![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/PR-0223-Diagnosen-Prolonged-Grief-Disorder-Illustartion.png?resize=700%2C203&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Janni Dahlgaard Gravesen. <\/span>Sygeplejerske, cand.cur., adjunkt, VIA University College, Campus Viborg, Prinsens All\u00e9 2, 8800 Viborg <\/span>jdgr@via.dk<\/a><\/p>\n <\/p>\n Resum\u00e9 N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Prolonged grief disorder, Foucault, diskursanalyse.<\/span><\/p>\n English abstract<\/strong><\/p>\n Keywords:<\/strong> Prolonged grief disorder, Foucault, discourse analysis<\/p>\n<\/div>\n Baggrund Med denne s\u00e6tning indleder Anders Fog Jensen sin bog om Foucaults omfattende v\u00e6rker og beskriver med eksemplet, hvordan en praksis p\u00e5 et tidspunkt i historien forandres, da den begynder at blive t\u00e6nkt og gjort anderledes end tidligere (2). <\/span>Vi er i disse \u00e5r vidne til en historisk forandring i m\u00e5den, hvorp\u00e5 sorg i forbindelse med et d\u00f8dsfald t\u00e6nkes og g\u00f8res. Sygeplejersker beskrives som en v\u00e6sentlig faggruppe i forhold til diagnosen, da de i kraft af en sorgr\u00e5dgiver uddannelse kan forebygge, at s\u00f8rgende mennesker udvikler kompliceret sorg eller alternativt identificerer de allerede ramte med henblik p\u00e5 henvisning til rette tilbud (4,5). <\/span>Sundhedsstyrelsen afs\u00e6tter i \u00e5r 2016 satspuljemidler, der bl.a. skal g\u00e5 til opkvalificering af sundhedsprofessionelles kompetencer til at identificere og forebygge kompliceret sorg (6,7). Dansk Sygeplejer\u00e5d beskriver i den forbindelse, at en andel af midlerne skal anvendes til en sorgr\u00e5dgiveruddannelse til sygeplejersker (8). Der er ogs\u00e5 private udbydere, der mod betaling tilbyder ydelser i form af samtaler til den enkelte s\u00f8rgende og kurser til sundhedsprofessionelle (11,12). Sygeplejerskens virksomhedsomr\u00e5de er bl.a. at ud\u00f8ve sygepleje til patienter i alle aldre (14). Dvs. at virket som sygeplejerske udf\u00f8res i alle livets faser fra f\u00f8dsel til d\u00f8d. D\u00f8den er en livsbegivenhed, der som regel er forbundet med sorg, og sygeplejersker m\u00f8der s\u00e5ledes i kraft af deres virke patienter og p\u00e5r\u00f8rende i sorg. De forskere, der fremh\u00e6ver diagnosens muligheder, argumenterer med empiriske unders\u00f8gelser, der viser, at 10% af s\u00f8rgende udvikler en kompliceret sorg, som med rette hj\u00e6lp kan forebygges eller behandles. Det er yderligere p\u00e5vist, at symptomer p\u00e5 kompliceret sorg bidrager til sundhedsm\u00e6ssige problemer s\u00e5som depression, selvmord, stofmisbrug, usund adf\u00e6rd, \u00f8get risiko for udvikling af kr\u00e6ft, hjerte-kar-sygdomme og generel nedsat funktionel kapacitet (15\u201318). <\/span>Det fremh\u00e6ves af forskere i den videnskabelige diskussion, at der findes en sorg, der er mere kompliceret, intens og invaliderende end normal sorg, og fordelene ved en diagnose vurderes at v\u00e6re st\u00f8rre end de potentielle ulemper (19).<\/span><\/p>\n P\u00e5 foranledning af Det Nationale Sorgcenter har Deloitte Consulting i 2016 udarbejdet en vurdering af \u00f8konomiske potentialer ved en kvalificeret indsats over for mennesker, der har en kompliceret sorg. Det sk\u00f8nnes, at der \u00e5rligt g\u00e5r 3,4 mia. kr. tabt i forhold til produktivitet og overf\u00f8rsler (20). Det understreges, at diagnosen mislykkes i forhold til at adskille sygdom fra normal intens sorg, og konsekvensen er massive falsk positive diagnoser (15,21,22). Gennem de sidste \u00e5rtier ses en tendens til at medikalisere almindelige former for lidelse, hvilket problematiseres, fordi almindelige menneskelige grundvilk\u00e5r g\u00f8res til sygdomme og itales\u00e6ttes inden for en medicinsk ramme (21,22,24). <\/span>Enhver diagnose i en diagnosemanual repr\u00e6senterer en mulighed for medicinalindustrien til at udvikle