\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Artiklen omhandler indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen p\u00e5 VIA University College. Baggrunden for indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt i september 2022 var et manglende fremm\u00f8de i teoretisk undervisning p\u00e5 uddannelsens f\u00f8rste tre semestre. Der har v\u00e6ret st\u00f8rre frafald, og udbudsstederne har haft sv\u00e6rere ved at rekruttere kvalificerede studerende end tidligere. M\u00f8depligt i teoriundervisningen har f\u00f8rt til en \u00e6ndring i hverdagen p\u00e5 uddannelsen, b\u00e5de for de studerende, underviserne, studievejlederne og uddannelseslederne. Gennem et aktionsl\u00e6ringsprojekt har tre studievejledere unders\u00f8gt, hvilken betydning m\u00f8depligt og registrering af fremm\u00f8de har. <\/span><\/p>\nF\u00f8lgende perspektiver p\u00e5 m\u00f8depligt diskuteres og perspektiveres: Er det systematisk omsorg eller tvang? Hvordan p\u00e5virkes l\u00e6ringsmilj\u00f8et, b\u00e5de positivt og negativt? Hvordan h\u00e5ndteres magtkampen mellem undervisere og studerende i forbindelse med m\u00f8depligt? Foreg\u00e5r fremm\u00f8deregistrering retf\u00e6rdigt? Hvordan synligg\u00f8r m\u00f8depligt diversiteten i klasserummet? Konklusionen er, at der fortsat er brug for dialog og samarbejde mellem akt\u00f8rerne om, hvordan data om m\u00f8depligt kan bruges til at arbejde med de studerendes trivsel, s\u00e5 de kan gennemf\u00f8re uddannelsen.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\nMandatory attendance in the nursing education programme<\/h4>\n
This article examines the introduction of mandatory attendance in the nursing education programme at VIA University College. The policy was implemented in September 2022 in response to low attendance in theoretical teaching during the first three semesters, rising dropout rates, and growing difficulties in recruiting sufficiently qualified students. Mandatory attendance in theoretical courses has changed everyday life in the programme for students, lecturers, student counsellors and educational leaders. Through an action learning project, three student counsellors explored how mandatory attendance and systematic registration of participation are experienced and what consequences they have.<\/p>\n
The article discusses several perspectives on mandatory attendance: whether it can be understood as systematic care or as coercion; how it affects the learning environment, both positively and negatively; how power struggles between lecturers and students play out around attendance control; whether attendance registration is carried out fairly; and how mandatory attendance makes student diversity in the classroom more visible. The conclusion is that there remains a need for ongoing dialogue and collaboration between stakeholders on how attendance data can be used constructively to support student well\u2011being and thereby enhance completion rates in the nursing education programme.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Mandatory attendance, nursing education, learning environment, student well\u2011being, dropout, action learning, power relations, diversity in the classroom.<\/p>\n<\/div>\nBaggrund
\n<\/span><\/strong>Som studievejledere p\u00e5 tre forskellige udbud p\u00e5 Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College (VIA), m\u00e5 vi dagligt forholde os til den akutte sygeplejerskemangel, problemer med at rekruttere nye studerende og den forv\u00e6rring, der ses i forhold til unges mentale trivsel gennem de sidste \u00e5r (1).
