{"id":20207,"date":"2025-09-25T16:54:55","date_gmt":"2025-09-25T14:54:55","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=20207"},"modified":"2025-12-11T14:19:54","modified_gmt":"2025-12-11T13:19:54","slug":"kommunikation-i-sundhedsvaesenet-fra-en-kraeftpatients-perspektiv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/09\/25\/kommunikation-i-sundhedsvaesenet-fra-en-kraeftpatients-perspektiv\/","title":{"rendered":"Kommunikation i sundhedsv\u00e6senet fra en kr\u00e6ftpatients perspektiv"},"content":{"rendered":"

\"Kommunikation<\/p>\n

Jeg har i adskillige \u00e5r arbejdet med kommunikation om og til sundhedsv\u00e6senet, men da jeg selv blev patient, kom det alligevel bag p\u00e5 mig, hvor vigtig og sv\u00e6r en disciplin, kommunikation er \u2013 og at det er noget, b\u00e5de patienter og sundhedsprofessionelle kan blive kl\u00e6dt bedre p\u00e5 til. <\/strong><\/p>\n

Af Annelene H\u00f8jvang Larsen, kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed<\/em><\/p>\n

I efter\u00e5ret 2023 faciliterede jeg en workshop for patienter og p\u00e5r\u00f8rende, hvor de p\u00e5 baggrund af egne erfaringer gav gode r\u00e5d til, hvordan man som patient kan indg\u00e5 i samarbejdet med sundhedsv\u00e6senet og derved f\u00e5 et bedre og mere trygt forl\u00f8b. Det skulle senere blive til guiden \u201dDin n\u00e6ste samtale med sundhedsv\u00e6senet kan \u00e6ndre dit liv \u2013 tag ordet!\u201d.<\/em><\/p>\n

F\u00e5 uger efter workshoppen genl\u00f8d r\u00e5det \u201dmedbring altid en bisidder\u201d<\/em> for mit indre, da jeg stod alene foran et privathospital en tidlig morgen i november og godt vidste, hvad klokken var sl\u00e5et. Min l\u00e6ge havde henvist mig til mammografi, fordi jeg havde m\u00e6rket en knude i mit bryst. Nu havde jeg f\u00e5et taget en biopsi af den – og af en anden knude, de havde fundet i en lymfekirtel – og jeg fortr\u00f8d i den grad, at jeg var taget alene afsted.<\/p>\n

Et par uger senere fik jeg diagnosen brystkr\u00e6ft og blev sygemeldt. Kort f\u00f8r jul begyndte mit kemoforl\u00f8b efterfulgt af operation, str\u00e5lebehandling, rekonvalescens og endelig af en langsom tilbagevenden til mit arbejde.<\/p>\n

I dag er jeg raskmeldt, og det tyder p\u00e5, at jeg er sluppet n\u00e5digt igennem uden store gener af senf\u00f8lger. Det har v\u00e6ret et h\u00e5rdt forl\u00f8b, men undervejs har jeg udelukkende m\u00f8dt dygtige sundhedsprofessionelle, der har m\u00f8dt mig med stor faglighed og empati og som – i bogstaveligste forstand – har reddet mit liv. Selvom jeg er dybt taknemmelig, har jeg lyst til at kaste mit faglige blik p\u00e5 det forl\u00f8b, jeg har gennemg\u00e5et. For jeg mener, der er ting, sundhedsv\u00e6senet kan l\u00e6re af \u2013 b\u00e5de af det, der er g\u00e5et godt, og af det, der kunne v\u00e6re g\u00e5et bedre.<\/p>\n

\u201dFuld beskydning p\u00e5 lortet\u201d
\n<\/strong>Det var en kirurg p\u00e5 Gentofte Hospital, der fortalte mig, at jeg havde kr\u00e6ft. Men da det var besluttet, at jeg skulle have kemoterapi inden operationen, kunne hun ikke svare p\u00e5 nogen af mine sp\u00f8rgsm\u00e5l, da det ikke var hendes bord.<\/p>\n

