8det med hverdagens praksisser.<\/span><\/p>\n

Vi var blandt andet optaget af sp\u00f8rgsm\u00e5l som: <\/span>Hvad brugte de studerende deres tid p\u00e5? <\/span><\/em>Var der en diskrepans mellem det, der blev italesat, og det, vi observerede? Og hvordan fungerede samspillet med vejledere og \u00f8vrige samarbejdspartnere? <\/span><\/em>Metoden til observation er uddybet i <\/span>Boks 1.<\/span><\/strong><\/p>\n

\n

Boks 1. Registrering af hvad de studerende brugte tid p\u00e5
\n<\/span><\/strong>En observationsguide med forskellige forudbestemte kategorier, herunder medicin, kollegial sparring, patient<\/span>relation, tekniske opgaver, dokumentation mm. <\/span>Vi noterede minutter brugt <\/span>p\u00e5 opgaverne, og hvilken kategori de h\u00f8rte til. Hvis opgaverne faldt uden for kategori, blev en ny kategori tilf\u00f8jet. Faldt en opgave ind under flere kategorier n\u00e5r det var naturligt overlap deltes tiden mellem dem.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Observationerne blev foretaget af to af artiklens forfattere, som er sygeplejersker med erfaring i undervisning og vejledning. Hver af os fulgte en studerende gennem en hel vagt, hvilket i alt omfattede fire vagter fordelt p\u00e5 forskellige afsnit under en medicinsk afdeling.<\/span><\/p>\n

Etnografiske interviews
\n<\/span><\/strong>Efterf\u00f8lgende gennemf\u00f8rte vi etnografiske interviews med de samme studerende, vi havde observeret (5). Form\u00e5let var dels at stille opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l til de observerede situationer for at undg\u00e5 misforst\u00e5elser, dels at opn\u00e5 indsigt i, hvilken betydning sygepleje till\u00e6gges af de studerende, og hvorfor de prioriterede, som de gjorde. Interviewguiden uddybes i <\/span>Boks 2.<\/span><\/strong><\/p>\n

\n

Boks 2. Interviewguide
\n<\/span><\/strong>Enkelte \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l med det form\u00e5l at f\u00e5 de studerende til at itales\u00e6tte egen sygepleje og hvad god sygepleje er for dem. <\/span>Sp\u00f8rge ind til de observationer vi havde og f\u00e5 uddybet hvordan de s\u00e5 p\u00e5 hverdagen i praksis, fx:
\n<\/span>\ud83d\udd39Hvad er god sygepleje for dig?
\n<\/span>\ud83d\udd39Hvordan prioriterer du dine opgaver?<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Deltagere og inklusion
\n<\/span><\/strong>I alt deltog fire sygeplejestuderende p\u00e5 6. semester i deres afsluttende kliniske praktikforl\u00f8b. <\/span>Inklusionskriteriet var, at de befandt sig i den sidste praktikperiode f\u00f8r endt uddannelse, idet vi antager, at de p\u00e5 dette tidspunkt arbejder mere selvst\u00e6ndigt. Observationerne og interviewene blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 baggrund af skriftligt informeret samtykke fra alle deltagere (6).<\/span><\/p>\n

Fremanalyserede temaer
\n<\/span><\/strong>Til bearbejdning af materialet anvendte vi tema-tisk analyse inspireret af Braun & Clarke (7). I tilgangen placerede vi os mod den latente\/ diskursive orientering, p\u00e5 kontinuummet mellem det semantiske og det latente. <\/span>For at skabe fortrolighed med empirien, l\u00e6ste vi observationer og interviews flere gange og nedskrev refleksioner. Vi tolkede b\u00e5de p\u00e5 det, der blev sagt, og det, der ikke blev sagt. Observationerne var vigtige for at forst\u00e5, hvordan de studerende handlede og f\u00e6rdedes i praksis.<\/span><\/p>\n

Vi organiserede empirien systematisk og kodede tekstuddrag fra observationer og interviews, og vi dannede mange temaer uden p\u00e5 forh\u00e5nd at bestemme, hvad der var relevant. <\/span>Derefter s\u00f8gte vi efter m\u00f8nstre i empirien og lavede en forel\u00f8big mapping for at gruppere koder i passende temaer. I gennemgangen af temaerne overvejede vi, om de gav mening og st\u00f8ttede hinanden. Vi vendte tilbage til analysen, justerede temaerne og testede alternative forklaringer. De temaer, vi har fundet frem til, var gennemg\u00e5ende hos de fire studerende, men i varierende grad (se eksempel i <\/span>Figur 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vi har igennem analysen anvendt citater fra de studerende, som vi observerede og interviewede. Citaterne har ikke til form\u00e5l at udtrykke bevis for temaets styrke, men bruges som en m\u00e5de at pr\u00e6sentere og argumentere for forskellige pointer og v\u00e6sentlige egenskaber ved de fremanalyserede temaer (se<\/span> Figur 2<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Indledningsvis lavede vi en litteraturs\u00f8gning for at udv\u00e6lge teori der gav indblik i hvad der skal til, for at danne en professionsidentitet, og hvilke p\u00e5virkninger de studerende m\u00f8des af i praksis. S\u00f8gning efter litteratur ses i <\/span>Boks 3<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\n