\n<\/span>
\nP\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen er der aktuelt problemer med at rekruttere og fastholde studerende. Dette skyldes blandt andet sm\u00e5 ungdoms\u00e5rgange, og at ans\u00f8gerne, m\u00e5lt p\u00e5 karaktergennemsnit, er mindre kvalificerede end tidligere (2). Samtidig er der truffet en politisk beslutning om at \u00f8ge antallet af studerende p\u00e5 udbudssteder udenfor Aarhus. Det har betydet, at Silkeborg, Randers og Horsens har optaget flere studerende, som kommer med st\u00f8rre personlige og\/eller faglige udfordringer end tidligere, og mange har behov for ekstra st\u00f8tte og vejledning undervejs (3). I till\u00e6g betyder den forv\u00e6rring, der er sket af unges mentale sundhed og trivsel, at flere studerende modtager specialp\u00e6dagogisk st\u00f8tte (SPS) under uddannelsen (3).<\/span><\/p>\nNogle studerende har behov for perioder, hvor de m\u00e5 blive hjemme, mens der afvikles undervisning. Dette begrundes ofte med psykisk og\/eller fysisk funktionsneds\u00e6ttelse. Nogle studerende frav\u00e6lger den fysiske undervisning og prioriterer selvstudium, mens andre begrunder deres frav\u00e6r med en \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed, der kr\u00e6ver et arbejde ved siden af studiet (4). <\/span><\/p>\nOvenst\u00e5ende forhold har f\u00f8rt til, at der den 1. september 2022 blev indf\u00f8rt m\u00f8depligt i den teoretiske del p\u00e5 1., 2. og 3. semester p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Fra september 2022 betyder det, at alle studerende med et frav\u00e6r p\u00e5 over 20 % bliver indkaldt til en (reparations-)samtale med uddannelseslederen, hvor de b\u00e5de skriftligt og mundtligt skal redeg\u00f8re for deres arbejde med at opn\u00e5 det fors\u00f8mte l\u00e6ringsudbytte. Hensigten med m\u00f8depligt er at sikre h\u00f8jere gennemf\u00f8rsel p\u00e5 uddannelserne og styrke det faglige og sociale udbytte af undervisningen.
\n<\/span><\/p>\nUddannelsesledere og dekan fra sygeplejerskeuddannelsen havde mange og lange dr\u00f8ftelser i forhold til det p\u00e6dagogiske paradoks, der forbindes med det at indf\u00f8re m\u00f8depligt. Beslutningen mundede ud i, at der fra efter\u00e5ret 2022 blev indf\u00f8rt m\u00f8depligt. Forh\u00e5bningen med m\u00f8depligt var, at de studerendes frav\u00e6r kunne mindskes og dermed kunne de studerendes viden \u00f8ges, og de kunne best\u00e5 deres eksamener. Derudover var der et \u00f8nske om at skabe et st\u00f8rre forpligtende l\u00e6ringsf\u00e6lleskab og social integration p\u00e5 holdet med det form\u00e5l at fastholde de studerende i uddannelsen. M\u00f8depligt var et greb, som allerede var kendt fra andre velf\u00e6rdsuddannelser herunder p\u00e6dagog \u2013 og l\u00e6reruddannelsen, og det valgte man at l\u00e6ne sig opad (5,6).
\n<\/span><\/p>\nBeslutningen om indf\u00f8relse af m\u00f8depligt blev truffet relativt hurtigt, og processen skete uden involvering af underviserne, studerende og studievejledere, hvilket medvirkede til, at processen blev uigennemsigtig. Forandringen vedr\u00f8rende m\u00f8depligt p\u00e5 uddannelsens f\u00f8rste tre semestre kom allerede med i den reviderede studieordning fra august 2022 (7) hvilket gav anledning til bekymring hos nogle uddannelsesledere som nedenst\u00e5ende citat illustrerer: <\/span><\/p>\n“N\u00e5r nu man skal lave s\u00e5 stor en forandring, som at indf\u00f8re m\u00f8depligt, s\u00e5 ville det da v\u00e6re rart, hvis det ikke skulle ske s\u00e5 hurtigt<\/span> \u2013 det har jo v\u00e6ret grobund for et hav af misforst\u00e5elser”. <\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\nM\u00f8depligt \u00e6ndrer hverdagen for b\u00e5de undervisere og studerende, hvilket medf\u00f8rer nye former for konsekvenser. I <\/span>Boks 1<\/span><\/strong> er beskrevet, hvordan fremm\u00f8deregistrering foreg\u00e5r, imens der undervises.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0923-Moedepligt-BOKS-1.jpg\")
