{"id":20037,"date":"2025-09-18T15:38:09","date_gmt":"2025-09-18T13:38:09","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=20037"},"modified":"2025-10-05T13:20:17","modified_gmt":"2025-10-05T11:20:17","slug":"forebyggelse-af-omsorgstraethed-hos-sygeplejersker-et-scoping-review","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/09\/18\/forebyggelse-af-omsorgstraethed-hos-sygeplejersker-et-scoping-review\/","title":{"rendered":"Forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker: Et scoping review"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Gro Rimehaug Kristensen, Sygeplejerske, Cand. Cur <\/span>1<\/strong>. <\/span>Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Sygeplejerske, cand. Ped. Ped., Ph.d., Professor i sygepleje 2, 3<\/strong>: <\/span>orcid.org\/0000-0003-2438-0653<\/a><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At afd\u00e6kke tendenser i seneste 6 \u00e5rs forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker.<\/span><\/p>\n

Baggrund
\n<\/span><\/strong>Omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker har store konsekvenser for sygeplejerske, patient og samfund. Det kan f\u00f8re til manglende omsorg og kvalitet i patientplejen, og medvirke til en stigning i sygeplejerskemangel. Det er derfor vigtigt at forebygge omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker, men det er uklart, hvad der hj\u00e6lper.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>Scoping review, baseret p\u00e5 manualen fra Joanna Briggs Institute. Litteraturs\u00f8g blev udf\u00f8rt i databaserne PubMed, CINAHL og PsycInfo. PRISMA 2020 Checkliste er anvendt.<\/span><\/p>\n

Resultater
\n<\/span><\/strong>34 forskningsartikler fra 2018-2024 er inkluderet. Analysen viser to overordnede tendenser:
\n<\/span>1) Der anvendes overvejende kvantitative metoder til unders\u00f8gelse af forebyggende tiltag, s\u00e6rligt forl\u00f8bsstudier og brug af ProQOL-selvrapporteringskema.
\n<\/span>2) Langt hovedparten af forskningen er udf\u00f8rt i USA. Samtidig ses tendens til fokus p\u00e5 egenomsorg og individrettede interventioner.<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Reviewet afd\u00e6kker mangel p\u00e5 Skandinavisk- og kvalitativ forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed p\u00e5 et strukturelt niveau blandt sygeplejersker.<\/span><\/p>\n

Implikationer
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af reviewet anbefales udf\u00f8relse af forebyggelsesstudier i en Skandinavisk kontekst af enkeltst\u00e5ende og l\u00e6ngerevarende interventioner p\u00e5 strukturelt niveau.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord<\/strong>:<\/span> Omsorgstr\u00e6thed, sygepleje, forebyggelse, scoping review, forskning<\/span><\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/h4>\n

 <\/h4>\n
\n

Prevention of Compassion Fatigue in Nurses: A Scoping Review<\/span><\/h4>\n

Abstract
\n<\/span><\/strong>Objective
\n<\/span><\/strong>To uncover trends in the past 6 years of research regarding prevention of compassion fatigue among nurses.<\/span><\/p>\n

Background
\n<\/span><\/strong>Compassion fatigue can lead to a lack of quality in patient care and contribute to an increase in the nursing shortage. It is though unclear how to prevent compassion fatigue.<\/span><\/p>\n

Method
\n<\/span><\/strong>Scoping review, based on the Joanna Briggs Institute manual. Literature searches were performed in the databases PubMed, CINAHL and PsycInfo. The PRISMA Checklist is used.<\/span><\/p>\n

Result
\n<\/span><\/strong>34 research articles are included. The analysis shows two overall trends:
\n<\/span>1) Predominantly quantitative methods are used to investigate preventive measures, especially pre- and postintervention designs.
\n<\/span>2) The vast majority of research has been carried out in the USA. The tendency is to focus on individually targeted interventions.<\/span><\/p>\n

Conclusion
\n<\/span><\/strong>The review reveals a lack of Scandinavian and qualitative research regarding prevention of compassion fatigue on an organizational level. Implications: Based on the review, it is recommended to conduct prevention studies in a Scandinavian context of single and long-term interventions at the structural level.<\/span><\/p>\n

Keywords: <\/span><\/strong>Compassion fatigue, Nursing, Prevention, Scoping review, research<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Baggrund
\n<\/span><\/strong>Omsorgstr\u00e6thed som begreb introduceres f\u00f8rste gang i 1992 i tidsskriftet \u2019Nursing\u2019. Her bruges betegnelsen <\/span>compassion fatigue<\/span> som en s\u00e6rlig form for udbr\u00e6ndthed som kan ramme sygeplejersker i forbindelse med omsorgs-arbejde (1). Professor i psykologi, Charles Finley, definerede i 1995 omsorgs-tr\u00e6thed som en kombination af udbr\u00e6ndthed og sekund\u00e6r traumatisering, og udvidede risikogruppen til omsorgshj\u00e6lpere mere generelt (2). Omsorgstr\u00e6thed forbindes i litteraturen b\u00e5de med udbr\u00e6ndthed, PTSD og sekund\u00e6r traumatisering (3).<\/span><\/p>\n

Coetzee og Klopper forholder sig kritisk til at koble omsorgstr\u00e6thed med traumatiske h\u00e6ndelser. I en begrebsanalyse fra 2010 definerer de omsorgstr\u00e6thed som <\/span>\u201d\u2026 the final result of a progressive and cumulative process that is caused by prolonged, continuous, and intense contact with patients, the use of self, and exposure to stress\u201d<\/span> (4). Dette studie bygger p\u00e5 Coetzee og Kloppers begrebsanalyse og forst\u00e5else af omsorgstr\u00e6thed, som en langsomt progredierende tilstand der kan opst\u00e5 som f\u00f8lge af omsorgsarbejde. Omsorgstr\u00e6thed har konsekvenser for den enkelte sygeplejerskes evne til at rette sin opm\u00e6rksomhed mod patienten (1,4\u20136). <\/span>Forskning vedr\u00f8rende omsorgstr\u00e6thed viser forskellige \u00e5rsagssammenh\u00e6nge. Udover stor arbejdsbelastning beskrives omsorgstr\u00e6thed som en konsekvens af at bevidne menneskelig lidelse, at savne st\u00f8tte fra det kollegiale f\u00e6llesskab, at opleve sig alene med vanskelige opgaver og som f\u00f8lge af manglende selv-omsorg (7,8).<\/span><\/p>\n

Omsorgstr\u00e6thed har f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og fysiske konsekvenser for sygeplejersker. Fysisk udtrykker omsorgstr\u00e6thed sig som manglende energi, en f\u00f8lelse af at v\u00e6re udslidt og s\u00f8vnproblemer. Nogen oplever ogs\u00e5 fysiske smerter. F\u00f8lelsesm\u00e6ssigt udtrykker omsorgs-tr\u00e6thed sig som en oplevelse af tomhed, en f\u00f8lelse af ikke at have noget at give og en oplevelse af, ikke at kunne sl\u00e5 til. Det beskrives ligeledes, hvordan mennesker med omsorgs-tr\u00e6thed tenderer at tr\u00e6kke sig fra private og arbejdsm\u00e6ssige relationer (7).<\/span><\/p>\n

Konsekvensen af omsorgstr\u00e6thed er, at man kan miste evnen til at vise medf\u00f8lelse for andre. Forskning viser endvidere en sammenh\u00e6ng mellem omsorgstr\u00e6thed og et \u00f8nske om at forlade arbejdet (7,9\u201311). <\/span>Mens der er forskningsm\u00e6ssig enighed om, at omsorgstr\u00e6thed har alvorlige konsekvenser, er udbredelsen mere uklar. Nogle studier viser at 16-39% af sygeplejersker oplever omsorgstr\u00e6thed (12) mens studier indenfor det palliative felt viser at op mod 79% af sygeplejerskerne oplever omsorgstr\u00e6thed (13). En nyere dansk opg\u00f8relse viser, at 23% af danske sygeplejersker oplever sig stressede ofte eller hele tiden (14). Denne opg\u00f8relse unders\u00f8ger dog ikke specifikt for omsorgstr\u00e6thed. P\u00e5 trods af stor variation i opg\u00f8relser over omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker, tegnes der et billede af en betydelig udfordring.<\/span><\/p>\n

