\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Manglen p\u00e5 sygeplejersker medf\u00f8rer et \u00f8get forbrug af sygeplejerskevikarer p\u00e5 mange hospitalsafdelinger. Denne kvalitative unders\u00f8gelse er foretaget med henblik p\u00e5 at forst\u00e5, hvordan et h\u00f8jt forbrug af sygeplejerskevikarer p\u00e5virker det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 med udgangspunkt i de fastansatte sygeplejerskers oplevelser. Der er foretaget fire fokuserede feltobservationer samt semistrukturerede interviews med fem fastansatte sygeplejersker p\u00e5 en medicinsk afdeling med stor mangel p\u00e5 fastansatte sygeplejersker og et h\u00f8jt forbrug af sygeplejerskevikarer.
\n<\/span>De fastansatte sygeplejersker er enige om, at de er afh\u00e6ngige af sygeplejerskevikarernes arbejdskraft p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 personale. Dog opleves det, at et stort antal skiftende sygeplejerskevikarer f\u00f8rer til manglende struktur og stor uforudsigelighed i hverdagen, samt bidrager til hyppige konflikter mellem fastansatte og vikarer. De fastansatte sygeplejersker har ofte mistillid til nye vikarer og til vikarer generelt, fordi de oplever, at de mangler kompetencer, ikke vil tage ansvar eller har en forkert indstilling til arbejdet. Tilstedev\u00e6relsen af sygeplejerskevikarer bidrager ofte til oplevelsen af et \u00f8get arbejdspres, fordi de fastansatte sygeplejersker bruger tid p\u00e5 opl\u00e6ring samt f\u00f8ler sig n\u00f8dsaget til at dobbelttjekke vikarers arbejde. Konklusionen er, at arbejdsmilj\u00f8et ofte opleves utrygt, n\u00e5r antallet af vikarer bliver h\u00f8jt, foruden at det f\u00f8les uretf\u00e6rdigt, at vikarerne f\u00e5r h\u00f8jere l\u00f8n, men ikke tager samme grad af ansvar.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h4>\n
\nHeavy reliance on agency nurses creates an unsafe work environment<\/strong><\/h5>\nThe shortage of registered nurses has led to a growing reliance on agency nurses in many hospital wards. This qualitative study explores how heavy reliance on agency nurses affects the psychosocial work environment, based on the experiences of permanently employed nurses in a medical ward with substantial staff shortages and extensive use of agency staff. Data were generated through four focused field observations and semi\u2011structured interviews with five permanent nurses.<\/p>\n
The permanent nurses acknowledge that they are dependent on agency nurses\u2019 labour due to the staffing deficit, yet they experience a large, constantly changing group of temporary nurses, resulting in a lack of structure, high unpredictability in daily work, and frequent conflicts between permanent staff and temps. They often express distrust towards new and unfamiliar agency nurses, whom they perceive as lacking competencies, avoiding responsibility or having the wrong attitude to the work. The presence of agency nurses is also experienced as an increasing workload, as permanent staff must spend time on training and feel obliged to double\u2011check their work.<\/p>\n
The study concludes that the work environment is often perceived as unsafe when the proportion of agency nurses becomes high, and that it is experienced as unfair that agency nurses receive higher pay without assuming the same level of responsibility.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Agency nurses, temporary nurses, psychosocial work environment, nurse shortage, conflicts, trust, workload, qualitative study.<\/p>\n<\/div>\nBaggrund<\/strong>
\n<\/span>Sygeplejerskemanglens konsekvenser
