med vejledning og opskrifter til at blende l\u00f8dig sondemad. Heri skriver de, at blendet sondemad ikke er bedre end kommercielle produkter \u2013 blot endnu en mulighed. Dog skriver de ogs\u00e5, at tendensen til opkast, diarr\u00e9 eller forstoppelse ofte bliver mindre ved brug af sondemad med naturlige ingredienser (8).
\n<\/span><\/p>\nDe anf\u00f8rte risici, som g\u00f8r, at hjemmeblendet sondemad frar\u00e5des, er ikke evidensbaseret. Et specialeprojekt lavet i samarbejde med studerende fra K\u00f8benhavns Universitet og Rigshospitalet viste ligeledes, at hjemmeblendet sondemad kan afhj\u00e6lpe gener. I specialeprojektet blev der udviklet l\u00f8dige blendeopskrifter og for\u00e6ldrene til seks p\u00e6diatriske sondebrugere fremstillede hjemmeblendet sondemad, som de langsomt erstattede op til 50 pct. af den kommercielle sondeern\u00e6ring. Her s\u00e5 man en reduktion i episoder af opkast, \u00f8get aff\u00f8ringsfrekvens samt normaliseret aff\u00f8ring (9). Otto, som casen i <\/span>Boks 1<\/span><\/strong> omhandler, var \u00e9t af b\u00f8rnene i projektet. <\/span><\/p>\nP\u00e5 Aalborg Universitetshospital er der et studie i gang, hvor man sammenligner effekten af et nyt industrielt fremstillet sondeprodukt udelukkende best\u00e5ende af naturlige r\u00e5varer med kommerciel sondeern\u00e6ring. Forud for udviklingen af kommercielle sondeern\u00e6ringsprodukter, som vi kender i dag, blev sondemaden fremstillet i sygehusk\u00f8kkenerne. Generelt er interessen for hjemmelavet sondemad \u00f8get, og b\u00f8rnedi\u00e6tister oplever en stigende interesse fra for\u00e6ldre til sondeern\u00e6rede b\u00f8rn for at g\u00e5 tilbage til den gamle metode med at blende naturlige r\u00e5varer til sondemad (10). Casen om Otto <\/span>viser konkrete erfaringer med hjemmelavet sondemad baseret p\u00e5 naturlige r\u00e5varer.<\/span><\/p>\nF\u00e6rre gener ved naturlige r\u00e5varer
\n<\/span><\/strong>Det er veldokumenteret, at mange patienter har gener relateret til kommerciel sondeern\u00e6ring. Gener i form af v\u00e6gttab, oppustethed, kvalme, opkast, diarr\u00e9, obstipation og mavesmerter (5). Et stigende antal studier har vist f\u00e6rre gener forbundet med sondemad indeholdende naturlige r\u00e5varer, sammenlignet med kommerciel sondeern\u00e6ring.<\/span> Seks studier med i alt 190 patienter viste signifikant mindre kvalme og opkast hos op til 52 pct. af fors\u00f8gsdeltagerne (5,6,11,12,13).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0123-Sondemad-til-web-boks-1.jpg\")
<\/p>\n
Tre studier med i alt 242 patienter viste signifikant mindre diarr\u00e9 hos op til 61 pct. (5,11,14). To studier med i alt 122 patienter viste f\u00e6rre mavesmerter (5,11). Derudover har studier vist en \u00f8get bakteriel diversitet i tarmmikrobiomet (12), hurtigere overgang til at spise pr. os, hos op mod 57 pct. (12,13), positive f\u00f8lelser forbundet med sondemaden, nedsatte hospitalsomkostninger og 53 pct f\u00e6rre l\u00e6gebes\u00f8g (11,12). <\/span><\/p>\n\u00c5rsagerne til de f\u00e6rre gener hos sondebrugerne er ikke klarlagt, men makron\u00e6ringsstof-sammens\u00e6tningen varierer v\u00e6sentligt. Kommercielle sondeern\u00e6ringsprodukter indeholder hurtigt ford\u00f8jelige kulhydratkilder s\u00e5som maltodextrin og glykosesirup, mens de blendede sondem\u00e5ltider indeholder langsomt ford\u00f8jelige kulhydrater fra b\u00e6lgfrugter og fuldkorn, som qua sit pr\u00e6biotiske fiberindhold reducerer inflammation. <\/span>Den \u00f8gede diversitet i tarmmikrobiomet formodes at p\u00e5virke tendensen til opkast og fejlsynkning, hvilket neds\u00e6tter forekomsten af pneumoni (11).<\/span><\/p>\nErfaringer fra udlandet
