{"id":18467,"date":"2025-08-12T18:03:42","date_gmt":"2025-08-12T16:03:42","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=18467"},"modified":"2026-05-06T12:13:21","modified_gmt":"2026-05-06T10:13:21","slug":"akutmedicinsk-spotsygeplejerske-i-front-en-central-funktion-i-akutbehandlingen-der-bidrager-til-kvalitet-og-effektivitet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/08\/12\/akutmedicinsk-spotsygeplejerske-i-front-en-central-funktion-i-akutbehandlingen-der-bidrager-til-kvalitet-og-effektivitet\/","title":{"rendered":"Akutmedicinsk spotsygeplejerske i front \u2013 en central funktion i akutbehandlingen, der bidrager til kvalitet og effektivitet"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Maria Omel Jellington<\/span>, MKS, Forskningssygeplejerske 1<\/strong>, Helle Bjergskov Seemann<\/span>,<\/span> Oversygeplejerske 1<\/strong>, Gry Rosenmai<\/span>, Oversygeplejerske 1<\/strong>, Simon Edske Knudsen, <\/span>Klinisk Sygeplejespecialist 1<\/strong>, Jesper Juul Larsen, <\/span>Chefl\u00e6ge 1<\/strong>, Thomas Andersen Schmidt,<\/span> Professor, overl\u00e6ge, dr med. 1<\/strong>,2<\/strong><\/span><\/span><\/p>\n

1 <\/span><\/strong>Akutafdelingen Nordsj\u00e6llands Hospital, Hiller\u00f8d.<\/span> 2 <\/span><\/strong>Institut for Klinisk Medicin, K\u00f8benhavns Universitet.<\/span><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>I takt med \u00f8gede patientstr\u00f8mme og stadig mere komplekse behandlingsforl\u00f8b i akutafdelingerne er det n\u00f8dvendigt at t\u00e6nke nyt i forhold til b\u00e5de patient-flow og ressourceudnyttelse.<\/span><\/p>\n

I Akutafdelingen p\u00e5 Nordsj\u00e6llands Hospital blev lokale udfordringer starten p\u00e5 en multifaktoriel organisations\u00e6ndring, teoretisk funderet i forandringsledelse og organisationsteori, med iterative metode som model for den kontinuerlige udvikling i praksis.<\/span><\/p>\n

Et af resultaterne blev udviklingen af en ny kompetenceprofil \u2013 den akutmedicinske spotsygeplejerske, som har vist sig at v\u00e6re et af de konkrete svar p\u00e5 udfordringerne med patient-flow og ressourceudnyttelse.<\/span><\/p>\n

Denne artikel beskriver funktionens udvikling, dens teoretiske forankring, praktiske anvendelse, de organisatoriske gevinster samt perspektiver p\u00e5 den videre udvikling, herunder udvidelse til medicinsk behandlersygeplejerske.<\/span><\/p>\n

English abstract<\/p>\n

<\/strong><\/h4>\n

Acute care spot nurse at the frontline \u2013 a key function in emergency care contributing to quality and efficiency<\/strong><\/h5>\n

\nWith increasing patient flows and ever more complex treatment pathways in emergency departments, it is necessary to rethink both patient flow and the use of resources. At the Emergency Department at Nordsj\u00e6llands Hospital, local challenges became the starting point for a multifactorial organisational change, theoretically grounded in change management and organisational theory, using an iterative approach as a model for continuous development in practice.<\/p>\n

One outcome was the development of a new competence profile \u2013 the acute care spot nurse \u2013 which has proved to be one of the concrete responses to challenges related to patient flow and resource utilisation. This article describes the development of the role, its theoretical foundation, practical application, organisational benefits, and perspectives for further development, including expansion into the role of medical nurse practitioner.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Emergency nursing, acute care spot nurse, patient flow, resource utilisation, organisational development, change management, competence profile, emergency department.<\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Akutafdelinger verden over oplever et stigende pres, der f\u00f8rer til overbelastning, l\u00e6ngere ventetider og nedsat kvalitet af patientbehand-lingen (1\u20133) . Problemet er dokumenteret internationalt og nationalt og betegnes crowding (4\u20136). Crowding defineres overordnet som en situation, hvor behovet for akut behandling, overg\u00e5r de tilg\u00e6ngelige ressourcer i en akutafdeling (7).<\/span><\/p>\n