medicinsk behandling til de p\u00e5g\u00e6ldende tilstande, og med en sorgdiagnose foreligger muligheden for, at der udvikles medicinsk behandling herfor. D\u00f8den er en naturlig h\u00e6ndelse i livet, og medikaliseringen af sorg kan potentielt \u00e5bne et stort marked for medicinalindustrien, hvor almindeligt s\u00f8rgende mennesker i et desperat \u00f8nske om lindring fristes af en tilsyneladende let medicinsk l\u00f8sning (22). <\/span><\/p>\n Pr\u00e6missen for forskere, der argumenterer for diagnosen, er overbevisningen om, at en sygelig form for sorg eksisterer, og at det er muligt at differentiere sygelig sorg fra normal sorg. <\/span>Walter forholder sig kritisk til, at et kompliceret f\u00e6nomen som sorg reduceres til bin\u00e6re kategorier som normal versus sygelig eller kompliceret versus ukompliceret og argumenterer for, at sorgdiagnosen er samfundets m\u00e5de at skabe orden i en ellers kaotisk tilstand som sorg (25).<\/span><\/p>\n Foote & Frank beskriver sorg som v\u00e6rende udisciplineret, risikofyldt og vild i sin v\u00e6ren og foruds\u00e5 allerede i 1999, at det moderne samfund ville fors\u00f8ge at disciplinere sorg ved at sygeligg\u00f8re tilstanden (26). <\/span>If\u00f8lge Ari\u00e9s har vestlige samfund i det sidste \u00e5rtusinde fors\u00f8gt at t\u00e6mme sorgen p\u00e5 forskellige m\u00e5der fra middelalderens messer for de d\u00f8de til det 20. \u00e5rhundredes psykologiske fokus, hvor diagnosen kan forst\u00e5s som nutidens fors\u00f8g p\u00e5 at t\u00e6mme og disciplinere det vilde og ut\u00e6mmelige, som sorg i dens v\u00e6sen kan v\u00e6re (27).<\/span><\/p>\n Sygeplejersker betragtes som centrale akt\u00f8rer i forbindelse med operationaliseringen af sorgdiagnosen i praksis. Intentionen om at identificere en kompliceret sorg med henblik p\u00e5 helbredelse lyder umiddelbart som en meningsfuld sygeplejegerning, der er sv\u00e6r at v\u00e6re uenig i. Det kan virke som en selvf\u00f8lgelighed, der ikke lader sig anf\u00e6gte. <\/span>Artiklen er udarbejdet ud fra et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk st\u00e5sted, hvor en grundantagelse er erkendelsesmuligheden i at stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til selvf\u00f8lgeligheder, der muligg\u00f8r, at magtfulde strukturer afsl\u00f8res (28). Foucault beskriver, hvordan magt udformer sig i moderne velf\u00e6rdsstater, magt ved hj\u00e6lp af governmentality begrebet. Det er en s\u00e6rlig rationalitet, som staten styrer befolkningen ud fra mhp. at fremme statens styrke og velstand herunder ogs\u00e5 befolkningens sundhedstilstand. Markedet er den afg\u00f8rende m\u00e5lestok for ledelsesformen og verificeres i h\u00f8j grad med en \u00f8konomisk t\u00e6nkning (29). <\/span>I overvejende grad er sygeplejersker ansatte i enten kommunen, regionen eller staten, som er led i en st\u00f8rre politisk styring, der skal sikre et professionelt tilbud af velf\u00e6rdsydelser til befolkningen ift. sundhed og sygdom. Sygeplejersker er s\u00e5ledes centrale elementer i en politisk ledet organisation, som i overvejende grad styres af en \u00f8konomisk dagsorden, som er defineret ud fra markedskr\u00e6fter.<\/span><\/p>\n Indeholdt i governmentality-forst\u00e5elsen er et kritisk potentiale, hvor befolkningen stiller kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til de \u201dsandheder\u201d, der er fundamentet for, hvordan de ledes. Det er en kritisk holdning til ikke at ville styres p\u00e5 den m\u00e5de, i disse princippers navn, med s\u00e5dan et m\u00e5l for \u00f8je, ved hj\u00e6lp af s\u00e5danne procedurer og til den pris (30,31). Form\u00e5l Metode Som ark\u00e6ologiske analysev\u00e6rkt\u00f8jer anvendes tre begreber som Foucault beskriver som fundamentet for en ark\u00e6ologisk diskursanalyse. Disse begreber er udsagn, diskurs og diskursformation (36\u201340) og anskues som h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet i diskursanalysen, der starter p\u00e5 udsagnsniveau og som igennem analysen omformes til diskursive m\u00f8nstre, der danner udgangspunkt for de til sidst konstruerede diskursformationer. <\/span>Udsagn er diskursens mindste enhed og fremtr\u00e6der direkte i teksten og er ikke konstrueret af diskursanalytikeren (41). Her identificeres, hvilke mulige positioner subjektet kan indtage, hvordan det aktuelle objekt itales\u00e6ttes, og hvilke implicitte eller eksplicitte formuleringer der etablerer et associationsfelt til st\u00f8rre diskursive sammenh\u00e6nge. Diskursformation er et regelsystem, der virker styrende for, hvilke udsagn der kan frems\u00e6ttes. Regelm\u00e6ssigheden er en konstruktion, der bliver til igennem diskursanalysen, og det er s\u00e5ledes diskursanalytikeren, der konstruerer diskursformationen (41). I denne artikel fremst\u00e5r diskursformationen som tre identificerede diskurser, der betragtes som artiklens fund. Indledende l\u00e6sninger af litteratur omkring sorg, foretaget af artiklens forfatter, indikerer hvilke vidensregimer, der antages som toneangivende i forhold til, hvilken sandhed der p\u00e5 givne historiske tidspunkter er produceret i relation til sorg. P\u00e5 baggrund heraf udv\u00e6lges moderdokumenter, der tjener som analysens tekstuelle grundlag. Rationalet for udv\u00e6lgelsen baseres udelukkende p\u00e5, hvor og hvorn\u00e5r diskursive tegn afsl\u00f8rer en \u00e6ndring i m\u00e5den, hvorp\u00e5 noget itales\u00e6ttes p\u00e5 (42).<\/span><\/p>\n Form\u00e5let er s\u00e5ledes ikke at lave en udt\u00f8mmende historisk gennemgang af fremtr\u00e6dende forfattere, der har bidraget til sorgens diskurs. Det er heller ikke intentionen at finde de mest eksemplariske eller mest sande tekster. Derimod er sigtet at identificere litteratur, der fremtr\u00e6der som toneangivende for en given historisk periode, og som repr\u00e6senterer en form for paradigmeskifte p\u00e5 det diskursive niveau. <\/span>Mit \u00e6rinde som diskursanalytiker er ikke at komme bagom diskursen og afd\u00e6kke \u201dsandheden\u201d, da et socialkonstruktivistisk st\u00e5sted betragter sandheder som v\u00e6rende diskursivt producerede. N\u00e5r denne pr\u00e6mis accepteres, er vilk\u00e5ret for viden, at den er \u00e9n repr\u00e6sentation blandt andre mulige (45). Udv\u00e6lgelsen af moderdokumenter er derfor blot \u00e9n mulighed blandt andre.<\/span><\/p>\n De udvalgte forfattere fremtr\u00e6der som fyrt\u00e5rne og er ikke de eneste fyrt\u00e5rne p\u00e5 de givne tidspunkter, men i tr\u00e5d med Foucaults historiske analyser produceres og reproduceres diskurser med udgangspunkt i historiske mulighedsbetingelser, og det vurderes derfor, at andre fremtr\u00e6dende forfatteres produktion af diskursive tegn er sket inden for samme rammebetingelser. \ud83d\udd39”Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afd\u00f8d\u201d<\/em> fra v\u00e6rket Kjerlighedens Gjerninger af Kierkegaard (1847) (46). Analyse Sorgens kerne \u201dNaar man vil forvisse sig om, at Kjerlighed er ganske uegennyttig, saa kan man jo fjerne enhver Mulighed af Gjengjeld. Men denne er just fjernet i Forholdet til en Afd\u00f8d. Bliver da Kjerligheden alligevel ved, saa er den i Sandhed uegennyttig\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (46 p.343).<\/span><\/p>\n I Freuds tekst (1917) fremst\u00e5r sorgens kerne som en smertelig sindstilstand, der h\u00e6mmer og indskr\u00e6nker jeg\u2019et da interessen for det omkringliggende liv tabes og det opgives at pr\u00e6stere. Sorg har lighedspunkter med melankoli, men kan ikke betragtes som en sygelig tilstand, da der er en klar \u00e5rsag, der kan forklares med en udefrakommende h\u00e6ndelse i form af et d\u00f8dsfald. <\/span>Freud beskriver sorgens kerne ift. melankoli:<\/span><\/p>\n \u201dDen tunge sorg, reaktionen p\u00e5 tabet af en elsket person, rummer den samme smertelige