\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5l
\n<\/strong><\/span>At unders\u00f8ge patienters oplevelse af et perioperativ forl\u00f8b med colles fraktur.
\n<\/span>Baggrund
\n<\/strong><\/span>Gennem de sidste \u00e5rtier er \u201cPerioperative Surgical Home Model\u201d (PSMH) anvendt i USA, modellen er anvendt i dansk kontekst p\u00e5 elektive forl\u00f8b i cirka 10 \u00e5r, men tidligere ikke p\u00e5 ortop\u00e6dkirurgiske forl\u00f8b med traumer som colles fraktur.
\n<\/span>Metode
\n<\/strong><\/span>Et kvalitativt studie med 50 timers observation p\u00e5 tre afdelinger og 22 interviews med patienter henholdsvis 1 og 3 uger efter operation. Data blev analyseret med en Ricoeur-inspireret fortolkningsmetode.
\n<\/span>Resultater
\n<\/strong><\/span>Vi fandt fire temaer:<\/span><\/p>\n\n- Ulidelige smerter i det akutte forl\u00f8b<\/span><\/li>\n
- Mangelfuld information og vejledning<\/span><\/li>\n
- At forberede sig p\u00e5 operation<\/span><\/li>\n
- At v\u00e6re alene og observere sig selv.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Konklusion
\n<\/strong><\/span>Studiet viste, at der er insufficient smertebehandling og mangelfuld information til patienten. Der er brug for en individuel og helhedsorienteret tilgang i patientforl\u00f8bet med patienter med colles fraktur.
\n<\/span>Klinisk relevans
\n<\/strong><\/span>Studiets resultater kan danne grundlag for \u00e6ndringer i de perioperative patientforl\u00f8b, hvor store dele af rehabiliteringen foreg\u00e5r i hjemmet, med den hensigt at patienterne ikke skal f\u00f8le sig overladt til selv.
\n<\/span>
\nN\u00f8gleord<\/strong>:<\/span> Colles fraktur, patientforl\u00f8b, observation, interview, smerte, information, sygepleje.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/p>\n<\/strong><\/h4>\n
Patients\u2019 experiences of a perioperative course with Colles\u2019 fracture \u2013 left alone with severe pain<\/strong><\/h5>\n
\nAim<\/strong>
\nTo explore patients\u2019 experiences of a perioperative course with Colles\u2019 fracture.
\nBackground<\/strong>
\nOver the past decades, the Perioperative Surgical Home Model (PSHM) has been used in the United States. In a Danish context, the model has been applied to elective surgical pathways for approximately ten years, but not previously to orthopaedic trauma pathways such as Colles\u2019 fracture.
\nMethod<\/strong>
\nA qualitative study comprising 50 hours of observation across three departments and 22 patient interviews conducted 1 and 3 weeks after surgery. Data were analysed using a Ricoeur-inspired interpretive approach.
\nResults<\/strong>
\nWe identified four themes:
\n1. Unbearable pain in the acute phase
\n2. Inadequate information and guidance
\n3. Preparing for surgery
\n4. Being alone and observing oneself
\nConclusion<\/strong>
\nThe study showed that pain management and patient information are insufficient. There is a need for an individualised and holistic approach to the care pathway for patients with Colles\u2019 fracture.
\nClinical relevance<\/strong>
\nThe findings may form the basis for changes in perioperative care pathways, in which large parts of rehabilitation take place at home, with the aim that patients do not feel left to manage on their own.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Colles\u2019 fracture, patient pathway, observation, interview, pain, information, nursing.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span>Internationale erfaringer
\n<\/span><\/strong>Internationalt blev der i 1990\u2019erne anvendt evidensbaserede multimodale programmer \u201cEnhanced Recovery After Surgery (ERAS) programmes\u201d implementeret blandt andet for at minimere smerter og kirurgisk stressrespons under og efter planlagte operationer (1). Form\u00e5let med ERAS var, at forbedre den perioperative behandling samt forberede patienter og deres familier p\u00e5 en tidlig ud-skrivelse (2). Kvalitetsforbedrende systematiske tiltag som fx optimeret patientinformation, minimal invasiv kirurgi, tidlig postoperativ mobilisering og ern\u00e6ring samt optimeret smerte- og kvalmebehandling viste sig at have positiv effekt (3, 4). Effekten af ERAS var unders\u00f8gt blandt colorektale-, cardiologiske-, gyn\u00e6kologiske-, og ortop\u00e6dkirurgiske patienter (2).<\/span><\/p>\nI et Norsk review fra 2017, blev der unders\u00f8gt effekten af patienters deltagelse i ERAS-programmer. Resultaterne viste, nedsat d\u00f8delighed og kortere indl\u00e6ggelse p\u00e5 hospitalet, uden \u00f8get genindl\u00e6ggelse (5). Desuden, var der ogs\u00e5 reduceret risiko for postoperative komplikationer med f\u00e6rre smerter og tr\u00e6thed i den tidlige postoperative periode. Det Norske review beskrev, at der var udfordringer, n\u00e5r patienterne oplevede symptomer som smerter og kvalme og professionel support var v\u00e6sentlig for at hj\u00e6lpe patienterne med rehabilitering (6).