\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Artiklen er baseret p\u00e5 et Kari Friis Larsens masterprojekt i sexologi fra Aalborg Universitet, 2025.
\n<\/span>Form\u00e5let med masterprojektet var at belyse, hvordan f\u00e6dres seksualitet blev p\u00e5virket, i forbindelse med deres barns alvorlige sygdom og d\u00f8d.
\n<\/span>Gennem f\u00e6drenes perspektiver udforskes seksualitetens rolle som en livsbekr\u00e6ftende, aflastende oplevelse, der ogs\u00e5 indeholder et konfliktfelt. \u2018Jeg formen\u2019 i artiklen refererer til artiklens f\u00f8rste forfatter Kari Friis Larsen.<\/span><\/p>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Mit arbejde i B\u00f8rne og Unge Palliationen i Region Sj\u00e6lland (BUPS) har gennem \u00e5rene vist mig, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re for for\u00e6ldre til alvorligt syge b\u00f8rn at bevare et parforhold, hvor der ogs\u00e5 er plads til intimitet og seksualitet. Mange par oplever, at relationen gradvist forandres \u2013 fra k\u00e6rlighedsforhold til et slags kollegaskab, hvor hverdagen domineres af logistik, behandlingsforl\u00f8b og en konstant kamp for at f\u00e5 livet til at h\u00e6nge sammen. Seksualiteten skubbes til side, ikke n\u00f8dvendigvis fordi den ikke l\u00e6ngere betyder noget, men fordi der ikke er plads, sprog eller overskud. <\/span>Ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan seksualitet og sorg synes at st\u00e5 i mods\u00e6tning til hinanden, men i m\u00f8det med alvorlig sygdom og tab bliver seksualiteten ofte netop tydelig. Den viser sig som frav\u00e6r, som l\u00e6ngsel, som konflikt eller som en kropslig s\u00f8gen efter lindring og kontakt.<\/span><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
English Abstract<\/p>\n<\/strong><\/h4>\n
Grief\u2019s impact on fathers\u2019 sexuality in the context of serious illness and death \u2013 a qualitative study<\/strong><\/h5>\n\nThis article is based on Kari Friis Larsen\u2019s master\u2019s project in Sexology at Aalborg University, 2025. The aim of the master\u2019s project was to explore how fathers\u2019 sexuality is affected in connection with their child\u2019s serious illness and death. Through the fathers\u2019 perspectives, the role of sexuality is examined as a life-affirming and relieving experience that simultaneously contains an inner field of conflict. The use of the first-person \u201cI\u201d in the article refers to the article\u2019s first author, Kari Friis Larsen.<\/p>\n
Introduction<\/strong>
\nMy work in Paediatric and Adolescent Palliative Care in the Region of Zealand (BUPS) has, over the years, shown me how difficult it can be for parents of seriously ill children to maintain a relationship in which there is still room for intimacy and sexuality. Many couples experience that their relationship gradually changes \u2013 from a loving partnership to a kind of collegial relationship, where everyday life is dominated by logistics, treatment regimens, and a constant struggle to make life hang together. Sexuality is pushed aside, not necessarily because it no longer matters, but because there is no space, language, or energy for it. At first glance, sexuality and grief may appear to be in opposition, but when faced with serious illness and loss, sexuality often becomes particularly visible. It appears as absence, as longing, as conflict, or as a bodily search for relief and connection.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Fathers, sexuality, grief, serious childhood illness, bereavement, couple relationship, palliative care, qualitative study.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\nBaggrund