\n<\/span><\/strong>I USA er sondebrugere, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsfaglige langt foran Danmark med hjemmeblendet sondemad. I et amerikansk studie blandt 216 borgere, der fik sondeern\u00e6ring i hjemmet, svarede over 50 pct., at de brugte hjemmeblendet sondemad i st\u00f8rre eller mindre grad. Samlet set \u00f8nskede ca. 80 pct. at starte med eller bruge flere blendede sondem\u00e5ltider, hvis de fik vejledning om det (10).<\/span><\/p>\nDet er almen sundhedsfaglig viden, at man kunne forhindre mange lidelser og spare svimlende mange penge i sundhedssystemet, hvis borgere spiste en varieret og l\u00f8dig kost (3,4). Det er dog de f\u00e6rreste, der udelukkende spiser, hvad kroppen vil have bedst af, fordi der er s\u00e5 mange faktorer, der p\u00e5virker vores kostvalg; kulturelle madtraditioner, smagspreferencer, viden, viljestyrke, madlavningsevner, tid, \u00f8konomi, udbud, madlede og meget mere.<\/span><\/p>\nHos sm\u00e5tspisende eller kr\u00e6sne personer, kan vi lave planer og anbefale en sund og energiholdig di\u00e6t, men det betyder langt fra, at det bliver spist. For de sondeern\u00e6rede betyder alle disse forhold ikke n\u00e6r s\u00e5 meget, da de oftest \u201dspiser\u201d pr\u00e6cis det, de bliver ordineret.<\/span><\/p>\nSondeern\u00e6ring hos b\u00f8rn
\n<\/span><\/strong>Et stigende antal for\u00e6ldre \u00f8nsker at give deres sondeern\u00e6rede barn den samme mad, som andre b\u00f8rn og resten af familien f\u00e5r, og som f\u00f8les mere naturligt og genkendeligt. De \u00f8nsker at give noget, der stimulerer de sensoriske indtryk, alts\u00e5 synet af mad, duften af mad og fornemmelsen af mad, som maven \u201dgenkender\u201d. Mange for\u00e6ldre har et \u00f8nske om at give en m\u00e5ltidsoplevelse, der bidrager til barnets livskvalitet. Andre \u00f8nsker at skifte den kommercielle sondeern\u00e6ring ud med noget mere naturligt, fordi de har h\u00f8rt, at det kan mindske gener, s\u00e5som kvalme, opkast og diarr\u00e9 (10).<\/span><\/p>\nUbegrundet bekymring for bakteriel kontaminering
\n<\/span><\/strong>Typiske grunde til ikke at anbefale en hjemmeblendet sondemad er bekymringen for bakteriel kontaminering og tilstopning af sonden, men disse bekymringer er ikke bakket op af evidens. I et studie, hvor man sammenlignede bakteriel v\u00e6kst i et sondem\u00e5ltid blendet af naturlige r\u00e5varer vs. et kommercielt produkt konkluderes, at en velovervejet blendeopskrift og overholdelse af sikker h\u00e5ndtering af f\u00f8devarer, giver en sikker blendet <\/span>sondemad, svarende til et kommercielt sondeprodukt (15). <\/span><\/p>\nSelv i lande med varmere klima og en h\u00e5ndtering, der ikke lever op til anbefalingerne om f\u00f8devarehygiejne i Danmark, har tre studier, ikke kunnet vise en klinisk sammenh\u00e6ng med akut infektion hos sondebrugerne (16,17,18). Og det p\u00e5 trods af, at der var st\u00f8rre bakteriel forekomst i den blendede sondemad. Ligesom n\u00e5r der kokkereres til spisende patienter, skal man v\u00e6re varsom med h\u00e5ndteringen af r\u00e5varerne, s\u00e5 de patogene bakterier ikke f\u00e5r lov til at udvikle sig. <\/span><\/p>\nMen mad skal ikke v\u00e6re steril. Mad skal indeholde de n\u00f8dvendige bakterier, der hj\u00e6lper med at opretholde en velfungerende tarmfunktion. Mad skal helst ogs\u00e5 indeholde naturligt forekommende antioxidanter og bioflavonoider. Den naturlige f\u00f8devarematrix, som findes i naturlige r\u00e5varer, hj\u00e6lper med at opretholde sunde tarme og forhindrer gastrointestinale komplikationer. Den menneskelige tarmfysiologi og tarmbakteriefloraer er beregnet til at behandle mad af naturlige r\u00e5varer (19).<\/span><\/p>\nSonden stopper ikke til
