![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/FA1425-Oenskedoed-Illustration.png?resize=704%2C323&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\r\n<\/p>\r\n
Camilla Askov Mousing, <\/span>Sygeplejerske, Cand.cur., Ph.d. Lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College, Randers. caac@via.dk<\/a> <\/span><\/p>\r\n DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\r\n Resum\u00e9 Reflection on one\u2019s own mortality can increase awareness of the importance of respecting patients\u2019 wishes and needs, and can help professionals recognise that patients and relatives in life-threatening illness trajectories may have different needs and preferences regarding palliative care. By focusing on preferences and values, nurses can better meet the unique needs of patients and relatives and thus deliver a more holistic and person-centred palliative approach.<\/p>\r\n Keywords:<\/strong> Death, mortality, reflective exercise, healthcare professionals, palliative care, values, person-centred care.<\/p>\r\n<\/div>\r\n Introduktion Sygeplejersker m\u00f8der mennesker i alle aldre, samt fra alle samfundslag, kulturer og religioner i sundhedsv\u00e6senet. Denne artikel tager udgangspunkt i denne mangfoldighed og introducerer en \u00f8velse, der fokuserer p\u00e5 individuelle \u00f8nsker og tanker om d\u00f8den. \u00d8velsen kan \u00f8ge opm\u00e6rksomheden omkring de komplekse og mangeartede forestillinger om d\u00f8delighed og d\u00f8den. Den kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle med at forst\u00e5, at patienter, borgere og p\u00e5r\u00f8rende i livstruende sygdomsforl\u00f8b ikke n\u00f8dvendigvis udg\u00f8r en homogen gruppe, men har forskellige behov og \u00f8nsker i forhold til palliativ indsats. Artiklen er ikke en introduktion til palliationsbegrebet generelt, ligesom den ikke forholder sig til eksisterende opm\u00e6rksomheds- og opsporingsredskaber i forhold til palliative behov. For indsigt i litteraturen refereres til \u2018Hvis du vil vide mere\u2019.<\/span><\/p>\r\n Baggrund Den nationale unders\u00f8gelse \u201dDanskerne og d\u00f8den\u201d (7), viste at d\u00f8den blev betragtet som sv\u00e6r at tale om; ubehagelig at besk\u00e6ftige sig med; og som noget vi er bange for. Samtidig viste unders\u00f8gelsen, at danskerne er nysgerrige p\u00e5 d\u00f8den; at de vurderer at det er vigtigt at tale om den, men at de ofte ikke f\u00e5r det gjort. Dette er i tr\u00e5d med \u00c6ldre Sagens unders\u00f8gelse \u201dDanskernes holdning til at tale om sin egen og sine n\u00e6res sidste tid og d\u00f8d\u201d (8) der viste, at ca. to tredjedele af danskerne synes, det er vigtigt at tale om d\u00f8den, men ikke f\u00e5r det gjort, fordi det er sv\u00e6rt at starte samtalerne.<\/span> If\u00f8lge Condraus teori om d\u00f8dsangst er mennesket bl.a. bange for lidelse ifm. at d\u00f8; selve d\u00f8dsprocessen; at man er alene om at d\u00f8; og at d\u00f8den er endelig (9-10). Personlige oplevelser, s\u00e5som at miste en elsket, opleve kritisk sygdom eller have en n\u00e6r-d\u00f8d oplevelse, kan \u00e6ndre vores perspektiv p\u00e5 d\u00f8den (10). <\/span>Hvis sundhedstilstanden udfordres af kroniske sygdomme eller alvorlige helbredsproblemer, bliver d\u00f8den et mere n\u00e6rv\u00e6rende emne (1;8).<\/span><\/p>\r\n D\u00f8delighed og d\u00f8den er ogs\u00e5 et menneskeligt vilk\u00e5r, som afspejles i kulturelle og religi\u00f8se ritualer\u202f(11-13). N\u00e6sten alle kulturer og religioner har traditioner og ritualer, der omhandler d\u00f8den, hvilket understreger, hvor universelt dette emne er. Religi\u00f8se traditioner har forskellige syn p\u00e5 d\u00f8den: Kristendommen ser d\u00f8den som en overgang til evigt liv, Islam som en dom af sj\u00e6len, Hinduismen og buddhismen som genf\u00f8dsel baseret p\u00e5 karma, og j\u00f8dedommen som opstandelse ved tidernes ende (14).