\n

Crowding<\/span> konceptualiseres ofte med tre indbyrdes afh\u00e6ngige komponenter, der m\u00e5 medt\u00e6nkes, n\u00e5r man skal vurdere crowding:<\/span><\/p>\n

1.<\/span> Input<\/span><\/strong> i form af m\u00e6ngde og type af ydelse, der s\u00f8ges\/leveres i en akutafdeling.<\/span><\/p>\n

2.<\/span> <\/strong>Throughpu<\/strong>t<\/span> som omhandler behandlings-processerne i en akutafdeling.<\/span><\/p>\n

3.<\/span> Output<\/span><\/strong> som omhandler flytning af patienter ud af afdelingen til en kontakt uden for akutafdelingen) (8).<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Begrebet er s\u00e5ledes multifacetteret og kan manifestere sig i lange ventetider, overbe-l\u00e6gning, et presset arbejdsmilj\u00f8 for personalet, medarbejderudbr\u00e6ndthed, forringet patient-oplevelse, forv\u00e6rring af patienternes tilstand, lavere kvalitet i behandlingen, \u00f8get mortalitet og \u00f8gede \u00f8konomiske omkostninger for afdelingerne (9). <\/span>P\u00e5 akutafdelingen \u2013 Nordsj\u00e6llands Hospital (NOH) var problemet med crowding et stigende problem. Konkret udm\u00f8ntede det sig i utilstr\u00e6kkeligt patient-flow, flaskehalsdannelse og ineffektive arbejdsprocesser skabt af administrative byrder. Det p\u00e5virkede kvaliteten i behandlingen og arbejdsklimaet, der var pr\u00e6get af konflikter og et \u00f8get antal opsigelser i sygeplejegruppen. Der var d\u00e5rlig kommunikation mellem de ansatte og s\u00e5 manglende der fokus p\u00e5 kerneopgaven.<\/span><\/p>\n

Baggrund
\n<\/span><\/strong>Derfor gik vi i 2021 i gang med en omfattende organisatorisk udviklingsproces, hvor m\u00e5let b\u00e5de var at skabe en kulturel transformation i organisationen og efterf\u00f8lgende udvikle en organisations\u00e6ndring, der skulle sikre en mere effektiv og sammenh\u00e6ngende behandlings-proces, der kunne nedbringe overbel\u00e6gningen og im\u00f8deg\u00e5 crowding. <\/span>Derudover var m\u00e5let at \u00f8ge kvaliteten i behandlingen, sikre patient-flowet p\u00e5 hospitalet, \u00f8ge patienttilfredsheden, samt skabe et bedre arbejdsmilj\u00f8 for personalet og \u00f8get antallet af medarbejdere som blev i afdelingen.<\/span><\/p>\n