\n<\/span><\/strong>En gennemgang af 43 studier kunne ikke pr\u00e6sentere evidens for, at sonden oftere stopper ved blendet sondemad versus kommerciel sondeern\u00e6ring (20). Selv om bakteriel kontamination og sondeokklution ikke er et stort problem, kommer vi ikke udenom, at det er et nyt omr\u00e5de, di\u00e6tister og sygeplejersker skal opl\u00e6res i. Der begynder at komme flere tilg\u00e6ngelige v\u00e6rkt\u00f8jer og opskrifter, s\u00e5 det bliver et mindre tidskr\u00e6vende omr\u00e5de at vejlede i.<\/span><\/p>\nEn sidste forhindring kan v\u00e6re, at di\u00e6tister og sygeplejersker er bekymret for at p\u00e5f\u00f8re sondebruger eller p\u00e5r\u00f8rende det yderligere stress, der er ved at tilberede blendet sondemad. Di\u00e6tister og sygeplejersker b\u00f8r informere og give brugeren et valg, da mange p\u00e5r\u00f8rende f\u00f8ler en st\u00f8rre gl\u00e6de ved at kunne tilbyde hjemmelavet mad (11). <\/span>Som en mor engang sagde til mig:<\/p>\n \u201dDet er langt mindre stressende at blende sondemad end at have et barn, der kaster op og ikke trives.\u201d<\/span> <\/em><\/span><\/strong><\/p>\nI et canadisk studie med 20 kronisk syge b\u00f8rn, blev muligheden for at bruge blendet sondemad i en medicinsk kompleks p\u00e6diatrisk population evalueret. Forfatterne konkluderede, at blendet sondemad b\u00e5de er muligt at administrere, men ogs\u00e5 kan v\u00e6re forbundet med forbedrede kliniske resultater og \u00f8get tarmbakteriel mangfoldighed (12).<\/span><\/p>\nFordele ved kommerciel sondeern\u00e6ring
\n<\/span><\/strong>Fordelen ved den kommercielle sondeern\u00e6ring er det standardiserede indhold af vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Sondeern\u00e6ringen findes med forskelligt energiindhold og i varianter, alt efter hvilke behov og tolerancer man har. Det er let at beregne m\u00e6ngdebehov og bytte rundt imellem produkterne. De er lette og praktiske at bruge, da de ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re p\u00e5 k\u00f8l f\u00f8r \u00e5bning. De er sikre med hensyn til f\u00f8devareb\u00e5ren sygdom, hvis de h\u00e5ndteres korrekt. De har en tynd og ensartet konsistens, s\u00e5 de er lette at give i sonden og kan bruges med en ern\u00e6ringspumpe.<\/span><\/p>\nUlemper ved kommerciel sondeern\u00e6ring
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 tv\u00e6rs af patientpopulationer ses en stor andel som oplever gener ved kommerciel sondeern\u00e6ring. Den hyppigste komplikation ved kommerciel sondeern\u00e6ring hos voksne er diarr\u00e9. Et amerikansk studie med 50 kritisk syge patienter, som fik sondeern\u00e6ring, viste, at 78 pct. af dem led af diarr\u00e9 (21).<\/span><\/p>\nEt ofte h\u00f8rt argument er, at diarr\u00e9 ikke skyldes sondeern\u00e6ringen, men studier viser signifikant mindre diarr\u00e9 hos borgere, der f\u00e5r sondemad af blendede r\u00e5varer. <\/span>I et studie med 118 kritisk syge neurologiske patienter (eksklusive patienter med Clostridioides difficile), blev der p\u00e5vist en reduktion p\u00e5 61 pct. af antallet af vandige aff\u00f8ringer (type 7 p\u00e5 Bristol-skalaen) hos de patienter, der fik sondemad af naturlige r\u00e5varer, sammenlignet med dem, der fik kommerciel sondeern\u00e6ring.