\n<\/span><\/em><\/strong>Det danske sundhedsv\u00e6sen st\u00e5r over for kolossale udfordringer med en stigende mangel p\u00e5 sundhedspersonale parallelt med et voksende antal patienter. P\u00e5 sygeplejerskefronten er der store udfordringer forbundet med b\u00e5de rekruttering og tilknytning af sygeplejersker. F\u00e6rre s\u00f8ger ind p\u00e5 landets sygeplejerskeuddannelser, og et stort antal sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker genovervejer deres karrierevalg (1, 2). Der mangler aktuelt op mod 5000 sygeplejersker, og dette tal forventes at stige til over 8000 i 2030 (3, 4). Eksperter peger p\u00e5, at sygeplejerskemanglen medf\u00f8rer en negativ spiral, hvor et \u00f8get arbejdspres medf\u00f8rer mistrivsel og risiko for, at endnu flere forlader faget (5; 6).<\/span><\/p>\nManglen p\u00e5 sygeplejersker medf\u00f8rer, at der i stigende grad anvendes sygeplejerskevikarer (7). Den seneste opg\u00f8relse viser, at der fra 2011 til 2019 er sket en fordobling fra 900 til 1800 i antallet af sygeplejerskevikarer fra eksterne vikarbureauer. Derudover er der internt ansatte sygeplejerskevikarer, hvor der aktuelt ikke foreligger opg\u00f8relser over antallet (7). Kun de f\u00e6rreste regioner eller hospitalsafdelinger stiller ekstraordin\u00e6re krav til sygeplejerskevikarernes kompetencer eller anciennitet, hvorfor afdelinger kan f\u00e5 alt fra en helt nyuddannet, til en erfaren og velkendt sygeplejerskevikar.<\/span><\/p>\nDet psykosociale arbejdsmilj\u00f8s betydning for tilknytning
\n<\/span><\/strong>Forskning viser, at der er en klar sammenh\u00e6ng mellem sygeplejerskers arbejdsgl\u00e6de, tilknytning til arbejdspladsen og det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 arbejdspladsen (8, 9). Der er forskellige arbejdsmilj\u00f8m\u00e6ssige perspektiver p\u00e5, hvilke faktorer der er vigtige for sygeplejerskers trivsel, og hvordan tilknytningen til arbejdspladsen kan forbedres. <\/span>Nogle vigtige faktorer er et godt kollegialt samarbejde samt et positivt socialt f\u00e6llesskab kollegaerne imellem, hvilket foruds\u00e6tter, at man kender og er tryg ved hinanden.<\/p>\n<\/span>Dette er sj\u00e6ldent tilf\u00e6ldet ved vikarans\u00e6ttelser, fordi de fastansatte sygeplejersker ofte ikke har kendskab til eksempelvis vikarens erfaring og kompetencer. Dette underbygges af et dansk studie, som viser, at en st\u00e6rk kultur p\u00e5 hospitalsafdelinger og et t\u00e6t socialt sammenhold mellem sygeplejerskerne har positiv indflydelse p\u00e5 b\u00e5de arbejdsgl\u00e6den og sygeplejerskernes lyst til at blive p\u00e5 arbejdspladsen (8). Et andet dansk tv\u00e6rsnitsstudie viser, at der er en sammenh\u00e6ng mellem afdelinger med en h\u00f8j bemanding og lille udskiftning i personalegruppen og et godt arbejdsmilj\u00f8 (9). Medicinske afdelinger er s\u00e6rligt udfordret i relation til rekruttering og tilknytning af fastansatte sygeplejersker, og der er flere tiltag for at im\u00f8dekomme disse udfordringer (10).
\n<\/span>
\nDer foreligger samtidig kun meget begr\u00e6nset litteratur, som unders\u00f8ger, hvordan brugen af sygeplejerskevikarer p\u00e5virker det psykosociale arbejdsmilj\u00f8et for de fastansatte sygeplejerskers perspektiv. Med et stigende forbrug af sygeplejerskevikarer og en undren over sygeplejerskevikarers indflydelse p\u00e5 det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 arbejdspladsen, blev n\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse foretaget.<\/span><\/p>\nForm\u00e5let med denne artikel er at beskrive:<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Hvad fastansatte sygeplejersker oplever har betydning for samarbejdet med sygeplejerskevikarer p\u00e5 en medicinsk afdeling med et stort forbrug af interne s\u00e5vel som eksterne sygeplejerskevikarer.<\/span><\/li>\n
- Hvordan brugen af sygeplejerskevikarer p\u00e5virker det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 afdelingen fra de fastansattes sygeplejerskers perspektiv.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FAv1023-vikarer-og-arbejdsmiljoe-Metodeboks.jpg?resize=700%2C667&quality=89&ssl=1\")
<\/p>\n
Konstant travlhed p\u00e5 grund af underbemanding