Boks 3. Litteraturs\u00f8gning
\n<\/span><\/strong>S\u00f8gerord: \u2018Nurse or nursing\u2019 Care or Nursing Care\u2019 \u2018Relational Care or<\/span> Emotional care\u2019
\n<\/span>Vi anvendte boolske operat\u00f8rer som AND og OR, og der blev taget h\u00f8jde for synonymer og keywords. S\u00f8gningen resulterede prim\u00e6rt i studier foretaget i vestlige lande herunder Skandinavien, og da sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsv\u00e6senet i disse lande l\u00e6ner sig op af det danske, vurderede vi resultaterne sammenlignelige. <\/span>Artiklernes udgivelses\u00e5r afgr\u00e6nses til 2013-2023 idet sygeplejeuddannelsen og samfundet har \u00e6ndret sig. <\/span>Vi udvalgte artikler p\u00e5 baggrund af overskrifter og abstracts, og de artikler vi fandt egnet, blev efter genneml\u00e6sning vurderet ift. om de kunne anvendes i baggrunden for vores problemformulering. <\/span>Vi udf\u00f8rte k\u00e6des\u00f8gninger ud fra relevante artiklers referencelister for at finde yderligere relevante artikler.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Det resulterede i et teoretisk afs\u00e6t der tog udgangspunkt i Lehn og Holen (9), mht. logikker i klinisk praksis og i Wacherhausen (10) (11)<\/span> i forhold til professionsidentitetsdannelse. Lehn og Holen beskriver de krav, de studerende m\u00f8der i klinisk praksis, og hvordan disse krav p\u00e5virker dem (12). Wackerhausen fokuserer p\u00e5, hvordan professionsidentitet dannes gennem deltagelse i praksis. <\/span>Begge teorier p\u00e5peger, at klinisk praksis er kompleks, og at dannelse af professionsidentitet sker gennem st\u00f8tte fra kollegaer. De kritiserer den udvikling, hvor plejeproduktionslogikken (9) og dehumaniseringen af plejesektoren (10) kan underminere kvaliteten af pleje og uddannelse. Teoriernes indhold er skitseret i <\/span>Boks 4<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\n

Boks 4. Teoriernes indhold
\n<\/span>Kilde:<\/span><\/strong> Lehn & Holen, P\u00c5 TV\u00c6RS (9)
\n<\/span>Fokus:<\/span><\/strong> Klinisk uddannelse og de krav, sygeplejestuderende m\u00f8der i praksis. <\/span>De studerende skal navigere i tre konkurrerende plejelogikker:
\n<\/span>Begreber
\n<\/span>Relationel plejelogik
\n<\/span><\/strong>I denne logik er fokus p\u00e5 relation og v\u00e6rdighed i m\u00f8det med patienten, og opgaver forst\u00e5s i kontekst af patientens samlede situation.
\n<\/span>Plejeuddannelseslogik
\n<\/span><\/strong>I denne logik er l\u00e6ringsm\u00e5l og dokumentation i centrum. Systematisk evaluering \u2013 men risiko for overfladisk l\u00e6ring.
\n<\/span>Plejeproduktionslogik
\n<\/span><\/strong>I denne logik er fokus p\u00e5 effektivitet, standardisering og opgaveudf\u00f8relse. De studerende risikerer at blive opfattet som billig arbejdskraft. <\/span>De tre logikker eksisterer ofte samtidig og skaber krydspres for de studerende. <\/span>Den relationelle plejelogik motiverer de studerende mest \u2013 men v\u00e6rds\u00e6ttes nogle steder mindst i praksis.<\/span><\/p>\n