\n<\/span><\/strong>I Danmark mister omkring 400 b\u00f8rn og unge (0-18 \u00e5r) livet hvert \u00e5r. Generelt lever b\u00f8rn og unge l\u00e6ngere med deres livstruende sygdomme, hvilket medf\u00f8rer en betydelig belastning for hele familien (1) Der er en stor v\u00e6sentlig forskel p\u00e5 palliation til b\u00f8rn i forhold til voksne. I b\u00f8rnepalliationen er kerneopgaven at behandle og plejer b\u00f8rn og unge med livsbegr\u00e6nsninger og forventet kort levetid qua deres ofte meget specielle diagnoser (1). Disse b\u00f8rn kan leve i mange \u00e5r og m\u00e5ske ogs\u00e5 blive unge voksne. Derfor lever disse for\u00e6ldre og s\u00f8skende l\u00e6nge med begr\u00e6nsninger for deres liv, og parforholdet kan blive sat p\u00e5 en voldsom pr\u00f8ve, og ikke alle forhold holder, desv\u00e6rre.<\/span><\/p>\nTo-vejs tabu
\n<\/span><\/strong>I arbejdet med b\u00f8rnepalliation og for\u00e6ldre i krise er det ofte tydeligt, hvor lidt seksualiteten fylder. Dette sker b\u00e5de i samtalerne med for\u00e6ldrene og i den faglige opm\u00e6rksomhed, vi som sygeplejersker retter hen imod for\u00e6ldrenes familiedynamikker. S\u00e6rligt i forbindelse med min Master uddannelse i Sexologi er jeg blevet bevidst om, hvor lidt fokus vi har p\u00e5 seksualitet, og at der eksisterer et to-vejs tabu, hvor der er en gensidig tilbageholdenhed mellem patient og sundhedspersonale i forhold til at itales\u00e6tte seksualitet og seksuelle problematikker. (2). <\/span>Den store danske unders\u00f8gelse af befolkningens seksualitet Projekt Sexus- belyste ligeledes denne problematik ved b.la at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: <\/span>“Har du haft kommunikation med en fagperson i sundhedsv\u00e6senet om seksuelle emner?” <\/span>Resultaterne var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, idet 81 % af respondenterne svarede nej, 15 % angav, at de selv havde taget initiativ til samtalen, mens blot 4 % havde oplevet, at en sundhedsprofessionel aktivt tog initiativ til at dr\u00f8fte seksuelle problemstillinger (3).<\/span><\/p>\nTallene fra unders\u00f8gelsen<\/span> underbygger p\u00e5standen om at to-vejs tabu eksisterer i det danske sundhedsv\u00e6sen, p\u00e5 trods af, at forskning peger p\u00e5, at seksualitet kan spille en v\u00e6sentlig rolle i h\u00e5ndteringen af stress, sorg og eksistentiel smerte, og i at bevare f\u00f8lelses-m\u00e6ssig og kropslig n\u00e6rhed i parforholdet (4). <\/span>Denne dobbelthed, mellem det usagte og det betydningsfulde, har v\u00e6ret drivkraften for mit arbejde, hvor form\u00e5let var at unders\u00f8ge, hvordan f\u00e6dres seksualitet p\u00e5virkes, n\u00e5r de mister et barn, for at skabe indsigt og rette opm\u00e6rksomhed mod dette ofte oversete tema.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Projektet er et kvalitativt interviewstudie hvor semistrukturerede interviews blev anvendt som dataindsamlingsmetode (5). I alt deltog tre f\u00e6dre, der havde mistet et barn. <\/span>Informanterne blev informeret b\u00e5de skriftligt og mundtligt om projektets form\u00e5l i henhold til Helsinki deklarationen. Desuden underskrev alle deltagerne informeret samtykkeerkl\u00e6ring, som indeholdt information om anonymitet, frivillighed og interviewerens tavshedspligt (6)<\/span><\/p>\nTeoretisk ramme
\n<\/span><\/strong>Fundene fra interviewene blev analyseret med Den integrative Procesmodel for sorg (7), som er den nyeste forskningsbaserede sorgteori af psykologerne,<\/span> Guldin og Leget fra 2024, <\/span>Figur 1<\/strong> <\/span>og sexologiens 6 R\u2019er <\/span>Figur 2<\/span><\/strong> (4) som er de biologiske, psykologiske og relationelle dimen-sioner et seksuelt forhold kan indeholde, b\u00e5de bevidst og ubevist. Begge teorier har et bio-psyko-socialt (4) perspektiv. <\/span>Ud fra disse 2 teorier udviklede jeg min egen model, hvori disse to blev kombineret sammen med udsagnene fra mine interviews, som kan ses inddraget i diskussion og konklusion.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/FIGUR-1.png?resize=624%2C787&quality=80&ssl=1\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/FIGUR-2.png?resize=620%2C237&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Resultater
