{"id":19652,"date":"2025-09-05T14:20:09","date_gmt":"2025-09-05T12:20:09","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=19652"},"modified":"2026-06-08T22:21:33","modified_gmt":"2026-06-08T20:21:33","slug":"nurse-podcast-serie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/09\/05\/nurse-podcast-serie\/","title":{"rendered":"NURSE PODCAST SERIE med v\u00e6rt Maj Siercke"},"content":{"rendered":"<p><strong>EN PODCAST FOR DIG, DER ARBEJDER MED SYGEPLEJE<\/strong><br \/>\nStifter af Sygeplejevidenskab <a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/redaktionen\/\">Maj Siercke<\/a> er v\u00e6rt p\u00e5 podcastserien NURSE.<br \/>\nEr du sygeplejerske eller arbejder med sygepleje i dit fag for eksempel p\u00e5 sygehus, i almen praksis, i hjemmeplejen eller p\u00e5 plejehjem kan du med NURSE \u00a0f\u00e5 ny viden, updates og konkrete v\u00e6rkt\u00f8jer til dit arbejde med sygepleje. Maj Siercke interviewer sp\u00e6ndende sygeplejefaglige eksperter som har s\u00e6rlig viden inden for det omr\u00e5de, de arbejder med, og som gerne vil give deres viden videre til gavn for andre, der arbejder med sygepleje. Podcastserien er produceret i samarbejde med <a href=\"https:\/\/sundhedstv.dk\/\">SundhedsTV<\/a><\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=71849600&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Anafylaksi<\/strong> er en akut og potentielt livstruende allergisk reaktion, som kan udvikle sig hurtigt og kr\u00e6ver \u00f8jeblikkelig behandling. F\u00e5 indsigt i akut h\u00e5ndtering, symptomer, behandling og de udfordringer, som patienter og p\u00e5r\u00f8rende kan opleve i hverdagen. Brug af adrenalin og sygeplejerskens vigtige rolle i at skabe tryghed, undervisning og st\u00f8tte til patienter med alvorlige allergiske reaktioner. Med allergisygeplejerske Pernille Allesen-Holm.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=71975662&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Hjerteamyloidose og ekkokardiografi\u00a0<\/strong>h\u00e6nger t\u00e6t sammen. Du f\u00e5r indsigt i de vigtigste fund ved ekkokardiografi og hvad du som sygeplejerske skal holde \u00f8je med i den tidlige opsporing, som fx atrieflimren og karpaltunnelsyndrom og \u00e5nden\u00f8d trods normal pumpefunktion.\u00a0Med ekkosygeplejerske Bo Brauner.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=71849542&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Alfa-1-antitrypsinmangel<\/strong> er en arvelig sygdom, hvor kroppen mangler et protein, der beskytter lungerne mod nedbrydning. Det kan give symptomer som \u00e5nden\u00f8d, hoste og hv\u00e6sende vejrtr\u00e6kning, ofte i en yngre alder og uden tydelig \u00e5rsag. Sygdommen er underdiagnosticeret, blandt andet fordi symptomerne kan ligne astma eller KOL. Med sygeplejerske og ph.d.-studerende Nanna Vendelboe Gregersen fra AUH og Aarhus Universitet.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=70129467&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Type 2-diabetes<\/strong> er den hyppigste \u00e5rsag til kronisk nyresygdom i Danmark. Nyrep\u00e5virkning udvikler sig ofte uden tydelige symptomer og opdages sent, hvis der ikke f\u00f8lges systematisk op p\u00e5 fx albuminuri og eGFR. Samtidig \u00f8ger nyresygdom risikoen for hjerte-kar-sygdom, hvilket g\u00f8r tidlig opsporing og l\u00f8bende kontrol afg\u00f8rende. Med sygeplejerske Mette Borgen fra almen praksis.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=69370526&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <span style=\"font-size: 16px;\"><strong>Husst\u00f8vmideallergi<\/strong> er en udbredt, men ofte overset allergi med symptomer som nys, n\u00e6seirritation og kl\u00f8ende \u00f8jne og kan forv\u00e6rre astma, is\u00e6r om natten. Med <\/span><span style=\"font-size: 16px;\">allergisygeplejerske Pernille Allesen-Holm fra en privat klinik i K\u00f8benhavn.<\/span><\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=69337814&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=false&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Forh\u00f8jet kolesterol<\/strong> er en hyppig tilstand, som b\u00e5de kan skyldes livsstilsfaktorer og arvelige forhold. F\u00e6lles for begge typer er, at tidlig opsporing og vejledning kan g\u00f8re en stor forskel.\u00a0Med sygeplejerske Susanne Lykke Hermansen fra OUH\u2019s Lipidklinik.<\/p>\n<p class=\"elementtoproof\" style=\"background: white;\"><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=68521154&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=false&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>Kronisk nyresygdom<\/strong> udvikler sig langsomt og opdages ofte sent, n\u00e5r symptomer som tr\u00e6thed, kvalme eller forh\u00f8jet blodtryk viser sig. Tidlig opsporing er afg\u00f8rende for at bremse sygdommen, reducere komplikationer og uds\u00e6tte behovet for dialyse. Med chefsygeplejerske Karina Bruun fra Rigshospitalet.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=67642749&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=false&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Hjertesvigt<\/strong> betyder, at hjertet ikke kan pumpe blod nok rundt til kroppens \u00f8vrige organer, og det kan give udslag p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Den hyppigste \u00e5rsag til, at hjertesvigt opst\u00e5r, er blodprop i hjertet, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en konsekvens af andre faktorer. Med sygeplejerske, Hanne Margrethe Rasmussen.