<\/span><\/p>\nI USA er der de seneste 20 \u00e5r p\u00e5 baggrund af ERAS udviklet en \u201cPerioperative Surgical Home Model\u201d (PSHM) med fokus p\u00e5 optimeret strukturering af pleje- og behandling i det kirurgiske planlagte patientforl\u00f8b (7, 8). En patientcentreret tilgang med forst\u00e5else af patienternes pr\u00e6ferencer samt den enkelte patients behov. Her ses koordineret pleje og behandling med klare kommunikationsveje, komprimerede tiltag og en tilg\u00e6ngelighed hvor patienten let kan f\u00e5 kontakt til det team, der varetager pleje og behandling under hele indl\u00e6ggelsen og op til 30 dage efter udskrivelsen (7, 8).<\/span><\/p>\nNationale erfaringer
\n<\/span><\/strong>Colles fraktur er et af de mest almindelige frakturer blandt voksne patienter over 65 \u00e5r i Europa (9, 10, 11). Behandling af colles fraktur best\u00e5r i bandage eller operation. F\u00e6lles for behandlingen er, at den er associeret med nedsat livskvalitet, h\u00f8je sundheds\u00f8konomiske omkostninger samt sygemelding fra arbejde. De fleste patienter er i bedring efter 3-6 m\u00e5neder, dog ses, at op mod 16% af patienterne har smerter og problemer med bev\u00e6geligheden efter et \u00e5r (11).<\/span><\/p>\nI 2018 blev organiseringen af de ortop\u00e6dkirurgiske patientforl\u00f8b p\u00e5 Aarhus Universitetshospital (AUH) \u00e6ndret, s\u00e5 patienter m\u00f8der i opv\u00e5gningsafsnittet p\u00e5 operationsdagen, uanset om de skal udskrives senere samme dag eller have en l\u00e6ngere indl\u00e6ggelse efter operationen. Patienter med colles fraktur blev diagnosticeret i skadestuen og efterf\u00f8lgende opereret p\u00e5 operationsafdelingen inden for 14 dage, et subakut forl\u00f8b. <\/span>De perioperative patientforl\u00f8b bygger p\u00e5 et t\u00e6t teamsamarbejde med korte afstande, direkte kommunikation, information og afklaring af hinandens ansvarsomr\u00e5der p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper via forl\u00f8bsbeskrivelser (9, 11). Patienter med colles fraktur var kendetegnet ved, at de havde nedsat funktionsevne b\u00e5de pr\u00e6- og postoperativt bl.a. p\u00e5 grund af fraktur og smerter.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med studiet var at unders\u00f8ge og analysere patienters oplevelser af det peri-operative forl\u00f8b ved Colles-fraktur og belyse de s\u00e6rlige udfordringer og forventninger, som patienter med Colles-fraktur m\u00f8der f\u00f8r, under og efter det perioperative forl\u00f8b inden for rammerne af den subakutte ortop\u00e6dkirurgiske praksis. Dette inkluderede patienternes oplevede uforudsigelighed i indkaldelsesprocessen, ventetidens betydning for psykisk og fysisk velv\u00e6re samt konsekvenserne af at skulle vige pladsen for akutte patientforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nDesign
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Studiet blev planlagt ud fra en f\u00e6nomenologisk hermeneutisk forst\u00e5elsesramme med fokus p\u00e5 patientens oplevelser. Gennem en fortolkning af data s\u00f8gte projektgruppen at pege p\u00e5 perspektiver til optimering af patientforl\u00f8bet (12, 13). Oplevelser, fort\u00e6llinger, strukturer og processer i patienternes forl\u00f8b blev observeret p\u00e5 hospitalet, og interview foregik via telefon (14).<\/span><\/p>\nObservation
\n<\/span><\/strong>Med inspiration i James Spradly\u2019s teori om deltagerobservation blev forskellige patienterne observeret i forskellige forl\u00f8b . Forskellige arbejdsgange i forl\u00f8bet blev observeret uafh\u00e6ngigt af det enkelte patientforl\u00f8b, s\u00e5ledes var det ikke den samme patient der blev fulgt i et helt patientforl\u00f8b, men forskellige patienter p\u00e5 de tre inkluderede afdelinger. <\/span>Patienten blev observeret af en sygeplejerske fra projektgruppen i uniform, der ikke deltog i selve behandlingen (14). Deltagerne blev observeret i skadestuen lige efter skadetidspunktet ved reponering af fraktur, bandagering og udskrivelse. P\u00e5 operationsdagen blev deltagerne observeret:<\/span><\/p>\n1)<\/span><\/strong> F\u00f8r operationen, hvor de blev omkl\u00e6dt til operation og fik anlagt en nerveblokade i armen
\n<\/span>2)<\/span><\/strong> Under operationen hvor de var v\u00e5gne