Igennem de seneste \u00e5r ses stigende interesse for forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed (15\u201317). Der er b\u00e5de forskningsm\u00e6ssig og praksisn\u00e6r enighed om, at omsorgstr\u00e6thed kan og b\u00f8r forebygges. Samtidig er det fortsat uklart, hvad en forebyggende indsats m\u00e5 indeholde og p\u00e5 hvilke forebyggelsesniveauer, indsatsen mest effektivt kan placeres (18). Et samlet overblik over forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker findes endnu ikke. <\/span><\/p>\n

I denne artikel er form\u00e5let at kortl\u00e6gge tendenser i de seneste seks \u00e5rs forskning om forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker. Kortl\u00e6gningen sker gennem udf\u00f8relse af et scoping review, da eksisterende forskning p\u00e5 omr\u00e5det rummer s\u00e5 stor diversitet, at en egentlig metasyntese ikke er mulig at lave. <\/span>Begrebet \u2019tendenser\u2019 henviser til f\u00e6llestr\u00e6k relateret til de inkluderede studiers forsknings-design. 6 \u00e5r er valgt, fordi litteraturen er frems\u00f8gt og gennemg\u00e5et to gange. F\u00f8rst blev de seneste 5 \u00e5rs forskning inkluderet. Som afslutning p\u00e5 skriveprocesen blev et nyt s\u00f8g gennemf\u00f8rt og implementeret, hvorfor studiet involverer de seneste 6 \u00e5rs forskning.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>Scoping Review er valgt som metode da hensigten er at identificere og skabe overblik over eksisterende forskning p\u00e5 et specifikt omr\u00e5de (19). Studiet er udf\u00f8rt ved brug af Joanna Briggs Institute`s (herefter JBI) 9 trin da deres anbefalinger l\u00f8bende opdateres af et forskerteam med indsigt i Scoping Reviews (19). I afrapportering af studiet er PRISMA 2020 anvendt (20). <\/span>Reviewet er opbygget p\u00e5 baggrund af JBI`s anbefaling om f\u00f8lgende metodiske trin: Definere m\u00e5l og reviewsp\u00f8rgsm\u00e5l, udvikle inklusionskriterier, planl\u00e6gge og udf\u00f8re datas\u00f8gning, dataudv\u00e6lgelse, dataekstraktion, datapr\u00e6sentation og til slut diskussion af fund, konklusion og implikationer for videre forskning (19).<\/span><\/p>\n

Rammen om n\u00e6rv\u00e6rende studie er et tidsafgr\u00e6nset kandidatspeciale prim\u00e6rt udf\u00f8rt af f\u00f8rsteforfatter. F\u00f8rsteforfatter er s\u00e5ledes initiativtager til- og har drevet studiet. Anden forfatter har bidraget ind i alle faser af studiet. P\u00e5 grund af tidsafgr\u00e6nsningen og kravet om at man som studerende g\u00f8r et selvst\u00e6ndigt stykke arbejde i kandidatspecialet, er der gjort fravalg i forhold til enkelte aspekter ved metoden. Hvad der er gjort, for at im\u00f8deg\u00e5 disse metodiske begr\u00e6nsninger under og efter studiet belyses i artiklens metodiske overvejelser. <\/span>I det f\u00f8lgende beskrives de metodiske valg truffet gennem review processen.<\/span><\/p>\n

Reviewsp\u00f8rgsm\u00e5l og inklusionskriterier
\n<\/span><\/strong>JBI anbefaler at pr\u00e6cisere reviewsp\u00f8rgsm\u00e5l, inklusionskriterier og s\u00f8geord med afs\u00e6t i de tre kategorier: Population, koncept og kontekst (PCC) (19).<\/span> I n\u00e6rv\u00e6rende studie er populationen afgr\u00e6nset til f\u00e6rdiguddannede og autoriserede sygeplejersker. Konceptet er i denne sammenh\u00e6ng enhver type af forebyggende tiltag, som er iv\u00e6rksat for at hindre eller nedbringe omsorgstr\u00e6thed. Konteksten defineres som alle typer af arbejdssteder hvor sygeplejersker har direkte patientkontakt.<\/span><\/p>\n

Reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let pr\u00e6ciseres som f\u00f8lger:<\/span><\/strong><\/p>\n

\n

Hvilke tendenser ses i de seneste seks \u00e5rs forskning omkring forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker med direkte patientkontakt?<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Inklusionskriterier er formuleret ud fra reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let og inkluderer publicerede forskningsartikler udgivet i perioden 2018- april 2024 omhandlende forebyggende interventioner for sygeplejersker med direkte patientkontakt.<\/span><\/p>\n

Litteraturs\u00f8gning
\n<\/span><\/strong>Da dette review udelukkende inkluderer publicerede og peer-reviewede forskningsartikler, er valget af s\u00f8gedatabaser afgr\u00e6nset til videnskabelige databaser indenfor medicin, sygepleje og psykologi. Der er valgt tre databaser: Cinahl, Pubmed og Psycinfo, fordi de alle indeholder forskning fra disse discipliner. <\/span>De anvendte s\u00f8geord er udledt fra reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let og PCC-konceptet og tilpasset de enkelte databasers tesaurusser. P\u00e5 baggrund af begrebsm\u00e6ssig uklarhed n\u00e5r det g\u00e6lder begrebet omsorgstr\u00e6thed, findes det hensigtsm\u00e6ssigt at bruge f\u00e5 specifikke s\u00f8geord fremfor at bruge mange synonymer eller besl\u00e6gtede begreber. S\u00f8geord, som henviser til traumatiske h\u00e6ndelser, er derfor sorteret fra. <\/span>I litteraturs\u00f8gningsprocessen er s\u00f8geordene fra de tre kategorier (PCC) kombineret i en tredelt bloks\u00f8gning med databasespecifikke filtre for \u00e5rstal og sprog. Litteraturs\u00f8gning er gennemf\u00f8rt i marts 2023 med assistance fra en universitets-bibliotekar, gentaget i maj 2023 og igen d. 18. april 2024.<\/span><\/p>\n

Udv\u00e6lgelse af litteratur
\n<\/span><\/strong>Udv\u00e6lgelse af artikler er foretaget p\u00e5 baggrund af formulerede in- og eksklusionskriterier. Eksklusionskriterierne er studier, der ikke omhandler en konkret forebyggende intervention og studier, hvor interventionen er afpr\u00f8vet p\u00e5 andre faggrupper eller blandt sygeplejersker uden direkte patientkontakt. <\/span>Det betyder, at reviewstudier er ekskluderet, da de ikke kan betegnes som prim\u00e6re studier. Ligeledes er studier, der omhandler reaktioner p\u00e5 s\u00e6rligt traumatiske h\u00e6ndelser s\u00e5som mobning, vold, krig eller pandemier (deriblandt Covid-19) ekskluderet. Endelig inklusion er foretaget manuelt af f\u00f8rsteforfatter ved tre sorteringsrunder. F\u00f8rste sortering p\u00e5 titelniveau, anden sortering p\u00e5 abstract niveau mens tredje og sidste sortering er gjort efter fuldtekstl\u00e6sning. Ved tvivl er in- eller eksklusion dr\u00f8ftet med 2. forfatter. <\/span>If\u00f8lge JBI skal der ikke foretages kritisk vurdering af artikler inkluderet i et scoping review, fordi form\u00e5let er at danne et overblik over nyeste forskning og ikke, i f\u00f8rste omgang, vurdere dets kvalitet.<\/span><\/p>\n