sindstilstand, tabet af interesse for yderverdenen, tabet af evnen til overhovedet at v\u00e6lge et nyt k\u00e6rlighedsobjekt, samt opgivelsen af enhver pr\u00e6station, som ikke har forbindelse med mindet om den afd\u00f8de. Vi forst\u00e5r let, at denne h\u00e6mning og indskr\u00e6nkning af jeg\u2019et er udtryk for den totale hengivelse til sorgen, hvorved der intet bliver til overs til andre form\u00e5l og interesser. N\u00e5r denne adf\u00e6rd egentlig ikke forekommer os at v\u00e6re patologisk, s\u00e5 er det kun, fordi vi s\u00e5 godt kan forklare den\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (47 p.224).<\/span><\/p>\n I Stroebe og Schuts tekst (1999) sker et brud, hvor sorg itales\u00e6ttes indenfor dikotomiske rammer som normal\/unormal, rask\/syg, effektiv\/ineffektiv og succesfuld\/ikke succesfuld. Sorg betragtes som en tilstand, som psyken kan reagere normalt eller unormalt p\u00e5. Sorgens kerne fremst\u00e5r som stressorer, der relaterer sig til et tabsspor og et reorienteringsspor.<\/span><\/p>\n \u201dExamination of the phenomena of bereavement suggests that people undertake, in varying proportions, that we call loss- and restoration oriented coping. These refer to two categories of stressor, each of which requires coping efforts during bereavement\u201d<\/span><\/strong><\/em><\/span> (48 p.212).<\/span><\/p>\n I avisartiklen (2018) fremst\u00e5r to modsatrettede diskursive retninger, hvor den ene anerkender sorgens potentielle sl\u00e6gtskab med psykiatriske lidelser, og den anden fremh\u00e6ver sorg som livets sl\u00e6gtskab i form af et alment lidelsesfuldt livsvilk\u00e5r. <\/span>Et eksempel p\u00e5 den diskursive retning, der fremh\u00e6ver sorgens potentielle sl\u00e6gtskab med psykiatriske lidelser, udtrykkes af det Nationale Sorgcenter:<\/span><\/p>\n \u201cLangt de fleste g\u00e5r igennem et naturligt sorgforl\u00f8b og finder langsomt fodf\u00e6ste i livet igen, men for ca. 10 pct. af de efterladte bliver sorgen s\u00e5 vedvarende og voldsom, at de ligefrem bliver syge af sorg, der invaliderer deres trivsel og hverdag\u201d <\/span><\/em><\/strong><\/span>(49 p.14).<\/span><\/p>\n Et eksempel p\u00e5 den diskursive retning, der fremh\u00e6ver sorg som livets lidelsesfulde sl\u00e6gtskab udtrykkes af forskergruppen Sorgens Kultur:<\/span><\/p>\n \u201dMange har oplevet at befinde sig i ingenmandsland, hvor det er sv\u00e6rt at f\u00e5 den hj\u00e6lp, de har brug for, men p\u00e5 den anden side er diagnosen en sygeligg\u00f8relse af sv\u00e6re livsvilk\u00e5r… vi fral\u00e6gger os det samfundsm\u00e6ssige ansvar for mennesker i sorg ved at placere sorgen i det sundhedsfaglige system og sige, at sorg er noget, vi h\u00e5ndterer i et behandlingsforl\u00f8b hos en psykolog eller en psykiater\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (49 p.14).<\/span><\/p>\n Sorgens varighed \u201dHvor l\u00e6nge lader sig ikke forud bestemme, da ingen Erindrende med Bestemthed kan vide, hvor l\u00e6nge han skal v\u00e6re adskilt fra den Afd\u00f8de\u201d <\/span><\/em><\/strong><\/span>(46 p.342).<\/span><\/p>\n I Freuds tekst (1917) identificeres et brud, hvor sorgens varighed tager form som noget, der overvindes over tid, og varigheden begynder at v\u00e6re en afgr\u00e6nset st\u00f8rrelse uden dog at v\u00e6re konkret afgr\u00e6nset.<\/span><\/p>\n \u201cDet er endvidere meget karakteristisk, at det aldrig falder os ind at betragte sorgen som en sygelig tilstand og overlade den til l\u00e6gelig behandling, selv om den medf\u00f8rer st\u00e6rke afvigelser fra normal adf\u00e6rd. Vi har tiltro til, at sorgen vil v\u00e6re overvundet efter en vis tid, og vi aner en forstyrrelse af den for uhensigtsm\u00e6ssig, ja endog for skadelig\u201d<\/span> (47 p.223). <\/span>\u201dDet sker gradvist under stort forbrug af tid og bes\u00e6tningsenergi, alt imens det mistede objekt vedbliver at eksistere p\u00e5 det psykiske plan\u201d <\/span><\/em><\/strong><\/span>(47 p.224).