<\/p>\n
P\u00e5virkning af l\u00e6ringsmilj\u00f8et
\n<\/span><\/strong>M\u00f8depligt blev indf\u00f8rt p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen ud fra en formodning om, at den ville f\u00e5 en positiv betydning for l\u00e6ringsmilj\u00f8et og kvaliteten p\u00e5 uddannelsen. Som studievejledere har det undret os, at denne hypotese ikke har v\u00e6ret unders\u00f8gt, inden indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt. Derudover er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om m\u00f8depligt er et svar p\u00e5 ovenn\u00e6vnte udfordringer, og hvordan de involverede undervisere, studerende og studievejledere forholder sig til m\u00f8depligt?<\/span><\/p>\nForbedrer eller forv\u00e6rrer m\u00f8depligt l\u00e6ringsmilj\u00f8et med risiko for at \u00f8ge mistrivslen og frafaldet blandt de studerende? Indtil nu, er ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l underbelyst. Med afs\u00e6t i f\u00e6llesm\u00f8der med uddannelsesledere, undervisere og studerende p\u00e5 vores respektive udbudssteder p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen i VIA, unders\u00f8ger og diskuterer vi som forfattere de muligheder, udfordringer og dilemmaer, der kan opst\u00e5 i k\u00f8lvandet p\u00e5 indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt.<\/span><\/p>\nMetode<\/span>
\n<\/span><\/strong>Artiklen er udarbejdet p\u00e5 baggrund af et aktionsl\u00e6ringsprojekt, forfatterne har gennemf\u00f8rt som studerende p\u00e5 \u201dMasteruddannelsen i Professionel Vejledning\u201d ved DPU (Danmarks Institut for P\u00e6dagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet. Med artiklen h\u00e5ber forfatterne at s\u00e6tte gang i diskussioner p\u00e5 uddannelserne og i klinikken om de betydninger, som m\u00f8depligt kan f\u00e5 i arbejdet med at skabe en sygeplejerskeuddannelse, som b\u00e5de er rummelig og fagligt velfunderet.
\n<\/span>
\nAktionsl\u00e6ring har sine videnskabelige r\u00f8dder i aktionsforskning, som er en videnskabelig forskningstilgang, hvor m\u00e5let er at skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil. Forandringen foreg\u00e5r mellem forskere og de mennesker, som forandringen omfatter og ber\u00f8rer (8).<\/span><\/p>\nIndsamling af empiri
\n<\/span><\/strong>Indsamling af empiri til unders\u00f8gelsen er foreg\u00e5et via f\u00e6llesm\u00f8der p\u00e5 de tre respektive udbudssteder i oktober 2022, cirka to m\u00e5neder efter indf\u00f8ring af m\u00f8depligten. Deltagersammens\u00e6tningen p\u00e5 f\u00e6llesm\u00f8derne var studerende, undervisere og uddannelsesledere med henblik p\u00e5 nuancering af diverse perspektiver p\u00e5 m\u00f8depligt. Det samlede antal deltagere var otte studerende, seks undervisere og to uddannelsesledere. Vores rolle som studievejledere var at facilitere processen f\u00f8r, under og efter f\u00e6llesm\u00f8derne. Form\u00e5let var at belyse potentialer og udfordringer med m\u00f8depligt, s\u00e5 vi fremadrettet kan tilpasse h\u00e5ndteringen heraf p\u00e5 bedste vis.<\/span><\/p>\nFund fra vores aktionsl\u00e6ringsprojekt
\n<\/span><\/strong>I dette afsnit pr\u00e6senteres de vigtigste fund fra de tre f\u00e6llesm\u00f8der. P\u00e5 baggrund af forfatternes genneml\u00e6sninger samt diskussioner og analyse af empirien, blev det tydeligt, at der er mange forskellige holdninger (b\u00e5de positive og negative) p\u00e5 tv\u00e6rs af udbudsstederne, n\u00e5r det g\u00e6lder m\u00f8depligt. For at skabe overblik er fundene opdelt i potentialer og udfordringer ved m\u00f8depligt. I diskussionsafsnittet uddyber og nuancerer vi vores fund yderligere.<\/span><\/p>\nPotentialer ved m\u00f8depligt<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Et bedre sammenhold p\u00e5 klassen og derved et positivt bidrag til l\u00e6ringsmilj\u00f8et<\/span><\/li>\n