Kilde:<\/span><\/strong> Wackerhausen (10).
\n<\/span>Fokus: <\/span><\/strong>Professionsidentitet i sundhedsomr\u00e5det. <\/span>Professionsidentitet dannes i praksis \u2013 ikke blot gennem uddannelse og formes af b\u00e5de interne (livsverden, erfaringer) og eksterne faktorer (\u00f8konomi, politik, ledelse). <\/span>Praksis er pr\u00e6get af \u201cdet vores slags g\u00f8r\u201d \u2013 det vil sige uformelle, ofte usynlige normer og handlem\u00f8nstre. <\/span>L\u00e6ring sker gennem deltagelse, observation og socialisering i fagets sprog, v\u00e6rdier og rutiner.
\n<\/span>Begreber
\n<\/span>Professionsblik
\n<\/span><\/strong>Den m\u00e5de fagpersoner opfatter og klassificerer problemer
\n<\/span>Professionelt beredskab
\n<\/span><\/strong>Tavs og situeret viden, der aktiveres i praksis
\n<\/span>Sproglig socialisering
\n<\/span><\/strong>Studerende l\u00e6rer, hvordan man taler og handler \u201csom en af vores slags\u201d. <\/span>Tavs viden og hverdagsrutiner kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/span>\u00d8konomisk sprog og markedst\u00e6nkning risikerer at fortr\u00e6nge det \u201chumane sprog\u201d i sundhedsprofessionerne.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Tema 1: Krydspres
\n<\/span><\/strong>I dette tema analyseres hvordan det krydspres, de studerende uds\u00e6ttes for, p\u00e5virker deres hverdag i klinisk praksis. I hverdagspraksis p\u00e5 hospitalet er kravene \u00f8get til effektivitet, fleksibilitet og dokumentation i sundhedsv\u00e6senet. Sygeplejersker og studerende bruger meget tid p\u00e5 koordinering og dokumentation, hvilket p\u00e5virker deres beslutningstagning og faglige sk\u00f8n:<\/span><\/p>\n

M:<\/span> “<\/span>Plejeforl\u00f8bsplaner (griner) dokumentere […] Jeg oplever det rigtigt i dagvagter, hvor det er meget travlt, fordi der foreg\u00e5r stuegang, medicinadministration, plejeforl\u00f8bsplaner, udskrivelser, s\u00e5 skal man bestille rigtigt mange ting, og l\u00e6gen ordinerer den her blodpr\u00f8ve eller fjernelse af H\u00e6modialyse katether”.
\n<\/span><\/em><\/p>\n

M beskriver dagvagterne som travle, og som det fremg\u00e5r af citatet, ligger der mange opgaver ud over relationsdannelse og pleje, som f.eks. koordineringsopgaver, ad hoc-opgaver, og mange \u201cskal\u201d opgaver. Alle opgaver tager tid, og det er sv\u00e6rt at n\u00e5 det hele. De studerende oplever krydspres, da de b\u00e5de skal im\u00f8dekomme ledelsens krav om effektivitet og patientsikkerhed samtidig med, at de skal opretholde relationel sygepleje. <\/span>Krydspresset skaber usikkerhed og frygt for at fejle. Dokumentation fylder meget i de studerendes hverdag, hvilket kan f\u00f8les meningsl\u00f8st, is\u00e6r n\u00e5r det kommer til dobbelt-dokumentation og krav om kontrol for at sikre patientsikkerhed.<\/span><\/p>\n

Mange opgaver udf\u00f8res for at opfylde systemkrav snarere end at forbedre plejen (13) (14). If\u00f8lge Wackerhausen vil det, n\u00e5r der foretages \u00e6ndringer p\u00e5 et niveau, betyde \u00e6ndringer p\u00e5 andre niveauer. Derfor vil ny politisk lovgivning p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det \u00e6ndre rammerne for, hvordan forvaltningen p\u00e5 regionalt plan kan og skal h\u00e5ndtere \u00f8konomi og fokusomr\u00e5der. <\/span>Det p\u00e5virker ledelsen og ledelsesstilen p\u00e5 hospitalerne, da de skal tilpasse deres ydelse inden for de politisk fastsatte rammer (11) (12).<\/span><\/p>\n

Det p\u00e5virker og kan skabe \u00e6ndringer i m\u00e5den, sygeplejen udf\u00f8res p\u00e5, da besparelser og fokus p\u00e5 bestemte omr\u00e5der eller opgaver er bestem-mende for, hvordan man arbejder p\u00e5 praktikerniveauet (10). I praksis har det betydet, at der er fokus p\u00e5 prioritering af bestemte m\u00e5lbare opgaver, som f.eks. at alle patienter skal tryks\u00e5rsscreenes, om det er relevant eller ej. De studerende skal v\u00e6re fleksible og kunne tilpasse sig hurtigt skiftende situationer. Det \u00f8ger presset, da de f\u00f8ler behov for at have overblik og undg\u00e5 at overse noget:<\/span><\/p>\n

M:<\/span> “Man skal v\u00e6re v\u00e5gen. Man skal have overblik over sine patienter og have styr p\u00e5.. ikke alt.. man kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge kollegerne.<\/span> Man l\u00e6rer noget hver dag, for situationen er ikke den samme. Nu har du oplevet min situation, i morgen er det en anden”.<\/span><\/em><\/p>\n