\n<\/span>Seksualitet som fundament og spejl for relationen
\n<\/span><\/strong>For flere af f\u00e6drene var seksualitet ikke blot et fysisk behov, men en central del af parforholdets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige struktur. En af f\u00e6drene udtrykte det billedligt ved at sammenligne sex med byggemateriale: “Sex er som m\u00f8rtlen, der s\u00e6tter stenene sammen”.<\/span> <\/em><\/span><\/span>Denne metafor tydeligg\u00f8r, at han oplevede seksualitet som en integreret del af parrets f\u00e6lles fundament, noget, der binder relationen sammen og skaber samh\u00f8righed.<\/span><\/p>\nN\u00e5r sygdomsforl\u00f8bet og barnets d\u00f8d medf\u00f8rte \u00e6ndringer i sexlivet, fx i form af frav\u00e6r, nedsat lyst eller emotionel afstand, havde det ikke kun praktiske konsekvenser, men p\u00e5virkede selve fornemmelsen af at h\u00f8re sammen. Flere af f\u00e6drene beskrev, hvordan forandringerne i intimiteten f\u00f8rte til en oplevelse af afvisning eller tvivl p\u00e5 sig selv. Seksualiteten blev et slags barometer for relationens tilstand, og for deres egen v\u00e6rdi i parforholdet:<\/span><\/p>\n“Jamen, jeg tror, at man f\u00f8ler sig bekr\u00e6ftet fra den anden partner, at man vil hinanden det bedste, eller \u2026 S\u00e5 kan man f\u00e5 de her tanker: jamen hvorfor har du ikke lyst? Har det noget med mig at g\u00f8re?”<\/span><\/em><\/p>\nS\u00e5danne udtalelser vidner om, hvordan sorgens indgriben i det seksuelle rum ogs\u00e5 skaber s\u00e5rbarhed. For nogle aff\u00f8dte det en bekymring for, om forholdet kunne overleve under de forandrede vilk\u00e5r, hvor b\u00e5de lyst, n\u00e6rhed og overskud var under pres, samtidig med deres selvv\u00e6rd og syn p\u00e5 dem selv blev ogs\u00e5 p\u00e5virket.<\/span><\/p>\nSeksualitetens ambivalens: Mellem lyst og skam
\n<\/span><\/strong>F\u00e6drene i studiet beskrev markante fysiologiske og psykologiske forandringer i deres seksualitet som f\u00f8lge af barnets sygdom og d\u00f8d. Allerede i perioden omkring diagnosen oplevede de en tydelig nedgang i seksuel lyst. Tankerne var optaget af barnets tilstand, behandlinger og praktiske g\u00f8rem\u00e5l, og sex tr\u00e5dte i baggrunden som noget b\u00e5de fjernt og uforst\u00e5eligt. En af f\u00e6drene beskrev denne oplevelse med en overrumplende kropslighed:
\n
\n“Alts\u00e5 der var slet ikke noget af det der de f\u00f8rste 3 uger til 1 m\u00e5ned. Det var der ikke, alts\u00e5\u2026.. tankerne tog over og\u2026. Ja\u2026. Jeg troede faktisk, at jeg var blevet impotent […] Der skete slet ingenting, heller ikke ved ber\u00f8ring. Det var ret skr\u00e6mmende […] Men jeg oplevede det faktisk igen da hun d\u00f8de”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nSeksualitet blev i denne periode ikke blot frav\u00e6rende, men oplevedes n\u00e6sten som umulig. Sorgen og det massive psykiske pres udl\u00f8ste en form for kropslig nedlukning. Flere f\u00e6dre pegede p\u00e5 den gennemgribende tr\u00e6thed, der pr\u00e6gede hele forl\u00f8bet, en fysisk og mental udmattelse, der udviskede behov og lyst:<\/span><\/p>\n“Man er ogs\u00e5 tr\u00e6t i forbindelse med sorgen, s\u00e5 overskuddet er ikke s\u00e5 stort, s\u00e5 det satte m\u00e5ske ogs\u00e5 nogle begr\u00e6nsninger”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nI takt med at tiden gik, og lysten langsomt vendte tilbage, opstod en ny kompleksitet: f\u00e6drenes behov for n\u00e6rhed og seksuel