\n<\/span><\/strong>De fastansatte sygeplejersker, som indgik i unders\u00f8gelsen, gav alle udtryk for, at de oplevede at v\u00e6re udsat for et konstant fysisk og psykisk arbejdspres, som udm\u00f8ntede sig i en konstant travlhed i hverdagen. Arbejdspresset opstod prim\u00e6rt p\u00e5 baggrund af en hyppig overbel\u00e6gning af patienter, hvori antallet af sygeplejersker ikke tilsvarede antallet af patienter. Det har samtidig v\u00e6sentlig betydning for oplevelsen af arbejdspres, at den type af medicinske patienter, som var indlagt p\u00e5 afdelingen, blev beskrevet som komplekse og oftest som sv\u00e6rt syge. <\/span>Et eksempel p\u00e5, hvordan det opleves at arbejde p\u00e5 afdelingen, kommer til udtryk i f\u00f8lgende citat: <\/span><\/p>\n“Det er en afdeling, hvor man skal holde tungen lige i munden, man skal kunne h\u00e5ndtere rigtig, rigtig mange bolde i luften”<\/em><\/span><\/strong> (Sygeplejerske 1).<\/span><\/p>\nTryghed og tillid mellem afdelingens faste sygeplejersker<\/span><\/h3>\nTilknytningen til kollegaerne og motivationen for specialet viste sig at v\u00e6re afg\u00f8rende for, at de fastansatte sygeplejersker f\u00f8lte, at de kunne navigere i arbejdspresset. Samarbejdet mellem sygeplejerskerne blev overordnet beskrevet som positivt og med en h\u00f8j grad af tillid til hinanden. S\u00e6rligt blev det fremh\u00e6vet, at der var en god f\u00e6llesskabsf\u00f8lelse mellem de faste sygeplejerskekollegaer og en arbejdskultur, hvor de fors\u00f8gte at hj\u00e6lpe hinanden ved behov. De faste sygeplejersker oplevede, at man besad en tavs viden omkring arbejdsgange og kultur, n\u00e5r man var fastansat p\u00e5 afdelingen. <\/span><\/p>\nP\u00e5 denne baggrund kunne de tillidsfuldt hj\u00e6lpe hinanden ved behov, hvilket var afg\u00f8rende for oplevelsen af et trygt psykosocialt arbejdsmilj\u00f8, n\u00e5r faste kollegaer arbejdede side om side. Et eksempel p\u00e5 dette beskrives i f\u00f8lgende citat: <\/span><\/p>\n“<\/span>Vi ved alle godt, hvad man st\u00e5r i for nogle situationer, s\u00e5 derfor hj\u00e6lper man ogs\u00e5 hinanden. <\/span>Man samarbejder omkring sine patienter. Det er meget nemmere at f\u00e5 det uddelegeret, det, du ikke kan n\u00e5, fordi dine kolleger ved pr\u00e6cis, hvad det er, du uddelegerer til dem, fordi de ikke har brug for en forklaring eller opl\u00e6ring. Man stoler bare p\u00e5 hinanden. Det er ren tryghed, faktisk”<\/span><\/em><\/span><\/strong> (Sygeplejerske 2).<\/span><\/p>\nPatientsikkerheden blev v\u00e6gtet som et af de vigtigste parametre p\u00e5 arbejdspladsen blandt alle informanter. Derfor er det netop betydningsfuldt og anses som det mest v\u00e6sentlige at h\u00f8jne den sygeplejefaglige kvalitet, og det er en stor motivationsfaktor for sit arbejde at kunne yde en v\u00e6rdig og kompetent sygepleje. Det g\u00f8r, at arbejdet opleves som meningsfuldt, og det har stor betydning for det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 og tilknytningen. <\/span>Hvis der er udfordringer med at kunne yde sygepleje af h\u00f8j kvalitet, m\u00e5 det antages at have et negativt udfald for tilknytningen til afdelingen.<\/span><\/p>\nBrugen af vikarer medvirker til et utrygt arbejdsmilj\u00f8
\n<\/span><\/strong>Selvom brugen af sygeplejerskevikarer midlertidigt kunne lette arbejdspresset, var vikarernes tilstedev\u00e6relse dog grobund for frustration og utryghed blandt afdelingens faste sygeplejersker. Sygeplejerskevikarerne, som havde deres gang p\u00e5 afdelingen, kom dels fra hospitalets interne vikarkorps, og dels fra forskellige private vikarbureauer. <\/span><\/p>\nDog viste det sig, at det ikke var af afg\u00f8rende betydning for de fastansatte sygeplejersker, hvor sygeplejerskevikarerne kom fra. Snarere havde det betydning for de fastansattes tillid til vikaren, hvilke kompetencer de havde med sig, hvilken grad af ansvar de p\u00e5tog, og hvilken indstilling de havde til b\u00e5de arbejdet og patienterne. Det var heller ikke uden betydning for sygeplejerskerne, om vikaren kendte afdelingen i forvejen, og dermed havde haft mulighed for at tilegne sig den tavse viden, der gjorde det n\u00f8dvendigt at navigere i arbejdspresset og hj\u00e6lpe hinanden.<\/p>\n<\/span>De fastansatte sygeplejersker oplevede, at der var stor forskel p\u00e5 vikarerne, hvilket i sig selv opleves som utrygt. Variationen i vikarerne blev beskrevet som stor, og sp\u00e6ndte fra dem, som var helt gr\u00f8nne og uerfarne, til nogle med mere end 40 \u00e5rs erfaring inden for feltet. Det f\u00f8ltes s\u00e6rligt utrygt, n\u00e5r vikarerne manglede generelle og\/eller specialespecifikke kompetencer.