<\/span><\/p>\r\n Ritualer opleves vigtige, b\u00e5de som noget der foreg\u00e5r f\u00f8r, i forbindelse med og efter d\u00f8den, idet ritualerne kan v\u00e6re med til at tage brodden af d\u00f8dens meningsl\u00f8shed. Ritualerne beh\u00f8ver ikke v\u00e6re religi\u00f8se og der udvikles fortsat nye ritualer (7). <\/span>Filosoffer har gennem tiden reflekteret over d\u00f8den: Sokrates s\u00e5 den som en befrielse, Epikur mente, den ikke skulle frygtes, Seneca betragtede den som naturlig, Heidegger s\u00e5 den som meningsgivende, Kierkegaard fokuserede p\u00e5 d\u00f8dsangst, og Camus s\u00e5 den som absurd. Disse perspektiver viser d\u00f8den som en kilde til dyb refleksion (3; 15-16). <\/span>Den dybe interesse og bekymring for d\u00f8den og d\u00f8deligheden ses ogs\u00e5 i et stort antal litter\u00e6re v\u00e6rker, herunder Shakespeares “Hamlet”, Leo Tolstojs “Ivan Iljitjs d\u00f8d” og Emily Dickinsons “Digte”. Disse v\u00e6rker giver os forskellige perspektiver p\u00e5 d\u00f8den og hj\u00e6lper os med at forst\u00e5 og bearbejde vores egne tanker og f\u00f8lelser om emnet. Litteratur og fort\u00e6llinger er ogs\u00e5 relevante for sundhedsprofessionelle, hvilket ses i det voksende fokus p\u00e5 narrativ medicin (17).<\/span><\/p>\r\n Narrativ medicin bruges til at uddanne l\u00e6ger og sundhedsprofessionelle i at forst\u00e5 og reflektere over patienters historier og perspektiver gennem l\u00e6sning af sk\u00f8nlitteratur og kreativ skrivning (18). Narrativ medicin fremmer empati og forst\u00e5else ved at fokusere p\u00e5 de sm\u00e5 nuancer i patienternes fort\u00e6llinger. Det hj\u00e6lper sundhedsprofessionelle med at opbygge en nysgerrighed over for patienternes historier og dermed forbedre deres evne til at yde omsorg. <\/span>Uddannelse og viden former menneskets forst\u00e5else af d\u00f8den, ligesom ogs\u00e5 samfundets og mediernes generelle pr\u00e6sentation af d\u00f8den kan p\u00e5virke menneskers tanker om emnet. S\u00e5ledes taler Michael Hviid Jakobsen om den stille revolution, idet d\u00f8den inden for de sidste 15-20 \u00e5r er blevet mere eksponeret, f.eks. gennem nye medier som podcast, internet osv. (19). <\/span>I medierne er d\u00f8den til stede p\u00e5 mange m\u00e5der, bl.a. i udsendelser om den virkelige, autentiske d\u00f8d, men ogs\u00e5 gennem fiktion, hvor d\u00f8den fremstilles p\u00e5 film og i tv-serier.<\/span><\/p>\r\n D\u00f8delighed og d\u00f8den i sygeplejerskens daglige arbejde Siden da har sygeplejestuderende skullet undervises i palliationsbegrebet med henblik p\u00e5 at: Alle autoriserede sygeplejersker b\u00f8r kunne varetage palliativ sygepleje p\u00e5 et basalt niveau. At ud\u00f8ve palliativ sygepleje er dog ikke noget nyt. Historisk har den palliative indsats fyldt meget i patientplejen, is\u00e6r n\u00e5r diagnosticering og behandling ikke var muligt, hvilket gjorde den lindrende indsats til den eneste ‘behandling’, der kunne tilbydes. Som beskrevet indledningsvist i artiklen, er d\u00f8den noget, der kommer til os alle, men mennesker t\u00e6nker ikke n\u00f8dvendigvis ens om d\u00f8den, vejen til d\u00f8den eller hvad der sker efter d\u00f8den. <\/span>I den pallierende sygepleje arbejdes der med en holistisk tilgang, bl.a. inspireret af Total Pain modellen, hvor sygeplejersker fors\u00f8ger at t\u00e6nke ‘hele vejen rundt’ om det menneske, som har brug for en sygeplejefaglig indsats (21; 23). <\/span>Palliativ sygepleje udf\u00f8res ikke blot p\u00e5 baggrund af sygeplejerskens personlige holdninger og meninger, ej heller baseret p\u00e5 egne forestillinger om \u00f8nsked\u00f8den.