![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Who-rapport-Hygiejne.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Jette Holt som har en ph.d. i infektionshygiejne fra Statens Serum Institut, skriver i et opslag p\u00e5 LinkedIN: De fleste af disse infektioner kan forebygges ved etablering af en hygiejneorganisation med specialuddannede hygiejnel\u00e6ger og hygiejnesygeplejersker, der kan udforme og implementere retningslinjer til forebyggelse og overv\u00e5gning af sundhedssektorerhvervede infektioner. <\/em><\/p>\n Ved at s\u00e6tte infektionshygiejnen i system kan vi i et sammenh\u00e6ngende sundhedsv\u00e6sen tilbyde et minimum af forebyggelse af spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og dermed h\u00f8jne patientsikkerheden for patienter samt familier og bes\u00f8gende, og sikre et sundt og sikkert arbejdsmilj\u00f8 for sundhedspersonale, uanset hvor man befinder sig i region eller kommune. <\/em>Men hvad koster det at forebygge? WHO er netop udkommet med et s\u00e5dant skrift om, at det kan betale sig at investere i infektionshygiejnisk forebyggelse”.<\/em><\/p>\n Resume af WHO rapportens resultater <\/strong><\/p>\n Af Maj Siercke, Sygeplejerske, ph.d. WHO estimerer, at hver investeret krone kan give op til 7 gange igen i form af \u00f8get produktivitet og lavere sundhedsudgifter.
\n“Sundhedssektorerhvervede infektioner (HAI) herunder dem, der skyldes mikroorganismer, der er resistente over for antibiotika, for\u00e5rsager lidelser for patienten, der kunne v\u00e6re undg\u00e5et, forl\u00e6nger deres hospitalsophold, for\u00e5rsager komplikationer som sepsis og andre tilstande, der kan f\u00f8re til handicap og for tidlig d\u00f8d, og tvinger sundhedspersonalet til at sygemelde sig. HAI udg\u00f8r s\u00e5ledes en stor lidelsesm\u00e6ssigt og organisatorisk og \u00f8konomisk byrde for sundhedsv\u00e6senet og dets brugere. <\/em><\/p>\n\n
\nThe case for investment<\/em>and action in infection prevention and control <\/em><\/strong>omhandler omkostningseffektivitet og \u00f8konomiske gevinster ved at investere i folkesundhed, is\u00e6r i tre centrale indsatsomr\u00e5der: vaccinationsprogrammer, antimikrobiel resistens (AMR) og bek\u00e6mpelse af non-communicable diseases (NCDs), som viser f\u00f8lgende: <\/p>\n\n
\n<\/strong>Rapporten konkluderer, at \u00f8konomisk set er der tydelige fordele ved at bruge penge p\u00e5 de n\u00e6vnte indsatser, is\u00e6r fordi store samfundsudgifter kan undg\u00e5s, og investeringerne ofte tjener sig selv ind flere gange via besparelser og effektivitetsgevinster. WHO fremh\u00e6ver konkrete tal og modeller, der viser, at b\u00e5de lav- og h\u00f8jindkomstlande kan forvente et betydeligt samfunds\u00f8konomisk afkast ved systematiske, evidensbaserede sundhedsinvesteringer.<\/p>\n