\n<\/span><\/p>\nP\u00e5 grund af et konstant tidspres p\u00e5 afdelingen, var det sj\u00e6ldent nemt at navigere i, hvilke vikarsygeplejersker, som besad hvilke kompetencer, og hvad man reelt kunne s\u00e6tte dem til. Mest trygt f\u00f8ltes det dog for de fastansatte sygeplejersker, n\u00e5r der kom en vikar, som i forvejen kendte afdelingen, og som de over tid havde opbygget tillid til.
\n<\/span><\/p>\nVikarens erfaring og kompetence havde stor betydning for, hvordan de fastansatte sygeplejersker fordelte arbejdsopgaverne, herunder hvor meget ansvar den enkelte vikar fik overdraget, og hvor meget dobbeltarbejde den fastansatte fik. Tilsammen var stor uforudsigelighed i arbejdet i h\u00f8j grad definerende for oplevelsen af et utrygt arbejdsmilj\u00f8 i relation til det h\u00f8je forbrug af skiftende sygeplejerskevikarer p\u00e5 afdelingen. <\/span>Blandt sygeplejerskerne blev flere afg\u00f8rende faktorer fremh\u00e6vet som afg\u00f8rende for, hvorfor det store vikarforbrug var negativt for arbejdsmilj\u00f8et.<\/span><\/p>\nAmbivalens vedr\u00f8rende vikarernes tilstedev\u00e6relse
\n<\/span><\/strong>Selvom enkelte af vikarerne blev beskrevet som <\/span>\u201crigtig s\u00f8de og dejlige og flinke\u201d<\/span> (Sygeplejerske 3), s\u00e5 blev st\u00f8rstedelen af vikarerne og deres tilstedev\u00e6relse beskrevet ud fra et mere negativt narrativ. Blandt de fastansatte sygeplejersker var der konsensus om, at de er afh\u00e6ngige af vikarernes arbejdskraft p\u00e5 grund af stor mangel p\u00e5 fast personale. Vikarernes bidrag blev anset som afg\u00f8rende for, at afdelingen havde en st\u00f8rre kapacitet af sygeplejefaglige ressourcer til r\u00e5dighed, som var efterspurgt blandt afdelingens indlagte patienter. Dog var en klar ambivalens vedr\u00f8rende vikarernes tilstedev\u00e6relse ogs\u00e5 tydeligt: <\/span><\/p>\n“<\/em><\/span>Det bedste ved vikarerne er, at de redder vores r\u00f8v gang p\u00e5 gang, de slukker ildebrand. Det er nok det bedste ved det, men generelt er det jo for d\u00e5rligt, <\/span>at vi er n\u00f8dsaget til at bruge s\u00e5 frygteligt mange vikarer<\/span><\/em><\/span><\/strong> ” <\/em><\/span><\/strong>(<\/span>Sygeplejerske 4).<\/span><\/p>\nAnsvaret p\u00e5hviler i sidste ende den fastansatte