<\/span><\/p>\r\n Men hvordan f\u00e5r sygeplejersken egentlig indsigt i og \u00f8je p\u00e5, hvor forskellige perspektiverne kan v\u00e6re fra patient til patient, p\u00e5r\u00f8rende til p\u00e5r\u00f8rende, sygeplejerske til sygeplejerske, ja kort sagt, fra menneske til menneske?<\/span><\/p>\r\n Inspiration til \u00f8velsen F\u00e6lles for os alle var vores interesse for palliation. \u00d8velsen, som jeg vil introducere nedenfor, var en \u00f8jen\u00e5bner. Ved hj\u00e6lp af en kort fort\u00e6lling og f\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l lykkedes det Lynne Halamish at f\u00e5 hver enkelt af os til at reflektere over vores personlige pr\u00e6ferencer og v\u00e6rdier. Den efterf\u00f8lgende opsamling i plenum gav os indsigt i, at den forestilling vi hver is\u00e6r havde om den gode d\u00f8d, ikke n\u00f8dvendigvis var s\u00e5 \u2019selvf\u00f8lgelig\u2019 og langt fra var ens for alle.<\/span><\/p>\r\n Siden 2013 har jeg anvendt en tilpasset udgave af \u00f8velsen i uddannelsen af sygeplejersker, b\u00e5de p\u00e5 grunduddannelsen, i forskellige videre-uddannelseskontekster og p\u00e5 kurser om palliation. Hver gang overraskes studerende, sygeplejersker og kursister over den indsigt, \u00f8velsen kan f\u00f8re med sig. Og hver eneste gang jeg gennemf\u00f8rer \u00f8velsen med f\u00e6rdiguddannede sygeplejersker, eftersp\u00f8rges \u00f8velsen, s\u00e5 den kan gentages i egen praksis. Med denne artikel \u00f8nsker jeg at g\u00f8re \u00f8velsen tilg\u00e6ngelig for alle.<\/span><\/p>\r\n \u201d\u00d8nsked\u00f8d\u201d For eksempel, n\u00e5r de bliver spurgt om, hvor gamle de \u00f8nsker at v\u00e6re, n\u00e5r de d\u00f8r, skal de give et tal uden at overveje forskellige scenarier a\u2019 la: <\/span><\/p>\r\n \u201djamen, hvis jeg er overvejende rask, vil jeg gerne blive 85, men hvis jeg er syg og afh\u00e6ngig af andre, vil jeg hellere d\u00f8 tidligere\u201d<\/em>. <\/span><\/strong><\/span><\/p>\r\n Tilh\u00f8rerne informeres om, at der samles op p\u00e5 deres svar efter fort\u00e6llingen. Mellem hvert af de otte sp\u00f8rgsm\u00e5l i fort\u00e6llingen holdes en kort pause, s\u00e5 tilh\u00f8rerne har tid til at holde fast i deres f\u00f8rste indskydelse, men ikke s\u00e5 lang tid, at de begynder at reflektere over sammenh\u00e6ngen mellem sp\u00f8rgsm\u00e5lene. <\/span>N\u00e5r tilh\u00f8rerne (studerende, sygeplejersker eller andre kursister) er blevet informeret om \u00f8velsen, beder jeg dem om at s\u00e6tte sig med begge f\u00f8dder p\u00e5 jorden, l\u00e6ne sig tilbage i stolen, lukke \u00f8jnene og l\u00e6gge h\u00e6nderne i sk\u00f8det, hvorefter f\u00f8lgende fort\u00e6lling l\u00e6ses op:<\/span><\/p>\r\n Fort\u00e6lling som l\u00e6ses op<\/strong><\/p>\r\n Forestil dig nu, at du g\u00e5r ud i en dejlig have. Det er sommer og solen skinner. <\/span>Det er lunt \u2013 ikke for varmt og ikke for koldt \u2013 bare lige tilpas. Du g\u00e5r p\u00e5 en dejlig grussti gennem haven, som blomstrer og dufter af nysl\u00e5et gr\u00e6s. Lidt l\u00e6ngere fremme f\u00e5r du \u00f8je p\u00e5 en b\u00e6nk. Her s\u00e6tter du dig ned. Ved siden af b\u00e6nken st\u00e5r en blomstrende busk i fuldt flor \u2013 den dufter og sommerfugle flagrer forbi dig. Alt imens du sidder her, kommer en rart udseende mand hen til dig. Han s\u00e6tter sig ved siden af dig p\u00e5 b\u00e6nken og I falder i snak. Manden giver dig muligheden for, selv at bestemme din d\u00f8d. Han starter med at sp\u00f8rge:<\/span><\/em><\/p>\r\n \ud83d\udd39Hvor gammel vil du v\u00e6re n\u00e5r du skal d\u00f8? Efterf\u00f8lgende