\n
Baggrund
\n<\/span><\/strong>Organisk delirium (i det f\u00f8lgende kaldet delir) er en pludseligt inds\u00e6ttende og fluktuerende tilstand, som er karakteriseret ved nedsat opm\u00e6rksomhed, sv\u00e6kket kognitiv funktion med nedsat hukommelse, desorientering og tankeforstyrrelser samt d\u00f8gnrytmeforstyrrelser og \u00e6ndret psykomotorik. Patienten med delir er oftest urolig og forpint, ligesom der kan forekomme hallucinationer. Delir adskiller sig fra depression og demens ved dets akut inds\u00e6ttende debut og kan beskrives som “akut hjernesvigt”(1).<\/span><\/p>\nDelir er en hyppig tilstand blandt mennesker med alvorlig sygdom og er plagsomt b\u00e5de for mennesket, som gennemlever det, og for de p\u00e5r\u00f8rende (2). Tilstanden medf\u00f8rer en betydeligt forringet prognose b\u00e5de m\u00e5lt i forl\u00e6nget indl\u00e6ggelse og d\u00f8d (1,2). Den uafvendeligt d\u00f8ende har ligeledes en \u00f8get risiko for at udvikle det s\u00e5kaldte terminale delir. Delir\u00f8se symptomer er hyppigt forekommende i de sidste leved\u00f8gn for op til 85 % af alle d\u00f8ende (3,4).<\/span><\/p>\nDer er de seneste \u00e5r gennemf\u00f8rt international forskning, der peger p\u00e5, at der hos mange mennesker kan opst\u00e5 livlige dr\u00f8mme og syn i den sidste tid. Disse livlige dr\u00f8mme og syn kaldes for End of Life Dreams and Visions (ELDV)<\/strong>. De livlige dr\u00f8mme (Dreams) opst\u00e5r i forbindelse med s\u00f8vn, hvorimod synene (Visions) forekommer i v\u00e5gen tilstand (5). <\/span>ELDV er i de fleste situationer ikke forbundet med lidelse. Tv\u00e6rtimod kan ELDV have et lindrende potentiale og h\u00e6nger ofte sammen med en oplevelse af tr\u00f8st, h\u00e5b, mening og mindre d\u00f8dsangst. <\/span><\/p>\nLivlige dr\u00f8mme eller delir?
\n<\/strong>Meget livlige dr\u00f8mme og syn kan forveksles med de hallucinationer, der kan forekomme ved delir i den sidste del af livet (6,7). Derfor er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle har viden om ELDV, s\u00e5ledes at patienter ikke modtager medicinsk behandling for oplevelser, der ubehandlet kan have en lindrende effekt (6). <\/span>I denne artikel vil der blive lagt v\u00e6gt p\u00e5 livlige dr\u00f8mme og syn samt p\u00e5 delir i den sidste del af livet. Fokus vil v\u00e6re p\u00e5 mennesker med kort forventet restlevetid. S\u00e5ledes vil indholdet kunne inspirere sundhedsprofessionelle p\u00e5 plejehjem, hospice samt hospitalsafdelinger, hvor der er patienter med begr\u00e6nset behandlingsniveau. Indholdet vil ogs\u00e5 kunne anvendes i hjemmeplejen af sundhedsprofessionelle, der m\u00f8der mennesker i den sidste del af livet i egen bolig.<\/span><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
English abstract<\/h4>\nVivid dreams or delirium \u2013 experiences of seriously ill people and people with dementia at the end of life<\/strong><\/h5>\n
\nBackground<\/strong>
\nOrganic delirium (hereafter referred to as delirium) is an acute and fluctuating condition characterised by reduced attention, impaired cognitive function with memory loss, disorientation and thought disturbances, as well as sleep\u2013wake cycle disruption and altered psychomotor activity. Patients with delirium are often restless and distressed, and hallucinations may occur. Delirium differs from depression and dementia by its acute onset and can be described as \u201cacute brain failure\u201d.