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 afdelingen blev der gennemsnitligt anvendt 15-16 vikarer om ugen, hvorfor det er et vilk\u00e5r for de fastansatte sygeplejersker, at de konstant skal forholde sig til skiftende vikarer. <\/span>Det store vikarflow var medvirkende til en oplevelse af manglende struktur og stor uforudsigelighed i arbejdet samt baggrund for hyppige konflikter mellem fastansatte sygeplejersker og vikarer. Dern\u00e6st havde de fastansatte sygeplejersker sv\u00e6rt ved at navigere i, hvilke vikarer der kunne hvad, og hvordan de sygeplejefaglige ressourcer blev fordelt korrekt. <\/span><\/p>\nDe fastansatte sygeplejersker oplevede det som deres ansvar l\u00f8bende at opl\u00e6re nye vikarer parallelt med arbejdspresset med et stort antal patienter. <\/span>Til tider oplevede de fastansatte sygeplejersker, at det var nemmere, hvis de udf\u00f8rte arbejdsopgaverne selvst\u00e6ndigt, for s\u00e5 slap de samtidig for at bekymre sig for, om vikaren havde udf\u00f8rt en arbejdsopgave korrekt.<\/p>\nAndre gange blev arbejdsopgaven udf\u00f8rt af vikaren, hvorefter de fastansatte sygeplejersker f\u00f8lte sig n\u00f8dsaget til at dobbelttjekke arbejdet der var udf\u00f8rt. Dette gjorde sig s\u00e6rlig g\u00e6ldende, n\u00e5r der var nye vikarer p\u00e5 afdelingen, eller hvis der herskede tvivl om vikarens kompetencer. Et eksempel p\u00e5 dette kommer til udtryk i f\u00f8lgende citat: <\/p>\n
<\/span>“Jamen, det er jo et ekstra ansvar med vikarer. Vi skal jo f\u00f8lge op p\u00e5 alt, hvad de laver hele tiden. Det er jo ikke nogen, vi kan stole p\u00e5 eller vende ryggen til. Og det er konstant f\u00f8lge op p\u00e5, hvad der bliver lavet, om tingene bliver lavet ordentligt, i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge… Det igen, jeg tror ikke, at de vikarer, der kommer udefra, de f\u00f8ler ikke, at de har et lige s\u00e5 stort ansvar, n\u00e5r de kommer p\u00e5 afdelingen som vikarer, de kommer bare for at v\u00e6re basissygeplejersker”<\/span> <\/span><\/em><\/strong>(Sygeplejerske 3). <\/span><\/p>\nUnder alle omst\u00e6ndigheder var det tydeligt, at de fastansatte sygeplejersker oplevede, at det i sidste ende var deres ansvar, at patienterne fik en korrekt behandling, og at patientsikkerheden var h\u00f8j. <\/span>I denne sammenh\u00e6ng var det v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at der fra afdelingledelsens side blev stillet store krav til de fastansatte sygeplejerskers faglige, sociale og organisatoriske kompetencer. Omvendt oplevede de fastansatte sygeplejersker ikke, at der blev stillet samme grad af krav til vikarerne.<\/span><\/p>\nDe kan g\u00e5 hjem og v\u00e6re ligeglade, for de har tjent deres penge
\n<\/span><\/strong>Hvor de fastansatte sygeplejersker beskrev en motivation for at ud\u00f8ve en sygepleje af h\u00f8j faglig kvalitet, s\u00e5 oplevede de, at en stor andel af vikarerne havde et andet motiv ved arbejdet end dem selv.