Dataekstraktion
\n<\/span><\/strong>I scoping review er hensigten med data-ekstraktionen at lave en systematisk kortl\u00e6gning af de inkluderede studier med afs\u00e6t i reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let. <\/span>JBI har formuleret 9 kategorier, som kan v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssige at bruge til denne kortl\u00e6gning: Forfatter, Studiets oprindelse (\u00e5r og land), studiets m\u00e5ls\u00e6tning, studiets design, den\/de afpr\u00f8vede interventioner, population (st\u00f8rrelse og sammens\u00e6tning), interventionens varighed, metoder brugt til vurdering af interventionen og studiets resultater (19). Disse 9 kategorier er anvendt i n\u00e6rv\u00e6rende studie. <\/span>Dertil anbefaler JBI, at forskerne selv definerer relevante kategorier i l\u00f8bet af dataekstraktions-processen (19). I dette studie er der lagt to ekstraktions-kategorier til. Det drejer sig om forebyggelsesniveau, samt hvorvidt interven-tioner er afpr\u00f8vet i arbejdstiden eller fritiden. <\/span>For at systematisere og sammenligne data fra de inkluderede studier, er der udarbejdet en ekstraktionstabel for hver artikel, se <\/span>Figur 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Dataanalyse
\n<\/span><\/strong>Analysen i Scoping review foreg\u00e5r p\u00e5 et deskriptivt niveau, hvor man eksempelvis t\u00e6ller antallet af koncepter, populationer eller karakteristikker (19). M\u00e5let for analysen bestemmes af reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let, hvilket i denne sammenh\u00e6ng er at kortl\u00e6gge tendenser i nyeste forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed. Selve analysen er udf\u00f8rt som en sammenstilling af data fra ekstraktionstabeller, hver kategori for sig. Ved at kombinere og registrere data p\u00e5 denne m\u00e5de er det muligt at afl\u00e6se f\u00e6llestr\u00e6k p\u00e5 tv\u00e6rs af studierne.<\/span><\/p>\n

Resultater
\n<\/span>Resultat af s\u00f8geproces og udv\u00e6lgelse af litteratur
\n<\/span><\/em><\/strong>S\u00f8geprocessen best\u00e5r af tre systematiske bloks\u00f8gninger i PsycInfo, Cinahl og Pub Med. Det resulterer i tre s\u00f8gestrenge tilpasset den enkelte s\u00f8ge base. Som eksempel er s\u00f8gestrengen fra Cinahl: <\/span>(MH \u201ccompassion fatique) OR TI \u201ccompassion fatique\u201d OR AB \u201ccompassion fatique\u201d AND TI (prevention OR prevent Or Intervention OR Intervene) OR AB (prevention OR prevent OR Intervention OR intervene) AND (MG \u201cNurses\u201d) OR AB (nurse OR nurses OR nursing) OR TI (nurse or nurses or nusing) NOT (MH \u201cCOVID-19) OR (MH \u201cCOVID-19 Pandemic\u201d). <\/span>Resultatet af litteraturs\u00f8gningen for de tre databaser tilsammen er 387 artikler. Der er manuelt identificeret og fjernet 113 dubletter. De 274 tilbagev\u00e6rende artikler er screenet ud fra titel, abstract og fuldtekst. 240 artikler er ekskluderet i denne tredelte proces. <\/span>Den hyppigste \u00e5rsag til eksklusion er, at studiet ikke afpr\u00f8ver en konkret forebyggende intervention. Der inkluderes dermed 34 artikler i reviewet. Udv\u00e6lgelsesprocessen er illustreret i PRISMA 2020 flowdiagram i <\/span>Figur 2<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Pr\u00e6sentation af inkluderede artikler
\n<\/span><\/strong>De 34 artikler der opfylder inklusionskriterierne kan ses under till\u00e6gsmaterialet i <\/span>Tabel 1:<\/span> Oversigt over 34 inkluderede studier<\/span> samt i <\/span>Tabel 2:<\/span> Ekstraktionstabel over 34 inkluderede studier.<\/span><\/strong><\/p>\n

SE TABEL 1<\/a><\/strong> SE TABEL 2<\/a><\/strong><\/p>\n

Resultat af analyse
\n<\/span><\/strong>Analysen fremh\u00e6ver tendenser fra de seneste seks \u00e5rs forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed. Disse relaterer sig til studiernes geografiske placering, st\u00f8rrelse af studiepopulationen, interventionernes karakter, anvendte forsknings- og evalueringsmetoder samt forebyggelsesniveau. De f\u00f8lgende afsnit uddyber de enkelte tendenser.<\/span><\/p>\n

Geografiske forhold<\/em><\/strong>.<\/span> Et tydeligt resultat er en ensidig geografisk fordeling af studierne, se <\/span>Figur 3<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mens 23 af de 34 studier baseres p\u00e5 interventioner afpr\u00f8vet og udforsket i USA (21\u201343), er 3 studier fra Tyrkiet (44\u201346). F\u00f8lgende lande er repr\u00e6senteret med bare 1 studie: Skotland (47), Australien (48), Indien (49), Korea (50), Taiwan (51), Sydafrika (52), Iran (53) og Italien (54). <\/span>Studiepopulation.<\/span> I de studier, hvor sygeplejer-skernes speciale er beskrevet, ses interventioner afpr\u00f8vet i 9 forskellige specialer. De tre specialer, hvor der hyppigst blev afpr\u00f8vet interventioner er Onkologi (27,28,37,43,44,46, 54) , Akut modtagelse (21,25,29,39,40,50) og P\u00e6diatri (22,24,26,31,34,52). I 16 ud af de 34 studier ses en studiepopulation p\u00e5 mellem 0 og 50 deltagere (21,27,29,30,33,34,37,39\u201341,43\u201345,47,50, 52) og der er ingen studier med over 200 deltagere.<\/span><\/p>\n

Intervention.<\/span><\/strong><\/em> I 22 af de 34 studier best\u00e5r interventionerne af en kombination af flere forskellige aktiviteter, som enten kan v\u00e6re praktiske \u00f8velser, undervisning eller en kombination af begge (21\u201324,28,30,31,33,34,36, 38\u201340,42\u201347,49,51,54) .<\/span> I 12 af de 34 studier afpr\u00f8ves der kun en enkelt aktivitet<\/span> (25\u201327,29, 32,35,37,41,48,50,52,53). I 7 af de 34 studier foreg\u00e5r den forebyggende aktivitet gennem at v\u00e6re del af en gruppe (23,25,26,28,48,52,54).<\/span><\/p>\n

Det ses af de 34 inkluderede studier at der afpr\u00f8ves mange forskelligartede aktiviteter. De rummer alt fra baksidans, inhalation af olier, k\u00e6ledyrsterapi, taknemmelighedsdagb\u00f8ger og minderitualer til kreativ tegning, latteryoga, musikterapi og \u00e5ndedr\u00e6ts\u00f8velser. Mindfuld-ness og meditation er de aktiviteter, der bliver benyttet i flest studier enten som eneste aktivitet eller som en af flere aktiviteter (21,23,24,27,29,30,32\u201335,38,40\u201342,47,51,53). <\/span>I de 20 interventioner der benytter sig af undervisning (22\u201324,28,30,31,33,34,36,38\u201340,43\u201347,49, 51,54), undervises der i emner som omsorgstr\u00e6thed, stressh\u00e5ndtering, ern\u00e6ring, fysisk aktivitet, s\u00f8vnvaner, gr\u00e6nses\u00e6tning, mental sundhed, balance i arbejdslivet, beslutningstagning eller teorien bag bestemte aktivteter gennemg\u00e5es. De fleste undervis-ningsemner relaterer til omsorgstr\u00e6thed og egenomsorg.<\/span><\/p>\n

Varighed.<\/span><\/strong><\/em> I 26 af de 34 studier varer interventionerne under 2 m\u00e5neder (21,27,29,30, 32\u201347,49\u201354). Kun 2 studier baseres p\u00e5 interventioner af en varighed p\u00e5 mere end et \u00e5r (31,48). <\/span>17 af 34 studier baseres p\u00e5 interventioner, der foreg\u00e5r indenfor sygeplejerskernes arbejdstid (21,23,25\u201328,30,31,33,36,40,43,46,48\u201350,54). 7 studier baseres p\u00e5 interventioner, der er placeret udenfor sygeplejerskernes arbejdstid (32,37\u201339,41,42,53), 9 foreg\u00e5r b\u00e5de indenfor og udenfor arbejdstiden (22,24,29,34,35,44,45,47, 51). I \u00e8t studie oplyses det ikke, hvorn\u00e5r interventionerne foreg\u00e5r (52).<\/span><\/p>\n

