![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA05231.png?resize=307%2C222&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>De kvalitative forskningsmetoder og tilgange er udviklet for at kunne belyse menneskelige oplevelser, erfaringer og det sociale liv. Man s\u00f8ger at forst\u00e5, hvordan mennesker t\u00e6nker, f\u00f8ler, handler og bliver til i forskellige kontekster. Med vores forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l er der et \u00f8nske om at forst\u00e5 og fortolke andres individuelle erfaringer og oplevelser med patientovergange. Den viden, der eftersp\u00f8rges, er en autentisk viden, der gennem sin indf\u00e6ldning som en subjektiv erfaring, udg\u00f8r en betydning for det enkelte menneske (20). Studiets design er kvalitativt, hvorfor vi i vores studie har valgt at anvende det kvalitative forskningsinterview som metode til indsamling af det empiriske materiale.
\n<\/span><\/p>\nStudiets form\u00e5l er at unders\u00f8ge sygeplejerskers oplevelse af, hvilken betydning organiseringen af sundhedsv\u00e6senet har for udf\u00f8relsen af sygepleje i tv\u00e6rsektorielle overgange (21). Den fort\u00e6lling, som kommer ud af et interview, vil altid v\u00e6re konstrueret i den situation, som interviewet foreg\u00e5r i. M\u00e5let med interviewet er derfor at komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 informantens oplevelser som muligt for i sidste ende at kunne formulere et fortolkningsperspektiv p\u00e5 oplevelserne (21).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>P\u00e5 baggrund af vores unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l har vi, gennem kontakter p\u00e5 henholdsvis sygehus og kommunal akutfunktion, rekrutteret vores informanter. Alle informanter blev kontaktet via mail med relevant information om studiet. Inden rekrutteringen opstillede vi en r\u00e6kke in- og eksklusionskriterier for deltagelse i studiet, som blev anvendt i forbindelse med udv\u00e6lgelse af informanterne. De anvendte kriterier for inklusion var: sygeplejersker ansat i en sengeafdeling p\u00e5 hospital eller i en kommunal akutfunktion. Kriterier for eksklusion var alene p\u00e5 sproglige barrierer. Informanterne blev fors\u00f8gt udvalgt i stor spredning p\u00e5 anciennitet, afdelinger, alder og k\u00f8n for herved at opn\u00e5 forskellige perspektiver p\u00e5 specialets problemstilling.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA05234.png?resize=716%2C521&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Informanterne fik mulighed for at v\u00e6lge tidspunkt og lokation for interviewet. Alle informanter valgte at blive interviewet i lokaler p\u00e5 deres arbejdsplads.<\/span><\/p>\nInformeret samtykke
\n<\/span><\/strong>I forbindelse med indhentning og anvendelse af personoplysninger i interviewunders\u00f8gelsen blev der indhentet informeret samtykke fra informanterne, som fik tilsendt informationsmateriale om studiets overordnede form\u00e5l, rammerne for interviewet samt etiske og juridiske rettigheder. Inden interviewets start underskrev informanterne en samtykkeerkl\u00e6ring med en uddybelse af etiske og juridiske rettigheder j\u00e6vnf\u00f8r Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (22). Af samtykkeerkl\u00e6ringen fremg\u00e5r det, at deltagelsen beror p\u00e5 frivillighed, og at informanten n\u00e5r som helst og uden konsekvenser kan tr\u00e6kke sig fra unders\u00f8gelsen. Derudover fremg\u00e5r det, at interviewet bliver optaget p\u00e5 lydfil, og at denne inkl. den efterf\u00f8lgende transskribering vil blive opbevaret fortroligt og destrueret efter specialets afslutning.