I citatet fort\u00e6ller M, om det krydspres hun m\u00f8der, og om den forventede fleksibilitet, p\u00e5 dage hvor situationerne varierer meget. Derudover er der et krav om en god relation og kommunikation med patienten og ikke mindst et krav om udvikling og l\u00e6ring p\u00e5 daglig basis. M oplever, at hun skal have overblik og styr p\u00e5 alt, mens sparring med kollegaer n\u00e6vnes som en livline. Med alle disse krav oplever M, at overblikket er vigtigt for ikke at lave fejl.<\/span><\/p>\n

Lehn og Holen p\u00e5peger i plejeuddannelseslogikken, at de studerende hele tiden skal kunne g\u00f8re rede for deres viden, s\u00e5ledes at skiftende vejledere kan st\u00f8tte op om deres udvikling (9). I citatet fra M n\u00e6vnes sparring med b\u00e5de kollegaer og vejledere. Faglig sparring er vigtig og afg\u00f8rende for den faglige udvikling, sikkerhed og bekr\u00e6ftelse i klinisk beslutningstagen. Det er i tr\u00e5d med Lehn og Holens pointe om, at selvom man er n\u00e6sten f\u00e6rdiguddannet, er der stadig et stort behov for vejledning og sparring. Behovet for sparring ses ikke kun hos studerende, men er en del af sygeplejerskers professionelle praksis (9).<\/span><\/p>\n

Tema 2: Diskrepans
\n<\/span><\/strong>De studerende \u00f8nsker at levere relationel sygepleje, der fokuserer p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6r, omsorg og kommunikation, men de oplever tidspres og prioritering af \u201cskal\u201d-opgaver, som g\u00f8r det sv\u00e6rt at opfylde disse m\u00e5l. De studerende understreger vigtigheden af relationer og n\u00e6rv\u00e6r i sygepleje, som de ser som kernen i god pleje. De anerkender dog, at de i praksis ikke altid har tid til dette, og at dokumentation og andre administrative opgaver ofte m\u00e5 prioriteres.<\/span><\/p>\n

Tiden spiller en central rolle i de studerendes hverdag. Deres tid skal prioriteres mellem mange opgaver, og dokumentation fylder ofte meget, hvilket skaber tidspres. Der er en tydelig diskre-pans mellem, hvad de studerende siger, at de \u00f8nsker at g\u00f8re og hvad de faktisk g\u00f8r i praksis. Denne uoverensstemmelse, skaber frustration og moralsk stress (16)(17), is\u00e6r n\u00e5r de f\u00f8ler, at deres \u00f8nskede praksis ikke underst\u00f8ttes af de organisatoriske rammer:<\/span><\/p>\n

E:<\/span> “Det handler f\u00f8rst og fremmest om t\u00e6t kontakt med patienten […] Og hvordan patienterne har det […] God sygepleje for mig handler meget om, at det er vigtigt, at man kommunikerer, ikke bare verbalt, men ogs\u00e5 nonverbalt. Is\u00e6r p\u00e5 sygehuset for der er ikke s\u00e5 meget tid til at snakke med dem, fordi der er underbemanding, og s\u00e5 kan man bare r\u00f8re dem eller vise dem at ehm.. at du er der for dem”.<\/span><\/em><\/p>\n

I citatet udtrykkes den \u00f8nskede sygepleje. E forklarer at grunden til, at det verbale, men i endnu h\u00f8jere grad, det nonverbale kropssprog er vigtigt, og at tiden er knap pga. travlhed. Hun oplever, at tiden hos patienterne nedprioriteres, og at man virkelig skal udnytte tiden optimalt for at skabe tryghed og relation til patienten.<\/span><\/p>\n

\n

Moralsk stress
\n<\/span><\/strong>Moralsk stress opst\u00e5r, n\u00e5r man ved, hvad det rigtige er, men er systemisk forhindret i at handle derefter <\/span>(19).<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Hun oplever, at tiden hos patienterne nedprioriteres, og at man virkelig skal udnytte tiden optimalt for at skabe tryghed og relation til patienten. At etablere relation til patienten anses ogs\u00e5 af Lehns og Holens plejeomsorgslogik, for at v\u00e6re afg\u00f8rende for, at man l\u00e6rer patienten at kende, og dermed bedre kan opfylde patienternes s\u00e6regne behov (9)(15). Citatet pointerer, at de studerende synes, at den relationelle plejelogik har mest v\u00e6rdi og er en motivationsfaktor:<\/span><\/p>\n