\n<\/span>I begge grupper var der 2-3 gange \u00f8get m\u00e6ngde af vandige aff\u00f8ringer ved antibiotisk behandling (14).<\/span><\/p>\nEn gennemgang af et hollandsk studie med data p\u00e5 279 b\u00f8rn med sonde viste, at 74 pct. havde \u00e9n eller flere gener grundet sondeern\u00e6ring. Her blev opkast, opst\u00f8d og manglende appetit oftest rapporteret (2). Mange t\u00e5ler ikke sondeern\u00e6ringen i en hastighed, som man normalt vil spise et m\u00e5ltid i. En ern\u00e6ringspumpe kan derfor v\u00e6re n\u00f8dvendig for at neds\u00e6tte indgiftshastigheden. <\/span><\/p>\nEt canadisk studie med 20 b\u00f8rn belyste problematikken ved, at kommerciel sondeern\u00e6ring, ikke har de n\u00f8dvendige bakterier, der findes i en normal kost, der hj\u00e6lper med at opretholde normal tarmfunktion, og at antioxidanter og bioflavonoider, der kr\u00e6ves til langsigtet forebyggelse af sygdom, ogs\u00e5 var frav\u00e6rende (12).<\/span><\/p>\n Principielt b\u00f8r alle sondebrugere v\u00e6re d\u00e6kket ind med vitaminer og mineraler, n\u00e5r de f\u00e5r en kommerciel sondeern\u00e6ring, men som med et dagskostforslag, er det sv\u00e6rt at lave en udgave, der passer til alles behov. Et amerikansk studie med 64 sondebrugere konkluderer, at langvarig sondeern\u00e6ring kan f\u00f8re til mangel p\u00e5 mikron\u00e6ringsstoffer (22). En oversigt over fordelene og ulemper ved kommerciel sondeern\u00e6ring sammenlignet med hjemmelavet sondemad, ses i <\/span>Boks 2<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0123-Sondemad-til-web-boks-2.jpg\")
<\/p>\n
Sondemad b\u00f8r ikke give gener
\n<\/span><\/strong>\u201dTyndt ind, tyndt ud\u201d sagde en sygeplejerske engang til mig p\u00e5 en medicinsk afdeling, for at forklare, at de n\u00e6sten altid oplevede f\u00f8lgeskab af diarr\u00e9, hos patienter der f\u00e5r sondeern\u00e6ring. Nogle sondebrugere har s\u00e5 meget diarr\u00e9, at deres hud p\u00e5 bagdelen bliver \u00e6tset. Mange sondebrugere d\u00f8jer desuden ogs\u00e5 med kvalme, opkast og ubehag af sondeern\u00e6ringen (10). S\u00e5dan skal det ikke v\u00e6re og s\u00e5dan beh\u00f8ver det ikke at v\u00e6re. <\/span><\/p>\nDer kan ske mange misforst\u00e5elser i relation til det tv\u00e6rfaglige samarbejde. Sygeplejersken regner m\u00e5ske med at di\u00e6tisten f\u00f8lger op. Di\u00e6tisten regner med at f\u00e5 besked, hvis der er gener eller behov for opf\u00f8lgning. Hvis ikke der eksisterer tilstr\u00e6kkelig viden om, at generne kommer af sondeern\u00e6ringen, eller at der kan g\u00f8res noget ved det, ender patienten uden hj\u00e6lp.