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af en tematisk analyse af de semistrukturerede interviews blev der identificeret tre temaer. Temaerne afspejler de resultater, der tilsammen belyser sygeplejerskernes oplevelse af organiseringen af sundhedsv\u00e6senets betydning for sygeplejen i overgange mellem sektorer.<\/span><\/p>\nTema 1: Envejskommunikation p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer
\n<\/span><\/strong>Overordnet er det kendetegnende for sygeplejerskerne, at dialog p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer bliver betragtet som noget meget essentielt, n\u00e5r den \u00e6ldre medicinske patients pleje og behandling overg\u00e5r fra en sektor til en anden. Sygeplejersker i begge sektorer finder det vigtigt at have en meningsfuld dialog, hvor de kommunikerer om patienterne for at sikre optimale patientforl\u00f8b, herunder korrekt pleje, behandling og visitation. Dog oplever sygeplejerskerne udfordringer med dialogen p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer.<\/p>\n<\/span> Der er mangel p\u00e5 dialog og fysiske m\u00f8der med samarbejdspartnere p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer, hvilket f\u00f8rer til envejskommunikation og begr\u00e6nset adgang til patientoplysninger. Sygeplejerskerne mener, at gensidig dialog er afg\u00f8rende for at sikre kvaliteten af overgangene. Analysen viser ogs\u00e5 et gennemgribende \u00f8nske om at skabe et bedre samarbejde sygeplejersker imellem p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorerne. Noget som nogle af informanterne tidligere har v\u00e6ret en del af, og som de giver udtryk for, at de mangler og savner i deres samarbejde med sygeplejersker i den modsatte sektor.<\/p>\n<\/span>“Hvis vi m\u00f8dtes, s\u00e5 kunne vi jo ogs\u00e5 lige have en faglig sparring sygeplejerske til sygeplejerske, det kunne man jo f\u00e5 ret meget ud af ” <\/span><\/em><\/span><\/strong>(Informant 6).<\/span><\/p>\nMangelfuld tv\u00e6rsektoriel IT-st\u00f8tte
\n<\/span><\/strong>Fundene peger p\u00e5 at kommunikationen mellem sektorer i stadig h\u00f8jere grad er pr\u00e6get af manglende dialog mellem sygeplejersker. St\u00f8rstedelen af kommunikationen omkring patienterne foreg\u00e5r gennem it-systemer, hvor beskeder, der vedr\u00f8rer pleje og behandling, bliver delt i standardiserede systemer. <\/span>For sygeplejerskerne betyder det, at de oplever det vanskeligt at sikre en god tv\u00e6rsektoriel overgang. De till\u00e6gger systemerne en del af skylden, da disse ikke giver mulighed for dialog og dermed ikke \u00e5bner op for andres perspektiver. <\/span><\/p>\nDen manglende dialog, som sygeplejerskerne beskriver, underst\u00f8ttes af flere videnskabelige artikler (23-25). Studierne beskriver, at gruppen af multisyge patienter, har s\u00e5 mange komplekse problemstillinger, at IT-systemerne ikke kan underst\u00f8tte den komplette formidling af viden om denne patientgruppe (ibid).<\/span><\/p>\nKommunikation forbedrer patientpleje og <\/span>behandling