\nDelirium is a frequent condition among people with serious illness and is distressing both for the person experiencing it and for their relatives. The condition is associated with a significantly worse prognosis, including prolonged hospitalisation and increased mortality. People who are imminently dying also have an increased risk of developing so-called terminal delirium, and delirious symptoms occur in the last days of life in up to 85% of dying patients.<\/p>\nIn recent years, international research has shown that many people may experience vivid dreams and visions towards the end of life. These vivid dreams and visions are referred to as End of Life Dreams and Visions (ELDV). The vivid dreams occur during sleep, whereas the visions are experienced in a waking state. In most cases, ELDV are not associated with suffering; on the contrary, they may have a palliative potential and are often linked to experiences of comfort, hope, meaning, and reduced fear of death.<\/p>\n
Vivid dreams or delirium?<\/strong>
\nVery vivid dreams and visions can be confused with the hallucinations that may occur in delirium in the final phase of life. It is therefore important that healthcare professionals are knowledgeable about ELDV so that patients are not given pharmacological treatment for experiences which, if left untreated, may have a relieving effect.
\nThis article focuses on vivid dreams and visions, as well as on delirium, in the last phase of life. The focus is on people with a short expected remaining lifespan, and the content is intended to inspire healthcare professionals working in nursing homes, hospices, and hospital wards caring for patients with treatment limitations, as well as professionals in home care who meet people in the last phase of life in their own homes.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Delirium, End of Life Dreams and Visions (ELDV), palliative care, dementia, end of life, hallucinations, terminal care.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\nLivlige dr\u00f8mme og syn n\u00e6r d\u00f8den
\n<\/span><\/strong>ELDV forst\u00e5s som livlige dr\u00f8mme og syn, der beskrives af mange mennesker i de sidste m\u00e5neder, uger og dage af deres liv. Der findes beretninger om disse livlige dr\u00f8mme og syn p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer og lande (7,8). <\/span>N\u00e5r patienterne beskriver syn, drejer det sig om, at de ser noget, som andre mennesker ikke kan se. Dr\u00f8mmene i den sidste del af livet beskrives ofte som livagtige. Det betyder, at patienterne kan give udtryk for, at det f\u00f8les som, at de virkelig oplever det, som de dr\u00f8mmer om (5).<\/span><\/p>\nELDV handler ofte om afd\u00f8de, eller levende familiemedlemmer og k\u00e6ledyr samt rejseaktivitet (5,7,8). For de fleste kan ELDV bidrage med muligheden for behagelige oplevelser forbundet med tr\u00f8st, fred, mening og h\u00e5b. ELDV kan ogs\u00e5 have en positiv effekt p\u00e5 de p\u00e5r\u00f8rende og give en oplevelse af tr\u00f8st i en sv\u00e6r tid (7,9). <\/span>Der er dokumenteret ELDV, der beskrives som stressende eller frygtindgydende (6\u200b,7,8)\u200b, hvilket er v\u00e6sentligt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5. Dog beskrives flertallet af livlige dr\u00f8mme og syn i den sidste del af livet som behagelige og positive oplevelser.<\/span><\/p>\nForskningen omkring ELDV er et nyere unders\u00f8gelsesomr\u00e5de<\/strong>. Det betyder, at der er meget, vi fortsat ikke ved om disse dr\u00f8mme og syn, ligesom f\u00e6nomenet endnu ikke er helt tydeligt defineret og klart afgr\u00e6nset (7,9). Forskningen fra udlandet differentierer dog f\u00e6nomenet fra delir og peger p\u00e5, at disse livlige dr\u00f8mme og syn kan v\u00e6re en uadskillelig del af den naturlige d\u00f8dsproces (6,9). <\/span>Internationale forskere p\u00e5 omr\u00e5det peger p\u00e5, at b\u00e5de sundhedsprofessionelle og frivillige kan savne tr\u00e6ning, uddannelse og basal viden om, hvordan de bedst kan forst\u00e5, hj\u00e6lpe og st\u00f8tte op om patienter med livlige dr\u00f8mme og syn i den sidste del af deres liv (7,8, 9,10).<\/span><\/p>\n\n
Identifikation af delir
\n<\/span><\/strong>Hos mennesker, som ikke vanligt er kognitivt p\u00e5virket, er der udviklet forskellige instrumenter, der kan bruges til screening for delir.
