![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/FA-1125-Illustration.png?resize=703%2C321&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Ben Farid R\u00f8jgaard Nielsen, sygeplejerske, cand. Cur, lektor, Maria Kj\u00f8ller Pedersen, sygeplejerske, MPH, Ph.d., docent. K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerske- og Ern\u00e6ringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet. <\/span>Bnni@kp.dk<\/a><\/p>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Resum\u00e9 Metode Resultater Diskussion og klinisk relevans N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>m\u00e6nd, sygepleje, k\u00f8n, diversitet, rollemodeller, inklusion, historie<\/span><\/p>\n <\/strong><\/h5>\n Introduction<\/strong> Keywords:<\/strong> Men, nursing, gender, diversity, role models, inclusion, history.<\/p>\n<\/div>\n Indledning De f\u00f8rste syv mandlige sygeplejersker i Danmark De syv m\u00e6nd m\u00f8dte op p\u00e5 sygeplejeskolen den 3. januar 1951 sammen med 24 kvindelige medstuderende. I mods\u00e6tning til de kvindelige elever fik de ikke mulighed for at bo p\u00e5 skolens kollegium. Endvidere blev de f\u00f8r studiestart p\u00e5lagt at underskrive en erkl\u00e6ring om, at de ikke kunne g\u00f8re krav p\u00e5 stats-autorisation \u2013 selv ved fuldf\u00f8relse af deres uddannelse. Ved afslutningen af uddannelsen i april 1954 opfordrede Eli Magnussen de mandlige dimittender til at indsende ans\u00f8gning om autorisation til Sundhedsstyrelsen, p\u00e5 trods af manglende lovhjemmel. Om dette husker Anders Christian Jensen:<\/span><\/p>\n Eli Magnussen, forstanderinden, sagde til os, da vi blev indstillet til autorisation: ‘Ja, jeg hedder Eli, og det er jo et drengenavn, og der er aldrig nogen, der har betvivlet, at jeg kunne blive autoriseret \u2013 s\u00e5 hvorfor skulle I ikke ogs\u00e5 kunne blive det?’ Det var egentlig meget morsomt <\/span>(2).<\/span><\/p><\/blockquote>\n Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Eli Magnussen ogs\u00e5 fungerede som tilforordnet sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen. Det er s\u00e5ledes n\u00e6rliggende at antage, at hun m\u00e5 have haft en vis indflydelse p\u00e5 den administrative proces, som muliggjorde autorisation af de mandlige sygeplejersker, trods g\u00e6ldende juridiske begr\u00e6nsninger p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt (3). Der blev ogs\u00e5 optaget mandlige sygeplejeelever p\u00e5 Rigshospitalets sygeplejeskole i \u00e5rene efter 1951.<\/span><\/p>\n Da de f\u00f8rste mandlige sygeplejersker blev v\u00e6rdige, blev eksperimentet omtalt som en succes. Trods dette m\u00e5tte man \u00e5r senere erkende, at invasionen af m\u00e6nd til sygeplejen, ikke skete. M\u00e6ndene kom derfor aldrig i antal til at l\u00f8se sygeplejemanglen. Andelen af m\u00e6nd i sygeplejen har gennem tiden v\u00e6ret s\u00e5 begr\u00e6nset, at det har v\u00e6ret vanskeligt at skabe et vedvarende og et synligt mandligt fodf\u00e6ste i professionen \u2013 herunder muligheden for at fungere som rollemodeller for kommende generationer. N\u00e5r drenge og unge m\u00e6nd hverken har forbilleder i deres n\u00e6rmilj\u00f8, filmhelte i uniform, eller bliver pr\u00e6senteret for mandlige sygeplejersker som centrale figurer i popul\u00e6rkulturen og fx computerspil, bliver det mere end vanskeligt at \u00e6ndre opfattelsen af, at sygepleje ogs\u00e5 er et attraktiv, meningsfuldt og legitim karrierevalg for m\u00e6nd.<\/span><\/p>\n Hvorfor fokus p\u00e5 mandlige sygeplejersker fra \u201dFortiden\u201d? Flere politikere anklagede da ogs\u00e5 Pape for at putte kvinder i stereotype k\u00f8nskasser og glemme sygeplejens faglighed (4). Dav\u00e6rende n\u00e6stformand hos Fagbev\u00e6gelsens Hovedorganisation, Nanna H\u00f8jlund, anklagede Pape for at nedg\u00f8re pleje og omsorgsarbejde og glemme, at det er et fag og ikke et gen (4).Undervisere, vejledere, sygeplejersker og personer uden for sundhedssektoren kan ved at f\u00e5 en nuanceret viden om sygeplejens historie v\u00e6re med til at itales\u00e6tte, at sygeplejen ikke har et k\u00f8n. I <\/span>Figur 1<\/span><\/strong> ses fem grunde til, hvorfor en viden om mandlige sygeplejersker fra fortiden, er n\u00f8dvendig i en nutidig kontekst.