\n<\/span><\/strong>Forskning foretaget af Jody Hoffer Gittell omkring samarbejde mellem sundhedsprofessionelle peger p\u00e5, at det relationelle aspekt har stor betydning for samarbejdet p\u00e5 tv\u00e6rs af organisationer. Samtidig dokumenterer hendes forskning, at der er en sammenh\u00e6ng mellem det tv\u00e6rorganisatoriske samarbejde og kvalitet og effektivitet (26). <\/span><\/p>\nGittell viser blandt andet, at kommuACnikation, som foreg\u00e5r hyppigt, rettidigt og pr\u00e6cist, har en positiv effekt p\u00e5 forbedring af patientpleje og -behandling. Dette forst\u00e6rkes gensidigt af f\u00e6lles m\u00e5l, delt viden og gensidig respekt (27, 28). Dialog og samarbejde bliver italesat som to centrale elementer i unders\u00f8gelsen. Det bliver af sygeplejerskerne opfattet som kimen til den gode tv\u00e6rsektorielle overgang, hvilket underst\u00f8tter tidligere studiers fund om, at manglende dialog og relation udfordrer samarbejdet mellem sygeplejersker (11, 23, 29).<\/span><\/p>\nTema 2: Sygeplejerskers kreativitet i tv\u00e6rsektorielle overgange
\n<\/span><\/strong>Et andet tema, som er beskrevet af sygeplejerskerne, er de arbejdsmetoder i de tv\u00e6rsektorielle overgange, som fostrer en generel kreativitet. En kreativitet, der bliver sat i spil, n\u00e5r sygeplejerskerne oplever, at systemerne ikke underst\u00f8tter den fundamentale sygepleje og den komplekse viden om patienterne, og som de oplever som vigtig, n\u00e5r ansvaret for plejen overg\u00e5r fra en sektor til en anden. Dels adapterer sygeplejerskerne til organiseringen og systemerne, og dels opfinder de alternative veje omkring dem, samt implementerer tilf\u00f8jelser, som kan sikre den bedst mulige sygepleje under de foruds\u00e6tninger, der er til stede. <\/span><\/p>\nKommunikationsaftalen (30) l\u00e6gger op til en systematisk og stringent m\u00e5de at foretage udskrivelser p\u00e5, som sygeplejerskerne f\u00f8lger, men som, de fort\u00e6ller, ikke altid er tilstr\u00e6kkelig, hvorfor de anvender andre kommunikationsmidler end de anbefalede.<\/p>\n“Hvis man skriver en plejeforl\u00f8bsplan og beder om \u201dyderligere koordinering\u201d betyder det oversat: Vi skal snakke sammen, fordi vi kan ikke bare sende patienten hjem, vi skal lige have en dialog” <\/em><\/strong><\/span>(Informant 1).
\n<\/span><\/p>\nSygeplejerskerne anvender her en form for kodesprog, som angiver, at der er behov for dialog omkring en patient, som har s\u00e6rlige komplekse behov. Sygeplejerskerne har behov for at lave bekr\u00e6ftende aftaler vedr\u00f8rende patienter, der udskrives. Det er patienter, som de vurderer til at have s\u00e5 komplekse sygeplejem\u00e6ssige behov, at den elektroniske kommunikation ikke er fyldestg\u00f8rende nok. Der er behov for dialog mellem de fagprofessionelle i h\u00e5b om, at vigtig viden om patienten ikke g\u00e5r tabt i overgangen.<\/p>\n<\/span>Sygeplejersker spiller en afg\u00f8rende rolle i at sikre gode tv\u00e6rsektorielle overgange i sundhedsv\u00e6senet. I denne proces st\u00e5r sygeplejersker ofte overfor udfordringer og komplekse patientforl\u00f8b, hvor den korrekte arbejdsgang for udskrivelser ikke r\u00e6kker. <\/span>Sygeplejerskerne i unders\u00f8gelsen beskriver, hvordan de i s\u00e6rligt komplekse situationer finder kreative l\u00f8sninger for at sikre patienterne den bedst mulige pleje og behandling. De fort\u00e6ller, at et telefonopkald giver dem tryghed i udskrivelsen af de komplekse patienter, da de oplever, at de sammen med en anden sygeplejerske har sikret sig, at sygeplejen er samstemmende, n\u00e5r pleje og behandling overdrages til den modsatte sektor.