\nDen mest udbredte test i klinikken er Confusion Assess-ment Method (CAM) til identifikation af delir hos voksne (\u200b2,4\u200b).<\/span><\/p>\nShort CAM<\/span>, der er en kort version af<\/span> long-CAM<\/span> (10 kriterier), er hyppigst anvendt i kliniske sammenh\u00e6nge og best\u00e5r af 4 kriterier:
\n<\/span>1. <\/span><\/strong>Akut inds\u00e6ttelse og fluktuerende tilstand
\n<\/span>2. <\/span><\/strong>Uopm\u00e6rksomhed
\n<\/span>3. <\/span><\/strong>Uorganiseret tankegang
\n<\/span>4. <\/span><\/strong>\u00c6ndret bevidsthed (fra sl\u00f8v eller sovende til agiteret eller overopm\u00e6rksom) (2,4)<\/span><\/p>\nEt andet screeningsv\u00e6rkt\u00f8j er <\/span>4AT<\/span>, som bygger p\u00e5 4 elementer, der unders\u00f8ges n\u00e6rmere:
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Bevidsthedsniveau
\n<\/span>2. <\/span><\/strong>Orienteret i egen alder, f\u00f8dselsdato, sted og aktuelle \u00e5rstal
\n<\/span>3. <\/span><\/strong>Opm\u00e6rksomhed: Kan sp\u00f8rges til \u00e5rets m\u00e5neder bagfra
\n<\/span>4. <\/span><\/strong>Akut eller fluktuerende bevidsthedsniveau (1)<\/span><\/p>\n<\/div>\nS\u00e5ledes er der enighed om, at det vigtigste tegn p\u00e5 delir er en akut\/subakut kognitiv \u00e6ndring med nedsat koncentrationsevne, sv\u00e6kket hukommelse, forstyrret tankegang og \u00e6ndret psykomotorik. En delir\u00f8s tilstand kan enten involvere hyper- eller hypoaktiv adf\u00e6rd, eller en kombination af begge (1). <\/span>Denne artikel anbefaler ikke det \u00e9ne frem for det andet screeningsv\u00e6rkt\u00f8j. Det anbefales, at plejepersonalet har en systematisk arbejdsgang, n\u00e5r kognitive f\u00e6rdigheder vurderes i forbindelse med, at de pludseligt har \u00e6ndret sig.<\/span><\/p>\nFor at \u00f8ge den diagnostiske pr\u00e6cision foresl\u00e5r DMCG-PAL (Dansk Multidisciplin\u00e6r Cancer Gruppe for Palliativ Indsats), at CAM scores ved en formel testning af voksne indlagte patienter (f.eks. en gang i hver vagt), og at personalet er opl\u00e6rt grundigt og tr\u00e6net i anvendelsen af CAM4. P\u00e5 samme vis anbefaler Sundhedsstyrelsen, at risikopatienter screenes for delir fast gentagne gange i d\u00f8gnet, fordi delir er en fluktuerende tilstand (2). <\/span>Det er vigtigt at huske, at CAM b\u00f8r anvendes med forsigtighed ved demens. N\u00e5r der er tale om mennesker med demens, er det n\u00f8dvendigt at kende det habituelle kognitive niveau, s\u00e5 den nuv\u00e6rende tilstand sammenlignes med det habituelle niveau. <\/span>Det er altid v\u00e6sentligt at tage stilling til, om personen er forpint.<\/span><\/p>\nNonfarmakologisk behandling og forebyggelse af delir