Det, der til geng\u00e6ld var hendes bord, var operationen, der ventede ude i horisonten. S\u00e5 hun tog et katalog frem og begyndte at vise mig billeder af, hvordan det kan se ud, n\u00e5r man har f\u00e5et brystbevarende operation, fjernet et enkelt bryst eller fjernet begge. Hensigten var uden tvivl god, og det er jo nok det, l\u00e6gen er vant til at fort\u00e6lle patienter, der skal opereres med det samme, men det var alt for meget af tage ind to minutter efter, jeg havde f\u00e5et en kr\u00e6ftdiagnose. Der ville alligevel g\u00e5 seks m\u00e5neder, f\u00f8r jeg overhovedet kunne f\u00e5 at vide, hvilken operation de anbefalede mig p\u00e5 baggrund af kemobehandlingens effekt.<\/p>\n

Bagefter havde jeg tid alene med en sygeplejerske, som i v\u00e6sentlige tr\u00e6k oversatte alt det, jeg lige havde f\u00e5et at vide. Hun havde tid og ro til at gennemg\u00e5 det med mig, og modsat l\u00e6gen svarede hun p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der overskyggede alt andet i mine tanker.<\/p>\n

– “Det er ikke det her, du kommer til at d\u00f8 af. Vi k\u00f8rer fuld beskydning p\u00e5 lortet”,<\/em> sagde hun.<\/p>\n

Lige pr\u00e6cis de ord \u2013 og den energi, der var i dem \u2013 var det, jeg havde brug for. \u201dFuld beskydning p\u00e5 lortet\u201d<\/em> blev et mantra, der hjalp mig igennem den h\u00e5rde behandling. Det vidste jeg dog ikke p\u00e5 dette tidspunkt. Ligesom jeg heller ikke vidste, at det langt fra ville blive sidste gang, jeg oplevede, hvor betydningsfuldt det er med sygeplejersker til at overs\u00e6tte \u2013 b\u00e5de l\u00e6gernes ord til mig, men ogs\u00e5 mine behov og \u00f8nsker den anden vej.<\/p>\n

Jeg tog hjem med en kr\u00e6ftdiagnose, en goodiebag med merchandise fra Ung Kr\u00e6ft<\/em> og absolut ingen anelse om, hvad der ventede. Derfor husker jeg ogs\u00e5 det f\u00f8rste d\u00f8gn efter diagnosen som det v\u00e6rste. Jeg vidste, jeg havde kr\u00e6ft, men jeg anede ikke, hvad der nu skulle ske.<\/p>\n

Dagen efter m\u00f8dte jeg ind p\u00e5 klinik 4262 (afdelingen for brystkr\u00e6ft) p\u00e5 Rigshospitalet, hvor jeg fik svar p\u00e5 mine mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der var en plan! Jeg fik udleveret et bl\u00e5t ringbind med alle informationer, jeg kunne t\u00e6nkes at have brug for \u2013 og alle de bivirkninger, jeg kunne risikere at st\u00f8de p\u00e5. Det gav en stor tryghed at vide, at mens jeg befandt mig p\u00e5 ubetr\u00e5dt land, s\u00e5 var det kendt landskab for andre. Jeg var i sikre h\u00e6nder hos personale, der vidste pr\u00e6cis, hvad der skulle ske, og som kunne gribe mig.<\/p>\n

Wasabi-kvalme og manglende intern vidensdeling
\n<\/strong>Kemobehandlingen var h\u00e5rd, men jeg fandt ogs\u00e5 ud af, at der her var tid til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til de sygeplejersker, der gav den, og f\u00e5 gode r\u00e5d om diverse bivirkninger \u2013 som der var en del af. Det viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re en fordel for de familiemedlemmer, der nogle gange ledsagede mig; at de her fik et rum til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og det var rart for mig at overlade forklaringen til sygeplejerskerne.<\/span><\/p>\n

Jeg oplevede, alle sygeplejersker som v\u00e6rende yderst kompetente, men ogs\u00e5, at der manglede vidensdeling internt. En type kemo \u2013 cyklofosfamid – havde fx en tr\u00e6ls eftersmag af wasabi, der gik lige til hovedet. En gang fik jeg den muligvis for hurtigt, for jeg fik dundrende hovedpine og wasabi-kvalme, der blev siddende i dagevis. N\u00e6ste gang havde sygeplejersken r\u00e5df\u00f8rt sig med sine kolleger, og de havde anbefalet at k\u00f8re den langsommere ind i blodbanerne. Det hjalp. Men t\u00e6nk, hvis hun ikke selv havde skullet ops\u00f8ge den viden \u2013 p\u00e5 bagkant.<\/span><\/p>\n