\n<\/span>De fastansatte sygeplejersker havde en forst\u00e5else af, at vikarerne i h\u00f8jere grad var drevet af h\u00f8j l\u00f8n og fleksibilitet i arbejdslivet snarere end omsorg for patienterne, ansvar eller faglighed. Dette var ikke blot grobund for mistillid til vikarerne, men var ogs\u00e5 afg\u00f8rende for en oplevelse af en uundg\u00e5elig distance til vikarerne.<\/span><\/p>\nUdover distancen til vikarerne, var vikarernes arbejdsvilk\u00e5r ogs\u00e5 grobund for en oplevelse af uretf\u00e6rdighed, som knyttede sig til ledelsen og det politiske niveau. Det blev omtalt som et strukturelt problem, at de fastansatte sygeplejersker oplevede at blive udsat for et st\u00f8rre arbejdspres og p\u00e5tage sig et st\u00f8rre ansvar for, at patientsikkerheden blev overholdt, samtidig med at vikarerne havde en mindre grad af ansvar, men fik en h\u00f8jere l\u00f8n end dem selv.<\/p>\n<\/span>“Der var en udtalt bitterhed blandt samtlige sygeplejersker i relation til vikarernes h\u00f8je l\u00f8n, hvilket blandt andet kommer til udtryk i f\u00f8lgende citat: Hold da op, det er nogle nemme penge, du lige har tjent. Hvor der kan jeg m\u00e6rke, at de kan g\u00e5 hjem og v\u00e6re ligeglade, i bund og grund, fordi de har tjent deres penge”<\/em> <\/span><\/strong>(Sygeplejerske 4).<\/span><\/p>\nDet har un\u00e6gtelig ogs\u00e5 betydning for de fastansattes arbejdsgl\u00e6de og oplevelse af tilknytning til afdelingen. Flere af sygeplejerskerne n\u00e6vnte, at de havde overvejet selv at skifte den faste stilling ud med tilv\u00e6relsen som vikar. I denne sammenh\u00e6ng er det n\u00e6sten uundg\u00e5eligt ikke at spekulere over, hvorvidt det h\u00f8je forbrug af vikarer tilmed bidrager til en reduceret oplevelse af tilknytning til arbejdspladsen?<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/1023-vikarer-og-arbejdsmiljoe-Sparegris.png?resize=281%2C249&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Konklusion
\n<\/span><\/strong>De fastansatte sygeplejersker, der indg\u00e5r i unders\u00f8gelsen, oplever, at de er afh\u00e6ngige af vikarernes arbejdskraft for at lette et h\u00f8jt arbejdspres p\u00e5 afdelingen. De oplever dog ogs\u00e5, at et stort antal skiftende sygeplejerskevikarer medvirker til manglende struktur og stor uforudsigelighed i arbejdet.
\n<\/span>Sygeplejerskerne oplever desuden en grundl\u00e6ggende mistillid til nye vikarer, vikarer med manglende kompetencer, vikarer der ikke tager ansvar, samt vikarer med en anden indstilling til og motivation for arbejdet. <\/span><\/p>\nTilsammen er det afg\u00f8rende for, at det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 overvejende opleves som utrygt i forhold til tilstedev\u00e6relsen af mange vikarer. Anvendelsen af vikarer medf\u00f8rer ofte et \u00f8get arbejdspres, fordi sygeplejerskerne f\u00f8ler sig n\u00f8dsaget til at opl\u00e6re nye vikarer, samt at de ofte m\u00e5 dobbelttjekke vikarers arbejde.<\/span><\/p>\nSygeplejerskerne oplever ikke meningsfuldhed ved at opl\u00e6re nye vikarer, og samtidig f\u00f8ler de sig ansvarlige for, at vikarernes arbejdsopgaver bliver udf\u00f8rt korrekt. Dern\u00e6st oplever sygeplejerskerne en uretf\u00e6rdighed knyttet til, at der ikke stilles krav til vikarernes kompetencer, men at der stilles h\u00f8je krav til de fastansattes faglige, sociale og organisatoriske kompetencer. Samtidig opleves det uretf\u00e6rdigt, at vikarerne f\u00e5r h\u00f8jere l\u00f8n end de fastansatte parallelt med, at det opleves, at de tager en langt mindre grad af ansvar.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-1023-vikarer-og-arbejdsmiljoe-Implikationer-boks.jpg?resize=700%2C488&quality=89&ssl=1\")
<\/p>\n
Referencer
\n<\/span>1.<\/span> <\/strong>Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022). Optagelsen 2022 Velf\u00e6rdsuddannelser. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/ufm.dk\/uddannelse\/statistik-og-analyser\/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser\/2022\/notat-3-velfaerdsuddannelser.pdf. Lokaliseret 18. september 2022
\n<\/span>2.<\/span> <\/strong>Noer, V. R., Glavind, J. G. & Ankersen, P. V. (2020). Forskere: Sygeplejerskemangel udg\u00f8r en alvorlig trussel for patientsikkerheden. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.altinget.dk\/artikel\/forskere-sygeplejerskemangel-udgoer-en-alvorlig-trussel-for-patientsikkerheden. Lokaliseret 22. september 2022
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Larsen, M. & Jakobsen, V. (2022). Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer p\u00e5 de store velf\u00e6rdsomr\u00e5der – Forunders\u00f8gelse af eksisterende viden. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.vive.dk\/media\/pure\/17277\/6598683. Lokaliseret 20. marts 2023
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Damvad Analytics (2021). Behovet for velf\u00e6rdsuddannede i 2030. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Damvad-Final-07-05-2021.pdf. Lokaliseret 20. januar 2023