f\u00f8lges der op i plenum ved at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lene ud i rummet. Resultater Mange vil svare, at \u00f8velsen giver os svar p\u00e5, hvordan vores \u00f8nsked\u00f8d ser ud. Og det er bestemt et af de svar, vi f\u00e5r. Men svarene vil b\u00e5de give indsigt i, hvad deltageren \u00f8nsker, og hvad vedkommende frygter. <\/span>N\u00e5r nogle svarer, at de vil d\u00f8, n\u00e5r de er 65 \u00e5r, kan det d\u00e6kke over en frygt for at blive gammel. <\/span>N\u00e5r andre svarer, at d\u00f8den skal komme pludseligt, at de \u00f8nsker at g\u00e5 i seng om aftenen og glemme at v\u00e5gne n\u00e6ste morgen, at d\u00f8 hurtigt og smertefrit, kan det handle om frygten for lange, smertefulde sygdomsforl\u00f8b ledsaget af lidelse, funktionstab og afh\u00e6ngighed. N\u00e5r vi ser, at eget hjem, egen seng, haven og m\u00e5ske et hospice er steder, hvor deltagerne \u00f8nsker, at d\u00f8den indtr\u00e6ffer, og der samtidigt er et larmende frav\u00e6r af sygehuset eller ambulancen som \u00f8nsket arena for livets sidste tid, giver det rum for eftertanke.<\/span><\/p>\r\n At hospice fremh\u00e6ves som et godt sted at d\u00f8, kan h\u00e6nge sammen med, at vi her forventer b\u00e5de ekspertise og god normering. Vi forventer, at der her er tid til at se og pleje den d\u00f8ende samt drage omsorg for de s\u00f8rgende, der m\u00e5 blive tilbage. Fort\u00e6llingen om fortravlede sengeafsnit med uro og personalemangel passer ikke ind i forestillingen om den gode d\u00f8d. <\/span>At f\u00e5 identificeret frygten for at d\u00f8 et ikke-foretrukket sted kan give mulighed for vigtige samtaler, b\u00e5de med henblik p\u00e5 at kunne afklare, oplyse og lindre bekymringer. <\/span><\/p>\r\n \u00d8nsker er ikke statiske, men kan forandre sig -og n\u00e5r der opst\u00e5r akut forv\u00e6rring eller sv\u00e6re symptomer, kan indl\u00e6ggelse p\u00e5 sygehus for den livstruet syge opleves helt rigtigt, trygt og \u00f8nskv\u00e6rdigt, enten kortvarigt eller til livets afslutning. <\/span>\u00d8velsen giver os alts\u00e5 indsigt i, at man som sygeplejerske ikke bare skal lytte til det, der bliver sagt, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 lytte efter det, der ikke bliver sagt. Der er ikke \u00e9n definition p\u00e5 den gode d\u00f8d. Det er den enkelte situation og den enkelte patient eller borger, der bestemmer, hvad den gode d\u00f8d er. <\/span>Det er vigtigt at have in mente, at n\u00e5r \u00f8velsen gennemf\u00f8res med sundhedspersonale, taler vi ud fra et andet perspektiv end den livstruet syge. Vi er netop ikke livstruet syge, men alligevel tr\u00e6der forskellighederne frem.<\/span><\/p>\r\n Afrunding og implikationer for praksis Ved at deltage i \u00f8velsen bliver sygeplejersker mere bevidste om, at alle mennesker har unikke \u00f8nsker og behov, hvilket kan forbedre den personcentrerede pleje. \u00d8velsen kan hj\u00e6lpe med at identificere sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan adressere, ikke bare \u00f8nsker, men ogs\u00e5 patienternes frygt og bekymringer omkring d\u00f8den, hvilket giver sygeplejersker mulighed for at tilbyde relevant st\u00f8tte og sygepleje. <\/span>Uddannelse og kompetenceudvikling er centrale elementer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger (20), og \u00f8velsen kan bidrage til dette ved at blive anvendt i uddannelse og efteruddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. <\/span><\/p>\r\n \u00d8velsen \u201d\u00d8nsked\u00f8d\u201d skal ses som et supplement til eksisterende opm\u00e6rksomhedsv\u00e6rkt\u00f8jer og opsporingsredskaber som anvendes i den palliative indsats til mennesker med livstruende sygdom. Selvom sp\u00f8rgsm\u00e5lene i \u00f8velsen med fordel kan anvendes i samtaler med patienter og p\u00e5r\u00f8rende, s\u00e5 fokuserer \u00f8velsen i s\u00e6rlig grad p\u00e5 at f\u00e5 professionelle til at reflektere over egen d\u00f8d og derved \u2019v\u00e6kke\u2019 opm\u00e6rksomheden p\u00e5 kompleksiteten og mangfoldigheden ift. tanker, \u00f8nsker og behov relateret til livstruende sygdom og d\u00f8d.