\n<\/span>3)<\/strong> <\/span>Efter operationen, hvor de blev udskrevet 1-2 timer efter operationen.<\/span><\/p>\nDesuden blev der observeret ved ambulant opf\u00f8lgning 2 uger og 5 uger efter operationen.<\/span><\/p>\nTelefoninterview
\n<\/span><\/strong>Med inspiration fra Steinar Kvale, blev semi-strukturerede interviews gennemf\u00f8rt ud fra en <\/span>interviewguide, som tog udgangspunkt i bl.a. observationerne. Det blev spurgt ind til hvordan patienterne havde oplevet forl\u00f8bet, de enkelte dele i forl\u00f8bet samt hvordan patienten havde det. Interviewene blev foretaget af projektgruppen, som bestod af an\u00e6stesisygeplejersker, opv\u00e5gningssygeplejersker og sygeplejersker fra ortop\u00e6dkirurgisk afdeling. Interviewguiden kan rekvireres af forfatterne. <\/span>Telefoninterview blev valgt, da det var den nemmeste m\u00e5de at komme i kontakt med patienten. <\/span>Interviewene var planlagt til at blive udf\u00f8rt inden for den f\u00f8rste uge efter operationen samt igen efter cirka 3 uger (15). Tidsintervallerne er valgt for at unders\u00f8ge og optimere den f\u00f8rste del af patientforl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nMateriale
\n<\/span>Inklusionskriterier
\n<\/span><\/strong>Inklusion:<\/span><\/p>\n\n- Patienter over 18 \u00e5r, der har p\u00e5draget sig en colles fraktur.<\/span><\/li>\n
- Patienter, som skulle opereres, indgik i projektet.<\/span><\/li>\n
- Patienter der kunne tale og forst\u00e5 dansk.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Eksklusion:<\/span><\/p>\n\n- Patienter, som havde f\u00e5et konstateret colles fraktur, men som ikke \u00f8nskede at deltage i studiet.<\/span><\/li>\n
- Patienter der ikke kunne tale og forst\u00e5 dansk<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Dataindsamling
\n<\/span><\/strong>Data er indsamlet i perioden 1. oktober 2021 \u2013 31.december 2022 p\u00e5 tre afdelinger (Skadestuen, Bed\u00f8velse og Operation Nord samt Klinik for Ortop\u00e6dkirurgi) p\u00e5 Aarhus Universitetshospital. Der blev foretaget observationer af 16 patienter (ca. 50 timer) og 22 telefoninterview af 12 patienter (15). Den f\u00f8rste uge efter operation blev 12 patienter interviewet og efter 3 uger blev 10 patienter interviewet. I <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong> ses dataindsamlingsmetode fordelt p\u00e5 afdeling, k\u00f8n og alder p\u00e5 patienterne. <\/span>Interview og observationer blev gennemf\u00f8rt og transskriberet af projektgruppen. Data blev opbevaret i computerprogrammet MidtX. Forskningssoftware programmet NVivo blev anvendt til at strukturere data under analysen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/Tabel-1.png-NY.png\")
<\/p>\n
Etik
\n<\/span><\/strong>Projektet er anmeldt til den Videnskabsetiske Komit\u00e9. Alle deltagende patienter afgav skriftligt informeret samtykke inden deltagelse i henhold til g\u00e6ldende retningslinjer(16). Projektet er godkendt af Datatilsynet, Sagsnr.: 1-16-02-59-21(17). Hospitalsledelsen har givet tilladelse til opslag i den Elektronisk Patientjournal (EPJ) vedr\u00f8rende den inkluderede patientgruppe i den afgr\u00e6nsede projektperiode.<\/span><\/p>\nAnalyse
\n<\/span><\/strong>For at opn\u00e5 en dybde forst\u00e5else blev data analyseret af projektgruppen, en projektmedarbejder med en ph.d.-uddannelse og sygeplejeprofessor. Analysen var i tre niveauer og inspireret af den franske filosof Paul Ricoeur (12, 13). I den f\u00f8rste del ‘den naiv l\u00e6sning’ blev alle de transskriberede tekster l\u00e6st flere gange, for at opn\u00e5 en forst\u00e5else af f\u00e6nomenet som helhed (patientforl\u00f8bet). I anden del blev alt tekst analyseret struktureret og opdelt i menings- og betydningsenheder, for dermed at kunne muligg\u00f8re en forklaring af f\u00e6nomenet. P\u00e5 det tredje niveau blev temaerne fra strukturanalysen diskuteret med anden forsk-ningslitteratur og teori eller filosofi. M\u00e5let var at opn\u00e5 en samlet forst\u00e5else af datamaterialet for dermed at kunne n\u00e5 frem til en dybdeforst\u00e5else.<\/span><\/p>\nResultat
\n<\/span><\/strong>I analysen fremkom fire temaer:
\n<\/span><\/p>\n\n
1. <\/strong>Ulidelige smerter i det akutte forl\u00f8b<\/span><\/p>\n2.<\/strong> Mangelfuld information og vejledning<\/span><\/p>\n3.<\/strong> At forberede sig p\u00e5 operationen<\/span><\/p>\n4.<\/strong> At v\u00e6re alene og observere sig selv<\/span><\/p>\n<\/div>\nUlidelige smerter i det akutte forl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Patienter oplevede voldsomme smerter umiddelbart efter skaden: <\/span><\/p>\n“Jeg lander ned p\u00e5 min arm,<\/span> og jeg kan h\u00f8re, det knaser”.