<\/span><\/p>\n Styrkelse af faglig identitet og historisk bevidsthed Fremme af ligestilling og mangfoldighed Skabelse af rollemodeller for kommende generationer Nedbrydning af samfundsskabte fordomme Styrket rekruttering og lyst til at blive i faget Udvikling af et kritisk og reflekteret fagmilj\u00f8 K\u00f8nnede forventninger og arbejdsmarkedets opdeling P\u00e5 trods af \u00f8get samfundsm\u00e6ssig opm\u00e6rksomhed p\u00e5 ligestilling og diversitet, fastholdes sygepleje ofte fortsat i den offentlige bevidsthed som et “kvindefag” \u2013 en opfattelse, der reproduceres blandt b\u00e5de unge, uddannelsesvejledere og i medierne (7,8). Dette vidner om, at traditionelle k\u00f8nsstereotyper stadig har betydelig indflydelse p\u00e5, hvordan bestemte erhverv forst\u00e5s og v\u00e6rdis\u00e6ttes. <\/span>Forskning viser, at m\u00e6nd i sygeplejen ofte m\u00f8der k\u00f8nnede forventninger og m\u00e5 legitimere deres valg af fag og tilstedev\u00e6relse i professionen (9\u201313). Samtidig udg\u00f8r frav\u00e6ret af mandlige rollemodeller en barriere for b\u00e5de rekruttering og fastholdelse af m\u00e6nd i sygeplejen.<\/span><\/p>\n N\u00e5r et fag domineres af \u00e9t k\u00f8n, anvender k\u00f8nsforskningen ofte begrebet k\u00f8nsm\u00e6rke til at beskrive den kulturelle forestilling om, at bestemte professioner passer bedre til det ene k\u00f8n end det andet. Et fag med et tydeligt k\u00f8nsm\u00e6rke er ikke kun formet af nutidige normer, men ogs\u00e5 af historiske og sociale betingelser, som har bidraget til at cementere k\u00f8nsspecifikke arbejdsdelinger. Dog er s\u00e5danne forestillinger ikke statiske \u2013 de kan forandres over tid, i takt med skiftende samfundsforhold og kulturelle v\u00e6rdier.<\/span><\/p>\n Metode Ud fra fornavn blev der identificeret 320 mandlige sygeplejersker der fik autorisation i Danmark i 1979 eller f\u00f8r. Grunden til at der blev afgr\u00e6nset til mandlige sygeplejersker uddannet i perioden 1951-1979 er, at perioden ellers ville blive for heterogen, da der i 1979 kom en \u00e6ndring i uddannelsen (14), hvorfor det var oplagt at s\u00e6tte gr\u00e6nsen her. Ud af 320 identificerede mandlige sygeplejersker lykkes det via krak at f\u00e5 telefonnummer p\u00e5 172. Der blev sendt en sms med et link til en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse, hvor deltagerne kunne l\u00e6se mere og v\u00e6lge at deltage anonymt. Ud af de 172 kontaktede personer, blev der returneret 49 udfyldte sp\u00f8rgeskemaer, hvilket giver en svarprocent p\u00e5 28,5\u202f%. Informanterne var overvejende uddannet i 1970\u2019erne og repr\u00e6senterede en geografisk spredning af sygeplejeskoler i Danmark. Det var dog sygeplejeskolen p\u00e5 Bispebjerg Hospital, som var den skole, hvor de fleste af informanterne kom fra (8 i alt).<\/span><\/p>\n Unders\u00f8gelsen tog afs\u00e6t i tre overordnede tematiserende forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l: Disse temaer er udvalgt med henblik p\u00e5 at belyse centrale aspekter af m\u00e6nds tilstedev\u00e6relse, trivsel og udviklingsmuligheder i et kvindedomineret fag.<\/span><\/p>\n Dataindsamling og analyse Data blev analyseret med en mixed methods tilgang, hvor kvantitative data blev behandlet deskriptivt med henblik p\u00e5 at identificere fordeling af svar, m\u00f8nstre og tendenser. Form\u00e5let var at opn\u00e5 et overblik over respondenternes baggrund og erfaringer i forhold til de fire hovedtemaer. De kvalitative data blev meningskondenseret (16). F\u00f8rst blev alle besvarelser l\u00e6st grundigt igennem for at opn\u00e5 en helhedsforst\u00e5else. Dern\u00e6st blev meningsb\u00e6rende enheder identificeret og kodet. Koderne blev herefter organiseret i overordnede temaer, som afspejlede f\u00e6lles erfaringer og fortolkninger p\u00e5 tv\u00e6rs af informanterne.