Et andet eksempel: Min k\u00e6reste og jeg var g\u00e5et fra hinanden kort forinden, og jeg boede alene med vores 2-\u00e5rige datter. P\u00e5 et tidspunkt fik jeg kemo af en sygeplejerske, der havde haft en anden enlig mor i behandling og derfor vidste, at hun havde modtaget hjemmehj\u00e6lp. Det henviste hun mig straks til. En uge efter fik jeg bes\u00f8g af kommunens visitation, der tildelte mig hj\u00e6lp til reng\u00f8ring og indk\u00f8b. Det bet\u00f8d alverden p\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg havde s\u00e5 lidt at give af.<\/p>\n

Begge dele kan m\u00e5ske siges at v\u00e6re i sm\u00e5tingsafdelingen (selvom det bestemt ikke f\u00f8les s\u00e5dan, n\u00e5r man er i det), og jeg skal ogs\u00e5 nok overleve, at jeg aldrig kommer til at n\u00e6rme mig wasabi igen. Men jeg ser det som tegn p\u00e5, at der mangler en systematik for intern vidensdeling. Det b\u00f8r ikke v\u00e6re op til held, at man behandles af den sygeplejerske, der tilf\u00e6ldigvis kender til det, der kan hj\u00e6lpe \u00e9n.<\/p>\n

Utrygge weekender
\n<\/strong>F\u00f8r jeg blev syg, husker jeg weekender som en god ting. Det \u00e6ndrede sig i den grad. Jeg oplevede nemlig hurtigt, at de symptomer, man blev bedt om at ringe ind med, ikke udl\u00f8ste helt den samme alvorsgrad i weekender som p\u00e5 hverdage. Har du fx over 38,5 i feber, skal du ringe. Er din temperatur over 38 over l\u00e6ngere tid, skal du ogs\u00e5 ringe. Gjorde jeg det inden for \u00e5bningstid p\u00e5 en hverdag, ville de bede mig komme ind og unders\u00f8ge mig. Det ville de sj\u00e6ldent i weekenderne. Jeg ved godt, at der er mindre bemanding og kamp om sengepladserne i weekenden, og det er forst\u00e5eligt nok. Men som patient er det utrygt at v\u00e6re i tvivl om, hvorvidt man er blevet bedt om at se tiden an, fordi der ikke er noget at bekymre sig om, eller om det skyldes mangel p\u00e5 sengepladser.<\/p>\n

V\u00e6rst var det fire m\u00e5neder inde i mit kemoforl\u00f8b, hvor jeg fik feber en torsdag aften. Jeg tilbragte fredagen p\u00e5 ambulatoriet, hvor de tog pr\u00f8ver, men da de ikke gav noget klart svar, blev jeg sendt hjem med besked om, at det nok ville blive bedre i l\u00f8bet af weekenden. Det blev imidlertid kun v\u00e6rre med st\u00e6rke smerter, men n\u00e5r jeg ringede ind, fik jeg anbefalet varmedunk og Panodil. Til sidst blev mine smerter dog s\u00e5 uudholdelige, at jeg blev henvist til Bispebjerg Hospital, hvor de gav mig morfin og antibiotika. Efter tre dage uden bedring overf\u00f8rte de mig til Rigshospitalet, hvor de efter endnu flere dage fandt ud af, at immunterapien pembolizumab havde f\u00e5et mit immunforsvar til at angribe nyrerne. De kunne endelig s\u00e6tte ind med den rette medicin (prednisolon), og heldigvis ser det ikke ud til, at mine nyrer har taget varig skade. Men de m\u00e5tte stoppe behandlingen med b\u00e5de immun- og kemoterapi tidligere end planlagt, fordi min krop ikke kunne t\u00e5le mere.<\/p>\n