\n<\/span><\/strong>Inden for det palliative omr\u00e5de<\/strong> forst\u00e5s smerte ud fra “The Total Pain model” (11,12,13). Denne model anerkender, at smerte ikke kun er fysisk, men ogs\u00e5 har psykiske, sociale og eksistentielle dimensioner. En anden model, som er mere udbredt i den kommunale sektor, er den bio-psykosociale, der p\u00e5 samme m\u00e5de betragter sygdom ud fra et samspil af biologiske, psyko-logiske og sociale faktorer (14). <\/span>Begge modeller l\u00e6gger op til, at delir forst\u00e5s og behandles ud fra en bredere forst\u00e5else end den rent biomedicinske. Delir er et symptom og ikke en sygdom. N\u00e5r delir opst\u00e5r, er der oftest flere udl\u00f8sende \u00e5rsager. Der kan skelnes mellem disponerende og udl\u00f8sende \u00e5rsager. Behandlingen handler om at fjerne de udl\u00f8sende \u00e5rsager.<\/span><\/p>\nVed delir<\/strong> kan der v\u00e6re biomedicinske \u00e5rsager i spil som akut alvorlig sygdom, medicinp\u00e5virkning, multisygdom, dehydrering og infektioner mm (1). Psykosociale faktorer som utilstr\u00e6kkelig d\u00e6kning af basale behov som tryghed, n\u00e6rv\u00e6r og hudsult kan ogs\u00e5 spille en v\u00e6sentlig rolle i udviklingen og forv\u00e6rringen af delir (15). <\/span>Der kan p\u00e5 samme m\u00e5de v\u00e6re tale om sorg, isolation fra socialt samv\u00e6r, eller belastning og angst ved ankomst til nye omgivelser \u2013 herunder tilflytning til plejehjem og indl\u00e6ggelse p\u00e5 hospital.<\/span><\/p>\nSundhedsstyrelsen<\/strong> peger p\u00e5, at det er v\u00e6sentligt at afd\u00e6kke udl\u00f8sende \u00e5rsager, n\u00e5r delir skal behandles (2). Hvis infektion fx er udl\u00f8sende \u00e5rsag, s\u00e5 er det v\u00e6sentligt at behandle denne. Det er dog ikke altid muligt at finde en udl\u00f8sende faktor, og der kan heller ikke altid rettes op, hvis \u00e5rsagen identificeres. Dette g\u00e6lder i s\u00e6rdeleshed det terminale delir. Hvis den udl\u00f8sende faktor er, at personen flytter p\u00e5 plejehjem, er det heller ikke muligt blot at flytte tilbage til egen bolig. <\/span>Sundhedsstyrelse anbefaler non-farmakologisk behandling som f\u00f8rstevalg ved behandling af delir (2,15) Dette stemmer overens med \u201cThe Total Pain\u201d<\/strong> modellen, da behandling af delir rettes mod flere dimensioner og ikke alene den biomedicinske. N\u00e5r delir ikke kun forst\u00e5s biologisk, bliver omsorg, ro og tryghed afg\u00f8rende i behandlingen.<\/span><\/p>\n\n
Den non-farmakologiske intervention for mennesker i delir kan i praksis best\u00e5 af:<\/span>
\n<\/strong>1.<\/strong> Sanseoptimering: Det er v\u00e6sentligt med tilstr\u00e6kkeligt lys i rummet, s\u00e5 patienten kan orientere sig. Briller eller h\u00f8reapparat b\u00f8r fremskaffes ved nedsat syn eller h\u00f8relse.
\n<\/span>2.<\/span> <\/strong>Sikre ern\u00e6ring og undg\u00e5 dehydrering.
\n<\/span>3.<\/strong> Sikre s\u00f8vn og underst\u00f8ttelse af patientens naturlige d\u00f8gnrytme.
\n<\/span>4.<\/strong> Opretholdelse af hygiejne.
\n<\/span>5.<\/strong> Hj\u00e6lp til orientering fx ved synligt ur og kalender eller tavle med aftaler.
\n<\/span>6.<\/strong> Kognitiv stimulation i form af individuelt tilpassede samtaler \u2013 fx kan der v\u00e6re behov for et enkelt sprog uden for mange infor-mationer og valg.
\n<\/span>7.<\/strong> Mobilisering som minimum ved m\u00e5ltiderne. Musikterapi og vuggende bev\u00e6gelser vha. vuggestole kan ogs\u00e5 have god effekt.
\n<\/span>8.<\/strong> Opretholdelse af genkendelige g\u00f8rem\u00e5l.