- Et h\u00f8jere fagligt og refleksivt niveau, der udvikler de studerendes relationelle kompetencer<\/span><\/li>\n
- Mulighed for at gennemf\u00f8re en didaktisk plan for underviseren<\/span><\/li>\n
- Flere studerende der gennemf\u00f8rer uddannelsen<\/span><\/li>\n
- Synligg\u00f8relse af de studerendes fremm\u00f8de med henblik p\u00e5 at iv\u00e6rks\u00e6tte frafaldsforebyggende indsatser – og derved drage omsorg for de studerende<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Udfordringer ved m\u00f8depligt<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Kontrol og ansvarsfral\u00e6ggelse, der resulterer i\u202fmagtkampe og diskussioner om retf\u00e6rdighed<\/span><\/li>\n
- Studerende med en fysisk eller psykisk funktionsneds\u00e6ttelse bliver presset yderligere<\/span><\/li>\n
- M\u00f8depligt er et \u201cone size fits all\u201d tiltag blandt en heterogen gruppe af studerende<\/span><\/li>\n
- En begr\u00e6nsning af de studerendes r\u00e5derum.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Diskussion af fund
\n<\/span><\/strong>Med udgangspunkt i potentialer og udfordringer ved m\u00f8depligt, som s\u00e6rligt har betydning for rollen som studievejledere, er f\u00f8lgende fem temaer kommet frem, som efterf\u00f8lgende bliver diskuteret:
\n<\/span>\ud83d\udd38M\u00f8depligt som systematiseret omsorg
\n<\/span>\ud83d\udd38M\u00f8depligt p\u00e5virker l\u00e6ringsmilj\u00f8et
\n<\/span>\ud83d\udd38M\u00f8depligt kan skabe en magtkamp
\n<\/span>\ud83d\udd38Er fremm\u00f8deregistrering retf\u00e6rdig?
\n<\/span>\ud83d\udd38M\u00f8depligt synligg\u00f8r diversiteten i klasserummet.<\/span><\/p>\nM\u00f8depligt som systematiseret omsorg
\n<\/span><\/strong>Undervisning kan forst\u00e5s som en gave til de studerende (9), og den gave kan ikke vokse, hvis de studerende ikke fremm\u00f8der. P\u00e5 et f\u00e6llesm\u00f8de siger en underviser:
\n<\/span><\/p>\n\u201cJeg tror simpelthen ikke p\u00e5, at man bliver godt nok uddannet, hvis man ikke fremm\u00f8der til undervisningen, og det er bekymrende, at evnerne til at fremm\u00f8de er s\u00e5 sv\u00e6kkede…\u201d<\/span><\/strong>.<\/span><\/em><\/p>\nUden fysisk fremm\u00f8de, er vi som studievejledere bekymrede for, at de studerende, ikke gennemg\u00e5r refleksioner over eget liv og egne f\u00f8lelser og fordomme, som er en stor del af sygeplejen.
\n<\/span>Den her form for tvangsmodning af de studerende er n\u00f8dvendig, og alle studerende b\u00f8r v\u00e6re modne og voksne nok til at arbejde med sig selv i denne rolle. <\/span>Vi vil som studievejledere gerne tage et medansvar for at danne de studerende til en fremtid med ansvar, s\u00e5ledes at de studerende lykkes med deres uddannelse og kommende professionelle virke som sygeplejersker.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0923-Moedepligt-GUL-illu-1.jpg\")
<\/p>\n
Reparationssamtaler
\n<\/span><\/strong>Overholdes m\u00f8depligten ikke, har uddannelsen mulighed for at r\u00e6kke ud og tilbyde en reparationssamtale og f\u00e5 afklaret, hvordan vi som studievejledere kan st\u00f8tte den studerende, som har et h\u00f8jt frav\u00e6r. <\/span>En uddannelsesleder mener, at:<\/span><\/p>\n\u201cm\u00f8depligt kan give adgang til data om studerendes fremm\u00f8de, og derved kan vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 studerende med udfordringer i forhold til studiet\u201d.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nOplysninger om de studerendes fremm\u00f8de f\u00e5r vi, som studievejledere, ofte \u00f8je p\u00e5 via frav\u00e6rsdata. P\u00e5 baggrund af tallene kan den studerende inviteres til en samtale med en studievejleder, inden de skal m\u00f8des med uddannelseslederen.
