![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Akutsygepleje.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Akut sygepleje 4. udgave
\nSusanne Jastrup (red.)
\nMunksgaard 2025
\n296 sider, 374 kr.<\/p>\n
Af Maj Siercke, Sygeplejerske, ph.d, chefredakt\u00f8r og stifter af Sygeplejevidenskab.dk<\/em><\/p>\n Da f\u00f8rste udgave af Akutsygepleje udkom i 2012, var den et k\u00e6rkomment supplement til litteraturen p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen. Nu foreligger fjerde udgave, som if\u00f8lge forordet pr\u00e6senterer et aktuelt og opdateret perspektiv p\u00e5 klinisk sygepleje med fokus p\u00e5 de nyeste tendenser.<\/p>\n Bogen fremst\u00e5r dog med en svingende faglig kvalitet. Det st\u00e5r ikke klart, om den b\u00f8r l\u00e6ses fra start til slut, eller om den kan anvendes som opslagsv\u00e6rk. L\u00e6ses den fra A til Z, opleves mange gentagelser \u2013 s\u00e6rligt omkring ABCDE-metoden. L\u00e6ses kapitlerne enkeltvis, mangler der til tider informationer, som g\u00f8r det vanskeligt at forst\u00e5 sammenh\u00e6ngen. Flere steder savnes der helhed, uddybning og tydelige kildehenvisninger. Enkelte bokse st\u00e5r uden kontekst, og flere kapitler afsluttes med un\u00f8dvendige gentagelser.<\/p>\n Der er desuden inkonsekvent brug af forkortelser. If\u00f8lge almindelig akademisk standard b\u00f8r alle forkortelser skrives fuldt ud f\u00f8rste gang de n\u00e6vnes, og her er der en perler\u00e6kke af ord som ikke er ‘oversat’ konsekvent: PVK, UVI, CAVE, KAD, SAH, AK, VAS, NRS, CVK, SAGM, FFP, ADH, TRALI, TRIM, PONV, VR, LMWH, AVPU og ISBAR.<\/p>\n Sproget veksler mellem l\u00e6gmandstermer og fagsprog. Eksempelvis brugen af bl\u00e6rebet\u00e6ndelse i stedet for urinvejsinfektion, sukkersyge i stedet for diabetes, samt lungebet\u00e6ndelse i stedet for pneumoni. Desuden forekommer overfl\u00f8dig brug af ord som profust, ligesom udtryk som at komme af med urin og aff\u00f8ring bruges i stedet for de faglige termer som urinretention og obstipation.<\/p>\n I afsnittet om sepsis savnes en forklaring p\u00e5, hvorfor vasodilatation forekommer. Ligeledes virker udsagnet om, at smertelindring \u201dgiver en bedre patient-l\u00e6ge-relation\u201d, m\u00e6rkeligt i en bog om sygepleje. Patricia Benner n\u00e6vnes uden eksempler, hvilket g\u00f8r referencen l\u00f8srevet. Gennem bogen anvendes VAS og NRS skiftevis, og f\u00f8rst i senere kapitler forklares forskellene mellem smerteskalaerne \u2013 uden henvisning i de tidligere kapitler. Sygeplejerskens rolle i smertebehandling behandles uden at inddrage omsorgens betydning eller Morses sygeplejeteori.<\/p>\n I afsnittet om bivirkninger ved farmakologisk behandling n\u00e6vnes, at sygeplejersken b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 kontraindikationer som lavt blodtryk og nedsat lever- og nyrefunktion, men uden at pr\u00e6cisere hvilke pr\u00e6parater der refereres til. Under faktorer, der kan minimere stressrespons, n\u00e6vnes betablokkere, glukokortikoider, anabolske faktorer, information og omsorg, men uden forklaring eller litteraturbel\u00e6g.<\/p>\n Der mangler en model for v\u00e6sketerapi ved feber samt opm\u00e6rksomhed p\u00e5 kaliumtab under diuretisk behandling. Afsnittet om simulationsbaseret undervisning beskriver samarbejde og kommunikation, men udelader principperne fra Crisis Resource Management (CRM), som burde indg\u00e5 flere steder.<\/p>\n Under delirium kunne der med fordel v\u00e6re fokus p\u00e5 non-farmakologiske tiltag og det tv\u00e6rfaglige samarbejde. I afsnittet om luftveje og respiration er punktet F\u00d8L udeladt, og der ses uensartet brug af begreber omkring iltbehandling. Flere steder ville illustrative figurer v\u00e6re en v\u00e6sentlig p\u00e6dagogisk st\u00f8tte \u2013 fx af maske med reservoir, iltbrille, high flow, NIV, PEEP og CPAP. Figuren om gastal kunne ligeledes v\u00e6re opbygget mere overskueligt.<\/p>\n Trendelenburgs leje anbefales flere steder uden kildeangivelse, og metoden modificeret Trendelenburgs leje n\u00e6vnes ikke. Desuden burde huskereglen DEFG: Don\u2019t Ever Forget Glucose inkluderes under voksne og ikke kun hos b\u00f8rn. S\u00e6tningen \u201ddet kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde en blodtryksmanchet som passer til barnets st\u00f8rrelse\u201d virker underlig i relation til en b\u00f8rnemodtagelse, hvor det m\u00e5 forventes, at egnede manchettyper findes tilg\u00e6ngelige.<\/p>\n I kapitlet om PEWS henvises til en kilde fra 2008 fra et engelsk hospital \u2013 her burde nyere forskning pr\u00e6senteres. Afsnittet fremh\u00e6ver fint betydningen af sygeplejerskens kliniske vurdering og \u201dmavefornemmelse\u201d, hvilket ogs\u00e5 kunne overf\u00f8res til vurdering af voksne patienter. Hos b\u00f8rn kunne desuden n\u00e6vnes, at delirium ogs\u00e5 kan forekomme.<\/p>\n K\u00f8nnede betegnelser kunne gennemg\u00e5ende udskiftes med ‘vedkommende’ for at skabe mere inkluderende sprogbrug. Flere steder henvises der til lokale retningslinjer og dokumenter i stedet de landsd\u00e6kkende.<\/p>\n Kapitlet om cirkulation og akut koronart syndrom er det mest velfungerende. Det kunne dog v\u00e6re beriget af refleksioner omkring p\u00e5r\u00f8rendes tilstedev\u00e6relse under hjerte-lunge-redning.<\/p>\n I bogens indledning pr\u00e6senteres Morses otte strategier som middel til, at den akutte patient oplever tryghed og velv\u00e6re. Det ville have styrket bogen, hvis Morse-teorien var blevet integreret gennemg\u00e5ende som eksempel p\u00e5, hvordan sygeplejeteori kan anvendes i klinisk praksis \u2013 eksempelvis under kommunikation, relation, tryghed, omsorg for p\u00e5r\u00f8rende og tv\u00e6rfagligt samarbejde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Akut sygepleje 4. udgave Susanne Jastrup (red.) Munksgaard 2025 296 sider, 374 kr. Af Maj Siercke, Sygeplejerske, ph.d, chefredakt\u00f8r og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20374,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-20373","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boganmeldelser"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Akutsygepleje.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20373","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20373"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20373\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20380,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20373\/revisions\/20380"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20373"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20373"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20373"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}