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Trolle, J. S. (2022). Styrtdyk i ans\u00f8gere f\u00e5r eksperter til at frygte negativ spiral for sygeplejefaget. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/indland\/styrtdyk-i-ansoegere-faar-eksperter-til-frygte-negativ-spiral-sygeplejefaget. Lokaliseret 1. marts 2023
\n<\/span>6.<\/span> <\/strong>Danbj\u00f8rg, D. B. (2021). Den basale sygepleje er under pres \u2013 konsekvenserne er mange.<\/span> Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/dsr.dk\/politik-og-nyheder\/nyhed\/den-basale-sygepleje-er-under-pres-konsekvenserne-er-mange. Lokaliseret 22. december 2022
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Besk\u00e6ftigelsesministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner (2022. Delrapportering: Eksternt vikararbejde for sygeplejersker i det regionale sygehusv\u00e6sen. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/bm.dk\/media\/21537\/bilag-1-vikaranalyse-delrapportering-1-eksternt-vikararbejde-for-sygeplejersker-i-det-regionale-sygehusvaesen.pdf. Lokaliseret 10. november 2022
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> H\u00f8lge-Hazelton B. & Berthelsen, C. (2020). Why do nurses stay? A positive deviance study of nurse turnover. European Journal of Public Health, 30 (Suppl. 5)
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Lind, N., Bjerreg\u00e5rd, U., Olsen, K. R., H\u00f8lge-Hazelton, B., & Berthelsen, C. (2021). Hvad karakteriserer hospitalsafdelinger med lav sygeplejerskeoms\u00e6tning? Et regionalt tv\u00e6rsnitsstudie. Nordisk Sygeplejeforskning, 11 (2), pp. 167-178)
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Region Hovedstaden (2016). Rekruttering og fastholdelse p\u00e5 det medicinske omr\u00e5de. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/edagsorden.regionh.dk\/committee_1444\/agenda_269031\/documents\/3b76a839-206a-48c1-a6de-a25d03ee1ac5.pdf. Lokaliseret 3. februar 2023
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Rasmussen C. L. & Hansen F. M. (2023). Specialeprojekt afleveret under titlen \u201cSygeplejersker p\u00e5 hospitalets br\u00e6ndpunkter – mellem arbejdspres og samarbejde med vikarer\u201d. Aalborg universitet, kandidat i socialt arbejde
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> Schiermer, B. (2013). F\u00e6nomenologi teorier og metoder. (1. udgave). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag
\n<\/span>13.<\/span> <\/strong>Cruz E., V. & Higginbottom G. (2013). The use of focused ethnography in nursing research. Nurs Res, 20 (4): 36\u201343
\n<\/span>14.<\/span><\/strong> Berthelsen, C. & H\u00f8lge-Hazelton, B. 2020. Forsker-triangulering. En tilgang til observationer i praksis. Forstyrrelsen, 5 (3): 16-19
\n<\/span>15.<\/span><\/strong> Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview. Introduktion til et h\u00e5ndv\u00e6rk (2. udgave). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Manglen p\u00e5 sygeplejersker medf\u00f8rer et \u00f8get forbrug af sygeplejerskevikarer p\u00e5 mange hospitalsafdelinger. Denne kvalitative unders\u00f8gelse er foretaget med henblik p\u00e5 at forst\u00e5, hvordan et h\u00f8jt forbrug af sygeplejerskevikarer p\u00e5virker det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 med udgangspunkt i de fastansatte sygeplejerskers oplevelser. Der er foretaget fire fokuserede feltobservationer samt semistrukturerede interviews med fem fastansatte sygeplejersker p\u00e5 en medicinsk afdeling med stor mangel p\u00e5 fastansatte sygeplejersker og et h\u00f8jt forbrug af sygeplejerskevikarer.
\nDe fastansatte sygeplejersker er enige om, at de er afh\u00e6ngige af sygeplejerskevikarernes arbejdskraft p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 personale.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7576,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[106],"tags":[],"class_list":["post-1812","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-organisering-og-ledelse"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/18.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1812","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1812"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1812\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24408,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1812\/revisions\/24408"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7576"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1812"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1812"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1812"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-1023-vikarer-og-arbejdsmiljoe-Forside-illustration.png?resize=694%2C305&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n