<\/span><\/p>\n I Stroebe og Schuts tekst (1999) beskrives sorgens varighed som en igangv\u00e6rende fleksibilitet over tid.<\/span><\/p>\n \u201dIt will already be evident that this model is not a phasal model, we do not propose a sequence of stages, but rather a waxing and wanning, an ongoing flexibility, over time\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (48 p.213).<\/span><\/p>\n I avisartiklen (2018) itales\u00e6ttes tidsperspektivet ikke direkte. De, der taler for diagnosticeringen af sorg m\u00e5 antages at anerkende, at normal sorg varer op til seks m\u00e5neder, hvilket er tidsangivelsen, der beskrives i diagnosemanualen. De, der er kritiske overfor diagnosen itales\u00e6tter varigheden som, at der ikke b\u00f8r v\u00e6re et samfundsm\u00e6ssigt ideal med en forventning om hurtigt at v\u00e6re videre, hvilket det fremh\u00e6ves, at mange s\u00f8rgende oplever:<\/span><\/p>\n \u201dMange oplever, at de efter ganske kort tid forventes at v\u00e6re videre, og at deres omgivelser overlader dem til sig selv med sorgen\u201d <\/span><\/em><\/strong><\/span>(49 p.14).<\/span><\/p>\n Sorgens n\u00f8dvendige indsats \u201dMan skal erindre den Afd\u00f8de, gr\u00e6de sagtelig, men gr\u00e6de l\u00e6nge\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (46 p.342).<\/span><\/p>\n \u201dO, det er saa haabl\u00f8st i en vis Forstand, saa utaknemligt et Arbeide, i en Forstand som Landmanden siger det, saa nedslaaende en Besk\u00e6ftigelse at erindre en Afd\u00f8d!\u201d<\/span><\/em> (46 p.344).<\/span><\/p>\n I Freuds tekst (1917) identificeres et brud, hvor sorgens n\u00f8dvendige indsats itales\u00e6ttes som et kompromisarbejde, hvor den s\u00f8rgende g\u00e5r p\u00e5 kompromis med sine f\u00f8lelser og lader realiteten vinde med henblik p\u00e5 at frig\u00f8re sig fra al f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tilknytning til den afd\u00f8de:<\/span><\/p>\n \u201dHvori best\u00e5r nu det arbejde, som sorgen udf\u00f8rer? Jeg tror ikke, man beg\u00e5r nogen vold ved at fremstille det p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: Realitetspr\u00f8velsen har vist, at det elskede objekt ikke l\u00e6ngere eksisterer, og den stiller krav om, at al libido tr\u00e6kkes bort fra tilknytningen til dette objekt. Mod dette rejser der sig en forst\u00e5elig modstand\u201d<\/em> <\/span><\/strong>(47 p.224).<\/span><\/p>\n I Stroebe og Schuts tekst (1999) identificeres et brud, hvor indsatsen kr\u00e6ver kognitivt arbejde, der b\u00f8r doseres korrekt, og den s\u00f8rgende f\u00e5r s\u00e5ledes en aktiv rolle og et medansvar for egen sorg proces, hvilket stiller krav til det enkelte menneskes kognitive form\u00e5en:<\/span><\/p>\n \u201cIt needs to be done, the cognitive business needs to be undertaken, but not relentlessly, and not at the expense of attending to other tasks that are concomitant with loss. It needs dosage\u201d<\/span><\/em> (48 p.220).<\/span><\/p>\n I avisartiklen (2018) identificeres en diskursiv retning, hvor indsatsen itales\u00e6ttes som en velvillighed til at lade sig identificere, hvis en s\u00f8rgende har brug for forebyggelse eller behandling af en kompliceret sorg. Der identificeres en moddiskurs, der beskriver indsatsen som at s\u00f8ge f\u00e6llesskabet og relationen hos sine medmennesker, s\u00e5 s\u00f8rgende ikke kun overlades til en professionel relation. <\/span>Den retning, der er for diagnosticeringen af sorg, fremh\u00e6ver vigtigheden af at forebygge, opspore og behandle vedvarende sorg:<\/span><\/p>\nDownload som PDF<\/a><\/h3>\n
\n
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med artiklen er at fremstille et fundament, hvorp\u00e5 professionen kan p\u00e5begynde sin fagprofessionelle stillingtagen til diagnosticeringen af sorg, og hvilke muligheder og begr\u00e6nsninger dette rummer set fra et sygeplejefagligt perspektiv.