\n<\/span>9.<\/strong> Sk\u00e6rmning men ikke total isolation: fx ved indl\u00e6ggelse p\u00e5 enestuer samt begr\u00e6nsning af un\u00f8dige bes\u00f8g.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Opretholdelse af kontakt til andre mennesker.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Opbyggelse af et milj\u00f8 af tryghed, ro og omsorg (1,2,15).<\/span><\/p>\n<\/div>\nSundhedsprofessionelle, der i praksis l\u00f8fter denne vigtige og sv\u00e6re opgave, kan have flere udfordrende og gr\u00e6nseoverskridende oplevelser med patienter, der kommer til at sl\u00e5 eller befamle i delir\u00f8s tilstand. Patienter i delir kan ogs\u00e5 v\u00e6re sengeflygtige. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at bevare en tilgang af overskud og venlighed i de situationer, men h\u00e5rde korrigeringer og irettes\u00e6ttelser virker ikke. <\/span>Sparring og st\u00f8tte i kollegagruppen kan v\u00e6re afg\u00f8rende for, at sundhedsprofessionelle kan tage godt vare p\u00e5 sig selv samtidigt med, at der skabes et trygt og omsorgsfuldt milj\u00f8 omkring patienten.<\/span><\/p>\nSundhedsstyrelsen anbefaler, at de p\u00e5r\u00f8rende inddrages aktivt i behandlingen af delir, og at de informeres grundigt om tilstanden. Skriftligt materiale kan med fordel udleveres. De p\u00e5r\u00f8rende kan opmuntres til at medbringe mindre kendte objekter som fx billeder. De p\u00e5r\u00f8rende kan ogs\u00e5 v\u00e6re hj\u00e6lpsomme i forhold til reorientering, dvs. blide korrigeringer af patienten i forhold til tid, sted og manglende erkendelse (2,16).<\/span><\/p>\nForebyggelse og behandling af delirium<\/strong> er p\u00e5 mange m\u00e5der sammenfaldende, da Sundhedsstyrelsen anbefaler non-farmakologisk multi-komponentforebyggelse til alle over 65 \u00e5r med risiko for delirium (1,2,15). Det er vigtigt at vide, at de ovenfor beskrevne non-farmakologiske tiltag faktisk kan reducere risikoen for forekomst af delir betydeligt<\/strong> (1). <\/span>I forhold til forebyggelse af delir anbefales ogs\u00e5 en l\u00f8bende opm\u00e6rksomhed p\u00e5 psykosociale og biomedicinske risikofaktorer (15). Det betyder, at det bla. er v\u00e6sentligt fortl\u00f8bende at have opm\u00e6rksomhed p\u00e5 risiko for dehydrering, s\u00f8vnunderskud, medicinp\u00e5virkning, infektion mm. Hos patienten, der er i risiko for delir, er en daglig kritisk medicingennemgang ogs\u00e5 v\u00e6sentlig.<\/span><\/p>\nSom beskrevet kan delir ogs\u00e5 opst\u00e5 som f\u00f8lge af store skift i omgivelser som ved indflytning p\u00e5 plejehjem eller indl\u00e6ggelse. S\u00e5danne skift kan ikke forebygges, men opm\u00e6rksomhed p\u00e5 venlighed og p\u00e5 at skabe ro og forudsigelighed omkring s\u00e5rbare patienter, kan ogs\u00e5 i de situationer reducere risiko for delir.<\/span><\/p>\nFarmakologisk behandling af delir
\n<\/span><\/strong>Det anbefales ikke rutinem\u00e6ssigt at behandle med antipsykotika ved delirium p\u00e5 grund af risiko for alvorlige bivirkninger og begr\u00e6nset effekt. Antipsykotisk behandling kan dog overvejes i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde, n\u00e5r de nonfarmakologiske tiltag ikke viser sig tilstr\u00e6kkelige. Antipsykotisk behandling kan overvejes, n\u00e5r patienten er forpint af eksempelvis hallucinationer og vrangforestillinger, eller er til fare for sig selv eller andre, ligesom det ogs\u00e5 kan overvejes ved terminalt delir, hvor patienten er i sine sidste dage\/timer (1,2).<\/span><\/p>\nEt studie af patienter med kr\u00e6ft har vist, at patienternes p\u00e5r\u00f8rende var mindre interesserede i sedation end personalet, der varetog plejen af patienten (17). S\u00e5ledes er dialog og respekt for forskellige \u00f8nsker til behandling afg\u00f8rende i m\u00f8det med p\u00e5r\u00f8rende til mennesker, som oplever delir. <\/span>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den nonfarmakologiske indsats forts\u00e6tter samtidigt med, at den antipsykotiske behandling p\u00e5begyndes. Det b\u00f8r desuden vurderes dagligt, om patienten fortsat er forpint eller til fare for sig selv eller andre (2), ligesom der skal v\u00e6re en plan for seponering af l\u00e6gemidlet (1).<\/span><\/p>\nInden antipsykotisk behandling startes, skal der s\u00e5ledes tages stilling til;<\/strong>