S:<\/span> “<\/span>Sygepleje for mig er omsorg og udvikling [..] Det er et meget fint erhverv, vi har p\u00e5 s\u00e5dan alle mulige m\u00e5der det er.. skide vigtigt, jeg f\u00f8ler faktisk, at n\u00e5r jeg er f\u00e6rdiguddannet, burde jeg faktisk have en superhelte-kappe p\u00e5, fordi det er den f\u00f8lelse, jeg har med faget. Vi l\u00f8fter et sundhedsv\u00e6sen delvist i kn\u00e6, jeg synes virkelig, vi har en l\u00f8ftende opgave, n\u00e5r vi b\u00e5de agerer med patienter, men ogs\u00e5 med p\u00e5r\u00f8rende og bakker l\u00e6gelige kolleger op men ogs\u00e5 f\u00e5r dem til at se nogle ting, som de m\u00e5ske ikke selv har haft overvejelser omkring”.<\/span><\/em><\/p>\n

Citatet viser, at S er stolt af sit fag og f\u00f8ler, at hun med sit arbejde bidrager positivt til at l\u00f8fte sundhedsv\u00e6senet. Hun n\u00e6vner omsorgen som det f\u00f8rste, da hun bliver spurgt om, hvad sygepleje er. Hun v\u00e6gter den relationelle del af sygeplejen og er god til at itales\u00e6tte, hvilken type syge-plejerske hun \u00f8nsker at v\u00e6re, og hvilken sygepleje hun vil yde. Trods dette svarer hun p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad hun finder vigtigt som sygeplejerske:<\/span><\/p>\n

S:<\/span> “<\/span>At f\u00f8le at jeg g\u00f8r det bedste, jeg kan \u2026alts\u00e5 det er det vigtigste, for nogle gange vil man gerne g\u00f8re mere, men man kan ikke g\u00f8re mere, der er bare en gr\u00e6nse for tiden og rammerne”.<\/span><\/em><\/p>\n

Her ses en tydelig diskrepans. Det p\u00e5virker S p\u00e5 et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt plan, at hun har behov for at yde sit bedste (v\u00e6re superhelten), men oplever situationer i hverdagen, hvor hun gerne ville og kunne have ydet mere. Rammerne, hun arbejder under, s\u00e6tter gr\u00e6nser for, hvilken sygepleje hun kan yde, og det er sv\u00e6rt for hende at acceptere. <\/span>Traditionelt har den basale og relationelle sygepleje v\u00e6ret kerneopgaver i sygeplejen. I en \u00e5rr\u00e6kke har disse kerneopgaver ikke f\u00e5et fokus, de har v\u00e6ret nedprioriteret, og er ikke blevet italesat (9) (18). Wackerhausen pointerer, at det bliver et problem, hvis professionens mest basale hovedantagelser \u201cforsvinder\u201d og ikke itales\u00e6ttes. Det er n\u00f8dvendigt at tydeligg\u00f8re disse basale antagelser for at kunne se kritisk p\u00e5 egen praksis ift. \u00f8get erkendelse af, hvad der former og er professionens s\u00e6regne omr\u00e5de og mht. at gennemskue forbedringer eller forandringer i praksis (10).<\/span><\/p>\n

Tema 3: \u201cVores slags\u201d
\n<\/span><\/strong>\u201dVores slags\u201d omhandler at de studerende pr\u00f8ver at blive en del af det professionelle f\u00e6llesskab i klinisk praksis. Her har vi unders\u00f8gt, hvordan studerende tilpasser sig f\u00e6llesskabet p\u00e5 hospitalerne og s\u00f8ger at finde deres profes-sionsidentitet gennem deres interaktion med kolleger og vejledere. Afh\u00e6ngig af afsnit har vi fundet nogle forskelle p\u00e5, hvordan sygepleje itales\u00e6ttes og prioriteres. <\/span>Under observationerne, s\u00e5 vi hvordan S f\u00f8lger afsnittets praksis, da det forventes, at hun er forberedt til stuegang, fordi det i afdelingen er en prioriteret opgave, men hun har ogs\u00e5 sin egen agenda:<\/span><\/p>\n

S: “<\/em><\/span><\/span>Jeg l\u00e6ser f\u00f8rst, jeg vil gerne v\u00e6re godt forberedt til konf., men jeg vil n\u00e5 at se patienterne inden”.<\/span><\/span><\/em><\/p>\n

Som citatet peger p\u00e5, s\u00e6tter S relationen h\u00f8jt, og hun prioriterer at se til patienterne inden. Vi observerede, at hun n\u00e5r ind til alle hendes tildelte patienter og sp\u00f8rger ind til, hvordan de har sovet, og om der er noget, de vil have taget op til stuegang. De lejres, s\u00e5 de sidder godt og er klar til morgenmad. Dette eksempel viser, at S rent faktisk ser til patienterne og prioriterer den relationelle del af sygeplejen, men da hun m\u00f8der sin vejleder p\u00e5 kontoret, bliver det ikke anerkendt eller v\u00e6rdsat:
\n<\/span><\/p>\n