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=66721378&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Myasthenia gravis<\/strong> er en sj\u00e6lden og kompleks neuromuskul\u00e6r sygdom, som omkring 1.000 danskere lever med i dag. Den sv\u00e6kker forbindelsen mellem nerver og muskler og f\u00f8rer til muskeltr\u00e6thed, der kan p\u00e5virke selv de mest basale bev\u00e6gelser. Med sygeplejerske Estephani Zeballos fra Rigshospitalets Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=66280385&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Pollenallergi<\/strong>\u00a0kan snige sig ind i alle hj\u00f8rner af hverdagen, forstyrre skole, arbejde, fritid og hum\u00f8r, og alligevel bliver den ofte bagatelliseret. Med lungesygeplejerske Louise Hay Pedersen.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=65347606&amp;theme=light&amp;color=06255e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <span style=\"font-size: 16px;\"><strong>Migr\u00e6ne<\/strong> er en kompleks neurologisk sygdom, som ca. 600.000 danskere lever med i dag \u2013 hyppigst kvinder. Den viser sig typisk som halvsidig, pulserende hovedpine med kvalme og lys- eller lydf\u00f8lsomhed. Med migr\u00e6ne<\/span><span style=\"font-size: 16px;\">sygeplejerske Maren Eriksen.<\/span><\/p>\n<section class=\"av_textblock_section \">\n<div class=\"avia_textblock av_inherit_color \">\n<p><span style=\"font-size: 16px;\"><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=65345573&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Hjerteamyloidose<\/strong> er en langsomt fremskridende sygdom, hvor proteiner aflejres i hjertet og g\u00f8r hjertemusklen stiv \u2013 ofte med symptomer som tr\u00e6thed, \u00e5nden\u00f8d og v\u00e6skeophobning. Hvad er tegnene, du skal holde \u00f8je med hos dine patienter? Med sygeplejerske Gitte Kej Jakobsen.<br \/>\n<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/section>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=64166329&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>RS-virus og KOL<\/strong> er en risikabel kombination. Hvordan du som sygeplejerske kan g\u00f8re en forskel for dine patienter gennem oplysning og m\u00e5lrettede tiltag. Med sygeplejerske Maiken Bech.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=63413014&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>Sondeern\u00e6ring i hjemmet<\/strong>. 600 danskere er afh\u00e6ngige af hjemmeparenteral ern\u00e6ring, fx hvis tarmen ikke kan optage den n\u00f8dvendige n\u00e6ring gennem mad, ern\u00e6ringsdrikke eller sonde. Med klinisk sygeplejespecialist, Louise Bangsgaard Antonsen, Rigshospitalets afsnit for tarmsvigt og leversygdomme.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=63412993&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>IBD Inflammatory Bowel Disease (del 2)<\/strong> <span data-subtree=\"aimfl,mfl\" data-copy-service-computed-style=\"font-family: &quot;Google Sans&quot;, Arial, sans-serif; font-size: 16px; font-weight: 400; margin: 0px; text-decoration: none; border-bottom: 0px rgb(10, 10, 10);\">er <\/span><mark class=\"HxTRcb\" data-sfc-root=\"c\" data-wiz-uids=\"Hphc2b_8\" data-sfc-cb=\"\" data-ved=\"2ahUKEwit3ej3nLGUAxWXFxAIHdPHC34QuJAPegYIAQgAEAM\" data-copy-service-computed-style=\"font-family: &quot;Google Sans&quot;, Arial, sans-serif; font-size: 16px; font-weight: 500; margin: 0px; text-decoration: none; border-bottom: 0px rgb(0, 29, 53);\"><!--qkimaf Hphc2b_7\/HugV6--><!--cqw1tb Hphc2b_7\/HugV6-->en f\u00e6llesbetegnelse for kroniske, autoimmune bet\u00e6ndelsestilstande i mave-tarm-kanalen, prim\u00e6rt Colitis Ulcerosa<!--TgQPHd|[]--><!--TgQPHd|[]--> og Crohns sygdom. <\/mark>Det intime liv kan blive udfordret, n\u00e5r man har IBD, og det kan have konsekvenser for b\u00e5de patientens livskvalitet, trivsel og sygdomsmestring.\u00a0 Med sexolog og socialr\u00e5dgiver Joan Lysholdt.<\/p>\n<p><iframe src=\"https:\/\/widget.spreaker.com\/player?episode_id=63412934&amp;theme=light&amp;color=06225e&amp;playlist=false&amp;playlist-continuous=false&amp;chapters-image=true&amp;episode_image_position=right&amp;hide-likes=true&amp;hide-comments=true&amp;hide-sharing=true&amp;hide-logo=true&amp;hide-download=true\" width=\"100%\" height=\"130px\" frameborder=\"0\"><\/iframe> <strong>IBD Inflammatory Bowel Disease (del 1)<\/strong> For nogle sundhedsprofessionelle kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at tale om seksuallivet med patienter, der har IBD. Men if\u00f8lge sexolog og socialr\u00e5dgiver Joan Lysholdt er det meget vigtigt, at den sundhedsprofessionelle inviterer til dialog om emnet.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>EN PODCAST FOR DIG, DER ARBEJDER MED SYGEPLEJE Stifter af Sygeplejevidenskab Maj Siercke er v\u00e6rt p\u00e5 podcastserien NURSE. Er du [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19653,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[72,74,91,84],"tags":[],"class_list":["post-19652","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-podcast","category-podcast-for-studerende","category-podcast-med-blik-paa-psykiatri-somatik","category-podcast-med-blik-paa-somatik"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/NURSE-PODCAST.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19652","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19652"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19652\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24956,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19652\/revisions\/24956"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19653"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19652"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19652"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19652"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}