\n<\/span>
\nOverraskende nok, opfatter de studerende ofte henvendelsen om en pr\u00e6ventiv kontakt med en studievejleder p\u00e5 en positiv m\u00e5de. De v\u00e6rds\u00e6tter tilsyneladende samtaler om, hvordan deres frav\u00e6r kan forebygges, og hvor der er blik for deres individuelle behov. Her kan m\u00f8depligt bidrage til, at de studerende oplever en meningsfuld inddragelse i eget studie. <\/span>Oplevelsen af at blive taget alvorligt, kan nuancere den negative retorik hos de studerende, hvor m\u00f8depligt ses som et onde, skabt til at overv\u00e5ge og mindske de studerendes medbestemmelse.<\/span><\/p>\nReparationssamtaler inviterer til et t\u00e6ttere samarbejde, som er til gavn for alle parter og samtalerne g\u00f8r det muligt at forst\u00e5 den enkelte studerendes perspektiv og handle relevant i forhold til aktuelle behov. <\/span>M\u00f8depligt kan hj\u00e6lpe nogle studerende med at falde til p\u00e5 et hold, mens det for andre kan opleves som et yderligere pres om at g\u00f8re det. P\u00e5 uddannelsen er m\u00e5let at hj\u00e6lpe de studerende p\u00e5 vej, og i den proces kan m\u00f8depligten have et fastholdelsesperspektiv, da den synligg\u00f8r, hvorn\u00e5r der er behov for, at vi som studievejledere handler, s\u00e6rligt n\u00e5r de studerendes fremm\u00f8de er faldende.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0923-Moedepligt-ROeD-illu-2.jpg\")
<\/p>\n
M\u00f8depligt p\u00e5virker l\u00e6ringsmilj\u00f8et
\n<\/span><\/strong>At m\u00f8depligten p\u00e5virker l\u00e6ringsmilj\u00f8et b\u00e5de positivt og negativt kom tydeligt til syne under aktionsl\u00e6ringsprojektets f\u00e6llesm\u00f8der. N\u00e5r de studerende starter p\u00e5 studiet, pointeres det af b\u00e5de uddannelsesledere og undervisere, at de ikke er elever, men studerende. Det betyder bl.a., at de skal tage ansvar for egen l\u00e6ring. Men det kan klinge hult for b\u00e5de undervisere og studerende, n\u00e5r de sekundet efter informeres om, at der er m\u00f8depligt, hvor de studerende f\u00f8ler sig sat tilbage p\u00e5 gymnasieb\u00e6nken. <\/span>Under et af f\u00e6llesm\u00f8derne opfordrer en studerende fra 1. semester til, at uddannelsen i stedet holder fast i det n\u00e6re, og at underviserne l\u00e6rer deres studerende at kende. Hun siger: <\/span><\/p>\n“I kan ikke fastholde flere studerende ved at registrere deres frav\u00e6r. Det kan I kun g\u00f8re ved at udbyde en fantastisk uddannelse med engagerede undervisere og ved kontinuerligt at inddrage de studerende \u2013 det er jo ikke sv\u00e6rt at spotte SU-rytterne”. <\/span><\/strong><\/span><\/em><\/p>\nEn anden studerende supplerer: <\/span><\/p>\n\u201dM\u00f8depligt kan derved ogs\u00e5 v\u00e6re en m\u00e5de at f\u00e5 plukket de d\u00e5rlige \u00e6bler fra tr\u00e6et\u2026\u201d. <\/span><\/strong>