\n<\/span><\/p>\nTidligere forskning p\u00e5 omr\u00e5det viser, at sygeplejersker gennem tiden har fundet metoder til at sikre deres patienters pleje og behandling. Gustafsson (31) beskriver, hvordan hjemmesygeplejersker i Sverige v\u00e6lger at \u00e6ndre i deres hjemmebes\u00f8g for at sikre, at patienterne f\u00e5r den forn\u00f8dne pleje, som de oplever, de har brug for. <\/span>Sygeplejerskerne fort\u00e6ller, at de f\u00f8ler sig etisk forpligtet til at sikre sig patienternes behov. <\/span>Vores unders\u00f8gelse og flere artikler peger s\u00e5ledes p\u00e5, at sygeplejerskerne bruger mere tid og generelt flere ressourcer end forventet i forhold til g\u00e6ldende aftaler ved de komplekse udskrivelser.<\/span><\/p>\nTema 3: Der er forskel p\u00e5, hvad sygeplejersker oplever som v\u00e6rende vigtig viden
\n<\/span><\/strong>Der er en tendens til, at den viden, som sygeplejerskerne l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 som v\u00e6rende vigtig, varierer mellem prim\u00e6r og sekund\u00e6r sektor. Det skaber udfordringer i samarbejdet mellem sygeplejerskerne, n\u00e5r de skal videregive viden mellem sektorerne, da der opst\u00e5r et misforhold mellem den \u00f8nskede og den leverede viden. Sygeplejerskerne videregiver generelt den viden, som de selv vurderer som vigtig i forhold til den kontekst, som de befinder sig i.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Sygeplejerskerne fra prim\u00e6r sektor gav udtryk for, at viden om patientens funktionsniveau inden indl\u00e6ggelsen var nyttig information for dem, da de arbejder rehabiliterende og med fokus p\u00e5 patienternes funktionsniveau. Viden om patientens famili\u00e6re forhold, ressourcer og mentale tilstand blev tillige anset som vigtige omr\u00e5der. Sygeplejerskerne p\u00e5 hospitalet fandt det vigtig at vide, hvordan patientens tilstand havde \u00e6ndret sig over den sidste tid. Viden om \u00e6ndrede fysiologiske forhold hos patienten forbindes med vigtig viden i arbejdet med at behandle patientens konkrete symptomer. <\/span><\/p>\nEn sygeplejerske fra sekund\u00e6r sektor fort\u00e6ller, hvordan de forskellige behov for viden kommer til udtryk i kommunikationen mellem hende og visitator fra kommunen. Hun bliver opm\u00e6rksom p\u00e5, at de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som visitator stiller, ikke relaterer sig til det, som hun i traditionel forstand betragter som sygepleje, men snarere som l\u00e6gefaglig viden og behandling.<\/span><\/p>\n“Kommunikationen mellem mig <\/span>og visitator har v\u00e6ret udfordrende. <\/span><\/strong><\/span>Jeg laver en fyldestg\u00f8rende plejeforl\u00f8bsplan, som jeg sender afsted rettidigt og s\u00e5 bliver jeg ringet op og bliver bombarderet med en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke har noget med sygepleje at g\u00f8re”<\/span> <\/strong><\/span><\/em>(Informant 3).<\/span><\/p>\nNational og international forskning viser ogs\u00e5, hvordan sygeplejersker, som arbejder i forskellige kontekster og forskellige plejekulturer, har en forskellig opfattelse af, hvad der er vigtig og n\u00f8dvendig viden for at kunne yde sygepleje m\u00e5lrettet den enkelte patient. Et dansk studie beskriver, hvordan sygeplejersker i begge sektorer efterlyser viden om og indsigt i hinandens arbejdsvilk\u00e5r. <\/span><\/p>\nDen manglende viden om hinandens arbejdsvilk\u00e5r p\u00e5virker den viden, sygeplejerskerne videregiver om patienten, og den manglende viden kan dermed betyde usammenh\u00e6ngende patientovergange (6, 32). <\/span>Et andet dansk studie viser eksempler p\u00e5, hvordan patienter udskrives fra sekund\u00e6r sektor med pleje- og behandlingsplaner, som er urealistiske i udf\u00f8relse i prim\u00e6r sektor, b\u00e5de p\u00e5 grund af manglende viden og f\u00e6rdigheder, men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 p\u00e5 grund af ganske andre arbejdsforhold og handlemuligheder (12).<\/span><\/p>\nForskellige logikker