\n<\/span><\/p>\n\n- er der tale om delir, dvs. er der brugt CAM eller anden systematik?<\/span><\/li>\n
- er patienten forpint, eller til fare for sig selv eller andre?<\/span><\/li>\n
- kan patienten ikke lindres ved kontakt og non-farmakologiske tiltag?<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Anbefalingerne inkluderer flere forskellige antipsykotika, hyppigst haloperidol, olanzapin, risperidon og quetiapin (2,18). Haloperidol er f\u00f8rstevalg i danske retningslinier. Haloperidol anbefales, fordi det som det \u00e6ldste antipsykotikum er anvendt i flest studier. Det er det eneste af de anf\u00f8rte antipsykotika, som er godkendt til behandling af delir, og det er ogs\u00e5 det billigste pr\u00e6parat.<\/span><\/p>\nDer er udf\u00f8rt sammenlignende studier p\u00e5 de forskellige stoffer, hvor der ikke er overbevisende forskel i effekt. Derfor er haloperidol ikke n\u00f8dvendigvis bedre, men billigere. Haloperidol har en ringe sedativ effekt, hvorfor quetiapin eller olanzapin er et bedre valg, hvis ro og bedre s\u00f8vn er m\u00e5let. Ved behandling med anti-psykotika b\u00f8r der skeles til administrationsform og bivirknings-profil. Haloperidol og olanzapin kan administreres parenteralt (IM\/SC), hvorimod quetiapin udelukkende kan administreres peroralt. <\/span>Alle de n\u00e6vnte l\u00e6gemidler er forbundet med overd\u00f8delighed samt alvorlige bivirkninger, der kan begr\u00e6nse livskvaliteten (som fx ekstra-pyramidale bivirkninger og antikolinerg effekt). Der er desuden en ikke ubetydelig risiko for hjerterytmeforstyrrelser.<\/span><\/p>\nS\u00e6rlige opm\u00e6rksomhedspunkter ved den terminale demente patient
\n<\/span><\/strong>I Danmark ser vi en stigende forekomst af demens i takt med en \u00e6ldre befolkning i v\u00e6kst. \u00c6ldre med demens, der indl\u00e6gges p\u00e5 sygehus pga. anden fysisk sygdom, har op mod 89% risiko for at udvikle delir (19,20). Patienter med demens udviser kognitiv forstyrrelse forud for udviklingen af delir, hvilket g\u00f8r det mere komplekst at identificere og behandle delir i disse tilf\u00e6lde. Samtidig vurderes det, at op mod 90% af mennesker med demens udvikler adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og psykiske symptomer (21).<\/span><\/p>\nRent klinisk kan der v\u00e6re tale om et symptombillede, der er t\u00e6t p\u00e5 det, der ses ved delirium.<\/strong> Nogle gange kan der v\u00e6re tale om en delir\u00f8s tilstand, mens det andre gange ikke vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet. <\/span>Det kan v\u00e6re vanskeligt b\u00e5de for de p\u00e5r\u00f8rende og personalet at forst\u00e5, hvad adf\u00e6rden handler om, men ogs\u00e5 at h\u00e5ndtere den. En \u00e6ndret adf\u00e6rd hos et menneske med demens kan vise sig p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Der kan fx opst\u00e5 sv\u00e6r uro, agitation, aggression samt voldsomme episoder. <\/span>Hvis non-farmakologiske interventioner er afpr\u00f8vet, men ikke virker hurtigt, kan der opst\u00e5 afmagt hos personalet. Der kan ligeledes opst\u00e5 et naturligt \u00f8nske om effektiv og hurtig lindring ved f.eks. at anvende antipsykotika, da denne medicins sl\u00f8vende effekt kan d\u00e6mpe adf\u00e6rden (21). <\/span>P\u00e5 trods af tidligere vejledninger og et \u00f8get fokus p\u00e5 at mindske forbruget af antipsykotika hos mennesker med demens, er anvendelsen stort set u\u00e6ndret siden 2014 (22,23).<\/span><\/p>\n\n