Kulturelt udviklede afdelingen et nyt akut-koncept, der tog udgangspunkt i en sundhedsfaglig forankret tilgang til drift og strategisk ledelse, og med grunds\u00e6tningen, at det skal give mening for patienten. Den f\u00e6lles vision var at svare p\u00e5, om indl\u00e6ggelse af den konkrete patient er meningsgivende, og om de valgte interventioner giver v\u00e6rdi til patientens forl\u00f8b. Det blev kogt ned til sp\u00f8rgsm\u00e5let, som blev styrende for alle senere udviklingstiltag: \u201dEr hospitalet noget for patienten?\u201d (10). <\/span>Med udgangspunkt i den f\u00e6lles vision gik afdelingen i gang med en udviklingsproces, hvor afdelingen med kontinuerlig iterativ metode udviklede praksis over tid. Det resulterede i en multifacetteret organisations\u00e6ndring, Se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong> for en visuel fremstilling af den tidligere og nye organisering.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den nye organisering bygger p\u00e5 ruse princippet \u2013 at der kun er en indgang til hospitalet og \u00e9n vej igennem. Dette sikrer at ansvaret for de akutte patienter er entydigt og klart defineret (10). Afdelingen er blevet delt op i 2 hovedspor: Alfa<\/strong>, Beta<\/strong> og et specialistspor SUS<\/strong>. SUS er definerede patientgrupper og diagnoser, der sendes, \u201dsuser\u201d direkte til de fremskudte specialer, uden at patienten kommer ind og ligge i akutafdelingen. Alfa er det nye Fast Track<\/strong> eller High Flow spor<\/strong>. Her ses patienter som forventes at kunne udskrives igen, efter at der er taget stilling til deres problem \u2013 \u201dhospitalet er vurderet til ikke at v\u00e6re noget for dem\u201d, eller akutmedicinske speciale patienter. I dette spor er 56 % af pladserne stole, 22 % lejer og 22 % senge. Beta eller Low Flow sporet<\/strong>, er til patienter, \u201dhvor hospitalet er vurderet som noget for dem\u201d og indl\u00e6ggelse derfor er forventet. Samtidig er der gjort op med tidslige m\u00e5l og udviklet en organisering, der smidigg\u00f8r processerne og udnytter ventetiden, ved at levere indledende vurdering, blodpr\u00f8ver, eventuelt EKG og triage simultant i stedet for fortl\u00f8bende.<\/span><\/p>\n

Centralt <\/span><\/strong>i denne nye organisering er den akutmedicinske spotsygeplejerske<\/strong>, hvis opgave det er at vurdere patienterne fra ventev\u00e6relset og tr\u00e6ffe klinisk beslutning om, hvilke spor patienten skal i, samt underst\u00f8tte de simultane processer s\u00e5 der ikke opst\u00e5r flaskehalse. <\/span>Den samlede organisations\u00e6ndring har haft stor effekt p\u00e5 effektiviteten og kvaliteten i afdelingen. Der er s\u00e5ledes set en reduktion af mere end 130 % overbel\u00e6gningen i akutafdelingen p\u00e5 84 %, fra 123,8 timer til 19,3 timer per kvartal, med samme patientindtag og uden \u00e6ndring i genindl\u00e6ggelser inden for 72 timer (11). Samtidig er medarbejdertilfredsheden \u00f8get, m\u00e5lt via trivselsm\u00e5ling fra 1.kvartal 2023 til 3. kvartal 2024, med stigning i b\u00e5de den generelle jobtilfredsheds og den faglige kvalitet. Se Trivselsm\u00e5ling<\/span> i<\/span> Figur 2<\/strong>. <\/span>Derudover ses en forbedret personaletilknytning.<\/span> Se Oversigt over opsigelser i <\/span>Figur 3<\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En af de centrale elementer i den multifacetterede organisations\u00e6ndring er den akutmedicinske spotsygeplejerske. <\/span>Den akutmedicinske spotsygeplejerskefunktion er en nyudviklet funktion, der ikke tidligere er beskrevet i denne form. <\/span>Derfor vil vi i denne artikel beskrive udviklingen af den akutmedicinske spotsygeplejerskefunktion, dens teoretiske forankring, praktiske anvendelse, de organisatoriske gevinster samt perspektiver for videreudviklingen af funktionen i klinisk praksis.<\/span><\/p>\n

Metode-design
\n<\/span><\/strong>I denne udviklingsproces anvendtes en iterativ metode til at udvikle og forbedre den akutmedicinske spotsygeplejerskes funktion og profil gennem gentagne cykli af refleksion, handling og evaluering. Den iterative tilgang bidrager til praksisudvikling ved at underst\u00f8tte en dynamisk og l\u00e6ringsbaseret udvikling, der tager h\u00f8jde for kompleksiteten i den kliniske hverdag og de involverede akt\u00f8rers behov (12). <\/span>Metoden var s\u00e6rligt velegnet fordi den gav mulighed for, i den kliniske kontekst, kontinuerligt at tilpasse udviklingen p\u00e5 baggrund af erfaringer og feedback. Samtidig var metoden afg\u00f8rende for at sikre kvalitet og kontinuitet i en kompleks proces (12).<\/span><\/p>\n