\n<\/span>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Vi er vidne til en historisk forandring i m\u00e5den, hvorp\u00e5 sorg t\u00e6nkes og g\u00f8res i forbindelse med et d\u00f8dsfald, idet diagnosen \u201dProlonged Grief Disorder\u201d optr\u00e6der i den nye version af diagnosemanualen ICD-11. Sygeplejersker betragtes som centrale akt\u00f8rer i praktiseringen af sorgdiagnosen enten i relation til forebyggende tiltag eller ved at identificere dem, der lider af en kompliceret sorg med henblik p\u00e5 henvisning til det rette tilbud.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Der er udarbejdet en Foucault-inspireret diskursanalyse, hvor det udforskes, hvordan itales\u00e6ttelsen af sorg har \u00e6ndret sig, samt hvilke samfundsm\u00e6ssige betingelser der har underst\u00f8ttet forandringen.
\n<\/span>Fund
\n<\/span><\/strong>Der identificeres gennemg\u00e5ende m\u00f8nstre, der sammenfattende betragtes som tre diskursive strategier: en k\u00e6rlighedsdiskurs, en psykologisk tilpasningsdiskurs og en diagnostisk diskurs.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Samfundsm\u00e6ssige idealer har underst\u00f8ttet forandringen af itales\u00e6ttelsen af sorg. Sygeplejersker kan anvende indsigten i denne historiske udvikling samt det kritiske blik, der er indbygget i et socialkonstruktivistisk st\u00e5sted som fundament til at placere sig videnskabeligt i dette felt.<\/span><\/p>\nThe Diagnosis of Prolonged Grief Disorder Changes the Understanding of Grief \u2013 A Discourse Analysis from a Nursing Perspective<\/h4>\n
\nAim<\/strong>
\nThe aim of the article is to establish a foundation upon which the nursing profession can begin its professional positioning regarding the diagnosis of grief, and to explore the opportunities and limitations this entails from a nursing perspective.
\nBackground<\/strong>
\nWe are witnessing a historical shift in how grief is understood and practised in relation to death, as the diagnosis \u201cProlonged Grief Disorder\u201d appears in the new version of the diagnostic manual, ICD-11. Nurses are considered key actors in the implementation of the grief diagnosis, either in relation to preventive initiatives or in identifying individuals suffering from complicated grief in order to refer them to appropriate services.
\nMethod<\/strong>
\nA Foucault-inspired discourse analysis has been conducted, exploring how the articulation of grief has changed and which societal conditions have supported this transformation.
\nFindings<\/strong>
\nRecurring patterns are identified and summarised as three discursive strategies: a discourse of love, a psychological adaptation discourse, and a diagnostic discourse.
\nConclusion<\/strong>
\nSocietal ideals have supported the transformation in how grief is articulated. Nurses can use insights from this historical development, along with the critical perspective embedded in a social constructivist approach, as a foundation for positioning themselves scientifically within this field.<\/p>\n
\n<\/span>\u201dEn dag begyndte menneskene at sp\u00e6rre hinanden inde i celler. I stedet for at slide dem i stykker eller s\u00e6tte dem i gabestokke p\u00e5 offentlige pladser byggede man f\u00e6ngsler, hvor man kunne overv\u00e5ge alle fanger fra et t\u00e5rn. Man ber\u00f8vede fangerne deres tid, overv\u00e5gede dem og l\u00e6rte dem at opf\u00f8re sig ordentligt. Det gik ikke altid helt godt, men man fors\u00f8gte\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (1).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Sorg optr\u00e6der i en ny sammenh\u00e6ng idet diagnosemanualen ICD-11, der udkom i 2022, har introduceret en diagnosekategori, der hedder \u201dProlonged Grief Disorder\u201d (3).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Sorgr\u00e5dgiveruddannelsen er ikke en formaliseret del af sygeplejerskeuddannelsen, men fungerer som et tilbud, der kan tilk\u00f8bes af sundhedsprofessionelle generelt (9). Sorgr\u00e5dgiveruddannelsen udbydes p\u00e5 tre professionsh\u00f8jskoler i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter, som er en organisation, der blev stiftet i \u00e5r 2000 og som arbejder for at aftabuisere sorg og hj\u00e6lpe sorgramte (10).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>I en klinisk retningslinje for forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner anbefales, at sundhedspersonale, der ud\u00f8ver forebyggende indsatser i forhold til sorg b\u00f8r have kompetencer hertil, som ikke endeligt ligger i deres grunduddannelse (13).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>I den videnskabelige diskussion af sorgdiagnosen ses forskere, der fremh\u00e6ver diagnosens muligheder, og forskere, der fremh\u00e6ver diagnosens begr\u00e6nsninger.