\n<\/span><\/em><\/p>\nForst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at der er studerende, der har valgt forkert uddannelse.<\/span><\/p>\nManglende plads til forskellige studiestrategier
\n<\/span><\/strong>I l\u00f8bet af aktionsl\u00e6ringsprojektet har forfatterne reflekteret over, at de studerende det ene \u00f8jeblik bliver bedt om at udvise rummelighed i deres studiegrupper og v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 hinandens forskelligheder. <\/span>Men p\u00e5 samme tid er der ikke plads til forskellige studiestrategier, n\u00e5r uddannelsen tvinger dem til fysisk fremm\u00f8de. <\/span><\/p>\nM\u00f8depligt kan derfor p\u00e5virke l\u00e6ringsmilj\u00f8et, idet der kan v\u00e6re studerende til stede, som dybest set ikke er motiveret for at v\u00e6re der. De m\u00f8der m\u00e5ske op til undervisningen, men det er langtfra sikkert, de \u00f8nsker at l\u00e6re noget. Dermed kan de v\u00e6re en h\u00e6msko og v\u00e6re forstyrrende i l\u00e6ringsrummet, mens de surfer rundt p\u00e5 diverse SoMe-sider, og deres sk\u00e6rme forstyrrer medstuderende. <\/span>Studerende har dog ofte den opfattelse, at underviserne ikke bliver p\u00e5virket af et lavt fremm\u00f8de. <\/span>En studerende udtaler: <\/span><\/p>\n\u201cI f\u00e5r jo l\u00f8n, uanset om vi er 6 eller 40 fremm\u00f8dte.\u201d <\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\nDe oplever heller ikke altid, at det manglende engagement fra deres medstuderende itales\u00e6ttes af underviseren, hvilket er en didaktisk udfordring, der kan p\u00e5virke l\u00e6ringsmilj\u00f8et negativt.<\/span><\/p>\nSt\u00f8rre tilstedev\u00e6relse i uddannelsen
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 den anden side kan m\u00f8depligt give anledning til, at flere studerende m\u00f8der til undervisningen. En st\u00f8rre tilstedev\u00e6relse i undervisningen giver flere muligheder for at skabe debat eller f\u00e5 besvaret studiesp\u00f8rgsm\u00e5l, hvilket kan bidrage til mere aktivitet i undervisningen. Som studievejledere og undervisere er vi optaget af, at de studerende trives fagligt og socialt p\u00e5 uddannelsen i relation til deres egen l\u00e6ring og uddannelsesforl\u00f8b. En underviser udtaler: <\/span><\/p>\n\u201dVed hj\u00e6lp af m\u00f8depligt ser jeg mulighed for, at studerende bedre integreres fagligt og socialt p\u00e5 holdet\u201d. <\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\nVi tolker ud fra ovenst\u00e5ende citat, at m\u00f8depligt kan v\u00e6re vigtigt for det forpligtende l\u00e6ringsf\u00e6llesskab og underst\u00f8tte dannelse og socialisering p\u00e5 holdet. Det kan v\u00e6re med til at sl\u00f8re billedet af den enkelte studerendes position og nedbringe fordomme og grupperinger p\u00e5 holdet og give studiegruppedynamikken bedre vilk\u00e5r.