<\/span><\/p>\n Denne tilgang muliggjorde en nuanceret indsigt i m\u00e6ndenes oplevelser af b\u00e5de barrierer og drivkr\u00e6fter i deres m\u00f8de med sygeplejefaget. De kvalitative og kvantitative analyser blev integreret i en samlet analyse (joint displays), hvor der blev udviklet metainferens \u2013 dvs. overordnede fortolkninger, der tr\u00e6kker p\u00e5 b\u00e5de kvalitative og kvantitative m\u00f8nstre (14). Denne tilgang blev valgt for at kunne belyse b\u00e5de udbredelsen af centrale f\u00e6nomener (fx videreuddannelse og karrierevalg) og de personlige betydninger og oplevelser, som m\u00e6ndene till\u00e6gger deres karrierevalg og k\u00f8nnede position i faget. Det matcher artiklens forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, der netop s\u00f8ger at koble motiver, k\u00f8nserfaringer og karriereforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n Etiske overvejelser Resultater Tema 1. M\u00e6nds motivation for at s\u00f8ge sygeplejerskeuddannelsen Tema 2. Hvordan har k\u00f8n haft indflydelse p\u00e5 m\u00e6nds uddannelsestid og karriere som sygeplejerske? Tema 3. Hvilken videreuddannelse og karriereforl\u00f8b fik mandlige sygeplejersker? <\/p>\n Diskussion I forhold til sygeplejefaget kan man argumentere for, at der eksisterer en kollektiv hukommelse, hvori sygeplejen historisk forbindes med kvindelighed og omsorg. Denne forestilling er blandt andet blevet formet gennem centrale skikkelser som Florence Nightingale og gennem den rolle, kvinder traditionelt har haft i omsorgsarbejde. S\u00e5danne kollektive forestillinger har bl.a. bidraget til, at sygeplejersken i mange sammenh\u00e6nge forst\u00e5s som en kvindelig figur \u2013 b\u00e5de kulturelt og institutionelt (20). <\/span><\/p>\n For m\u00e6nd, der arbejder som sygeplejersker, kan denne kollektive opfattelse medf\u00f8re, at de i nogle situationer oplever at afvige fra den g\u00e6ngse forestilling om fagets identitet. Dette kan komme til udtryk i forventninger til deres arbejdsopgaver, sociale roller p\u00e5 arbejdspladsen og oplevelsen af fagligt tilh\u00f8rsforhold. <\/span>Samtidig m\u00e5 det understreges, at Halbwachs\u2019 teori ogs\u00e5 rummer en forst\u00e5else af kollektiv hukommelse som foranderlig. Den kollektive erindring er ikke fastl\u00e5st, men kan udvikle sig i takt med samfundsm\u00e6ssige og faglige forandringer. Med \u00f8get fokus p\u00e5 k\u00f8nsm\u00e6ssig mangfoldighed og ligestilling kan der ske en gradvis udvidelse af de kollektive forestillinger om, hvem der kan indg\u00e5 i sygeplejefaget, og hvordan forskellige k\u00f8n repr\u00e6senteres.<\/span><\/p>\n Historie som identitetsskabende og normdannende Hvis undervisningen i sygeplejens historie prim\u00e6rt fokuserer p\u00e5 kvindelige skikkelser og traditioner, og samtidig udelader eller nedtoner m\u00e6nds historiske tilstedev\u00e6relse i faget, skabes en bestemt fort\u00e6lling om, at sygepleje i sin kerne er et kvindefag. Dette kan f\u00f8re til en reproduktion af k\u00f8nsstereotyper, hvor omsorg, empati og pleje forbindes med det feminine, mens det maskuline forbindes med teknologi, ledelse eller frav\u00e6r. P\u00e5 den m\u00e5de er undervisningen ikke blot en neutral formidling af historiske fakta, men en aktiv del af en identitetsskabende proces, hvor visse roller og positioner bliver mere synlige og legitime end andre.