kontakt stod ofte i kontrast til partnerens stadie i sorgprocessen. Dette skabte ambivalens og samvittighedskvaler. To f\u00e6dre fortalte, hvordan deres partner havde gr\u00e6dt under samleje, et st\u00e6rkt og s\u00e5rbart \u00f8jeblik, hvor sorg og intimitet kolliderede. En af f\u00e6drene satte ord p\u00e5 denne smertefulde erfaring: <\/span><\/p>\n“Jeg fik det bare d\u00e5rligt. Hun har jo m\u00e5ske haft gjort det lidt af n\u00f8d eller ikke f\u00f8lt sig tvunget til det, men s\u00e5dan f\u00f8lt sig lidt presset, uden at man m\u00e5ske selv har vidst det s\u00e5dan helt”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nOgs\u00e5 f\u00f8lelsen af skam fyldte. At kunne f\u00f8le lyst midt i sorgen blev af nogle oplevet som moralsk forkert, som et svigt, b\u00e5de over for partneren og det afd\u00f8de barn:<\/span><\/p>\n“M\u00e5ske lidt skam over at have lyst til sex […] Vores barn var lige d\u00f8dt, og s\u00e5 havde jeg lyst til sex. Det gav ikke mening, og jeg blev i tvivl om det var normalt?”<\/span><\/em><\/p>\nEn af f\u00e6drene, som var blevet skilt under barnets sygdomsforl\u00f8b, reflekterede over balancen mellem det at v\u00e6re til stede som far og samtidig have et legitimt behov for n\u00e6rhed:<\/span><\/p>\n“Jeg skulle bare v\u00e6re der for ham jo. Jeg skulle ikke have noget med nogen andre at g\u00f8re. […] Men s\u00e5 fik jeg ogs\u00e5 snakket lidt med mig selv om, at det her er jo helt naturligt […] det andet var der faktisk ogs\u00e5 plads til”.<\/span><\/em><\/p>\nI hans fort\u00e6lling blev seksualitet til noget, der kunne rummes, men kun p\u00e5 bestemte betingelser. Han beskrev, hvordan den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige adskillelse fra partneren havde skabt et behov for seksuel kontakt, som var fysisk, men f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt distanceret:<\/span><\/p>\n“Hvis vi kunne have sex, men s\u00e5dan holde lidt afstand, s\u00e5 var det fint med mig. Og det handlede egentligt ikke om lysten, det handlede om angsten for at slippe nogen helt ind”.<\/span><\/em><\/p>\nDette afsnit belyser den dybe kompleksitet i samspillet mellem krop, sorg, seksualitet og skam. F\u00e6drene oplevede, at lysten ikke forsvandt permanent, men at den blev over-skygget af tr\u00e6thed, omsorg, ansvar og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning. Seksualiteten vendte tilbage, men i nye former og under nye vilk\u00e5r. <\/span>I en hverdag pr\u00e6get af tab, frustration og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig udmattelse blev sex et \u00f8jebliks pause fra de tunge tanker, en m\u00e5de at bekr\u00e6fte relationen eller virkelighedsflugt. Det var et rum, hvor de kunne f\u00f8le sig levende, forbundet og m\u00e5ske endda opleve en kortvarig f\u00f8lelse af normalitet. Nogle beskrev det som en m\u00e5de at generobre en f\u00f8lelse af kontrol i en situation, hvor meget ellers f\u00f8ltes kaotisk og uforudsigeligt.<\/span><\/p>\nUligheder i sorgens p\u00e5virkning af seksualiteten
\n<\/span><\/strong>Sorg er ikke en ensartet st\u00f8rrelse, hverken mellem mennesker eller i et parforhold. F\u00e6d-rene i unders\u00f8gelsen beskrev, hvordan de og deres partnere ofte oplevede og h\u00e5ndterede sorgen forskelligt, og hvordan disse forskelle p\u00e5virkede den seksuelle intimitet. Hos \u00e9n af f\u00e6drene blev forskelligheden et vilk\u00e5r, som de med tiden l\u00e6rte at navigere i. Han fortalte, hvordan deres sorgforl\u00f8b p\u00e5 mange m\u00e5der havde forskudt sig, s\u00e5 den ene kunne b\u00e6re, n\u00e5r den anden var i kn\u00e6:<\/span><\/p>\n“Vi har s\u00f8rget p\u00e5 forskellige tidspunkter, meget samtidig, men det kunne sagtens v\u00e6re p\u00e5 forskellige tidspunkter. Og man kan sige, at det i mange tilf\u00e6lde har v\u00e6ret godt, at man s\u00e5 kunne v\u00e6re der for hinanden […] X s\u00f8rger mere end jeg g\u00f8r”.