\n<\/span><\/p>\nSom studievejleder har vi ofte samtaler med studerende, der giver udtryk for, at de i h\u00f8j grad \u00f8nsker en relation til deres medstuderende samt en n\u00e6r kontakt til underviserne. Mange studerende eftersp\u00f8rger da ogs\u00e5 i stigende grad sociale og faglige aktiviteter, der kan fremme trivsel og l\u00e6ring. Modsat kan det skabe utryghed og usikkerhed, hvis de studerende oplever, at de ikke har styr p\u00e5 teorierne eller ikke har overskud til at v\u00e6re studieaktive. <\/span>Det kan resultere i, at de ikke t\u00f8r sige noget og medf\u00f8re, at den enkelte studerende ser sine medstuderende som potentielle konkurrenter fremfor samarbejdspartnere.<\/span><\/p>\nM\u00f8depligt kan skabe en magtkamp: \u201cDet kan blive os og dem\u201d
\n<\/span><\/strong>Fra et studievejlederperspektiv er vi opm\u00e6rksomme p\u00e5, at de studerendes l\u00e6ring b\u00e5de ligger i og udenfor institutionen. Eftersom de studerendes l\u00e6ring finder sted i forskellige kontekster, s\u00e5 rejste der sig nye sp\u00f8rgsm\u00e5l i forhold til hensigten med m\u00f8depligten. Det kom bl.a. frem p\u00e5 et af aktionl\u00e6ringsprojektets f\u00e6llesm\u00f8der, at de studerende kan f\u00f8le sig presset til at sige ja tak til en ekstra arbejdsdag p\u00e5 studiejobbet i sundhedsv\u00e6senet. <\/span>De studerende er derved med til at l\u00f8se et samfundsproblem (manglen p\u00e5 sygeplejersker), velvidende at det kommer til at p\u00e5virke deres tilstedev\u00e6relse i undervisningen. En studerende udtaler: <\/span><\/p>\n“<\/span>Jeg er under pres, n\u00e5r jeg bliver <\/span>ringet op af afdelingen, hvor jeg <\/span>har studiejob og de mangler personale og sp\u00f8rger om jeg vil <\/span>tage en dagvagt, -det giver mig <\/span>stress i min dagligdag”. <\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\nCitatet viser, at n\u00e5r de studerende presses i forhold til at tr\u00e6ffe et valg, kan det betyde stress og skyldf\u00f8lelse. N\u00e5r studerende er pressede, henvender de sig ofte til en studievejleder, hvor de beder om hj\u00e6lp og st\u00f8tte til at agere i et krydspres, hvor de b\u00e5de f\u00f8ler ansvar for medstuderende og deres arbejdsgivere p\u00e5 studiejobbet.<\/span><\/p>\nStudievejledernes perspektiv
\n<\/span><\/strong>Set fra en studievejleders position, s\u00e5 befinder vi os i en kontekst, hvor ledelsen forventer opbakning om beslutningen om indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt. Men i samtaler med de studerende, f\u00e5r vi indblik i deres holdninger og erfaringer. Dermed kan der opst\u00e5 situationer, hvor der tales om de studerendes frygt og frustrationer i stedet for, at samtalen handler om deres studietrivsel. <\/span><\/p>\nStudievejlederens rolle er b\u00e5de at h\u00e5ndh\u00e6ve reglerne, men ogs\u00e5 at b\u00f8je dem eller kraftigt tone dem alt efter, hvilken studerende vi sidder overfor. Som studievejledere st\u00e5r vi derved ofte i et dilemma, hvor vi p\u00e5 den ene side repr\u00e6senterer uddannelsen, der skal sikre de studerendes trivsel og gennemf\u00f8rsel og p\u00e5 en anden side indf\u00f8rer uddannelsen m\u00f8depligt, som studerende, der deltog i vores f\u00e6llesm\u00f8de, oplever som en kontrol og umyndigg\u00f8relse. Dermed agerer vi ofte i et krydspres, hvor vi st\u00e5r mellem de studerende og vores kollegaer. Som studievejledere har vi erfaret, at det kan p\u00e5virke b\u00e5de de studerendes l\u00e6ringsmilj\u00f8 og samarbejdet med kollegaer og ledelse.<\/span><\/p>\nEfter indf\u00f8relsen af m\u00f8depligt oplever flere studerende en begr\u00e6nsning af deres r\u00e5derum. Her st\u00e5r vi studievejledere i et dilemma, fordi vi b\u00e5de underviser de studerende, og samtidig skal vi i studievejlederfunktionen rumme de studerendes betingelser, begrundelser og de betydninger, som de till\u00e6gger m\u00f8depligten. Fra et studievejlederperspektiv kan det opleves som en magtkamp, hvor uddannelsen stiller krav om m\u00f8depligt, og de studerende finder m\u00e5der at protestere p\u00e5 f.eks. ved at dele deres registreringskoder med hinanden eller ved at forlade undervisningen, lige efter fremm\u00f8de er registreret.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0923-Moedepligt-Turkis-illu-3.jpg\")
<\/p>\n
Er fremm\u00f8deregistrering retf\u00e6rdig?