<\/span><\/p>\n Denne form for historiefort\u00e6lling kan have konsekvenser for begge k\u00f8n. For kvinder kan det fastholde forventningen om, at deres faglige v\u00e6rdi prim\u00e6rt ligger i klassiske omsorgsroller. For m\u00e6nd kan det skabe en oplevelse af at v\u00e6re “anderledes” eller “uden for normen”, hvilket kan p\u00e5virke deres faglige selvtillid og tilh\u00f8rsforhold. En ensidig historiefort\u00e6lling kan derfor begr\u00e6nse sygeplejestuderendes mulighed for at udvikle en mangfoldig og personlig professionsidentitet, der rummer b\u00e5de k\u00f8nsm\u00e6ssig og faglig variation. Derfor er det vigtigt, at undervisningen i sygeplejens historie tilrettel\u00e6gges med blik for repr\u00e6sentation og inklusion, hvor b\u00e5de m\u00e6nds og kvinders bidrag bliver anerkendt. Det kan bidrage til at udvide forst\u00e5elsen af, hvad det vil sige at v\u00e6re sygeplejerske, og \u00e5bne op for, at flere studerende \u2013 uanset k\u00f8n og k\u00f8nsidentitet \u2013 kan se sig selv i faget.<\/span><\/p>\n Konklusion Videreuddannelse og specialisering fremst\u00e5r som strategier, m\u00e6nd har anvendt for at opn\u00e5 faglig legitimitet og positioneret sig professionelt. Dette afspejler et aktivt arbejde med at navigere i \u2013 og til dels udfordre \u2013 traditionelle k\u00f8nsroller i sygeplejen. <\/span>Samtidig peger vores studie p\u00e5 en vigtig pointe: Manglen p\u00e5 viden og anerkendelse af mandlige sygeplejerskers historiske tilstedev\u00e6relse har konsekvenser for nutidens faglige identitets-dannelse. N\u00e5r m\u00e6nds bidrag gennem historien overses i undervisning og faglig fort\u00e6lling, fastholdes sygepleje som et kvindeligt kodet felt. Dette kan begr\u00e6nse m\u00e6nds mulighed for at spejle sig i faget og f\u00f8le fagligt tilh\u00f8rsforhold. \u00d8get synligg\u00f8relse af m\u00e6nds historiske rolle i sygeplejen er derfor ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om anerkendelse, men ogs\u00e5 et redskab til at fremme k\u00f8nslig diversitet, faglig identifikation og rekruttering i et moderne sundhedsv\u00e6sen.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Introduktion
\n<\/span><\/strong>Mange studier efterlyser flere mandlige rollemodeller i sygeplejen. I n\u00e6rv\u00e6rende studiet har vi derfor genereret en viden om mandlige sygeplejersker uddannet mellem 1951 og 1979 med fokus p\u00e5 tre temaer; Motivation for at s\u00f8ge sygeplejerskeuddannelse, K\u00f8nnets betydning og Karriereforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>49 mandlige sygeplejerske har udfyldt et sp\u00f8rgeskema. Unders\u00f8gelsen er designet som en Convergent Mixed Methods unders\u00f8gelse, hvor kvalitative og kvantitative data blev indsamlet parallelt.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Langt de fleste m\u00e6nd s\u00f8gte uddannelse efter erfaring med anden uddannelse eller arbejde eller inspireret af deres familie. Derudover synes der ikke at v\u00e6re enighed om, hvordan m\u00e6ndene oplever, at deres k\u00f8n har spillet en positiv, negativ eller s\u00e5gar ingen rolle i deres arbejde og uddannelse som sygeplejerske. Endelig er det overraskende, at s\u00e5 mange har taget en efter- eller videreuddannelse og f\u00e5et s\u00e5 imponerede og lange karriereforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Manglen p\u00e5 viden og anerkendelse af mandlige sygeplejerskers historiske tilstedev\u00e6relse har konsekvenser for nutidens faglige identitetsdannelse. N\u00e5r m\u00e6nds bidrag gennem historien overses i undervisning og faglig fort\u00e6lling, fastholdes sygepleje som et kvindeligt kodet felt. Dette kan begr\u00e6nse m\u00e6nds mulighed for at spejle sig i faget og f\u00f8le fagligt tilh\u00f8rsforhold. \u00d8get synligg\u00f8relse af m\u00e6nds historiske rolle i sygeplejen er derfor ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om anerkendelse, men ogs\u00e5 et redskab til at fremme k\u00f8nslig diversitet, faglig identifikation og rekruttering i et moderne sundhedsv\u00e6sen.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/strong><\/h4>\n
\nOutside the norm, within the profession \u2013 Men in nursing<\/p>\n
\nMany studies call for more male role models in nursing. In this study, we therefore generated knowledge about male nurses educated between 1951 and 1979, focusing on three themes: motivation for applying to nurse education, the significance of gender, and career trajectories.