<\/span><\/em><\/p>\nFlere af f\u00e6drene oplevede, at deres partners sorg var mere udtalt og f\u00f8lelsespr\u00e6get, mens de selv havde et behov for at handle, bev\u00e6ge sig og skabe struktur. Gr\u00e5den var ikke en naturlig udtryksform for dem, enten fordi den var udt\u00f8mt, eller fordi den aldrig rigtig havde f\u00e5et plads:<\/span><\/p>\n“Jeg skal helst ud at bruge min krop \u2013 hamre og banke \u2013 for at komme ud med det, m\u00e5ske ikke n\u00f8dvendigvis med t\u00e5rer. Min kone har v\u00e6ret meget ked af det, gr\u00e6dt rigtig meget, i meget lang tid. Hvor jeg ogs\u00e5 har v\u00e6ret ked af det, men til sidst kunne jeg ikke gr\u00e6de mere og s\u00e5 var jeg n\u00f8dt til at g\u00e5 og lave noget i stedet for”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nDisse forskellige strategier f\u00f8rte i flere tilf\u00e6lde til f\u00f8lelsesm\u00e6ssig afstand. F\u00e6drene kunne opleve, at de trak sig, ikke af modvilje, men fordi energien og de mentale ressourcer ikke slog til. En af f\u00e6drene beskrev, hvordan han i de tungeste stunder havde behov for at v\u00e6re alene, hvilket kunne misforst\u00e5s som frav\u00e6r eller manglende k\u00e6rlighed:<\/span><\/p>\n“Sorgen k\u00f8rer jo op og ned […] m\u00e5ske l\u00e6gger jeg mig for mig selv. Men stadigv\u00e6k s\u00e5 er afstanden jo m\u00e5ske st\u00f8rre, tankerne er ikke der hvor de b\u00f8r v\u00e6re […] Det er m\u00e5ske bare mere fordi hjernen ikke kan komme t\u00e6ttere p\u00e5, kan ikke orke\u2026.”<\/span> <\/em><\/span><\/p>\nDer var ogs\u00e5 uoverensstemmelser i forhold til behovet for at dele sorgen. Hvor nogle af partnerne s\u00f8gte at bearbejde tabet gennem sociale medier, ritualer eller mindeb\u00f8ger, havde f\u00e6drene et st\u00f8rre behov for afgr\u00e6nsning og privat bearbejdning. Det skabte i visse tilf\u00e6lde sp\u00e6ndinger og f\u00f8lelser af fremmedhed i relationen. Den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige asynkronitet mellem parterne blev s\u00e5ledes en central faktor, der ikke alene p\u00e5virkede det daglige samspil, men ogs\u00e5 den seksuelle kontakt. N\u00e5r sorgen manifesterede sig forskelligt, blev n\u00e6rhed sv\u00e6rere, ikke p\u00e5 grund af manglende k\u00e6rlighed, men fordi sprog og timing ikke altid matchede. <\/span><\/p>\nBehovet for sundhedsprofessionelles itales\u00e6ttelse af seksuelle problematikker \u2013 betydningen af relation og kompetencer
\n<\/span><\/strong>De interviewede f\u00e6dre blev spurgt, om sundhedsprofessionelle havde taget initiativ til at tale om de seksuelle og relationelle udfordringer, der kunne opst\u00e5 i forbindelse med barnets sygdomsforl\u00f8b og d\u00f8d. To af f\u00e6drene havde haft s\u00e5danne erfaringer, begge dog efter barnets d\u00f8d. En far fortalte, hvordan en sundhedsprofessionel fra det palliative team havde spurgt direkte ind til deres seksuelle samliv efter tabet:<\/span><\/p>\n“Hun spurgte, om hun m\u00e5tte sp\u00f8rge os, hvordan det var at have sex efter man havde mistet, og om vi overhovedet var n\u00e5et dertil endnu. S\u00e5 fortalte min kone, at det faktisk var rigtig sv\u00e6rt, og at hun ogs\u00e5 havde gr\u00e6dt imens”.