<\/span><\/p>\r\n Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en palliativ indsats (20) understreger ogs\u00e5 betydningen af at inddrage b\u00e5de patienter og deres p\u00e5r\u00f8rende i beslutningsprocesser. \u00d8velsen “\u00d8nsked\u00f8d” faciliterer denne inddragelse ved at skabe rum for samtaler om d\u00f8den og d\u00f8delighed, som kan v\u00e6re sv\u00e6re at starte. Desuden fremmer \u00f8velsen tv\u00e6rfagligt samarbejde og f\u00e6lles forst\u00e5else blandt sundhedsprofessionelle, hvilket er essentielt for en sammenh\u00e6ngende og h\u00f8j kvalitet i den palliative indsats. Den kulturelle og religi\u00f8se sensitivitet \u00f8ges ogs\u00e5, da sygeplejersker bliver mere opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvordan forskellige baggrunde p\u00e5virker patienters syn p\u00e5 d\u00f8den. <\/span><\/p>\r\n Endelig giver \u00f8velsen sygeplejersker mulighed for selvrefleksion, hvor de kan overveje egne v\u00e6rdier og holdninger til d\u00f8den. Denne proces kan bidrage til en dybere forst\u00e5else af deres professionelle praksis og potentielt forbedre deres evne til at st\u00f8tte patienter og p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\r\n Hvis du vil vide mere om palliationsbegrebet, opsporingsredskaber og palliativ indsats ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS, SST 2007<\/a><\/p>\r\n HOSPICE FORUM DANMARK<\/a><\/p>\r\n Referencer<\/strong><\/p>\r\n 1.<\/span><\/strong> Busch CJ, Gaardboe O, Jacobsen MH. At v\u00e6kke d\u00f8den til live: – overvejelser om d\u00f8dens status, rolle og udfordringer i dagens Danmark. Bibliotek for Laeger. 2023;215(3):242-253. <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Camilla Askov Mousing, Sygeplejerske, Cand.cur., Ph.d. Lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College, Randers. caac@via.dk DOWNLOAD ARTIKLEN Resum\u00e9D\u00f8den er en uundg\u00e5elig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15992,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[14,108],"tags":[],"class_list":["post-15988","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faglige-artikler","category-psykologi"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/FA1425-Oenskedoed.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15988","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15988"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15988\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25290,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15988\/revisions\/25290"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15992"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15988"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15988"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15988"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\r\n