\n<\/span>I det f\u00f8lgende vises et udpluk af centrale argumenter, der er fremf\u00f8rt i den videnskabelige diskussion.
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>De forskere, der fremh\u00e6ver diagnosens begr\u00e6nsninger, argumenterer med risikoen for, at millioner fejlagtigt diagnosticeres p\u00e5 baggrund af en normal reaktion p\u00e5 en lidelsesfuld oplevelse for\u00e5rsaget af et tab.
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Wakefield beskriver, at n\u00e5r t\u00e6tte relationer mistes, kan en naturlig sorg v\u00e6re ekstremt intens, kompliceret og langvarig, hvorfor millioner af normalt s\u00f8rgende mennesker fejlagtigt vil sygeligg\u00f8res, hvis diagnoskriterierne er for inklusive (21). <\/span>I en dansk kontekst vil det givetvis ikke v\u00e6re millioner. If\u00f8lge Danmarks Statistik mistede 59.435 danskere livet i 2022 (23).
\n<\/span>I retningslinjen for forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner antages, at der minimum er fire personer i sorg for hvert d\u00f8dsfald (13). Det betyder, at 237.740 mennesker blev ramt af sorg i 2022.
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Foucaults kritiske perspektiv kan v\u00e6re et frugtbart perspektiv for sygeplejersker ift. at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 bagvedliggende magtfulde strukturer, der har indflydelse p\u00e5 professionens vilk\u00e5r og muligheder.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med artiklen er at tilbyde et muligt afs\u00e6t, hvorp\u00e5 professionen kan p\u00e5begynde sin fagprofessionelle stillingtagen til, hvilke muligheder og begr\u00e6nsninger sorgdiagnosen rummer ud fra et sygeplejefagligt perspektiv, samt hvor professionen placerer sig i den videnskabelige diskussion.
\n<\/span>Afs\u00e6ttet udg\u00f8res af ovenst\u00e5ende udpluk af fremf\u00f8rte argumenter, diskursanalysens blik p\u00e5, hvordan itales\u00e6ttelsen af sorg har \u00e6ndret sig siden \u00e5r 1800, og hvilke samfundsm\u00e6ssige mulighedsbetingelser, der har underst\u00f8ttet forandringen samt socialkonstruktivismens kritiske syn p\u00e5 selvf\u00f8lgeligheder som et alment anvendeligt perspektiv for sygeplejersker.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Der er udarbejdet en Foucault-inspireret diskursanalyse, som er et s\u00e6rligt blik p\u00e5 verden, der muligg\u00f8r at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget, der ikke umiddelbart forventes (32). Diskursanalysens blik giver mulighed for at afd\u00e6kke skjulte lag, der gennem historien er afsat, og som virker underst\u00f8ttende for det nutidige lag (33). <\/span>Foucaults forfatterskab inddeles i en ark\u00e6ologisk fase og en genealogisk fase, og der anvendes begreber fra begge faser som analysev\u00e6rkt\u00f8j. Ark\u00e6ologiens analyseblik finder m\u00f8nstre i m\u00e6ngden af forskellige udsagn, og genealogiens analyseblik retter sig mod, hvorn\u00e5r i historien der sker brud i itales\u00e6ttelsen af noget, samt afd\u00e6kker de givne historiske betingelser, der har v\u00e6ret underst\u00f8ttende for bruddet (34\u201336).
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Diskursen er m\u00f8nstre, der er fundet p\u00e5 tv\u00e6rs af forskelle. Der s\u00f8ges s\u00e5ledes efter det samlende i forskydningerne mellem udsagnene (41). I denne artikel fremst\u00e5r fem m\u00f8nstre, der identificeres p\u00e5 tv\u00e6rs af moderdokumenterne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Som genealogisk analysev\u00e6rkt\u00f8j anvendes begrebet mulighedsbetingelse, som Foucault beskriver som en afd\u00e6kning af det aktuelle f\u00e6nomens historiske mulighedsbetingelser (42,43).