<\/span><\/em><\/p>\nSelvom samtalerne havde v\u00e6ret meningsfulde, pegede f\u00e6drene p\u00e5, at behovet for st\u00f8tte og vejledning ogs\u00e5 havde v\u00e6ret til stede langt tidligere, allerede ved diagnosetidspunktet. Flere gav retrospektivt udtryk for, at en professionel itales\u00e6ttelse af seksualitetens rolle i sorg og parforhold kunne have skabt st\u00f8rre forst\u00e5else for deres partners reaktioner og muligvis forebygget konflikter:<\/span><\/p>\n“Jeg tror, at det vil v\u00e6re rigtig vigtigt at f\u00e5 italesat det. At f\u00e5 talt om, hvor forskelligt man kan reagere p\u00e5 det her. Ogs\u00e5 is\u00e6r hvis det er mor og far, der mister sammen. At man kan tr\u00e6kke i hver sin retning \u2013 og det egentlig er okay […] At der er forskellige behov, og at det er okay”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nFlere udtrykte \u00f8nsket om, at nogen med viden og erfaring havde hjulpet dem med at navigere i det komplekse f\u00f8lelseslandskab, der fulgte med sygdomsforl\u00f8bet og tabet. En far beskrev det som et behov for, at <\/span>“en voksen havde taget dem i h\u00e5nden og givet dem redskaber til at h\u00e5ndtere situationen”. <\/span><\/em>Der var dog forskellige synspunkter p\u00e5, hvem der skulle tage initiativ til samtalen om seksualitet og intimitet. \u00c9n far lagde v\u00e6gt p\u00e5 relationen og den tillid, som var n\u00f8dvendig for overhovedet at \u00e5bne sig:<\/span><\/p>\n“Det skal v\u00e6re en man er tryg ved, fordi ellers \u00e5bner man ikke selv op om det. Det g\u00f8r man ikke”.<\/span><\/em><\/p>\nEn anden far v\u00e6gtede i h\u00f8jere grad den faglige kompetence frem for relationen. For ham var det vigtigt, at vedkommende havde en reel specialisering og forst\u00e5else for b\u00e5de sorgens og seksualitetens kompleksitet:<\/span><\/p>\n“Jeg tror egentlig, at det ville betyde mest, hvis det var en, som vidste noget omkring parforhold […] Fordi jeg tror ikke, at hvis det bare var sygeplejersken, der s\u00e5dan havde haft et kursus p\u00e5 3 timer ‘Nu skal I ogs\u00e5 sp\u00f8rge jeres patienter om det her’. Det tror jeg m\u00e5ske vil virke for malplaceret”.<\/span><\/em><\/p>\nSamlet peger f\u00e6drenes erfaringer p\u00e5 et behov for, at sundhedsprofessionelle, med relevant faglig viden og menneskelig indf\u00f8ling, t\u00f8r og form\u00e5r at \u00e5bne for samtalen om seksualitet i sorgens skygge. Ikke som en skabelon, men som en mulighed, der kan tilbydes, n\u00e5r tiden og relationen er rigtig.<\/span><\/p>\nDiskussion og konklusion
\n<\/span><\/strong>Interviewunders\u00f8gelsen giver indsigt i, hvordan seksualitet i sorgens rum kan blive tavs, konfliktfyldt og s\u00e5rbar, men ogs\u00e5 rummer l\u00e6ngsel efter n\u00e6rhed, normalitet og liv. F\u00e6drene beskrev et skift i deres forst\u00e5else af seksualitet: fra noget lystbetonet og fysisk til et fokus p\u00e5 n\u00e6rv\u00e6r, samh\u00f8righed og identitet. Seksualitet forsvandt ikke i sorgens rum, men \u00e6ndrede karakter, og den professionelle tavshed omkring emnet forst\u00e6rkede oplevelsen af ensomhed og skam. <\/span>Resultaterne afspejler centrale aspekter i Den Integrative Procesmodel, hvor sorg forst\u00e5s som en proces, der rummer b\u00e5de fysiske, f\u00f8lelses-m\u00e6ssige, kognitive, sociale og \u00e5ndelige\/ eksistentielle dimensioner, denne blev sammen-holdt med Sexologiens 6 R\u2019er og udsagnene i mine interviews, som blev sat sammen i min egen model i <\/span>Figur 3<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/FIGUR-3.png?resize=603%2C596&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\nI sorgens fysiske dimension beskrev f\u00e6drene udmattelse, nedsat appetit, s\u00f8vnproblemer og, i nogle tilf\u00e6lde, nedsat seksuel lyst og rejsningsproblemer. Seksualitet blev opfattet som noget sekund\u00e6rt. <\/span>Samtidig peger interviewene p\u00e5 seksualitetens psykosociale og eksistentielle betydning, som Maslow ogs\u00e5 fremh\u00e6ver i sin behovsteori (4). Flere f\u00e6dre oplevede skam, b\u00e5de over at have lyst og over, at livet fortsatte. I den <\/span>\u00e5ndelige\/eksistentielle dimension<\/span> beskrives netop sorgens potentiale for at fremkalde skyld og skam, hvilket genfindes i f\u00e6drenes fort\u00e6llinger.