{"id":2046,"date":"2024-02-07T08:58:07","date_gmt":"2024-02-07T08:58:07","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2046"},"modified":"2024-05-24T14:46:26","modified_gmt":"2024-05-24T14:46:26","slug":"forskningsprojekt-livsfortaellinger-mening-og-sammenhaeng-i-liv-med-uhelbredelig-kraeftsygdom","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/02\/07\/forskningsprojekt-livsfortaellinger-mening-og-sammenhaeng-i-liv-med-uhelbredelig-kraeftsygdom\/","title":{"rendered":"FORSKNINGSPROJEKT: \u2019Livsfort\u00e6llinger, mening og sammenh\u00e6ng i liv med uhelbredelig kr\u00e6ftsygdom&#8217;"},"content":{"rendered":"<h1><\/h1>\n<p><img data-recalc-dims=\"1\" decoding=\"async\" class=\"wp-image-3695 aligncenter\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/Cancer-2-300x300.jpg?resize=167%2C167&#038;quality=89&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"167\" height=\"167\" \/><\/p>\n<p><strong>Livsfort\u00e6lling giver indblik i det levede liv<br \/>\n<\/strong>Mennesker med livstruende sygdom kan have gl\u00e6de af at dele deres livshistorie. I et REHPA-notat bliver metoden Livsfort\u00e6llinger beskrevet indg\u00e5ende, s\u00e5 fagfolk kan afpr\u00f8ve den i egen praksis. Mennesker med livstruende sygdom oplever, at det kan v\u00e6re uvurderligt at opretholde f\u00f8lelserne af sammenh\u00e6ng og meningsfuldhed i hverdagen. Identitet, roller, relationer og v\u00e6rdier kan v\u00e6re under forandring og v\u00e6re \u00e5rsag til fortvivlelse og lidelse. Her kan fort\u00e6llinger hj\u00e6lpe til at forst\u00e5 sig selv. S\u00e5dan lyder erfaringerne fra et forskningsprojekt fra REHPA (Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation) om brug af livsfort\u00e6llinger.<br \/>\nI et notat beskriver REHPA metoden Livsfort\u00e6lling s\u00e5 detaljeret, at psykologer, tr\u00e6nede socialr\u00e5dgivere eller sygeplejersker kan s\u00e6tte sig ind i metoden og afpr\u00f8ve hele eller dele af den. Notatet hedder \u2019Livsfort\u00e6llinger, mening og sammenh\u00e6ng i liv med uhelbredelig kr\u00e6ftsygdom. Kliniske erfaringer fra en metodisk afpr\u00f8vning i REHPA Forskningsklink\u2019. Det er skrevet p\u00e5 baggrund af fire REHPA-forl\u00f8b for mennesker med uhelbredelig kr\u00e6ftsygdom, der blev afviklet i 2021 og 2022.<br \/>\nLivsfort\u00e6llingsmetoden er udviklet af psykolog Steen Peter Nielsen og sygeplejerske og familieterapeut Jytte Skov-Pedersen.<\/p>\n<p><strong>St\u00e6rk kollektiv fort\u00e6lling<br \/>\n<\/strong>Et s\u00e6rligt element, der blev afpr\u00f8vet p\u00e5 REHPA-forl\u00f8bene, er den kollektive fort\u00e6lling. Deltagerne udarbejder i gruppen en kollektiv fort\u00e6lling om det at have en uhelbredelig kr\u00e6ftsygdom. Deltagerne taler ud fra sp\u00f8rgsm\u00e5lsark om erfaringer med sygdom, krop, psyke, sundhedsv\u00e6sen samt sociale og eksistentielle forhold. F\u00f8rst foreg\u00e5r samtalen i par, derefter i mindre grupper og til sidst i plenum.<br \/>\nI notatet er der beskrevet, hvordan REHPA Forskningsklinik har rekrutteret og visiteret deltagere. Undervejs i projektet \u00e6ndrede klinikken visiteringen for at sikre en bedre forventningsafstemning med deltagerne.<br \/>\nNotatet udforsker udelukkende de kliniske erfaringer med metoden. Ph.d.-studerende og sociolog Henriette S\u00f8by G\u00e4rtner f\u00f8lger metoden forskningsm\u00e6ssigt. Resultaterne vil kunne ses p\u00e5 REHPAs hjemmeside, n\u00e5r de foreligger.<br \/>\nL\u00e6s mere om metoden Livsfort\u00e6llinger og om notatet p\u00e5 REHPA\u00b4s hjemmeside. <a href=\"https:\/\/www.rehpa.dk\/nyheder\/notat-beskriver-livsfortaellinger-som-metode\/#\/\">LINK <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Livsfort\u00e6lling giver indblik i det levede liv Mennesker med livstruende sygdom kan have gl\u00e6de af at dele deres livshistorie. I [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4977,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-2046","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-forsknings-og-udviklingsprojekter"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/8.png?fit=300%2C300&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2046","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2046"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2046\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2046"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2046"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2046"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}