Metoden var operationaliserbar i den komplekse klinisk hverdag, til at bev\u00e6ge sig fra det abstrakte til det konkrete, m\u00e5lbare eller h\u00e5ndgribelige, s\u00e5 den akutmedicinske spotsygeplejerskefunktion skridt for skridt kunne udvikles og implementeres i praksis.<\/span><\/p>\n

\n

Den iterative proces var opbygget i 5 faser efter inspiration fra Scott, Wenderoth og Doherty (13):<\/span><\/p>\n

1. <\/span><\/strong>Problemidentifikation<\/strong> \u2013 Det sundhedsfaglige problem identificeredes og afgr\u00e6nsedes, i samspil med praksis, for at sikre relevans og klarhed.
\n<\/span>2. <\/span><\/strong>Planl\u00e6gning<\/strong> \u2013 Der udarbejdedes en plan for udviklingen, hvor m\u00e5l, indsatsomr\u00e5der og ressourcer blev fastlagt.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Implementering<\/strong> \u2013 Den planlagte indsats blev sat i v\u00e6rk, fx gennem \u00e6ndringer i arbejdsgange, patientforl\u00f8b eller samarbejdsformer.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Evaluering<\/strong> \u2013 Effekten af indsatsen blev vurderet med metoder som observation, medarbejder- og patientfeedback, afh\u00e6ngigt af konteksten.
\n<\/span>5. <\/span><\/strong>Tilpasning og ny cyklus<\/strong> \u2013 P\u00e5 baggrund af evalueringen justeredes indsatsen, og processen blev gentaget med henblik p\u00e5 l\u00f8bende forbedringer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Se <\/span>Figur 4 <\/span><\/strong>for at se cykli for udviklingen af den akutmedicinske spotsygeplejerske gennem den iterative metode \u2013 med fokus p\u00e5 utryghed, flow, og sygeplejefaglig opgavel\u00f8sning.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Eksempel p\u00e5 dataanalyseprocessen
\n<\/span><\/strong>I det f\u00f8lgende uddybes en af de iterative cykli i udviklingen af den akutmedicinsk spotsygeplejerske. cyklus 5 havde test og feedback afd\u00e6kket, at den akutmedicinske spotsygeplejerske kunne skabe afklaring og forst\u00e5else hos patienterne, ved at kommunikere med patienterne om deres tilstand, hvad der skulle ske nu, og hvor lang ventetid de kunne forvente aktuelt. Som led i evalueringen af denne seneste udvikling, gennemf\u00f8rtes en kvalitativ tematisering af data fra LUP (Landsd\u00e6kkende Unders\u00f8gelse af Patientoplevelser) fra ultimo 2023. <\/span>Af den fremgik temaet:<\/span> \u201dpatienter oplever at kommunikations- og informationsbehov ikke bliver m\u00f8dt\u201d<\/em>.<\/span><\/p>\n

Evalueringen f\u00f8rte til en ny problemidentifikation:
\nHvordan sikrer vi, at alle akutmedicinske spotsygeplejersker kommunikerer, s\u00e5 patienterne oplever tilfredsstillende kommunikation p\u00e5 tv\u00e6rs af \u201dtid og belastninger\u201d? Afdelingen udviklede servicedesignet HAPS<\/strong> \u2013 H<\/strong>ej, A<\/strong>ktuelt, P<\/strong>lan, S<\/strong>ervice. Et kommunikationsprincip som skal sikre, at de akutmedicinske spotsygeplejersker p\u00e5 et hvilket som helst tidspunkt og i en hver situation, simpelt og systematisk kan tilrette kommunikationen til patienterne p\u00e5 en m\u00e5de som fremmer patienttilfredsheden.<\/span><\/p>\n