Studiedesign og forskningsmetoder.<\/span><\/em><\/strong> Resultaterne viser en tendens til anvendelse af kvantitative forskningsdesigns. I 25 af 34 studier er der anvendt kvantitative metoder (21,22,25\u201333,35\u201338,40\u201346,49\u201351,53). 2 af de 34 studier har anvendt kvalitativ metode (23,48) og 7 er designet som mixed method studier (24,32,34,39,47,52,54). <\/span>Af de 32 studier, der involverer kvantitative metoder, er 21 studier designet som forl\u00f8bsstudier med f\u00f8r- og efterm\u00e5linger (22,24\u201335,39,41\u201344,47,52,54). <\/span>8 af de 32 kvantitative studier er designet som randomiserede kontrollerede fors\u00f8g (36,38,45, 46,49\u201351,53), <\/span>Se Figur 4<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Evaluering.<\/span><\/em><\/strong> N\u00e5r det g\u00e6lder metoder til evaluering af interventionernes forebyggende effekt, ses en tendens til anvendelse af selvrapporteringsskalaer. I de inkluderede studier er der tilsammen anvendt 31 forskellige selvrapporteringsskalaer. Den mest anvendte selvrapporteringsskala er \u201cThe Professionel Quality of life Scale\u201d (ProQOL-5), som bruges i 32 af de inkluderede studier (21,22,24\u201347,49\u201354). <\/span>Da nogle studier foretager flere evalueringer, er der gennemf\u00f8rt i alt 47 evalueringer i de 34 inkluderede studier. Af de 47 evalueringer, er 36 evalueringer udf\u00f8rt indenfor de f\u00f8rste tre m\u00e5neder efter interventionernes gennemf\u00f8rsel. Ingen af de inkluderede studier foretager evalueringer senere end et \u00e5r efter interventionen.<\/span><\/p>\n

Resultater.<\/span><\/strong><\/em> Konklusionen i 25 af de inkluderede studier er, at de forebyggende interventioner mod omsorgstr\u00e6thed har en effekt (21\u201324,26, 27,29\u201331,33,34,36\u201338,40\u201342,44,47\u201349,51\u201354). <\/span>I 4 studier rapporteres ingen effekt p\u00e5 om-sorgstr\u00e6thed (39,45,46,50), mens 5 af studierne ikke kan konkludere entydigt (25,28,32,35,43).<\/span><\/p>\n

Forebyggelsesniveau<\/span>.<\/span><\/strong><\/em> I sidste del af analysen belyses det, om de rapporterede interventioner er rettet mod individer eller mod strukturelle forhold. Analysen viser at 24 af de inkluderede 34 studier anvender interventioner med et individrettet fokus (21,24,27,29,30,32,34\u201347,49\u201351,53). I de resterende 10 studier foreg\u00e5r interventionerne p\u00e5 et strukturelt niveau (22,23, 25,26,28,31,33,48,52,54). Af de 10 studier der inkluderer interventioner p\u00e5 strukturelt niveau, foreg\u00e5r 8 studier indenfor sygeplejerskernes arbejdstid (23,25,26,28,31,33,48,54). I de individ-rettede interventioner, foreg\u00e5r 9 af 24 studier i sygeplejerskernes arbejdstid (21,27,30,36,40,43, 46,49,50), 7 studier udenfor arbejdstid (23,32, 37\u201339,41,42) og 8 studier foreg\u00e5r b\u00e5de indenfor- og udenfor arbejdstid (24,29,34,35,44,45,47,51).<\/span><\/p>\n

Diskussion af resultater
\n<\/span><\/strong>I det f\u00f8lgende diskuteres to tendenser, der synes s\u00e6rligt fremtr\u00e6dende i nyere forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker:
\n<\/span>1) Prim\u00e6rt kvantitativ forskning.
\n<\/span>2) Geografisk og kulturel forankring<\/span><\/p>\n

Prim\u00e6rt kvantitativ forskning
\n<\/span><\/strong>Analysen viser en udpr\u00e6get brug af kvantitative forskningsmetoder til vurdering af forebyggende interventioner mod omsorgs-tr\u00e6thed. Hovedv\u00e6gten af de inkluderede studier er udf\u00f8rt som forl\u00f8bsstudier og knap en fjerdedel af de kvantitative studier er udf\u00f8rt som RCT-studier. Kvantitative f\u00f8r- og efterm\u00e5linger udm\u00e6rker sig ved opg\u00f8relser over forandringer i den enkelte sygeplejerskes selvrapporterede livskvalitet f\u00f8r og efter den forebyggende indsats.<\/span><\/p>\n

Majoriteten af de inkluderede studier viser, at de gennemf\u00f8rte interventioner har en positiv effekt p\u00e5 den selvrapporterede livskvalitet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot, hvad disse kvantitative f\u00f8r- og efterm\u00e5linger viser? Som vist i resultat-afsnittet er der meget stor variation i de iv\u00e6rksatte interventioner i de inkluderede studier, b\u00e5de hvad g\u00e6lder indhold, varighed og tidspunkt for selvrapportering. Tendensen til at afpr\u00f8ve mange forskellige typer af aktivitet genfindes i et systematisk review fra 2024 vedr\u00f8rende mere generelle mentale udfordringer, for mennesker der arbejder i sundhedsv\u00e6senet (55).<\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af de inkluderede kvantitative studiers konklusioner kan vi med nogen sikkerhed sige, at de afpr\u00f8vede interventioner mod omsorgs-tr\u00e6thed har effekt. De anvendte f\u00f8r- og efterm\u00e5linger siger dog intet om hvilke specifikke aktiviteter, der har hvilke specifikke effekter. <\/span>P\u00e5 baggrund af de 34 inkluderede studier kan vi eksempelvis ikke konkludere om k\u00e6ledyrs-terapi eller mindfulness\u00f8velser er at fore-tr\u00e6kke. F\u00f8r- og efterm\u00e5lingerne viser heller ikke entydigt, om det er interventionen i sig selv eller andre forhold opst\u00e5et i samme periode, der har forebyggende effekt p\u00e5 omsorgstr\u00e6thed. <\/span>Interventionerne i n\u00e6rv\u00e6rende studie har dertil forskellig l\u00e6ngde, om end de fleste interventioner varer under 2 m\u00e5neder. Analysen viser ogs\u00e5, at de fleste evalueringer foreg\u00e5r indenfor tre m\u00e5neder efter interventionens afslutning.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r omsorgstr\u00e6thed er kendetegnet ved at v\u00e6re en langsomt udviklende tilstand (4), er det tankev\u00e6kkende, at forskningstendensen er studier af kortvarige interventioner, og at interventionernes effekt derefter ogs\u00e5 vurderes indenfor en kort tidsramme. Det kan undre, at interventionsl\u00e6ngden i majoriteten af de inkluderede studier ikke tager h\u00f8jde for, at en langsomt udviklende tilstand formentlig ogs\u00e5 vil kr\u00e6ve en l\u00e6ngerevarende intervention. <\/span>Majoriteten af studierne anvender f\u00f8r- og efterm\u00e5linger p\u00e5 selvrapporteringsskemaer. <\/span><\/p>\n

Prim\u00e6rt anvendes \u201cThe professional quality of life scale\u201d<\/em> (ProQOL-5) (56). I et realist review (57) kritiseres brugen af netop denne skala til vurdering af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker, fordi skalaen oprindeligt er udviklet til brug blandt socialr\u00e5dgivere. Skalaen kritiseres for at rumme sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke findes relevant af sygeplejersker. Forfatterne af dette realist review anbefaler derfor, at der udvikles andre m\u00e5lemetoder knyttet til omsorgstr\u00e6thed, som tager specifikt afs\u00e6t i sygeplejerskers s\u00e6rlige arbejdsudfordringer.<\/span><\/p>\n