\n<\/span>I
\ndet \u00e5rti, jeg har vejledt om sondeern\u00e6ring, har jeg h\u00f8rt om mange forskellige tiltag for at reducere gener. Ofte bruges medicin (obstipantia), som ogs\u00e5 kan have bivirkninger, og i sv\u00e6re tilf\u00e6lde behandles gener med anl\u00e6ggelse af jejunumsonde, f\u00e6kalkateter, stomi eller parenteral ern\u00e6ring. Den gode nyhed er, at dyre og drastiske l\u00f8sninger, der neds\u00e6tter livskvaliteten, sj\u00e6ldent er n\u00f8dvendige. En justering eller \u00e6ndring af sondeern\u00e6ringen kan ofte v\u00e6re nok. Et tv\u00e6rfagligt samarbejde mellem di\u00e6tist og sygeplejerske kan derfor v\u00e6re afg\u00f8rende.<\/span><\/p>\nManglende ekspertise og viden bidrager til t\u00f8ven
\n<\/span><\/strong>Selvom di\u00e6tister er centrale i vejledningen af sondebrugere, viste en canadisk sp\u00f8rgeunders\u00f8gelse blandt 715 hospitalsdi\u00e6tister, at kun f\u00e5 di\u00e6tister mente, de havde ekspertisen til at designe, administrere eller undervise i administration af hjemmeblendet sondemad (23). Samme resultat ville man formentligt f\u00e5 ved at sp\u00f8rge de danske sygehusdi\u00e6tister. Unders\u00f8gelsen viste ogs\u00e5, at di\u00e6tister har bekymringer vedr\u00f8rende hjemmeblendet sondemad; <\/span>herunder bakteriel forurening, sondeokklusioner og utilstr\u00e6kkelig energit\u00e6thed og n\u00e6ringskvalitet. Disse opfattede risici – sammen med manglende viden om omr\u00e5det – bidrager til t\u00f8ven blandt di\u00e6tister og andre sundhedsfaglige, med at anbefale hjemmeblendet sondem\u00e5ltider.<\/span><\/p>\nFor de di\u00e6tister, der har viden, er det stadig tidskr\u00e6vende at opl\u00e6re brugere og p\u00e5r\u00f8rende. Slutteligt er der ogs\u00e5 en begrundet bekymring for den ekstra arbejdsbyrde, der ligger i selv at fremstille sondemaden. Studiet konkluderer, at modvilje mod hjemmeblendet sondemad kan resultere i en reduktion af di\u00e6tistens rolle, da sondebrugere og plejepersonale i stedet henvender sig til internettet eller uregulerede ern\u00e6ringsud\u00f8vere for information og vejledning om hjemmeblendet sondemad (23).<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskers samarbejde med di\u00e6tister kan hj\u00e6lpe med at eliminere de potentielle u\u00f8nskede konsekvenser af ukorrekt h\u00e5ndtering og sammens\u00e6tning af blendet sondemad. Hvis sondebrugeren ikke har ressourcerne til selv at fremstille sondemad af naturlige r\u00e5varer, er kommercielle f\u00e6rdig-udviklede sondeprodukter blevet tilg\u00e6ngelige. F\u00e6rdigproducerede produkter af h\u00f8j kvalitet kan eliminere risiko for kontamination, sondeokklusion og den ekstra arbejdsbyrde, der kan v\u00e6re forbundet med at selv at fremstille sondemaden.<\/span><\/p>\nSygeplejersken har en vigtig rolle i forhold til at informere og st\u00f8tte sondebrugere og p\u00e5r\u00f8rende om de muligheder der er, specielt hvis de har gener eller ytrer et \u00f8nske om noget mere naturligt i maven. Sondebrugere b\u00f8r have adgang til viden om fordele og ulemper ved de forskellige typer sondemad og at kunne v\u00e6lge, hvad de vil have i maven p\u00e5 lige fod med alle andre mennesker. Interessen for sondemad af naturlige r\u00e5varer er steget i l\u00f8bet af de seneste \u00e5r. Mens mennesker med sonde er interesserede i at bruge naturlig sondemad af forskellige \u00e5rsager, forbliver de fleste sundhedsfaglige t\u00f8vende med at st\u00f8tte dets anvendelse.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0123-Sondemad-slut-billede-implikationer.jpg\")