Forl\u00f8bet her var den eneste gang, jeg ikke f\u00f8lte mig passet godt nok p\u00e5. Immunterapi sammen med kemoterapi var en behandlingsform, de kun havde afpr\u00f8vet i halvandet \u00e5rs tid, og derfor kendte de ikke alle bivirkninger. Mine var atypiske, jovist, men m\u00e5ske s\u00e5 meget desto bedre grund til at holde \u00f8je med mig. Undervejs havde de haft mange teorier lige fra nyresten til bl\u00e6rebet\u00e6ndelse, s\u00e5 da de endelig havde fundet \u00e5rsagen og behandlet den, var jeg rimelig rundtosset.<\/p>\n

Der bet\u00f8d det meget, at den ansvarlige overl\u00e6ge tog en samtale med mig, hvor vi talte forl\u00f8bet igennem. Jeg fik sat ord p\u00e5 min utryghed, og hun medgav, at de \u2013 retrospektivt \u2013 skulle havde handlet anderledes. Det var ikke en undskyldning, der var vigtig her, men det, at jeg blev lyttet til og anerkendt i min oplevelse, samtidig med at jeg fik forst\u00e5else for de valg, der var blevet truffet undervejs.<\/p>\n

En sv\u00e6r disciplin
\n<\/strong>Jeg ved, at n\u00e5r man ikke selv oplever problemer, s\u00e5 har man muligvis privilegier. Disse privilegier har vist sig at v\u00e6re et forudg\u00e5ende kendskab til sundhedsv\u00e6senet, evnen til at \u201dtale sproget\u201d<\/em> og min baggrund som journalist, som har gjort det naturligt for mig at nedf\u00e6lde sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 forh\u00e5nd, f\u00f8lge op og sp\u00f8rge ind.<\/span><\/p>\n

Gennem tr\u00e6ningstilbud i regionen (Krop og Kr\u00e6ft) og kommunen (Center for Kr\u00e6ft og Sundhed) har jeg f\u00e5et et stort netv\u00e6rk af ligesindede, som jeg kun kan h\u00e5be, er alle sygdomsramte forundt. De nye bekendtskaber har v\u00e6ret med til at b\u00e6re mig igennem, men de har ogs\u00e5 givet mig et indblik i, hvordan m\u00f8det med sundhedsv\u00e6senet ogs\u00e5 kan opleves.<\/p>\n

Nogle gange har det handlet om en manglende forventningsafstemning om, hvad sundhedsv\u00e6senet kan og skal tilbyde. Andre gange har det handlet om deciderede misforst\u00e5elser: De skrev i min journal, at jeg var blevet ked af det, men jeg gr\u00e6d jo i frustration over, at de ikke forstod mig.<\/p>\n

Jeg har ogs\u00e5 oplevet medpatienter, der har sat sig s\u00e5 meget ind i statistik og viden om deres sygdom, at de f\u00f8lte, at deres sp\u00f8rgsm\u00e5l var til besv\u00e6r. Har jeg bare v\u00e6ret heldig at m\u00f8de alle de \u201dgode\u201d l\u00e6ger? Jeg tror det ikke. Jeg tror, det handler om, at kommunikation er en sv\u00e6r disciplin. Det kr\u00e6ver n\u00e6sten en uddannelse at v\u00e6re patient for at kunne kommunikere sin frygt og sine behov p\u00e5 en m\u00e5de, der resonerer. Ligesom det er vigtigt, at personalet er kl\u00e6dt p\u00e5 til at indg\u00e5 i denne dialog og forventningsafstemning.<\/p>\n

Jeg tr\u00e6nede flere gange om ugen med andre kr\u00e6ftramte under 40 \u00e5r, og vi ville ofte sidde og udveksle erfaringer efterf\u00f8lgende. Her h\u00f8rte jeg flere gange unge patienter fort\u00e6lle, at de var fortvivlede over, at valget af en behandling var op til dem.   Da jeg for tredje gang trykkede min l\u00e6ge p\u00e5 maven og spurgte: \u201dMen ville du anbefale denne behandling til din s\u00f8ster\u201d<\/em>, og jeg endelig fik et ja, s\u00e5 sagde jeg ok.<\/p>\n