Denne kritik findes ogs\u00e5 i andre studier, der specifikt har evalueret brug af ProQOL-5 blandt sygeplejersker (58). Heritage`s studie viser, at ProQOL-5 m\u00e5ler omsorgstilfredshed nogenlunde pr\u00e6cist, mens der er usikkerhed knyttet til vurdering af omsorgstr\u00e6thed. Heritage m.fl. udvikler p\u00e5 den baggrund et forslag til en revideret og mere profesionsspecifik version af ProQOL-5 (58). Et iransk studie tilslutter sig kritikken af ProQOL-5 og har udviklet en egen selvrapporteringsskala for sygeplejersker, \u201dNurses Compassion Fatigue Inventory\u201d<\/em> (NCFI)(59). <\/span>Det kan undre at anvendelsen af ProQOL-5 er s\u00e5 udbredt, n\u00e5r der findes et selvrapporteringsskema udviklet specifikt til sygeplejersker. P\u00e5 den baggrund kan det anbefales at benytte en professionsspecifik selvrapporteringsskala i fremtidige studier af forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker.<\/span><\/p>\n

En stor del af de inkluderede kvantitative studier er RCT-studier. WHO har i en rapport fra 1998 kritiseret den omfattende brug af RCT-studier til vurdering af sundhedsfremmende og forebyggende interventioner (60). <\/span>WHO fremh\u00e6ver at der savnes dybere indsigt i hvordan og hvorfor interventioner virker. P\u00e5 den baggrund anbefaler WHO mere sammensatte studiedesign med inddragelse af b\u00e5de kvalitative og kvantitative metoder. I de inkluderede studier med mixed method design i n\u00e6rv\u00e6rende review ses det tydeligt, at kombinationen af kvantitative og kvalitative metoder beriger og udvider resultaterne (39).<\/span><\/p>\n

Geografisk og kulturel forankring
\n<\/span><\/strong>Resultaterne viser, at majoriteten af de forebyggende interventioner mod omsorgstr\u00e6thed placeres p\u00e5 individniveau. Langt f\u00e6rre af de inkluderede studier placerer den forebyggende indsats som en del af arbejdspladsens struktur og kultur. <\/span>Tendensen til at placere forebyggelsesansvaret p\u00e5 den enkelte sygeplejerske kan ses i sammenh\u00e6ng med studiernes geografiske placering, hvor langt de fleste studier er udf\u00f8rt i USA. En geografisk fordeling som i \u00f8vrigt bekr\u00e6ftes af et andet nyt review p\u00e5 omr\u00e5det (67).<\/span><\/p>\n

Til forskel fra en Skandinavisk universel velf\u00e6rdsmodel pr\u00e6get af socialdemokratiske idealer om alles lige adgang til velf\u00e6rdsydelser finansieret igennem skatteindt\u00e6gter (61), bygger det amerikanske sundhedssystem p\u00e5 liberalistiske idealer om minimal statslig indgriben i det enkelte menneskes frihedsrettigheder (61). Konkret betyder det, at sundhedsv\u00e6senet i USA er decentraliseret, fragmenteret og prim\u00e6rt drives af private akt\u00f8rer p\u00e5 markedsvilk\u00e5r (62). <\/span>At store dele af den frems\u00f8gte forskning i forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed foreg\u00e5r i USA, kan dermed ikke undre. De amerikanske sygehuse er dybt afh\u00e6ngige af at have ansat sygeplejersker, som kan levere en konkurrencedygtig service. Omsorgstr\u00e6thed i en personalegruppe kan koste et privat finansieret hospital dyrt (63).<\/span><\/p>\n

I tre af de inkluderede studier fra USA ses implementering af ganske omfattende forebyggelsesprogrammer, som blandt andet tilbyder gratis hj\u00e6lp og r\u00e5dgivning til sygeplejerskerne. En s\u00e5dan \u00f8konomisk frihed til at prioritere midler til forebyggende interventioner blandt sygeplejersker er ikke direkte overf\u00f8rbar til Skandinaviske forhold, hvor sundhedsv\u00e6senet fortsat mest er skattefinansieret og statsligt reguleret. <\/span><\/p>\n

Resultaterne i n\u00e6rv\u00e6rende review viser, at 24 af de 34 studier er individrettede og kun 10 er rettet mod arbejdspladsens struktur og organisation. Den samme tendens kan genfindes i et Canadisk systematisk review, hvor de finder at 83 % af interventionerne er individuelle og 7% har et organisatorisk fokus (55). Individrettede interventioner til forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed kan ses i sammenh\u00e6ng med en amerikansk liberalistisk kultur, hvor begreber og praksisser knyttet til \u201dselfcare\u201d og \u201dempowerment\u201d er i h\u00f8js\u00e6det.<\/span><\/p>\n

De individrettede interventioner kan ogs\u00e5 komme til at g\u00e6lde sygeplejerskers mulighed for at beg\u00e5 sig i arbejdslivet, som det eksempelvis kommer til udtryk i den amerikanske l\u00e6rebog \u201cSelfcare for new and student nurses\u201d(64). I tr\u00e5d med en s\u00e5dan t\u00e6nkning er det n\u00e6rliggende at ansvaret for eget liv, herunder ogs\u00e5 at undg\u00e5 omsorgstr\u00e6thed, placeres hos den enkelte sygeplejerske. <\/span>I en skandinavisk kontekst er en s\u00e5dan tilgang og grundl\u00e6ggende menneskesyn kritiseret af professor i sygepleje, Charlotte Delmar (65). <\/span><\/p>\n

Delmar kritiserer et autonomt og selvforvaltende menneskesyn for at svigte og lade de mest hj\u00e6lpetr\u00e6ngende i stikken. Dette fordi et selvforvaltende menneskesyn typisk indeb\u00e6rer, at ansvar placeres mere hos den enkelte end p\u00e5 den sammenh\u00e6ng et menneske h\u00f8rer til i (65). Et s\u00e5dant spor ses i de inkluderede studier, hvor majoriteten af de forebyggende indsatser mod omsorgstr\u00e6thed placeres p\u00e5 individniveau. Det bliver med andre ord den omsorgstr\u00e6ttes eget ansvar at komme ud af omsorgstr\u00e6theden, mens strukturer og kulturer p\u00e5 arbejdspladsen vedbliver at v\u00e6re de samme.<\/span><\/p>\n

Denne bekymring fremh\u00e6ves ogs\u00e5 i et af de inkluderede mixed method studier, hvor der konkluderes
\n<\/span>\u201cMeditation, exercise and other self-care and coping techniques are clearly beneficial to nurses, but these tools cannot take the place of organizational support and healthy work environments in promoting nurses`s profes-sional quality of life\u201d<\/em> <\/span>(39).<\/span><\/p>\n

Delmar viser videre, at den Skandinaviske velf\u00e6rdsmodel traditionelt har en st\u00f8rre tendering mod et relationelt- end et autonomt menneskesyn. Et relationelt menneskesyn hviler p\u00e5 grundantagelsen, at mennesker er gensidigt afh\u00e6ngige af hinanden. Det vil sige, at de relationer mennesker har til hinanden, og de kulturer vi er en del af, er med til at bestemme vores livs- og handlemuligheder (65). <\/span>P\u00e5 den baggrund giver det mening at anbefale, at fremtidige studier i Skandinavien af forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed rettes mod kultur og struktur p\u00e5 arbejdspladsen. Derved kan ansvaret flyttes fra den enkelte sygeplejerske til arbejdsf\u00e6llesskabet, hvilket ses i de inkluderede studier, som brugte gruppeaktiviteter som intervention.<\/span><\/p>\n

De konkret afpr\u00f8vede interventioner til forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt syge-plejersker har dertil st\u00e6rke kulturelle forankringer. Interventioner som f.eks. baksidans, inhalation af olier eller k\u00e6ledyrs-terapi kan virke fremmed at benytte p\u00e5 en skandinavisk arbejdplads. Overf\u00f8rbarheden af konkrete interventioner kan derfor udfordres af samfundsm\u00e6ssige og kulturelle forskelle (66). <\/span>Hvad der s\u00e5ledes bliver tydeligt er, at de afpr\u00f8vede interventioner til forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed har en st\u00e6rk kulturel forankring i lande og sundhedssystemer, der baserer sig p\u00e5 ideologier, som ligger fjernt fra en Skandinavisk kultur. <\/span><\/p>\n

Jensen mfl. (66) understreger at selvom en forebyggende indsats har effekt i \u00e9n kontekst, er det ikke ensbetydende med, at indsatsen virker i andre kontekster. <\/span>Som vist igennem denne diskussion kan finansielle, ideologiske og strukturelle forskelle i sundhedsv\u00e6senet mellem USA og Skandinavien udfordre de inkluderede studiers overf\u00f8rbarhed og v\u00e6rdi i en skandinavisk kontekst.<\/span><\/p>\n

Metodiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Igennem reviewprocessen er der foretaget nogle valg og fravalg, fordi studiet danner grundlag for f\u00f8rsteforfatters kandidatspeciale. Det betyder at inklusion af artikler og dataekstraktion prim\u00e6rt er udf\u00f8rt af artiklens f\u00f8rsteforfatter. Dette indeb\u00e6rer risiko for mangelfuld in- og eksklusion af studier, hvilket igen kan have konsekvenser for reviewets resultater. Er der eksempelvis overset bare f\u00e5 kvalitative studier, kan det give en sk\u00e6vvridning af resultaterne, der dermed ikke er i overensstemmelse med den egentlige forskningsfront p\u00e5 omr\u00e5det. Denne risiko er fors\u00f8gt reduceret igennem dialog mellem artiklens f\u00f8rste- og andenforfatter.<\/span><\/p>\n

De fundne tendenser i f\u00f8rste litteraturs\u00f8g bekr\u00e6ftes dertil igennem 2. litteraturs\u00f8gning og af andre reviews, hvorfor reviewet findes p\u00e5lideligt.<\/span> Antal s\u00f8gedatabaser er afgr\u00e6nset til Cinahl, PubMed og PsycInfo. Det er muligt at andre databaser kunne give et langt st\u00f8rre datagrundlag at arbejde med, hvilket igen kunne \u00e6ndre p\u00e5 de fremskrevne tendenser i nyeste forskning omkring forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed. Databaser eller tidsskrift-s\u00f8gninger med specifikt fokus p\u00e5 Skandinavisk forskning, kunne muligvis have vist flere studier fra Skandinavien. Det vurderes at de tre databaser er yderst velvalgte i forhold til reviewsp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Hensigten med dette scoping review var at afd\u00e6kke tendenser i den nyeste forskning af forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker. Resultaterne viser en tendens til at afpr\u00f8ve mange forskellige aktiviteter i samme forebyggende intervention. De fleste inkluderede studier anvender kvantitativ forskningsmetode med f\u00f8r- og efterm\u00e5linger som studiedesign. B\u00e5de diversitet i aktiviteterne og usikkerheden ved f\u00f8r- og efter m\u00e5linger, kan g\u00f8re det vanskeligt at vurdere effekten af de forebyggende interventioner.<\/span><\/p>\n

ProQOL-5 selvrapporteringsskalaen er den hyppigst anvendte m\u00e5lemetode, selvom den ikke er udviklet specifikt til sygeplejersker. Interventionerne foreg\u00e5r ofte i et kort tidsrum og bliver evalueret kort tid efter interven-tionens afslutning. Dette til trods for, at omsorgstr\u00e6thed er en tilstand, der udvikler sig gradvist over tid. N\u00e6sten alle studier konklu-derer, at den afpr\u00f8vede intervention har effekt, selvom der er svagheder ved forsknings-metoden og evalueringsstrategien. <\/span>Forskningen er hovedsageligt udf\u00f8rt i USA, og der ses tendens til, at interventionerne fokuserer p\u00e5 egenomsorg, hvorved ansvaret for forebyggelse prim\u00e6rt placeres hos sygeplejersken. <\/span>Dette review viser geografiske og kulturelle forskelle imellem de inkluderede studier og s\u00e6rligt imellem USA og Skandinavien. P\u00e5 grund af de finansielle, ideologiske og struktu-relle forskelle er det tvivlsomt, om resultater fra alle de inkluderede studier kan overf\u00f8res til Skandinaviske forhold.<\/span><\/p>\n

Med udgangspunkt i reviewet, er det ikke muligt at komme med anbefalinger til forebyggende interventioner mod omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker. Det kan i stedet danne grundlag for anbefalinger til fremtidig forskning. Overordnet anbefales et skandinavisk forskningssamarbejde om forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed hos sygeplejersker. Det anbefales videre, at denne forskning baseres p\u00e5 l\u00e6ngerevarende enkeltst\u00e5ende forebyggende aktiviteter, som evalueres over en l\u00e6ngere tidsperiode. Dertil anbefales at de forebyggende aktiviteter rettes mod den kontekst sygeplejersker arbejder i. <\/span>Forskningsmetodisk anbefales sammensatte metoder indeholdende b\u00e5de kvantitative og kvalitative tilgange, herunder at afpr\u00f8ve, videreudvikle og forskningsfundere en specifik sygeplejefaglig skala til m\u00e5ling af omsorgs-tr\u00e6thed. Endelig er det vigtigt at v\u00e6re kritisk til det menneskesyn, som ligger til grund for interventioner, der iv\u00e6rks\u00e6ttes til forebyggelse af omsorgstr\u00e6thed blandt sygeplejersker.<\/span><\/p>\n