\n<\/span><\/strong>At sundhedspersonale arbejder ud fra forskellige logikker underst\u00f8ttes ogs\u00e5 i forskningen. Sundhedspersonale i sekund\u00e6r sektor arbejder prim\u00e6rt ud fra en naturvidenskabelig behandlingslogik med det ideal, at beslutninger tr\u00e6ffes p\u00e5 grundlag af h\u00f8jest mulige evidens p\u00e5 omr\u00e5det. <\/span><\/p>\nPrim\u00e6rsektors prim\u00e6re logik og rationale p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det er den rehabiliterende tankegang, hvor idealet er en helhedsorienteret tilgang til patienterne (29, 33, 34). Disse to logikker og kulturer m\u00f8des blandt andet i de mange sengepladser, som er oprettet i kommunerne, og som skal varetage pleje og behandling af patienter, der udskrives fra sekund\u00e6r sektor, men som ikke er \u201draske\u201d nok til at komme hjem i eget hjem.<\/span><\/p>\nDiskussion
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne i vores unders\u00f8gelse \u00f8nsker generelt at forbedre kommunikation og samarbejde mellem sektorerne med henblik p\u00e5 at yde m\u00e5lrettet personlig pleje og behandling til patienterne.
\n<\/span>Desv\u00e6rre oplever de ogs\u00e5 en r\u00e6kke barrierer i forhold til at opn\u00e5 dette, herunder politisk bestemte regulativer og aftaler samt organisatoriske strukturer, der er tilrettelagt med fokus p\u00e5 effektivisering og omstrukturering.<\/span><\/p>\nSygeplejersker oplever envejskommunikation p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r overleveringerne af viden mellem sektorerne er ufuldst\u00e6ndige, uanset om det skyldes politiske eller kulturelle faktorer, f\u00f8ler sygeplejerskerne sig begr\u00e6nsede i deres muligheder for at udf\u00f8re den gode personcentrerede sygepleje, s\u00e5dan som den er beskrevet i begrebsrammen FoC (16, 18).
\n<\/span>Sygeplejerskerne i unders\u00f8gelsen fremh\u00e6ver den manglende dialog som en \u00e5rsag til, at sygeplejen p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorerne har trange k\u00e5r. Dialog og samarbejde er i FoC en del af den integrerende sygepleje og en foruds\u00e6tning for at yde en god personcentreret sygepleje. Hvis dialogen ikke er n\u00e6rv\u00e6rende i de tv\u00e6rsektorielle overgange, vil sygeplejen blive mangelfuld, upersonlig og mistillidsfyldt (18).<\/span><\/p>\nSygeplejersker mangler viden om hinanden
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne i de to sektorer arbejder i to forskellige kontekster med en grundl\u00e6ggende forskel i vidensformer (29, 33). Sygeplejen og de herskende vidensformer i sygeplejen har tilpasset sig de rammer, som politisk er besluttet sammen med andre faktorer s\u00e5som flere \u00e6ldre, flere behandlingsmuligheder samt flytning af ressourcer fra sekund\u00e6r til prim\u00e6r sektor (11, 33-35). <\/span><\/p>\nDen tv\u00e6rsektorielle opgaveflytning og reguleringen af samarbejdet mellem sektorerne kan ses som problematisk i relation til at udf\u00f8re personcentreret sygepleje i overgangene