<\/span><\/strong>D\u00f8den er en uundg\u00e5elig del af livet, men forestillingerne om den varierer betydeligt fra person til person. Denne artikel pr\u00e6senterer en \u00f8velse, der udforsker individuelle \u00f8nsker og tanker om d\u00f8den. \u00d8velsen er designet til at hj\u00e6lpe sundhedsprofessionelle med at reflektere over egen d\u00f8delighed, v\u00e6rdier og holdninger til d\u00f8den. Denne selvbevidsthed kan g\u00f8re dem mere opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvordan deres egne f\u00f8lelser og tanker kan p\u00e5virke deres pleje af patienter og p\u00e5r\u00f8rende. Refleksion over egen d\u00f8delighed kan \u00f8ge bevidstheden om vigtigheden af at respektere patienternes \u00f8nsker og behov, ligesom den kan hj\u00e6lpe til at indse, at patienter og p\u00e5r\u00f8rende i livstruende sygdomsforl\u00f8b kan have forskellige behov og \u00f8nsker i forhold til palliativ pleje. Ved at fokusere p\u00e5 pr\u00e6ferencer og v\u00e6rdier kan sygeplejersker bedre im\u00f8dekomme de unikke behov hos patienter og p\u00e5r\u00f8rende, og dermed levere en mere holistisk og personcentreret palliativ indsats.<\/span><\/p>\r\nEnglish abstract<\/strong><\/h5>\r\n
Reflections on one\u2019s own death \u2013 an exercise for healthcare professionals to explore personal wishes and values at the end of life<\/strong><\/h5>\r\n
Death is an inevitable part of life, but ideas about it vary greatly from person to person. This article presents an exercise that explores individual wishes and thoughts about death, designed to help healthcare professionals reflect on their own mortality, values, and attitudes towards death. Such self-awareness can make them more conscious of how their own feelings and thoughts may influence the care they provide to patients and relatives.<\/p>\r\n
<\/span><\/strong>At d\u00f8den kommer til os alle, er sikkert. D\u00f8deligheden er en konstant ledsager gennem livet, men det er ikke ensbetydende med, at alle t\u00e6nker ens om d\u00f8den, eller har de samme forestillinger om hvordan den sidste tid bliver. N\u00e5r sygdom, tab eller andre livsomv\u00e6ltende begivenheder opst\u00e5r, bliver tanker om d\u00f8delighed og d\u00f8den ofte mere n\u00e6rv\u00e6rende (1-2).<\/span><\/p>\r\n
<\/span><\/strong>At g\u00f8re sig tanker om d\u00f8delighed og d\u00f8den er en fundamental del af det at v\u00e6re menneske (3). Mennesket har en unik evne til at forst\u00e5 tidens gang og egen d\u00f8delighed, hvilket skaber en naturlig refleksion over livets ende (4-6). Opv\u00e6kst, kultur og religion spiller en v\u00e6sentlig rolle i vores tanker om d\u00f8delighed og d\u00f8den. Tillige kan personlige oplevelser, alder, sundhedstilstand, uddannelse og viden, samfund og medier, samt psykologiske faktorer p\u00e5virke tankerne om d\u00f8den. <\/span>Alder kan p\u00e5virke, hvordan vi t\u00e6nker om d\u00f8den; yngre mennesker t\u00e6nker m\u00e5ske mindre over d\u00f8den, mens \u00e6ldre mennesker ofte reflekterer mere over den (7).<\/span><\/p>\r\n
<\/span><\/strong>Sygeplejersker m\u00f8der dagligt patienter, borgere og p\u00e5r\u00f8rende, som lever med alvorlig og livstruende sygdom. Disse mennesker har ofte behov for en palliativ indsats for at lindre lidelse og \u00f8ge livskvaliteten. At yde en god palliativ indsats kr\u00e6ver h\u00f8j faglighed og god d\u00f8mmekraft. Det indeb\u00e6rer blandt andet at kunne tr\u00e6ffe velovervejede kliniske beslutninger baseret p\u00e5 viden om den enkelte patients liv, symptomer, behov og pr\u00e6ferencer, samt grundige observationer, viden om modeller og teorier, og kendskab til sygdom og interventioner (2; 20-21). <\/span>I 2016 skete der en markant \u00e6ndring p\u00e5 bekendtg\u00f8relsesniveau, da palliation for f\u00f8rste gang blev indskrevet som begreb og f\u00e6nomen i “Bekendtg\u00f8relse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje” (22).<\/span><\/p>\r\n
<\/span>\ud83d\udd39<\/strong>Have viden om og kunne reflektere over palliation.
<\/span>\ud83d\udd39Kunne anvende, vurdere og formidle sygepleje-faglige interventioner i pallierende forl\u00f8b.