\nMethod<\/strong>
\nForty-nine male nurses completed a questionnaire. The study was designed as a convergent mixed methods study, in which qualitative and quantitative data were collected in parallel.
\nResults<\/strong>
\nThe vast majority of men entered nurse education after experience with other education or work, or inspired by their family. There is, however, no clear consensus on how they experienced the role of gender \u2013 whether it played a positive, negative, or no role at all in their work and education as nurses. Finally, it is striking that so many had undertaken further or advanced education and achieved such long and impressive careers.
\nDiscussion and clinical relevance<\/strong>
\nThe lack of knowledge about, and recognition of, the historical presence of male nurses has consequences for contemporary professional identity formation. When men\u2019s contributions across history are overlooked in teaching and professional narratives, nursing remains coded as a female field. This can limit men\u2019s opportunities to see themselves reflected in the profession and to experience a sense of professional belonging. Increasing the visibility of men\u2019s historical role in nursing is therefore not only a matter of recognition, but also a means of promoting gender diversity, professional identification, and recruitment in a modern healthcare system.<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med denne artikel er at bidrage til en forst\u00e5else af mandlige sygeplejerskers oplevelser i Danmark i perioden efter deres f\u00f8rste indtr\u00e6den i sygeplejen i 1951. Artiklen indg\u00e5r som en del af forskningsprojektet M\u00e6nd i sygeplejen ved K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole Institut for Sygeplejerske- og Ern\u00e6ringsuddannelser, Det Sundhedsfaglige Fakultet (1). Uden tilg\u00e6ngelig viden om eksistensen af mandlige sygeplejerskers i sygeplejens historie, fastholdes den sejlivede forestilling om, at sygepleje prim\u00e6rt er et kvindefag.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I 1951 blev syv m\u00e6nd \u2013 Axel Johannesen (fra F\u00e6r\u00f8erne), Orla Olsen, Gunnar Johansen, Svend Aage Hviid, Herluf Lind, Anders Christian Jensen og Thorvald Jacobsen optaget p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen i Danmark som de f\u00f8rste mandlige elever nogensinde. F\u00e6lles for dem var, at de var blevet s\u00e6rlig udvalgt af dav\u00e6rende forstander ved Diakonh\u00f8jskolen i Aarhus, Folmer Tange- Jensen til at p\u00e5begynde uddannelsen ved Rigs-hospitalets sygeplejeskole, hvor Eli Magnussen fungerede som forstanderinde. Magnussen og Folmer Jensen sad sammen i et udvalg, nedsat af Indenrigsministeriet, som havde til form\u00e5l at komme med forslag til l\u00f8sning af den akutte mangel p\u00e5 sygeplejersker i efterkrigstiden (efter 1945).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Desv\u00e6rre er det noget der tyder p\u00e5, at sygeplejen stadigv\u00e6k- mere end 75 \u00e5r efter de f\u00f8rste m\u00e6nd kom ind i faget, stadigv\u00e6k opfattes som et kvindefag. I 2022 kan man fx l\u00e6se, at dav\u00e6rende og nu afd\u00f8de formand for de konservative S\u00f8ren Paper Poulsen udtaler: Mange ukrainske, kvindelige flygtninge i Danmark er udstyret med et s\u00e6rligt \u201comsorgsgen\u201d<\/em> (4).