<\/span><\/p>\nTrods ambivalensen blev sex for nogle en m\u00e5de at genoprette kontakt, finde ro og f\u00f8le sig levende. Dette stemmer overens med tre af sexologiens R\u2019er: <\/span>Relation, Relaksation<\/span> og <\/span>Rekreation<\/span>. <\/span><\/em>Samtidig aktiverede sex oplevelsen af samh\u00f8righed, men ogs\u00e5 bekymring for at presse partneren, her aktualiseres <\/span>R\u2019et Respekt<\/span><\/em>. Den fysiologiske effekt af oxytocin ved fysisk n\u00e6rhed kan bidrage til at forklare, hvorfor enkelte f\u00e6dre oplevede sex som helende (9).<\/span><\/p>\nDen kognitive dimension<\/span> tr\u00e5dte tydeligt frem i f\u00e6drenes tanker om parforholdets holdbarhed og egen identitet. Tvivl og bekymringer, f.eks. om partnerens manglende lyst, p\u00e5virkede deres selvv\u00e6rd og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tryghed. Set i sammenh\u00e6ng med <\/span>den sociale dimension<\/span>, beskrev flere et behov for at tr\u00e6kke sig og v\u00e6re alene fremfor at dele sorgen verbalt, modsat deres partner. Her blev sex i nogle tilf\u00e6lde brugt som en tavs m\u00e5de at genetablere kontakt p\u00e5, som konfliktl\u00f8sning eller som en kropslig m\u00e5de at “finde hinanden igen”. Dermed aktiveredes ogs\u00e5 <\/span>R\u2019erne Rehabilitering <\/span>og <\/span>Respekt<\/span>.<\/span><\/em><\/p>\nUnders\u00f8gelsen peger samlet p\u00e5<\/strong>, at seksualitet i sorgens kontekst b\u00f8r ses som en legitim del af den sundhedsfaglige helhedsforst\u00e5else, b\u00e5de fysisk, relationelt og eksistentielt. F\u00e6drene oplevede ofte midlertidigt nedsat lyst, men ogs\u00e5 et tidligt \u00f8nske om genoptagelse af seksuelt samv\u00e6r. Asymmetrien i parrets sorgproces kunne skabe ubalance, skyld og tvivl i relationen. <\/span>F\u00e6drene udtrykte et tydeligt \u00f8nske om, at sundhedsprofessionelle havde taget initiativ til at tale om seksualitet som en naturlig del af sorgens konsekvenser. De efterspurgte ikke n\u00f8dvendigvis kendte fagpersoner, men nogen med faglig viden og mod til at \u00e5bne samtalen. <\/span>Informanternes \u00f8nsker og behov understreger behovet for, at sundhedsprofessionelle med kontakt til for\u00e6ldre i sorg anerkender seksualitet som en del af den bio-psyko-sociale helhed, og t\u00f8r tale om det. Ikke for at give f\u00e6rdige svar, men for at skabe rum for refleksion, afstigmatisering og viden, s\u00e5 for\u00e6ldre ikke st\u00e5r alene i et komplekst og ofte skamfuldt felt.<\/span><\/p>\nImplikationer for praksis
\n<\/span><\/strong>Et styrket fokus p\u00e5, hvordan sorg p\u00e5virker seksualitet og intimitet, kan fremme for\u00e6ldres trivsel og relationer efter tab. N\u00e5r sundhedsprofessionelle itales\u00e6tter disse temaer og tilbyder relevant vejledning, f\u00e5r for\u00e6ldre bedre foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 og acceptere b\u00e5de egne og partnerens reaktioner, hvilket kan forebygge konflikter og fremme en sund sorgbearbejdning. <\/span>Sundhedsv\u00e6senets biomedicinske tilgang har traditionelt overset psykosociale aspekter som seksualitet. En mere helhedsorienteret indsats, hvor intime og relationelle dimensioner inddrages, kan styrke den samlede livskvalitet hos b\u00e5de patienter og p\u00e5r\u00f8rende. <\/span>For at realisere en mere helhedsorienteret indsats kr\u00e6ves \u00f8get efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, fx gennem speciali-serede forl\u00f8b i sexologi, samt en bredere anerkendelse af seksualitetens betydning i arbejdet med livskriser.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Illustration-1.png?resize=703%2C342&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Masterafhandling.png?resize=306%2C281&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n