Vi patienter ved godt, at der ikke kan gives garantier. Og vi vil gerne involveres i vores behandling. Men det er alt for meget, hvis vi f\u00f8ler, at vi selv b\u00e6rer ansvaret for fx at v\u00e6lge mellem to behandlinger. Det er ub\u00e6rligt at t\u00e6nke p\u00e5, at vi selv er skyld i, hvis vi ikke er der til at se vores b\u00f8rn vokse op. Jeg ved godt, at det ikke er s\u00e5dan, det fungerer, men det er s\u00e5dan, det f\u00f8les. Patienter skal inddrages, men aldrig f\u00f8le, at de er ansvarlige for behandlingen. Og l\u00e6ger skal turde give en anbefaling uden at v\u00e6re bange for, at der kommer klagesager eller repressalier.<\/p>\n

God kommunikation er ogs\u00e5 patientsikkerhed
\n<\/strong>Dele af dette indl\u00e6g blev f\u00f8rste gang bragt i Politiken den 30. august 2025. Siden har jeg f\u00e5et flere tilkendegivelser fra patienter og p\u00e5r\u00f8rende, der har kunnet genkende billedet fra deres m\u00f8der med sundhedsv\u00e6senet. Og det er ikke kun kr\u00e6ftpatienter, men ogs\u00e5 f\u00f8rstegangsf\u00e6dre, hjertesyge og bughuleinfektionsramte.<\/p>\n

Jeg tror, de fleste patienter b\u00e6rer rundt p\u00e5 mange relevante erfaringer, som kan styrke sundhedsv\u00e6senet, men vi bliver sj\u00e6ldent spurgt. Det er lidt paradoksalt, at n\u00e5r jeg henter en pakke, f\u00e5r jeg straks en mail, der sp\u00f8rger, hvordan min oplevelse var, men efter et l\u00e6ngere forl\u00f8b som patient er det eneste, jeg har modtaget en invitation i E-boks til at fort\u00e6lle om, hvordan jeg oplevede min kortvarige indl\u00e6ggelse p\u00e5 Bispebjerg Hospital i forbindelse med den Landsd\u00e6kkende Unders\u00f8gelse af Patientoplevelser (LUP).<\/p>\n

Jeg har talt med mange kr\u00e6ftpatienter, som har haft en del p\u00e5 hjerte. Ogs\u00e5 om ting, der slet ikke er forl\u00f8bet, som de skulle. De har m\u00e5ske overvejet at klage, men er ikke kommet l\u00e6ngere. Ingen, som i ingen, har h\u00f8rt om, at man kan rapportere utilsigtede h\u00e6ndelser som patient. Men for mange vil den viden faktisk have stor betydning; det at have en ventil til at fort\u00e6lle om det, man br\u00e6nder inde med og har oplevet \u2013 og samtidig bidrage til l\u00e6ring og forbedring af sundhedsv\u00e6senet.<\/p>\n

God kommunikation handler ikke kun om at give patienten et bedre forl\u00f8b. Det handler om at give patienten et mere trygt og sikkert forl\u00f8b. Det handler om patientsikkerhed. Tillid, tryghed og gensidig forst\u00e5else styrker samarbejdet om behandlingen og mindsker risikoen for misforst\u00e5elser, eller at der overses vigtige ting.<\/p>\n

Behandlingen er ikke patientens ansvar, men patienten har stor indflydelse p\u00e5, at den lykkes. Derfor er den gode kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionelle s\u00e5 utrolig vigtig.<\/p>\n

 <\/strong>Henvisninger:
\n<\/strong>\ud83d\udd39Din n\u00e6ste samtalen med sundhedsv\u00e6senet kan \u00e6ndre dit liv \u2013 tag ordet!  Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Tag ordet!<\/a><\/span>
\n<\/span>\ud83d\udd39Den gode samtale n\u00e5r noget g\u00e5r galt i sundhedsv\u00e6senet <\/span>Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Den gode samtale<\/a>
\n\ud83d\udd39Patientens stemme \u2013 materialer til at inddrage patientens stemme Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! V\u00e6rkt\u00f8jskasse<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har i adskillige \u00e5r arbejdet med kommunikation om og til sundhedsv\u00e6senet, men da jeg selv blev patient, kom det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22165,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[65],"tags":[],"class_list":["post-20207","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/FINAL-1.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20207"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22167,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20207\/revisions\/22167"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22165"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20207"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20207"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}