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Figur-1.png?resize=720%2C231&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For undervisere og vejledere p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen er det vigtigt at kunne formidle fagets historie p\u00e5 en nuanceret m\u00e5de. En historieskrivning, der udelader m\u00e6nd, er ikke bare ufuldst\u00e6ndig \u2013 den skabe en ensidig faglig selvforst\u00e5else og sv\u00e6kke de mandlige sygeplejestuderendes oplevelser af faglig legitimitet. <\/span>At kende til de f\u00f8rste mandlige sygeplejerskers erfaringer giver mulighed for at reflektere kritisk over fagets strukturer og udvikling. Det styrker b\u00e5de faglig stolthed og professionsbevidsthed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Manglende viden om m\u00e6nds rolle i sygeplejen fastholder stereotype forestillinger om, hvem der “h\u00f8rer hjemme” i faget. Vi har alle et ansvar for at arbejde aktivt med k\u00f8n og diversitet i undervisning og klinisk vejledning. N\u00e5r m\u00e6nds tilstedev\u00e6relse i sygeplejens historie fremh\u00e6ves, udfordres traditionelle k\u00f8nsopfattelser, og der skabes rum for flere m\u00e5der at v\u00e6re sygeplejerske p\u00e5 \u2013 uanset k\u00f8n og k\u00f8nsidentitet. Det er en n\u00f8dvendig foruds\u00e6tning for et fag, der \u00f8nsker at v\u00e6re \u00e5bent og inkluderende.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at unge m\u00e6nd skal kunne se sygeplejen som en mulig karrierevej, kr\u00e6ver det tilg\u00e6ngelige og trov\u00e6rdige rollemodeller. Hvis undervisere og vejledere ikke kender fagets mandlige pionerer eller nutidige mandlige fagpersoner, kan de heller ikke formidle dem videre. Repr\u00e6sentation er afg\u00f8rende: man v\u00e6lger sj\u00e6ldent en vej, man ikke kan se sig selv p\u00e5. En bevidst historisk formidling kan bidrage til at styrke tilh\u00f8rsforholdet hos mandlige sygeplejestuderende og p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6re med til at st\u00f8tte deres faglige udvikling.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Ogs\u00e5 uden for sundhedsv\u00e6senet lever forestillingen om sygepleje som et feminint erhverv i bedste velg\u00e5ende. Dette har konsekvenser for, hvordan mandlige sygeplejersker m\u00f8des af patienter, borgere, kolleger og den brede offentlighed. <\/span>En bredere samfundsm\u00e6ssig forst\u00e5else af, at m\u00e6nd historisk har haft en plads i sygeplejen \u2013 og stadig har det \u2013 kan v\u00e6re med til at nedbryde fordomme og skabe respekt omkring professionen som helhed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejefaget st\u00e5r i dag over for store udfordringer med rekruttering og lyst til at blive i faget. At g\u00f8re faget mere attraktivt for m\u00e6nd er ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ligestilling \u2013 det er en n\u00f8dvendighed for at sikre fremtidens sundhedsv\u00e6sen. Her spiller undervisere p\u00e5 sygeplejeskolerne en n\u00f8glerolle: de kan \u2013 gennem viden og formidling \u2013 bidrage til at synligg\u00f8re, at sygepleje er en karrierevej med muligheder for begge k\u00f8n. Men det kr\u00e6ver, at m\u00e6nds historiske og faglige bidrag ikke forties eller glemmes.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Endelig giver kendskab til m\u00e6nds rolle i sygeplejens historie mulighed for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved de normer og v\u00e6rdier, der former faget. Hvorfor blev m\u00e6nd udelukket fra uddannelsen? Har m\u00e6nd aldrig v\u00e6ret sygeplejersker? En reflekteret tilgang til fagets k\u00f8nshistorie kan styrke evnen til at udvikle et mere \u00e5bent, selvkritisk og fremtidsorienteret fagmilj\u00f8er i sygeplejen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det danske arbejdsmarked er blandt de mest k\u00f8nsopdelte i Europa. M\u00e6nd og kvinder er i h\u00f8j grad besk\u00e6ftiget i forskellige sektorer og brancher, og denne opdeling manifesterer sig allerede i de unges uddannelsesvalg. Kvinder v\u00e6lger i overvejende grad uddannelser inden for omsorg, sundhed og p\u00e6dagogik, mens m\u00e6nd typisk v\u00e6lger fagomr\u00e5der som mekanik, byggeri og industri (5). <\/span>Sygeplejefaget illustrerer denne k\u00f8nsopdeling tydeligt. Selvom m\u00e6nd i Danmark siden 1951 fik mulighed for at blive sygeplejersker, s\u00e5 udg\u00f8r m\u00e6nd kun omkring 4,5 % af de autoriserede sygeplejersker i Danmark i dag, og kun cirka 9 % af de studerende p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen er m\u00e6nd (6).