\n<\/span><\/strong>De studerende er meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 den potentielle manglende retf\u00e6rdighed i fremm\u00f8deregistreringen. P\u00e5 trods af at der er en procedure for fremm\u00f8deregistrering, h\u00e5ndteres m\u00f8depligten forskelligt i praksis. Det kan f.eks. v\u00e6re valget af tidspunkt for registreringen, eller hvorvidt studerende, der kommer for sent til undervisningen, bliver registreret som frav\u00e6rende eller ej. De studerende protesterer, n\u00e5r de mener, at deres fremm\u00f8de ikke er registreret korrekt. Det har vist sig, at der er stor risiko for, at der opst\u00e5r diskussioner i undervisningen mellem underviser og de studerende, hvilket skaber en uhensigtsm\u00e6ssig kultur i klasserne.<\/span><\/p>\nDe studerendes oplevelser med den manglende retf\u00e6rdighed i registreringen, p\u00e5virker vores arbejde som studievejledere, da de studerende henvender sig til os med deres sp\u00f8rgsm\u00e5l og utilfredshed.
\n<\/span>Derfor har uddannelseslederne besluttet, at alle henvendelser om m\u00f8depligt fra de studerende skal stiles direkte til lederne selv. P\u00e5 den ene side kan dette tolkes som en m\u00e5de at sk\u00e5ne den enkelte underviser\/studievejleder fra mange diskussioner, men p\u00e5 den anden side g\u00f8r det ogs\u00e5 processen og utilfredsheden usynlig. <\/span>Som studievejledere vurderer vi, at det er vigtigt at blive inddraget i processen og f\u00e5 mulighed for at bidrage med viden om de studerendes perspektiver, s\u00e5 alle parter opn\u00e5r st\u00f8rst mulig og gensidig forst\u00e5else.<\/span><\/p>\nVi har som studievejledere oplevet, at en gennemsigtig procedure neds\u00e6tter de studerendes oplevelse af, at registreringen foreg\u00e5r forskelligt. Eksempelvis kan uddannelseslederen kontakte studievejlederen, n\u00e5r der er studerende, der henvender sig med en undren over, hvordan fremm\u00f8deregistrering kan g\u00f8res mere retf\u00e6rdig. Som studievejledere kan vi v\u00e6re med til at indsamle data og komme med forslag til \u00e6ndringer af praksis i forhold til fremm\u00f8deregistrering.<\/span><\/p>\nM\u00f8depligt synligg\u00f8r diversiteten i klasserummet
\n<\/span><\/strong>Det er en meget heterogen gruppe af mennesker, som uddannelsen m\u00f8der. Nogle studerende er vant til at blive fremm\u00f8deregistreret fra gymnasiet, andre er et andet sted i deres liv og synes, at det er ens eget ansvar at tage en uddannelse. Det vil sige, at studerende repr\u00e6senterer en heterogen gruppe, som vi mener kr\u00e6ver heterogene tiltag og l\u00f8sninger. <\/span><\/p>\nSom studievejledere, er det vores erfaring, at der er en andel af de studerende, som str\u00e6ber efter 0 % frav\u00e6r, og de har h\u00f8je forventninger til egne og andres pr\u00e6stationer. Samtidig k\u00e6mper andre med manglende overskud til at f\u00e5 afleveret skriftlige opgaver til tiden og f\u00f8ler sig udfordret af de forpligtende sociale f\u00e6llesskaber. En studerende udtrykker: <\/span><\/p>\n“Jeg har en funktionsneds\u00e6ttelse, <\/span><\/strong><\/span>
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0923-Moedepligt-.png\")
<\/p>\n