Referencer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Joinson C. Coping with compassion fatigue. Nursing (Brux). 1992 Apr;22(4):116, 118\u20139, 120.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Figley CR. Compassion Fatique: coping with secondary traumatic stress disorder in those who treat the traumatized. New York: Brunner\/Mazel; 1995. 1\u201320 p.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Holland Hansen N. Compassion udmatter ikke. Fagligt selskab for kr\u00e6ftsygeplejersker. 2022;1:7\u201313.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Coetzee SK, Klopper HC. Compassion fatigue within nursing practice: a concept analysis. Nurs Health Sci. 2010 Jun;12(2):235\u201343. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/j.1442-2018.2010.00526.x<\/a>
\n5.<\/span> <\/strong>Figley CR. Compassion Fatigue. Coping with secondary stress disorder in those who treat the traumatized who treat. Routledge; 2013. 1\u201320 p.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Isdal P. Medf\u00f8lelsens pris. N\u00e5r professionelle hj\u00e6lpere har brug for hj\u00e6lp. Fagbokforlaget; 2018.
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Nolte AG, Downing C, Temane A, Hastings-Tolsma M. Compassion fatigue in nurses: A metasynthesis. J Clin Nurs. 2017 Dec;26(23\u201324):4364\u201378. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jocn.13766<\/a>
\n8.<\/span><\/strong> Todaro-Franceschi V. Compassion Fatigue and Burnout in Nursing. New York, NY: Springer Publishing Company; 2019.
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Salmond E, Salmond S, Ames M, Kamienski M, Holly C. Experiences of compassion fatigue in direct care nurses: a qualitative systematic review. JBI Database System Rev Implement Rep. 2019 May;17(5):682\u2013753. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.11124\/jbisrir-2017-003818<\/a>
\n10.<\/span><\/strong> P\u00e9rez\u2010Garc\u00eda E, Ortega\u2010Gal\u00e1n \u00c1M, Ib\u00e1\u00f1ez\u2010Masero O, Ramos\u2010Pichardo JD, Fern\u00e1ndez\u2010Leyva A, Ruiz\u2010Fern\u00e1ndez MD. Qualitative study on the causes and consequences of compassion fatigue from the perspective of nurses. Int J Ment Health Nurs. 2021 Apr 30;30(2):469\u201378. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/inm.12807<\/a>
\n11.<\/span><\/strong> Perry B, Toffner G, Merrick T, Dalton J. An exploration of the experience of compassion fatigue in clinical oncology nurses. Canadian Oncology Nursing Journal. 2011 Apr 22;21(2):91\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.5737\/1181912×2129197<\/a>
\n12.<\/span><\/strong> Potter P, Deshields T, Berger JA, Clarke M, Olsen S, Chen L. Evaluation of a Compassion Fatigue Resiliency Program for Oncology Nurses. Oncol Nurs Forum. 2013 Mar 1;40(2):180\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1188\/13.onf.180-187<\/a>
\n13.<\/span><\/strong> Mathieu F. The compassion fatigue workbook: creative tools for transforming compassion fatigue and vicarious traumatization. New York: Routledge; 2012.
\n<\/span>14.<\/span><\/strong> DSR. 2023. NOTAT. Sygeplejerskers oplevelse af stress og udbr\u00e6ndthed. Lokaliseret d. 12.06.2025: <\/span>notat-stress-og-udbraendthed-sath-2023.pdf<\/a>
\n15.<\/span><\/strong> Flarity K, Gentry JE, Mesnikoff N. The effectiveness of an educational program on preventing and treating compassion fatigue in emergency nurses. Adv Emerg Nurs J. 2013 Jul;35(3):247\u201358. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/tme.0b013e31829b726f<\/a>
\n16.<\/span><\/strong> Adimando A. Preventing and Alleviating Compassion Fatigue Through Self-Care: An Educational Workshop for Nurses. Journal of Holistic Nursing. 2018 Dec 1;36(4):304\u201317. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/0898010117721581<\/a>
\n17.<\/span><\/strong> Viftrup DT, Hvidt NC, Boelsbjerg HB. Tr\u00e6t af at yde omsorg: Et aktionsforskningsstudie om, hvordan man forebygger omsorgstr\u00e6thed blandt medarbejdere p\u00e5 hospice gennem relationsarbejde. Klin Sygepleje. 2022;36(3):191\u2013206. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.18261\/ks.36.3.4<\/a>
\n18.<\/span><\/strong> Patole S, Pawale D, Rath C. Interventions for Compassion Fatigue in Healthcare Providers\u2014A Systematic Review of Randomised Controlled Trials. Healthcare. 2024 Jan 11;12(2):171. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3390\/healthcare12020171<\/a>
\n19.<\/span><\/strong> Peters MD, Godfrey C, McInerney P, Munn Z, Tricco AC, Khalil H. Scoping reviews. In: JBI Manual for Evidence Synthesis. JBI; 2024.
\n<\/span>20.<\/span><\/strong> Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM, Boutron I, Hoffmann TC, Mulrow CD, et al. The PRISMA 2020 statement: an updated guideline for reporting systematic reviews. BMJ. 2021 Mar 29;n71. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1136\/bmj.n71<\/a>
\n21.<\/span><\/strong> Copeland D. Brief Workplace Interventions Addressing Burnout, Compassion Fatigue, and Teamwork: A Pilot Study. West J Nurs Res. 2021 Feb 9;43(2):130\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/0193945920938048<\/a>
\n22.<\/span> <\/strong>Courtney ES et. al. Reducing Compassion Fatigue in Inpatient Pediatric Oncology Nurses. Oncol Nurs Forum. 2019 May 1; <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1188\/19.onf.338-347<\/a>
\n23.<\/span><\/strong> Horton\u2010Deutsch S, Monroe C, Varney R, Loresto F, Eron K, Kleiner C. Moving from practice to praxis: A qualitative descriptive study revealing the value of Project7 Mindfulness Pledge <\/span>\u00a9<\/span>. J Nurs Manag. 2020 Apr 4;28(3):728\u201334. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jonm.12990<\/a>
\n24.<\/span><\/strong> Griffin C, Oman KS, Ziniel SI, Kight S, Jacobs-Lowry S, Givens P. Increasing the capacity to provide compassionate care by expanding knowledge of caring science practices at a pediatric hospital. Arch Psychiatr Nurs. 2021 Feb;35(1):34\u201341. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.apnu.2020.10.019<\/a>
\n25.<\/span><\/strong> Beres KE, Zajac LM, Mason H, Krenke K, Costa DK. Addressing Compassion Fatigue in Trauma Emergency and Intensive Care Settings: A Pilot Study. Journal of Trauma Nursing. 2022 Jul;29(4):210\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/jtn.0000000000000663<\/a>
\n26.<\/span><\/strong> Arbios D, Srivastava J, Gray E, Murray P, Ward J. Cumulative Stress Debriefings to Combat Compassion Fatigue in a Pediatric Intensive Care Unit. American Journal of Critical Care. 2022 Mar 1;31(2):111\u20138. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.4037\/ajcc2022560<\/a>
\n27.<\/span><\/strong> Qualls BW, Payton EM, Aikens LG, Carey MG. Mindfulness for Outpatient Oncology Nurses. Holist Nurs Pract. 2022 Jan;36(1):28\u201336. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/hnp.0000000000000487<\/a>28.<\/span> Schuster MA. Creating the Hematology\/Oncology\/Stem Cell Transplant Advancing Resiliency Team: A Nurse-Led Support Program for Hematology\/Oncology\/Stem Cell Transplant Staff. Journal of Pediatric Oncology Nursing. 2021 Sep 14;38(5):331\u201341. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/10434542211011046<\/a>
\n29.<\/span><\/strong> Owens RA, Alfes C, Evans S, Wyka K, Fitzpatrick JJ. An Exploratory Study of a 3-Minute Mindfulness Intervention on Compassion Fatigue in Nurses. Holist Nurs Pract. 2020 Sep;34(5):274\u201381. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/hnp.0000000000000402<\/a>
\n30.<\/span> <\/strong>Kestler SA, Barnett D, Kelly M, Delgado L, DePaul D, Pontius A, et al. An education intervention to reduce compassion fatigue in a community medical center. Nurs Manage. 2020 Jun;51(6):30\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/01.numa.0000662660.75547.a3<\/a>31.<\/span> Flanders S, Hampton D, Missi P, Ipsan C, Gruebbel C. Effectiveness of a Staff Resilience Program in a Pediatric Intensive Care Unit. J Pediatr Nurs. 2020 Jan;50:1\u20134. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.pedn.2019.10.007<\/a>
\n32.<\/span><\/strong> Lynes L, Kawar L, Valdez RM. Can laughter yoga provide stress relief for clinical nurses? Nurs Manage. 2019 Jun;50(6):30\u20137. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/01.numa.0000558481.00191.78<\/a>
\n33.<\/span> <\/strong>Wahl C, Hultquist TB, Struwe L, Moore J. Implementing a Peer Support Network to Promote Compassion Without Fatigue. JONA: The Journal of Nursing Administration. 2018 Dec;48(12):615\u201321. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/nna.0000000000000691<\/a>
\n34.<\/span><\/strong> Adimando A. Preventing and Alleviating Compassion Fatigue Through Self-Care: An Educational Workshop for Nurses. Journal of Holistic Nursing. 2018 Dec 2;36(4):304\u201317. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/0898010117721581<\/a>
\n35.<\/span><\/strong> Egami S, Highfield MEF. The Effect of a Mindfulness Phone Application on NICU Nurses\u2019 Professional Quality of Life. Advances in Neonatal Care. 2023 Jun;23(3):E70\u20138. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/anc.0000000000001064<\/a>
\n36.<\/span><\/strong> Sawyer AT, Bailey AK, Green JF, Sun J, Robinson PS. Resilience, Insight, Self-Compassion, and Empowerment (RISE): A Randomized Controlled Trial of a Psychoeducational Group Program for Nurses. J Am Psychiatr Nurses Assoc. 2023 Jul 23;29(4):314\u201327. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/10783903211033338<\/a>