<\/p>\n
Referencer
\n<\/span>1<\/span>.<\/span> <\/strong>Mundi M, Pattinson A, et al. Prevalence of Home Parenteral and Enteral Nutrition in the United States. Nutr Clin Pract 2017;32(6):799-805.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Krom H, Benninga M A, Kindermann A et al. Prevalence and side effects of pediatric home tube feeding. Clin Nutri 2019;38:234-39. https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.clnu.2018.01.027
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Publikationen Underern\u00e6ring \u2013 det skjulte samfundsproblem. Udarbejdet i et samarbejde mellem Arla og Kost- og Ern\u00e6ringsforbundet i 2014. Fundet p\u00e5 Kost.dk d.1.2.2023
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Khalatbari-Soltani S, Marques-Vidal P. The economic cost of hospital malnutrition in Europe; a narrative review.<\/span> Clin Nutri ESPEN 2015;10(3),89-94.
\n<\/span>5.<\/span> <\/strong>Hurt R, Edakkanambeth V. et al. Blenderized Tube Feeding Use in Adult Home Enteral Nutrition Patients. Nutr Clin Pract 2015;30:824\u201329. DOI: 10.1177\/0884533615591602.
\n<\/span>6<\/strong>.<\/span> Batsis, I., Davis, L. et al.<\/span> Efficacy and Tolerance of Blended Diets in Children Receiving Gastrostomy Feeds. Nutr Clin Pract 2020;35(2):282-88.<\/span> https\/\/doi.org\/10.1002\/ncp.10406
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Enteral ern\u00e6ring, Revideret: 12.06.2023, Mette Borre, Dansk Selskab for Klinisk Ern\u00e6ring. https:\/\/pro.medicin.dk\/Laegemiddelgrupper\/Grupper\/309012
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> Sondemadskonceptet \u2013 blendet sondemad til b\u00f8rn og unge. Ghita Brekke og Sarah B\u00f8g S\u00f8rensen. Udgivet af Rigshospitalet 2023.
\n<\/span>9.<\/span> <\/strong>Speciale i klinisk ern\u00e6ring. Hjemmelavet sondeern\u00e6ring kan reducere gastrointestinale komplikationer blandt<\/span> b\u00f8rn med mavesonde. Skogvold M., Holm C. et al. K\u00f8benhavns universitet. Sep. 2018.
\n<\/span>10.<\/span> <\/strong>Epp L, Lammert L, et al. Use of Blenderized Tube Feeding in Adult and Pediatric Home Enteral Nutrition Patients. Nutr Clin Pract 2017; 32(2):201-5. https:\/\/doi.org\/10.1177\/0884533616662992
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Hron B, Fishman E, Lurie M, et al. Health Outcomes and Quality of Life Indices of Children Receiving Blenderized Feeds via Enteral Tube. J Pediatr 2019;211:139-45.
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> Gallagher K, Flint A et al. Blenderized Enteral Nutrition Diet Study: Feasibility, Clinical, and Microbiome Outcomes of Providing Blenderized Feeds Through a Gastric Tube in a Medically Complex Pediatric Population. J Paren Enter Nutr 2018;42(6) 1046-60.