Vejleder:<\/span> “Det var du l\u00e6nge om?” <\/span><\/em>S:<\/span> “Jeg har v\u00e6ret serviceorgan” <\/span><\/em>Vejleder:<\/span> “Ja, jeg m\u00e5tte ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med piller og lejre”.<\/span><\/em><\/p>\n

I citatet s\u00e6tter vejlederen sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, at S har v\u00e6ret s\u00e5 lang tid om det, og man f\u00e5r indtrykket af, at vejlederen er irriteret over, at hun har m\u00e5tte udf\u00f8re opgaverne selv. Vi oplever, at S ved at bruge termen \u201cjeg var et service-organ\u201d pr\u00f8ver at tale ind i vejledernes og m\u00e5ske ogs\u00e5 afsnittets diskurs. <\/span>Hun er n\u00f8dt til at rette ind, hvis hun vil v\u00e6re \u201cen af vores slags\u201d, og hun m\u00e5 f\u00f8lge afdelingens kutymer herunder sprogkultur og rollemodeller. Her ses et eksempel p\u00e5 det Wackerhausen beskriver, hvor de studerende fors\u00f8ger og forventer at v\u00e6re \u201cen af vores slags\u201d. De studerende skal sp\u00f8rge, tale og handle p\u00e5 bestemte m\u00e5der \u201cde klappes og daskes\u201d ind i et professionsf\u00e6llesskab (10).<\/span><\/p>\n

At stille sig kritisk over for den praksis, der er normen, kan f\u00f8re til udelukkelse. S forst\u00e5r, hvad der forventes, men fors\u00f8ger inden for rammerne at tage sig friheden til at udf\u00f8re den sygepleje, hun kan st\u00e5 inde for. Men hvis man ikke t\u00f8r tale \u00e5bent om sygepleje og stille sig kritisk overfor egen og andres praksis, mister man if\u00f8lge Wackerhausen erkendelsen af, hvad der former og er professionens s\u00e6regne omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Et af de vigtigste fund viser, at hvis man ikke bliver lukket ind i afdelingen f\u00e6llesskab, er det n\u00e6sten umuligt at danne sin egen professionsidentitet. En anden studerende f\u00f8ler sig derimod ofte som \u201cen der er i vejen\u201d og har sv\u00e6rt ved at finde sin plads i f\u00e6llesskabet, hvilket h\u00e6mmer dannelsen af hendes professionsidentitet. Det kom frem i interviewet med E, at hun endnu ikke har form\u00e5et at afkode det \u201cvores slags\u201d g\u00f8r:<\/span><\/p>\n

E: “<\/em><\/span>\u00d8hm alts\u00e5 jeg synes, det er sv\u00e6rt en gang imellem bare at v\u00e6re studerende p\u00e5 en arbejdsplads agtig m\u00e5de. Man kommer ind og er s\u00e5dan […] Alts\u00e5 der g\u00e5r lang tid, f\u00f8r, man f\u00f8ler sig en lille smule tryg i det, og man f\u00f8ler sig en gang imellem som s\u00e5dan en, der bare er i vejen”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

I citatet kommer det til udtryk, at E synes, det er sv\u00e6rt at blive en del af f\u00e6llesskabet, og hun f\u00f8ler sig ikke accepteret i afdelingen som en af \u201cvores slags\u201d. E er ikke tryg i afdelingen, og har sv\u00e6rt ved at tage selvst\u00e6ndigt initiativ til op-gaver. Hun kan derfor f\u00e5 sv\u00e6rt ved at danne en professionsidentitet, hvis hun ikke hj\u00e6lpes ind i afdelingens f\u00e6llesskab, da det if\u00f8lge Wacker-hausen ofte er her man l\u00e6rer sproget, de etiske guidelines og handlingsorienterede dimensioner af en profession (10). <\/span>Modsat er det p\u00e5 de afsnit, hvor relationel sygepleje prioriteres. Her oplever de studerende at det er nemmere at skabe en professionsidentitet, der stemmer overens med egne v\u00e6rdier. I et andet eksempel fra et af disse afsnit, var M i langt h\u00f8jere grad blevet en del af afdelingens f\u00e6llesskab:<\/span><\/p>\n

M: “God sygepleje er, n\u00e5r du har over-blik, du skal prioritere, hvis du f.eks. har en patient, der virkelig har brug for hj\u00e6lp […] s\u00e5 kan du uddelegere de andre patienter til dine kolleger. Man skal bare v\u00e6re der. Og hvis man f.eks ikke har s\u00e5 mange kompetencer, […]s\u00e5 kan du hente en anden kollega som er god til det, som er mere kompetent end dig, s\u00e5 ja”.<\/em><\/span><\/p>\n