\n37.<\/span><\/strong> Phillips CS, Volker DL, Davidson KL, Becker H. Storytelling Through Music: A Multidimensional Expressive Arts Intervention to Improve Emotional Well-Being of Oncology Nurses. JCO Oncol Pract. 2020 Apr;16(4):e405\u201314. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1200\/jop.19.00748<\/a>
\n38.<\/span><\/strong> Grabbe L, Higgins MK, Baird M, Craven PA, San Fratello S. The Community Resiliency Model\u00ae to promote nurse well-being. Nurs Outlook. 2020 May;68(3):324\u201336. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.outlook.2019.11.002<\/a>
\n39.<\/span><\/strong> Watson AL. Nurses\u2019 Professional Quality of Life and Self-Care: A Mixed-Methods Study. American Journal of Critical Care. 2024 Jan 1;33(1):66\u20139. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.4037\/ajcc2024714<\/a>
\n40.<\/span><\/strong> Fordham K, Sorensen J. Piloting a Mindfulness App for Use by Nursing Staff at Work. J Nurses Prof Dev. 2022;39(5):255\u201360. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/nnd.0000000000000883<\/a>
\n41.<\/span><\/strong> Smith S. Impact of a Mobile Meditation Application Among Hospital-Based Acute Care Nurses. OJIN: The Online Journal of Issues in Nursing. 2023 Apr 3;28(2). <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3912\/OJIN.Vol28No02PPT75<\/a>
\n42.<\/span><\/strong> Peterson NE, Thomas M, Hunsaker S, Stewart T, Collett CJ. mHealth Gratitude Exercise Mindfulness App for Resiliency Among Neonatal Intensive Care Unit Staff: Three-Arm Pretest-Posttest Interventional Study. JMIR Nurs. 2024 Feb 16;7:e54561. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.2196\/54561<\/a>
\n43.<\/span><\/strong> McKenzie K, Heitschmidt M, Hiemstra T, Lodewyk K, Hand ME, McIntosh M, et al. Zentangle\u00ae Pilot Study: A Mindfulness Exercise for Oncology Nurses. Clin J Oncol Nurs. 2024 Apr 1; <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1188\/24.cjon.173-180<\/a>
\n44.<\/span> <\/strong>Y\u0131lmaz G, \u00dcst\u00fcn B, G\u00fcn\u00fc\u015fen NP. Effect of a nurse\u2010led intervention programme on professional quality of life and post\u2010traumatic growth in oncology nurses. Int J Nurs Pract. 2018 Dec 5;24(6). <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/ijn.12687<\/a>
\n45.<\/span><\/strong> Partlak G\u00fcn\u00fc\u015fen N, \u015eeng\u00fcn \u0130nan F, \u00dcst\u00fcn B, Sertta\u015f M, Sayin S, Ya\u015faro\u011flu Toksoy S. The effect of a nurse\u2010led intervention program on compassion fatigue, burnout, compassion satisfaction, and psychological distress in nurses: A randomized controlled trial. Perspect Psychiatr Care. 2022 Oct 27;58(4):1576\u201386. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/ppc.12965<\/a>
\n46.<\/span><\/strong> Pehlivan T, G\u00fcner P. Effect of a compassion fatigue resiliency program on nurses\u2019 professional quality of life, perceived stress, resilience: A randomized controlled trial. J Adv Nurs. 2020 Dec 3;76(12):3584\u201396. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jan.14568<\/a>
\n47.<\/span><\/strong> Delaney MC. Caring for the caregivers: Evaluation of the effect of an eight-week pilot mindful self-compassion (MSC) training program on nurses\u2019 compassion fatigue and resilience. PLoS One. 2018 Nov 21;13(11):e0207261. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1371\/journal.pone.0207261<\/a>
\n48.<\/span><\/strong> Reschke DJ, Dawber C, Millear PM, Medoro L. Group clinical supervision for nurses: process, group cohesion and facilitator effect. Australian Journal of Advanced Nursing. 2021 Aug 25;38(3). <\/span>https:\/\/doi.org\/10.37464\/2020.383.221<\/a>
\n49.<\/span><\/strong> Rajeswari H, Sreelekha B, Nappinai S, Subrahmanyam U, Rajeswari V. Impact of accelerated recovery program on compassion fatigue among nurses in South India. Iran J Nurs Midwifery Res. 2020;25(3):249. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.4103\/ijnmr.ijnmr_218_19<\/a>
\n50.<\/span><\/strong> Shin YK, Lee SY, Lee JM, Kang P, Seol GH. Effects of Short-Term Inhalation of Patchouli Oil on Professional Quality of Life and Stress Levels in Emergency Nurses: A Randomized Controlled Trial. The Journal of Alternative and Complementary Medicine. 2020 Nov 1;26(11):1032\u20138. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1089\/acm.2020.0206<\/a>
\n51.<\/span><\/strong> FU CY, KAO CC, WANG RH. The Effects of an Educational Program on the Professional Quality of Life and Health of Nurses: A Cluster Experimental Design. Journal of Nursing Research. 2021 Jun;29(3):e149. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/jnr.0000000000000426<\/a>
\n52.<\/span><\/strong> Dobrina R, Bicego L, Giangreco M, Cassone A, Schreiber S, Buchini S, et al. A multi\u2010method quasi\u2010experimental study to assess compassion satisfaction\/fatigue in nurses, midwives and allied health professionals receiving a narrative medicine intervention. J Adv Nurs. 2023 Sep 23;79(9):3595\u2013608. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jan.15686<\/a>
\n53.<\/span><\/strong> Asadollah F, Nikfarid L, Sabery M, Varzeshnejad M, Hashemi F. The Impact of Loving-Kindness Meditation on Compassion Fatigue of Nurses Working in the Neonatal Intensive Care Unit. Holist Nurs Pract. 2023 Jul;37(4):215\u201322. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/hnp.0000000000000590<\/a>
\n54.<\/span><\/strong> Wentzel DL, Collins A, Brysiewicz P. An intervention to manage compassion fatigue in oncology nurses in Durban, South Africa. Health SA Gesondheid. 2023 Dec 27;28. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.4102\/hsag.v28i0.2376<\/a>
\n55.<\/span><\/strong> Anger WK, Dimoff JK, Alley L. Addressing Health Care Workers\u2019 Mental Health: A Systematic Review of Evidence-Based Interventions and Current Resources. Am J Public Health. 2024 Feb;114(S2):213\u201326. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.2105\/ajph.2023.307556<\/a>
\n56.<\/span><\/strong> Stamm BH. file:\/\/\/C:\/Users\/06019055\/Downloads\/ProQOL_Concise_2ndEd_12-2010.pdf. 2010. The Concise ProQOL Manual. 2. ed.<\/span>57.<\/span> Boni RL, Dingley C, Reyes AT. Measuring Professional Quality of Life in Nurses: A Realist Review. Clin J Oncol Nurs. 2022 Jun 1;26(3):318\u201323. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1188\/22.cjon.318-323<\/a>
\n58.<\/span><\/strong> Heritage B, Rees CS, Hegney DG. The proqol-21: A revised version of the professional quality of life (ProQOL) scale based on Rasch analysis. PLoS One. 2018 Feb 1;13(2).<\/span>59.<\/span> Sabery M, Tafreshi MZ, Mohtashami J, Ebadi A. Development and Psychometric Evaluation of the Nurses\u2019 Compassion Fatigue Inventory. J Nurs Meas. 2017 Jan 1;25(3):E185\u2013201. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1891\/1061-3749.25.3.e185<\/a>60.<\/span> WHO European Working Group on Health Promotion Evaluation & World Health Organization. Regional Office for Europe. https:\/\/iris.who.int\/handle\/10665\/108116. 1998. Health promotion evaluation\u202f: recommendations to policy-makers\u202f: report of the WHO European Working Group on Health Promotion Evaluation. Copenhagen\u202f: WHO Regional Office for Europe.
\n<\/span>61.<\/span><\/strong> Mathiesen T, Bj\u00f8rnstrup V, Boserup Skov O. Samf p\u00e5 B: din grundbog om sociologi, politik og \u00f8konomi. Forlaget Columbus; 2022.
\n<\/span>62.<\/span> <\/strong>Austin A, Wetle V. The United States Healthcare System: Combining business, health, and delivery. Pearson; 2017.
\n<\/span>63.<\/span><\/strong> Graystone R. Prevent Compassion Fatiqye and Burnout With a Magnet Culture. J Nurs Adm. 2019;49(5):231\u20133. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1097\/nna.0000000000000743<\/a>
\n64.<\/span><\/strong> Fontaine DK, Cunningham T, May N. Self-care for new and student nurses. Indianapolis: SIGMA; 2021.
\n<\/span>65.<\/span><\/strong> Delmar C. Omsorg og ansvar som to sider af samme sag. Tidsskrift for omsorgsforskning. 2018;4(3):322\u20139. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.18261\/issn.2387-5984-2018-03-15<\/a>
\n66.<\/span><\/strong> Jensen BB, Gr\u00f8nb\u00e6k M, Reventlow S. Forebyggende sundhedsarbejde. 7th ed. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 2021.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gro Rimehaug Kristensen, Sygeplejerske, Cand. Cur 1. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Sygeplejerske, cand. Ped. Ped., Ph.d., Professor i sygepleje 2, 3: […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7446,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[119,15],"tags":[],"class_list":["post-20037","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-fundamental-sygepleje-omsorg-palliation","category-peer-review"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/5-1.png?fit=3000%2C3000&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20037","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20037"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20037\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20370,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20037\/revisions\/20370"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7446"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20037"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20037"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20037"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}