\n<\/span>13.<\/span><\/strong> Pentiuk S, O\u00b4Flaherty T et al. Pureed by Gastrostomy Tube Diet Improves Gagging and Retching in Children with Fundoplication.<\/span> J Paren Ente Nutr. 2011;35:375-79
\n<\/span>14.<\/span> <\/strong>Schmidt S, Kulig W, Winter R, et al. The effect of a natural food based tube feeding in minimizing diarrhea in critically ill neurological patients.<\/span> Clin Nutr 2019;38:332-40.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.clnu.2018.01.007<\/span>
\n<\/span>15.<\/span><\/strong> Johnson T.W, Milton D.L., Carter H, et al. Comparison of Microbial Growth Between Commercial Formula and Blenderized Food for Tube Feeding. Nutr Clin Pract 2019;34(2):257-63
\n<\/span>16.<\/span><\/strong> Jalali M, Sabzghabaee AM et al. Bacterial contamination of hospital-prepared enteral tube feeding formulas in Isfahan, Iran. J Res Med Sci. 2009;14(3):149-56.
\n<\/span>17.<\/span> <\/strong>Sullivan MM, Sorreda-Esguerra P et al. Bacterial contamination of blenderized whole food and commercial enteral tube feedings in the Philippines. J Hosp Infect. 2001;49(4):268-73.
\n<\/span>18<\/span>.<\/span><\/strong> Mokhalalati JK, Druyan ME et al. Microbial, nutritional and physical quality of commercial and hospital prepared tube feedings in Saudi Arabia. Saudi Med J. 2004;25(3):331-41.
\n<\/span>19.<\/span><\/strong> Jacobs DR, Tapsell LC. Food, not nutrients, is the fundamental unit in nutrition. Nutr Revi 2007;65(10):439-50
\n<\/span>20.<\/span> <\/strong>A Breaks, C Smith et al. Blended diets for gastrostomy fed children and young people: A scoping review. J Hum Nutr Diete 2018;31(5):634-46.
\n<\/span>21.<\/span><\/strong> Jack L, Coyer F, Courtney M et al. Diarrhoea risk factors in enterally tube fed critically ill patients: a retrospective audit. Intensiv Crit Care Nurs 2010;26(6):327-34.
\n<\/span>22.<\/span><\/strong> Gottrand, M. et al. Micronutrient status of children receiving prolonged enteral nutrition. Ann Nutr Metab 2013;63:152-58.
\n<\/span>23.<\/span><\/strong> Kariya C, Bell K, Lau J et al. Blenderized Tube Feeding: A Survey of Dietitians\u2019 Perspectives, Education, and Perceived Competence. Canadian J Dietic Pract<\/span> Resea. 2019;80:190-94. (DOI: 10.3148\/cjdpr-2019-007)<\/span><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Artiklen giver indblik i fordele og ulemper ved naturligt fremstillet sondeern\u00e6ring, som er en stigende trend blandt mennesker med sonde. Artiklen ruster sygeplejersker til bedre at forst\u00e5 sondebrugerne og informere om de muligheder, der er. Nogle sondebrugere \u00f8nsker mere medbestemmelse, mere normal kost af hjemmeblendede r\u00e5varer og f\u00e6rre gener som fx opkast, diarr\u00e9 eller mavesmerter.
\nAf den grund overvejer – eller begynder – flere selv at fremstille sondemad af almindelige f\u00f8devarer.
\nDet er vigtigt, at sygeplejersker er bevidste om mulighederne, samt om hvilke fordele og ulemper der f\u00f8lger ved at fremstille alternativer til kommerciel sondeern\u00e6ring. Sondemad af naturlige r\u00e5varer har i flere studier vist signifikant mindre rapporteret kvalme, opkastning, mavesmerter, oppustethed, diarr\u00e9 og forstoppelse, sammenlignet med kommerciel sondeern\u00e6ring, og evt. bekymringer er derfor ikke bakket op af evidens. Studier konkluderer ogs\u00e5, at sondemad af naturlige r\u00e5varer er forbundet med nedsat brug af sundhedsv\u00e6senet, forbedret symptomscore og \u00f8get patienttilfredshed.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7577,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[102],"tags":[],"class_list":["post-1793","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ernaering-og-vaeske"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/25-1.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1793","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1793"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1793\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24658,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1793\/revisions\/24658"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7577"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1793"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1793"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1793"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FA-0123-Sondemad-.png\")
<\/p>\n