\n<\/span>Som et overordnet iagttagelsesv\u00e6rkt\u00f8j anvendes brud, der afspejler kendsgerningen, at det p\u00e5g\u00e6ldende f\u00e6nomen ikke l\u00e6ngere udtrykkes p\u00e5 samme m\u00e5de som tidligere (44).
\n<\/span>Med et ark\u00e6ologisk og genealogisk analyseblik udforskes, hvordan itales\u00e6ttelsen af sorg har \u00e6ndret sig siden \u00e5r 1800, samt hvilke samfundsm\u00e6ssige mulighedsbetingelser der har underst\u00f8ttet forandringen.
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Der g\u00f8res fire nedslag i f\u00f8lgende tekster:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>\ud83d\udd39”Sorg og melankoli\u201d fra v\u00e6rket Metapsykologi 1 af Freud (1917) (47).
\n\ud83d\udd39\u201dThe dual process model of coping with bereavement: rationale and description\u201d<\/em><\/span> a<\/span>f Stroebe og Schut (1999) (48).
\n<\/span>\ud83d\udd39\u201dSorgen f\u00e5r snart sin egen diagnose\u201d<\/span><\/em> (2018) (49). Som er<\/span> fra et landsd\u00e6kkende dagblad og repr\u00e6senterer en anden type tekst, hvilket er i overensstemmelse med Foucault, der er kendt for diskursanalyser p\u00e5 forskellige tekster (50).<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/strong>Det f\u00f8rste niveau i diskursanalysen er en f\u00f8rste tiln\u00e6rmelse af udsagnene, hvor moderdokumenterne genneml\u00e6ses med en tekstn\u00e6r forholden sig til udsagnene. Efterf\u00f8lgende bearbejdes det tekstuelle grundlag ved at bryde teksterne op i udsagn for at identificere m\u00f8nstre p\u00e5 tv\u00e6rs heraf. Der er udarbejdet og anvendt et analytisk arbejdsredskab, der f\u00e5r m\u00f8nstre til at tr\u00e6de frem. Der identificeres fem gennemg\u00e5ende m\u00f8nstre p\u00e5 tv\u00e6rs af moderdokumenterne:
\n<\/span>\u201cSorgens kerne\u201d, \u201cSorgens varighed\u201d, \u201cSorgens n\u00f8dvendige indsats\u201d, \u201cDe relevante akt\u00f8rer\u201d,<\/span> \u201cGevinsten ved sorgen\u201d, <\/span>der uddybes i det f\u00f8lgende.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 tv\u00e6rs af moderdokumenterne dannes et m\u00f8nster, hvor sorg itales\u00e6ttes i relation til dens kerne. <\/span>I Kierkegaards tekst (1847) fremst\u00e5r sorgens kerne som l\u00e6ngsel og h\u00e5b om, at den afd\u00f8de v\u00e5gner. Det f\u00f8les ikke som en ulejlighed at s\u00f8rge, selvom sorg er kendetegnet ved, at den s\u00f8rgende ikke modtager nogle former for geng\u00e6ld uanset, hvor l\u00e6nge og intenst, der s\u00f8rges. Netop fordi enhver mulighed for geng\u00e6ldelse af k\u00e6rligheden er v\u00e6k, betragtes sorg som den mest uegennyttige k\u00e6rlighedsgerning af alle.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 tv\u00e6rs af moderdokumenterne dannes et m\u00f8nster, hvor sorg itales\u00e6ttes i relation til dens varighed. <\/span>I Kierkegaards tekst (1847) fremst\u00e5r sorgens varighed som evig, fordi l\u00e6ngden bestemmes af, hvor l\u00e6nge adskillelsen fra den afd\u00f8de varer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 tv\u00e6rs af moderdokumenterne dannes et m\u00f8nster, hvor sorg itales\u00e6ttes i relation til, hvilken indsats den kr\u00e6ver af den s\u00f8rgende. <\/span>I Kierkegaards tekst (1847) fremst\u00e5r sorgens n\u00f8dvendige indsats som et utaknemmeligt, h\u00e5bl\u00f8st, nedsl\u00e5ende og udsigtsl\u00f8st arbejde, der kr\u00e6ver, at den s\u00f8rgende gr\u00e6der sagte og l\u00e6nge, hvilket ses i f\u00f8lgende citat:<\/span><\/p>\n