M taler om kollegaer, kompetencer og uddelegering, og hun bruger ordet kollegaer, hvilket tyder p\u00e5, at hun f\u00f8ler sig og er en del af f\u00e6llesskabet. Hun forventer at f\u00e5 hj\u00e6lp, hvis hun sp\u00f8rger, hvilket tyder p\u00e5 en praksis, hvor de hj\u00e6lper hinanden og st\u00f8tter op om den studerende. M p\u00e5peger i citaterne, hvor vigtigt det er, at vejlederen er tilg\u00e6ngelig og kan hj\u00e6lpe med det samme. Alle fire informanter bruger meget tid p\u00e5 kollegial\/vejleder sparring.<\/span><\/p>\n

Det er i tr\u00e5d med Lehn og Holens pointe om, at det er vigtigt at s\u00f8ge sparring, ogs\u00e5 selvom man er n\u00e6sten f\u00e6rdiguddannet. Det er en g\u00e6ngs praksis, at de studerende s\u00f8ger sparring, og det er med til at skabe foruds\u00e6tningerne for, at de kan udvikle en forst\u00e5else af det implicitte i sygeplejefaget, det Wackerhausen beskriver som det \u201cvores slags\u201d g\u00f8r. Derfor oplever S det ogs\u00e5 som et problem, n\u00e5r udskiftning af vejledere h\u00e6mmer deres mulighed for udvikling og l\u00e6ring:<\/span><\/p>\n

S: “Jeg overdriver ikke: De f\u00f8rste fem uger gik jeg m\u00e5ske med ti forskellige, og hver gang var det \u00f8h kan du selv tage en EWS<\/em><\/span> (Early Warning Score)<\/span> og skrive den ind”.<\/span><\/em><\/p>\n

Ovenst\u00e5ende citat taler ind i det Lehn og Holen beskriver som plejeuddannelseslogikken. De studerende forventes selv hele tiden at skulle redeg\u00f8re for deres viden eller mangel p\u00e5 samme. S tydeligg\u00f8r, at mange forskellige vejledere g\u00f8r, at l\u00e6ringskurven bliver mindre stejl. Dette kan resultere i, at der ikke bliver rum til at l\u00e6re noget ud over de fastsatte l\u00e6ringsudbytter.<\/span><\/p>\n

Diskussion af fund og implikationer for praksis
\n<\/span><\/strong>Et problem, der fremg\u00e5r af vores resultater og analyse, er, at der er stor variation i, hvordan sygeplejersker opfatter og prioriterer kerneopgaverne i sygeplejen, selv indenfor samme afdeling. Denne mangel p\u00e5 en f\u00e6lles forst\u00e5else af, hvad der udg\u00f8r sygeplejens kerneopgaver, kan f\u00f8re til usikkerhed blandt de studerende, som finder det sv\u00e6rt at forme en professionel identitet. Hvis sygeplejen ikke klart defineres, og de grundl\u00e6ggende antagelser og m\u00e5l for faget ikke diskuteres \u00e5bent, kan det underminere b\u00e5de fagets sammenh\u00e6ngskraft og den enkelte studerendes udvikling.<\/span><\/p>\n

En vigtig diskussion, der opst\u00e5r, er, om sygepleje som profession kan opretholde sin identitet, n\u00e5r der er s\u00e5 stor tvivl og uenighed om, hvad de centrale opgaver egentlig er. Strategier og visioner kunne hj\u00e6lpe med at \u00e5bne op for n\u00f8dvendige diskussioner om, hvilken vej sygeplejen skal udvikle sig, og hvordan der kan skabes en f\u00e6lles forst\u00e5else. <\/span>Det er ogs\u00e5 vigtigt at reflektere over, om mere tid brugt p\u00e5 relationelle opgaver n\u00f8dvendigvis betyder en bedre kvalitet af relationerne. Det afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af de mennesker, der interagerer, og deres evne til at danne relationer. <\/span>Desuden blev det i analysen tydeligt, at den vejledning og sparring, som de studerende modtager, varierer afh\u00e6ngigt af b\u00e5de vejlederens praksis og den dominerende diskurs omkring sygeplejen i afdelingen. Dette skaber ulige vilk\u00e5r for de studerende i deres udvikling af professionsidentitet.<\/span><\/p>\n

Her m\u00e5 vi samtidig v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at vi som vejledere og observat\u00f8rer selv er en del af det praksisf\u00e6llesskab, de s\u00f8ger at tr\u00e6de ind i. Selvom vi tilstr\u00e6ber at forholde os \u00e5bne under observationerne, kan vores tilstedev\u00e6relse og m\u00e5de at inkludere de studerende p\u00e5 ikke undg\u00e5 at pr\u00e6ge b\u00e5de deres oplevelser og identitetsdannelse.<\/span><\/p>\n