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>For at opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af mandlige sygeplejerskers oplevelser i Danmark efter deres f\u00f8rste indtr\u00e6den i sygeplejefaget, gennemf\u00f8rte vi derfor en unders\u00f8gelse ved anvendelse af en mixed methods tilgang. Unders\u00f8gelsen blev<\/span> tilrettelagt som et Convergent Mixed Methods-design (13), hvor kvalitative og kvantitative data blev indsamlet parallelt. Form\u00e5let var at opn\u00e5 en helhedsorienteret og dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else af de f\u00f8rste generationer af mandlige sygeplejer-skers erfaringer i Danmark. <\/span>Alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark er registreret i Autorisationsregistret, som indeholder oplysninger om 19 sundhedsfaglige professioner, herunder sygeplejersker. Her er det er muligt at s\u00f8ge p\u00e5 faggrupper, men ikke p\u00e5 k\u00f8n.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Data til unders\u00f8gelsen blev indsamlet via et online sp\u00f8rgeskema, der indeholdt b\u00e5de lukkede (kvantitative) og \u00e5bne (kvalitative) sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sp\u00f8rgeskemaet omfattede 13 sp\u00f8rgsm\u00e5l som kan ses i <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>, hvor is\u00e6r sp\u00f8rgsm\u00e5lene om motivation, k\u00f8nsindflydelse, videreuddannelse og karriereforl\u00f8b var centrale.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/TABEL-1.png?resize=707%2C560&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen er vurderet af den regionale videnskabsetiske komit\u00e9 (F-24053950). Deltagelse var frivillig og baseret p\u00e5 skriftligt informeret samtykke. Informanterne blev informeret om form\u00e5let med projektet og gjort opm\u00e6rksomme p\u00e5, at de til enhver tid kunne tr\u00e6kke sig uden konsekvenser. Alle data er anonymiseret og behandlet i overensstemmelse med g\u00e6ldende databeskyttelseslovgivning (17). Kontaktoplysninger p\u00e5 forskerne blev oplyst, og informanterne havde mulighed for at stille opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8r og efter deres deltagelse. Dette var der enkelte af informanterne, der gjorde.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Resultaterne er opbygget og pr\u00e6senteret ud fra de tre tematiserede forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, som udg\u00f8r unders\u00f8gelsens centrale ramme.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det f\u00f8rste tema handler om, hvad der motiverede m\u00e6nd uddannet som sygeplejersker f\u00f8r 1979, til at tage uddannelsen som sygeplejerske. <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong> viser at m\u00e6nd har en mangfoldighed af motiver for at s\u00f8ge ind p\u00e5 uddannelsen. Kun et f\u00e5tal har haft en klar ambition om at blive sygeplejersker fra en tidlig alder. I stedet har rollemodeller i familien eller tilf\u00e6ldige erfaringer med pleje v\u00e6ret afg\u00f8rende faktorer, der har ledt dem til sygeplejefaget.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/TABEL-2-1.png?resize=719%2C869&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l handler om, hvordan mandlige sygeplejersker uddannet f\u00f8r 1979 oplever, at deres k\u00f8n har haft en vigtig betydning for deres karrierer som sygeplejerske. <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong> viser, at m\u00e6ndene i n\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse ikke er helt enige om, hvorvidt deres k\u00f8n, har spillet en rolle i sygeplejen eller ej.