mellem sektorer. Dels oplever sygeplejerskerne i unders\u00f8gelsen sig begr\u00e6nsede af systemerne og de v\u00e6sensforskellige kulturer, som er en del af den kontekst for sygepleje, som de befinder sig i. Dels giver de udtryk for en oplevelse af, at integrering af sygeplejen er kompromitteret p\u00e5 baggrund af manglende dialog om f\u00e6lles plan og kontinuitet i sygeplejen. <\/span>N\u00e5r b\u00e5de kontekst og integrering af sygepleje er kompromitteret, lider det som er patientens underst\u00f8ttende milj\u00f8, og relationen mellem sygeplejerske og patient – kernen i sygeplejen – vil udeblive (36).<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Sygeplejersker \u00f8nsker at forbedre kommunikation og samarbejde med henblik p\u00e5 at kunne yde m\u00e5lrettet og personlig pleje til patienterne i overgangene mellem sektorerne. Desv\u00e6rre oplever de en r\u00e6kke barrierer i form af politiske regulativer, organisatoriske strukturer og IT-systemer, der besv\u00e6rligg\u00f8r at opn\u00e5 dette. De systemer, som er designet til at hj\u00e6lpe og underst\u00f8tte samarbejdet mellem sygeplejersker i overgangene, synes ikke at virke efter hensigten, da dialogen om patientens individuelle behov udebliver.<\/span><\/p>\nImplikationer for praksis
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsens resultater bidrager med viden om, hvordan sygeplejersker oplever og forholder sig til et sundhedsv\u00e6sen, hvis organisering er pr\u00e6get af styringsv\u00e6rkt\u00f8jer, som skaber barrierer for den helhedsorienterede personcentrerede sygepleje i komplekse forl\u00f8b over sektorgr\u00e6nser.
\n<\/span>L\u00f8sningerne er komplekse:<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FAE4A31.jpg?resize=701%2C347&quality=89&ssl=1\")
<\/p>\n
Implementeringen af disse l\u00f8sninger kr\u00e6ver mere viden og flere unders\u00f8gelser samt en koordineret indsats fra sundhedsmyndigheder, ledelse og sygeplejepersonalet selv. Det er vigtigt at prioritere og investere i forbedringer af tv\u00e6rsektorielle overgange for at sikre en sammenh\u00e6ngende, kvalitetsorienteret og personcentreret sygepleje til gavn for patienterne. Det er aktuelt at arbejde med strategi for sygeplejen. Mangel p\u00e5 sygeplejersker, opgaveglidning, demografisk udvikling samt stigende tilf\u00e6lde af \u201dmissed care\u201d har skabt et behov for at genbes\u00f8ge sygeplejens bidrag til den samlede kerneopgave omkring opretholdelse af borgernes sundhed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Et eksempel p\u00e5 en indsats, som er afledt af viden om barrierer for sygeplejerskers samarbejde om den fundamentale personcentrerede sygepleje, er p\u00e5 Bornholm, som har indledt et samarbejdsprojekt st\u00f8ttet af blandt andre iHAC (Integrated Health and Care) under Nordisk R\u00e5d om udvikling af \u201dTv\u00e6rsektoriel Strategi for brugerinddragende sygepleje\u201d.<\/em><\/p>\nSamarbejdet udg\u00f8res af Bornholms Hospital, Bornholms Regionskommune, Psykiatrisk Center Bornholm, Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole samt brugerrepr\u00e6sentanter fra henholdsvis somatik og psykiatri.<\/span><\/p>\n\u00c9n \u00f8 \u2013 \u00e9t plejeforl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Bornholm har som \u00f8samfund et s\u00e6rligt stort behov og en s\u00e6rlig mulighed for at t\u00e6nke sundhed p\u00e5 tv\u00e6rs \u2013 og den mulighed og det potentiale der ligger i muligheden, har vi t\u00e6nkt os at udnytte!