Sundhedsstyrelsen peger p\u00e5, at op mod \u00e9n ud af fem med demens blev behandlet med antipsykotika i 2022, og at to ud af tre, som behandles med antipsykotika, ikke har en hospitalsregistreret psykiatrisk lidelse udover demens. P\u00e5 baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen fremg\u00e5r det desuden, at der er stor geografisk variation i forbruget af antipsykotika til demente mennesker (21).<\/span><\/p>\n<\/div>\nDe bagvedliggende \u00e5rsager til den \u00e6ndrede adf\u00e6rd, som b\u00e5de kan v\u00e6re somatisk sygdom og tegn p\u00e5 mistrivsel, er fortsat til stede ved anvendelse af antipsykotika. <\/span>Antipsykotikas sl\u00f8vende effekt betyder ogs\u00e5, at mennesket med demens f\u00e5r endnu vanskeligere ved at udtrykke sine behov, og det bliver p\u00e5 denne m\u00e5de ogs\u00e5 sv\u00e6rere for personalet at afd\u00e6kke \u00e5rsagen til den \u00e6ndrede adf\u00e6rd og dermed behandle effektivt (21).<\/span><\/p>\nSundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika, da der er ringe effekt og markant \u00f8get risiko for alvorlige bivirkninger og \u00f8get d\u00f8delighed. I tr\u00e5d med \u201dTotal Pain Modellen\u201d anbefales det i stedet at afd\u00e6kke b\u00e5de helbredsm\u00e6ssige og psykosociale behov via en systematisk \u00e5rsagsanalyse (21). Den \u00e6ndrede adf\u00e6rd kan s\u00e5ledes ikke uden videre tolkes som et udtryk for delir. \u00c6ndret adf\u00e6rd er heller ikke n\u00f8dvendigvis et udtryk for en varig forandring.<\/span><\/p>\nSundhedsstyrelsen anbefaler, at omsorgspersonalet arbejder struktureret og m\u00e5lrettet med non-farmakologiske interventioner og omsorgsfuld kontakt i relationen. Der beskrives en personcentreret tilgang til mennesker med demens, hvor der s\u00e6ttes fokus p\u00e5 personens ressourcer frem for demenssygdommen (21). Denne tilgang, der centrerer sig om omsorg til patienten, underst\u00f8tter desuden et tillidsfuldt samarbejde med mennesket med demens og dennes p\u00e5r\u00f8rende (24).<\/span><\/p>\nHos et menneske med demens med sv\u00e6re adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og psykiske symptomer anbefales overvejelse af Risperidon til lindrende behandling i maksimalt fire uger i s\u00e5 lav dosis som muligt. Anbefalingen vedr\u00f8rer det f\u00e5tal af mennesker, hvor det ikke er muligt med non-farmakologiske indsatser at tr\u00f8ste og lindre, og hvor der opst\u00e5r behov for en hurtig intervention med et l\u00e6gemiddel (21). Der er alts\u00e5 tale om absolut sidste udvej i pleje- og behandlingsindsatsen.<\/span><\/p>\nAnbefalingen g\u00e6lder i situationer, hvor patienten er til fare for sig selv eller andre, eller er sv\u00e6rt psykisk forpint. Mere konkret forst\u00e5s patienten som sv\u00e6rt psykisk forpint, n\u00e5r han eller hun fremtr\u00e6der angst med fysisk eller psykisk uro, har skr\u00e6mmende og pinefulde synshallucinationer, er h\u00f8jlydt klagende, eller utr\u00f8stelig (21). Det kan p\u00e5 denne baggrund godt v\u00e6re relevant at behandle en snarligt d\u00f8ende patient med demens med antipsykotika. Med snarligt d\u00f8ende menes forventet restlevetid<\/span> p\u00e5 f\u00e5 timer til f\u00e5 dage (25).<\/span><\/p>\nSundhedsstyrelsen anbefaler s\u00e5ledes non-farmakologisk behandling ved delir samt begr\u00e6nsning af anvendelse af antipsykotika til s\u00e6rlige tilf\u00e6lde, ogs\u00e5 n\u00e5r der er tale om demente patienter. Dette er i overensstemmelse med etiske principper om at anvende den mindst indgribende foranstaltning og om proportionalitet samt rimelighed mellem m\u00e5l og middel. Den officielle anbefaling er ogs\u00e5 i overensstemmelse med den etiske fordring om at anvende opdateret viden i den kliniske praksis (26). <\/span>Det anbefales, at plejepersonale uddannes i delir, delir hos demente patienter samt de nonfarma-kologiske muligheder for lindring, s\u00e5ledes at fejl- og overmedicinering undg\u00e5s.<\/span><\/p>\nForskelle mellem delir og livlige dr\u00f8mme og syn ved livets afslutning