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/TABEL-3.png?resize=723%2C985&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det tredje sp\u00f8rgsm\u00e5l handler om m\u00e6ndenes videreuddannelse og karriere. <\/span>Tabel 4 <\/span><\/strong>viser, at mandlige sygeplejersker ofte opn\u00e5r ledererfaring og forf\u00f8lger specialiserede eller videreg\u00e5ende uddannelser i l\u00f8bet af deres karriere.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/TABEL-4.png?resize=729%2C1033&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Historie er ikke blot en objektiv gennemgang af fortidens begivenheder, men en aktiv og dynamisk proces, hvor samfundet fortolker og forhandler sin identitet og forst\u00e5else af nutiden (18).<\/span> Maurice Halbwachs\u2019 teori om kollektiv hukommelse kan anvendes som et analytisk redskab til at belyse, hvordan k\u00f8nsm\u00e6ssige forestillinger opst\u00e5r og opretholdes i professioner som sygepleje. If\u00f8lge Halbwachs (1992) er hukommelse ikke udelukkende individuel, men i h\u00f8j grad forankret i sociale og kollektive sammenh\u00e6nge. Individers erindringer formes af de grupper, de er en del af, og af de sociale rammer, der bestemmer, hvad der huskes, og hvordan fortiden fortolkes.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Undervisning i sygeplejens historie spiller en dobbelt rolle: Den formidler viden om fagets udvikling og traditioner (en informativ funktion), men den er ogs\u00e5 med til at forme normer og forestillinger om, hvem der “passer ind” i faget (en normativ funktion). <\/span>Dette kan forst\u00e5s i lyset af Michel Foucaults teori om forholdet mellem viden og magt (21). If\u00f8lge Foucault er viden aldrig neutral \u2013 den er t\u00e6t forbundet med magt, fordi den skaber rammerne for, hvad der anses for sandt, vigtigt eller normalt i et samfund eller et fagligt felt (21).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Artiklen har belyst, hvordan m\u00e6nds valg af sygeplejerskeuddannelsen historisk er formet af en kompleks sammens\u00e6tning af personlige erfaringer, social p\u00e5virkning og tidligere erhvervserfaring. S\u00e6rligt rollemodeller og tidlig kontakt med sundhedssektoren fremst\u00e5r som afg\u00f8rende faktorer for at legitimere sygepleje som en mulig og meningsfuld karrierevej for m\u00e6nd. <\/span>K\u00f8nsdimensionen fremst\u00e5r som en ambivalent faktor i m\u00e6nds uddannelses- og arbejdsliv. <\/span>P\u00e5 den ene side m\u00f8der mange m\u00e6nd marginalisering og stereotype forestillinger i et kvindedomineret fagmilj\u00f8; p\u00e5 den anden side kan netop deres k\u00f8n \u00e5bne d\u00f8re til hurtigere karrierefremgang og \u00f8get synlighed. Denne dobbelthed understreger behovet for inkluderende l\u00e6rings- og arbejdsmilj\u00f8er, hvor begge k\u00f8ns erfaringer og bidrag anerkendes og integreres aktivt.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Billede-af-de-foerste-7-maend-i-sygeplejen.png?resize=338%2C490&quality=80&ssl=1\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Thorvald-Jacobsen.png?resize=334%2C502&quality=80&ssl=1\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Bog-maend-i-sygeplejen.png?resize=616%2C319&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\nHvis du vil vide mere<\/h2>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Portraetserie-maend-i-sygeplejen.png?resize=615%2C93&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/SYG-VIDEN-maend-som-rollemodeller.png?resize=618%2C111&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Velfaerdsprofeten-hvor-er-maendene-i-sygeplejen.png?resize=618%2C116&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/DSR-Maend-i-sygeplejen-er-en-mangelvare-anno-2023.png?resize=618%2C99&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Artikel-maend-som-kritisk-masse-i-sygeplejen.png?resize=618%2C80&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Sygeplejens-historie-film.png?resize=618%2C91&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Uddannelsesnyt-tiltraekke-mandlige-sygeplejestuderende.png?resize=616%2C97&quality=80&ssl=1\")
<\/a><\/p>\n