Vores fund kan ses i sammenh\u00e6ng med andre studier med fokus p\u00e5 en p\u00e6dagogisk tradition, hvor l\u00e6ring er central for de studerendes adgang og mulighed for at l\u00e6re i praksis. Den beskrives som i h\u00f8j grad bundet til de studerendes egne foruds\u00e6tninger for at kunne \u201ckn\u00e6kke koden\u201d og tilpasse sig for at f\u00e5 adgang (20). Den pointe finder vi ligeledes underbygget med det vigtige i at blive socialiseret som del af det praksisf\u00e6llesskab, der er adgangen til professionen i Lave og Wengers teori om situeret l\u00e6ring (21). Det er en adgang, som Wenger ligeledes udfolder som adgang til dannelsen af professionsidentitet (22).<\/span><\/p>\n

I v\u00e6rste fald kan de studerendes usikkerhed f\u00f8re til, at de mister modet til at p\u00e5tage sig ansvar, hvilket kan f\u00f8re til mistrivsel og tvivl om, hvorvidt sygepleje er det rette fag. Dette rejser et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt der b\u00f8r v\u00e6re mere tilsyn med afdelingskulturen og arbejdsmilj\u00f8et p\u00e5 afsnit med studerende, is\u00e6r i betragtning af den mangel der er p\u00e5 sygeplejersker i fremtidens samfund og vigtigheden af at sikre trivsel og de studerendes lyst til at fuldf\u00f8re uddannelsen.<\/span><\/p>\n

Afslutningsvis kan der argumenteres for, at krydspresset og den \u00e6ndrede diskurs, hvor idealerne om relationsarbejde kolliderer med de organisatoriske krav, ikke er et unikt problem for Medicinsk Afdeling, men et generelt problem i sundhedssektoren. <\/span>Der er tale om forskellige nyliberale logikker og oppefra-p\u00e5lagt policies, som transformeres og udm\u00f8ntes i styringen af opgaver i praksis og kolliderer med sundhedspersonalets faglige d\u00f8mmekraft, hvilket skaber et kontinuerligt sp\u00e6ndingsfelt, der kan hindre b\u00e5de professionel udvikling og kvaliteten af den leverede pleje (23).<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Sygepleje i praksis stiller nogle krav om koordinering, effektivitet og dokumentation, og de studerendes l\u00e6ring og hverdag er styret af \u201cskal\u201d opgaver, der tager tid og stiller store krav til deres prioriteringer, hvilket taler ind i plejeproduktionslogikken. De studerende f\u00f8ler, de skal have overblik og vide alt, hvilket g\u00f8r dem usikre og bange for at fejle. Derudover oplever de et krav om fleksibilitet og relationel sygepleje. Gode kollegaer, vejledning og sparring er livlinen, og rutiner kan give tryghed.<\/span><\/p>\n

De studerende oplever et tidspres og en travl hverdag, hvor de ikke har mulighed for at prioritere de relationelle opgaver, som motiverer dem mest, og dette kan f\u00e5 negative konsekvenser for deres l\u00e6ring og udvikling og dermed deres mulighed for dannelse af professionsidentiteten. <\/span>Hvorvidt de studerende lukkes ind i f\u00e6llesskabet, er afg\u00f8rende for deres l\u00e6ring og udvikling. Dette afh\u00e6nger af, om de studerende kan afkode og tilpasse sig den professionelle praksis i afsnittet, da det udfordrer dannelsen af deres professionsidentitet, hvis sproget, guidelines og de handlingsorienterede dimensioner af sygeplejen ikke l\u00e6res i praktikken. <\/span>Den m\u00e5de hvorp\u00e5 sygepleje itales\u00e6ttes, og den relationelle del v\u00e6gtes, har betydning for den diskurs omkring sygepleje, som videregives til de studerende. Derfor er det afg\u00f8rende, hvilke logikker der f\u00e5r plads i afdelingens afsnit.<\/span><\/p>\n

Vejlederens tilstedev\u00e6relse og muligheden for sparring er ligeledes afg\u00f8rende for den studerendes l\u00e6ring. Dertil har vejlederen og afsnittenes praksis en rolle i, hvad der l\u00e6res og er til dels bestemmende for, hvordan den studerendes opgaver prioriteres, herunder om de studerende f\u00e5r opbakning til at udvikle en professionsidentitet, som er i overensstemmelse med de opgaver og diskurser, som vi i f\u00e6llesskab udpeger som vigtige.<\/span><\/p>\n

Implikationer for praksis<\/span><\/strong><\/p>\n