Resultater
\n<\/span>Den akutmedicinske spotsygeplejerskes funktion, kompetenceprofil og uddannelsesforl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>At bestride denne nye centrale rolle i organiseringen i akutafdelingen kr\u00e6ver specifikke kompetencer, uddannelse og tr\u00e6ning. Derfor beskrives den akutmedicinske spotsygeplejerskes funktion, kompetenceprofil og uddannelsesforl\u00f8b uddybende i dette afsnit.
\n<\/span>Funktion
\n<\/span><\/strong>Den akutmedicinske spotsygeplejerske indtager en central rolle i akutmodtagelsen ved at:
\n<\/span>Sikre overblikket i ventev\u00e6relset
\n<\/span><\/strong>Den akutmedicinske spotsygeplejerske har et \u00f8je p\u00e5 alle patienter og vurderer deres kliniske tilstand ud fra b\u00e5de visuelle og auditive signaler. Denne overv\u00e5gning g\u00f8r det muligt at identificere, hvem der hurtigt skal henvises til en behandlingsplads, og hvem der kan vente uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med patientsikkerheden. Den akutmedicinske spotsygeplejerske kommunikerer systematisk til patienterne, s\u00e5 de ved hvad der sker.
\n<\/span>Allokere den rigtige patient til den rigtige plads
\n<\/span><\/strong>Gennem systematisk vurdering, der best\u00e5r af:
\n<\/span>1<\/strong>. <\/span>Digitalt overblik ud fra henvendelses\u00e5rsag
\n<\/span>2<\/strong>. <\/span>Konsultation i enerum med relevante patienter, samt klinisk vurdering, tr\u00e6ffer den akutmedicinske spotsygeplejerske den udslagsgivende beslutning om patientens videre forl\u00f8b:
\nAlfa -seng, -stol eller -leje, Betaseng eller SUS.
\n<\/span>Identificerer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> \u201cAlarmklokker\u201d i patienternes symptombillede hvilke patienter der kr\u00e6ver \u00f8jeblikkelig intervention og skal prioriteres
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Patienter med stabile tilstande, hvor der kan ske en hurtig ekspedition, uden at der foretages un\u00f8dvendige dybdeg\u00e5ende vurderinger.
\n<\/span>Identificeringen reducerer antallet af overgange og sparer v\u00e6rdifuld tid for hele det kliniske team. Det sikrer ogs\u00e5, at den mest hensigtsm\u00e6ssige behandlingsvej v\u00e6lges \u2013 b\u00e5de med hensyn til den kliniske vurdering og den praktiske kapacitet i afdelingen.
\n<\/span>Skabe flow og reducere crowding
\n<\/span><\/strong>Ved at sortere patienter og undg\u00e5 un\u00f8dvendige overgange mellem behandlingsomr\u00e5der skaber den akutmedicinske spotsygeplejerske et mere effektivt flow. Den akutmedicinske spotsygeplejerske kan ogs\u00e5 fungere som buffer ved begyndende crowding, ved at overtage sygeplejefaglige opgaver fra sine kollegaer, fx triage, udf\u00f8re indledende sygeplejefaglige opgaver, installere og s\u00e6tte patienter til rette i de relevante spor, selv fast tracke patienter som identificeres til at kunne udskrives efter l\u00e6geligt tilsyn, samt involvere relevant l\u00e6ge, med henblik p\u00e5 efterf\u00f8lgende udskrivelse. Den akutmedicinske spotsygeplejerske udg\u00f8r dermed et vigtigt buffer-element, der forebygger, at ventelisterne vokser, og at kritiske patienter overses.<\/span><\/p>\n

\n

Den akutmedicinske spotsygeplejerskes uddannelsesforl\u00f8b og kompetenceprofil
\n<\/span><\/strong>For at sikre kompetencerne og kvaliteten i den akutmedicinske spotsygeplejerskes centrale opgave i den nye organisering, har afdelingen udviklet en kompetenceprofil samt et systematisk uddannelsesforl\u00f8b, som skitseres i dette afsnit.
\n<\/span>Faglig Baggrund og Erfaring
\n<\/span><\/strong>Det forventes, at sygeplejersken har mellem 1,5 og 2 \u00e5rs erfaring i akutafdelingen, ideelt kombineret med en specialiseret akutuddannelse. Der kan ogs\u00e5 inddrages sygeplejersker med mange \u00e5rs erfaring fra andre specialer, hvis de besidder den n\u00f8dvendige kliniske d\u00f8mmekraft.
\n<\/span>Uddannelsesforl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Det lokale uddannelsesforl\u00f8b for den akutmedicinske spotsygeplejerskefunktion indeholder:<\/span><\/strong><\/p>\n