\n<\/span><\/strong>Ved delir ses kognitiv forstyrrelse, hvorimod dette ikke g\u00e6lder for ELDV (1,6). Det vil sige, at de livlige dr\u00f8mme og syn ikke er forbundet med en generel nedsat opm\u00e6rksomhed, kognitiv \u00e6ndring, eller psykomotorisk forandring. <\/span>ELDV beskrives af mange d\u00f8ende som behagelige oplevelser, hvorimod delir ofte er forbundet med lidelse for patienten og dennes p\u00e5r\u00f8rende. En afg\u00f8rende forskel er ogs\u00e5, at ELDV forst\u00e5s som en naturlig del af d\u00f8dsprocessen og som et f\u00e6nomen med potentiale for lindring i livets afslutning, hvorimod delir betragtes som en tilstand, der b\u00f8r behandles for at lindre patienten bedst muligt (1,2,4). <\/span><\/p>\nDer findes endnu ikke screeningsv\u00e6rkt\u00f8jer, der kan anvendes med henblik p\u00e5, at skelne mellem tilstandene. <\/span>Syn og meget livlige dr\u00f8mme i den sidste del af livet kan forveksles med de ofte ubehagelige hallucinationer, der kan forekomme ved delir (6,7). Det er essentielt at have en sk\u00e6rpet opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at skelne mellem delir og ELDV, fordi der er forskellige anbefalinger i forhold til h\u00e5ndtering af de to tilstande.<\/span><\/p>\nDen sundhedsfaglige opgave i m\u00f8det med d\u00f8ende med ELDV
\n<\/span><\/strong>Hvor sundhedsprofessionelle i m\u00f8det med delir har fokus p\u00e5 at udrede og behandle de udl\u00f8sende \u00e5rsager (1,2), s\u00e5 er den anbefalede tilgang anderledes, n\u00e5r patienter beretter om livlige dr\u00f8mme og syn i den sidste del af livet (5). <\/span>D\u00f8ende mennesker kan t\u00f8ve med at fort\u00e6lle om ELDV, eller kan underrapportere, fordi de kan v\u00e6re bekymrede for at blive gjort til grin, eller fordi de m\u00e5ske tror, at andre vil betragte dem som mennesker, der er ved at miste forstanden (8).<\/span><\/p>\nSundhedsprofessionelle kan p\u00e5 samme m\u00e5de f\u00f8le sig usikre og have en oplevelse af at mangle viden og tr\u00e6ning i at forholde sig til og st\u00f8tte op om patienter, der kan opleve at have livlige dr\u00f8mme og syn. Dette kan h\u00e6nge sammen med en frygt for at blive d\u00f8mt af kolleger, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re relateret til egne f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner p\u00e5 at blive konfronteret med d\u00f8dsprocessen (9).<\/span><\/p>\nHvis man som sundhedsprofessionel \u00f8nsker at st\u00f8tte op om patienter, der kunne opleve ELDV, s\u00e5 kan et f\u00f8rste skridt v\u00e6re ikke at antage uden videre, at en patient er delir\u00f8s, n\u00e5r der beskrives syn eller meget livlige dr\u00f8mme. Man kan derefter unders\u00f8ge, om patientens kognitive funktion er sv\u00e6kket, og om opm\u00e6rksomheden er nedsat. Det er ogs\u00e5 v\u00e6sentligt at have en sk\u00e6rpet opm\u00e6rksomhed p\u00e5, om patienten er urolig og forpint. Hvis patienten er rolig og fremst\u00e5r uden forvirring og kognitiv sv\u00e6kkelse, er der st\u00f8rre sandsynlighed for, at der kan v\u00e6re tale om ELDV med et lindrende potentiale.<\/span><\/p>\nEt andet v\u00e6sentligt opm\u00e6rksomhedspunkt, der kan anvendes direkte i praksis, handler om at normalisere f\u00e6nomenet (5,6,9) ved at informere om, at det er almindeligt og ufarligt. Det kan v\u00e6re gavnligt at understrege, at ELDV ikke er et udtryk for psykose, eller begyndende \u201dsindssyge\u201d. <\/span>
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Illustration.png?resize=702%2C333&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n