\n<\/span><\/span><\/em><\/strong><\/span>Mange beskrev en choktilstand i kroppen, hvor smerterne var n\u00e6sten ub\u00e6rlige: <\/span><\/span><\/span><\/p>\n“Min arm var fuldst\u00e6ndig br\u00e6kket <\/span>over\u2026 det gjorde jo mega ondt”.
\n<\/span><\/strong><\/em><\/span>Ventetiden p\u00e5 operationen fra patienterne blev udskrevet fra skadestuen til selve operationsdagen var ofte pr\u00e6get af st\u00e6rke smerter, da frakturen ikke altid var korrekt sat sammen, hvorfor der netop skulle en operation til. <\/span><\/span>Derhjemme oplevede patienterne at bev\u00e6gelser var smertefulde:<\/span><\/span><\/p>\n “<\/em><\/strong>J<\/em><\/strong>eg kunne ikke f\u00e5 mit t\u00f8j af, for det gjorde ondt, hver gang jeg bev\u00e6gede mig”.
\n<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/span><\/span>Efter operationen opstod overgangssmerter, n\u00e5r nerveblokaden oph\u00f8rte 12-24 timer efter operationen, n\u00e5r patienterne var kommet hjem. Patienterne skulle selv h\u00e5ndtere smertebehandlingen, men mange var usikre p\u00e5, hvordan de skulle tage morfin:<\/span><\/p>\n “<\/span><\/strong><\/em>J<\/span>eg skulle have taget noget mere smertestillende, men vidste ikke hvordan”.<\/strong><\/em><\/span><\/span><\/p>\nMangelfuld information og vejledning
\n<\/span><\/strong>Mange patienter oplevede utilstr\u00e6kkelig vejledning fra f\u00f8rste bes\u00f8g i skadestuen. De fik sj\u00e6ldent skriftlig information og havde sv\u00e6rt ved at huske den mundtlige instruktion, da de var i chok. S\u00e6rligt manglede information om frakturen og om den voksede korrekt sammen:<\/span><\/p>\n “Jeg skulle opereres hurtigt, men ventede en uge. Det bekymrede mig”.
\n<\/strong><\/em><\/span><\/span>Ogs\u00e5 vejledning om smerteh\u00e5ndtering var mangelfuld. Nogle fik et medicinskema og oplevede dette som en stor hj\u00e6lp:<\/span><\/p>\n “Sygeplejersken lavede sm\u00e5 poser med tabletter og skrev mandag, tirsdag osv”.
\n<\/strong><\/em>De, der ikke fik skema, var ofte usikre p\u00e5, hvordan de skulle tage medicinen korrekt. <\/span><\/span><\/span>Efter operationen var patienterne i tvivl om, hvad de m\u00e5tte g\u00f8re, og hvem de kunne kontakte. De oplevede snurren i fingrene og h\u00e6velse, men vidste ikke, hvor alvorligt det var: <\/span><\/span><\/span><\/p>\n“Jeg m\u00e6rker, at fingrene sover lidt \u2013 hvorn\u00e5r skal jeg ringe?”.
\n<\/strong><\/em><\/span><\/span><\/span><\/span>Genoptr\u00e6ning skabte ogs\u00e5 usikkerhed, da balancen mellem hvile og tr\u00e6ning var sv\u00e6r at finde. Nogle m\u00e5tte tage ekstra smertestillende for at kunne udf\u00f8re \u00f8velser: <\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/FA1325-Illustration.png\")
<\/p>\n