\n<\/span>Form\u00e5let med projektet er at give input til det fremtidige tv\u00e6rsektorielle samarbejde omkring brugerinddragende sygepleje og udvikle f\u00e6lles sundheds- og socialydelser, som kan skabe positiv v\u00e6rdi for borgerne. Vi vil arbejde med at skabe sammenh\u00e6ngende plejeforl\u00f8b p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer med fokus p\u00e5 patientens behov, hvor overskriften er \u00c9n \u00f8 \u2013 \u00e9t plejeforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nVi vil skabe en kultur for samarbejde til gavn for den enkelte borger, samt implementere et f\u00e6lles sprog og en f\u00e6lles referenceramme for sygepleje. <\/span>Medarbejder-, ledelses- og brugerrepr\u00e6sentanter fra samarbejdspartnerne har sammen defineret en r\u00e6kke udfordringer og peget p\u00e5 indsatser med det form\u00e5l at afhj\u00e6lpe udfordringerne indenfor de ovenn\u00e6vnte rammer. <\/span>M\u00e5lene for indsatserne er blandt andet at:<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA05231.jpg?resize=332%2C281&quality=89&ssl=1\")
<\/p>\n
Arbejdet med strategien tager sit omdrejningspunkt omkring definitionen p\u00e5 den gode personcentrerede sygepleje rammesat af Fundamentals of Care samt Relationel Koordinering som ledelsesv\u00e6rkt\u00f8j i forhold til at sikre rammerne for den gode kommunikation. Relationel koordinering udg\u00f8r en teoretisk og handlingsanvisende ramme for samarbejde i komplekse organisationer. Denne tilgang til samarbejde identificerer to prim\u00e6re komponenter, nemlig relationer og kommunikation. Vellykkede relationer er forankret i f\u00e6lles m\u00e5l, f\u00e6lles sprog, delt viden samt gensidig respekt. <\/span><\/p>\nKommunikationen spiller en afg\u00f8rende rolle for samarbejdet og b\u00f8r kendetegnes ved at v\u00e6re hyppig, rettidig, pr\u00e6cis og probleml\u00f8sende (37). <\/span>Det videre arbejde med udviklingen og implementeringen af strategien er i proces og forventes at p\u00e5g\u00e5 over l\u00e6ngere tid. I samt\u00e6nkningen af Fundamentals of Care og Relationel koordinering er det tydeligt, at b\u00e5de i samarbejdet mellem medarbejdere p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer samt i arbejdet med patientinddragende sygepleje, er relationsarbejdet en kerneopgave. <\/span><\/p>\nFor at kunne levere personcentreret og situationsbestemt sygepleje p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer i den komplekse kontekst, patienterne befinder sig i, med de komplekse problemstillinger, som deres behov pr\u00e6senterer, m\u00e5 der n\u00f8dvendigvis v\u00e6re en ramme at arbejde i, som st\u00f8tter op om dette. At arbejde med f\u00e6lles m\u00e5l, delt viden og kommunikation af h\u00f8j kvalitet kr\u00e6ver rammer, som b\u00f8r st\u00f8ttes op af ledelse, \u00f8konomi, lovgivning og andre strukturelle forhold.<\/span><\/p>\nI <\/span>Figur 2 <\/span><\/strong>er det illustreret hvorledes de to rammer kan t\u00e6nkes som hinandens foruds\u00e6tninger, n\u00e5r sygeplejersker skal samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer omkring den gode personcentrede sygepleje.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA05232.jpg?resize=632%2C433&quality=89&ssl=1\")
<\/p>\n
Taksigelser
\n<\/span><\/strong>Tak til Johanne Dyvelkov samt de sygeplejersker, som gav os deres tid og deres viden og dermed foruds\u00e6tningerne for<\/span> at unders\u00f8ge det vigtige omr\u00e5de: Organiseringens betydning for det tv\u00e6rsektorielle samarbejde om personcentreret sygepleje.<\/span><\/p>\nReferencer
\n<\/span>1.<\/span> <\/strong>Fr\u00f8lich A, Olesen F, Kristensen I. Hvidbog om multisygdom: dokumentation af multisygdom i det danske samfund: fra silot\u00e6nkning til sammenh\u00e6ng. 1. udgave. 1. oplag. ed. Fjerritslev: Forlag1.dk; 2017.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Danske Regioner. Sundhed for alle. 2017.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong>
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA05232.png?resize=680%2C266&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n