<\/span>\ud83d\udd39Selvst\u00e6ndigt kunne st\u00f8tte patient, borger og p\u00e5r\u00f8rende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenh\u00e6nge af pallierende karakter.<\/span><\/p>\r\n
<\/span><\/strong>I oktober 2013 blev konferencen “2nd International Multidisciplinary Forum on Palliative Care” afholdt i Sofia, Bulgarien. P\u00e5 konferencen holdt den israelske thanatolog og r\u00e5dgiver inden for sorg, tab og d\u00f8d, Lynne Halamish, et seminar. Halamish er instrukt\u00f8r i INPACT (Israel National Palliative Care Training) programmet og afholder seminarer inden for en lang r\u00e6kke medicinske specialer, hvor sorg, tab og d\u00f8d er en del af dagligdagen. <\/span>Jeg, forfatteren til denne artikel, deltog i dette seminar i oktober 2013. P\u00e5 seminaret blev deltagerne inviteret til at deltage i en \u00f8velse, hvor vi skulle forestille os vores \u00f8nsked\u00f8d. Vi fik, gennem \u00f8velsen, lov til selv at bestemme, hvordan vores d\u00f8d skulle v\u00e6re. Vi var omkring 50 mennesker, der deltog i denne session, og vi kom fra forskellige lande, kulturer og religioner. Der var b\u00e5de unge og \u00e6ldre med forskellige sundhedsfaglige uddannelser.<\/span><\/p>\r\n
<\/span><\/strong>\u00d8velsen best\u00e5r af en kort fort\u00e6lling, som underviseren kan tilpasse til sin egen praksis. Under fort\u00e6llingen bliver tilh\u00f8rerne bedt om at tage stilling til otte sp\u00f8rgsm\u00e5l. De instrueres i at holde fast i deres umiddelbare tanker og v\u00e6re konkrete i deres svar, uden at v\u00e6re refleksive (hvilket er langt fra hverdagens krav til en refleksiv praksis, og derfor sv\u00e6rt for nogen). \u00d8velsen kr\u00e6ver, at man er helt konkret og undg\u00e5r at t\u00e6nke “p\u00e5 den ene side – men p\u00e5 den anden side”.<\/span><\/p>\r\n\r\n
<\/span>\ud83d\udd39Derefter sp\u00f8rger han, hvordan vil du d\u00f8?
<\/span>\ud83d\udd39Han sp\u00f8rger ogs\u00e5 om, hvor du vil d\u00f8?
<\/span>\ud83d\udd39Manden giver dig mulighed for at blive advaret om, at d\u00f8den er p\u00e5 vej. Vil du have s\u00e5dan en advarsel?
<\/span>\ud83d\udd39Han sp\u00f8rger ogs\u00e5, hvem skal v\u00e6re hos dig n\u00e5r du d\u00f8r?
<\/span>\ud83d\udd39Hvordan skal dine p\u00e5r\u00f8rende reagere n\u00e5r de h\u00f8rer eller erfarer at du er d\u00f8d?
<\/span>\ud83d\udd39S\u00e5 sp\u00f8rger han dig om, hvad skal der ske med din afd\u00f8de krop?
<\/span><\/em>\ud83d\udd39Og slutteligt sp\u00f8rger han om, hvordan du gerne vil huskes?<\/em>
<\/span><\/p>\r\n<\/div>\r\n
<\/span><\/strong>For eksempel:
<\/span>\ud83d\udd39”Hvor gamle skulle I v\u00e6re, n\u00e5r I d\u00f8r?
<\/span>\ud83d\udd39\u201cGiv mig nogle tal.”
<\/span>Tallene skrives p\u00e5 en tavle. <\/span>Herefter sp\u00f8rgsm\u00e5l to:
<\/span>\ud83d\udd39”Hvordan vil du d\u00f8?”
<\/span>\ud83d\udd39”Hvor vil I gerne d\u00f8?”
<\/span>Igen skrives de forskellige svar p\u00e5 tavlen. <\/span>S\u00e5dan forts\u00e6ttes, indtil alle svar er skrevet p\u00e5 tavlen. <\/span>Se eksempel p\u00e5 udf\u00f8relse af \u00f8velsen, gengivet i <\/span>Figur 1<\/span><\/strong><\/p>\r\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/fIGUR-1.png?resize=707%2C728&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\r\n
<\/span><\/strong>Herefter dr\u00f8ftes hvert enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l ud fra besvarelserne. Deltagerne f\u00e5r mulighed for at uddybe svarerene. N\u00e5r vi er f\u00e6rdige med at dr\u00f8fte deltagernes svar, stiller jeg i plenum sp\u00f8rgsm\u00e5let:
<\/span>\ud83d\udd39”Hvad kan vi l\u00e6re af denne \u00f8velse?
<\/span>\ud83d\udd39\u201cHvad giver \u00f8velsen os svar p\u00e5?”<\/span><\/p>\r\n
<\/span><\/strong>\u00d8velsen \u201d\u00d8nsked\u00f8d\u201d viser, at selvom vi i undervisningssammenh\u00e6ng ofte udg\u00f8r en relativt homogen gruppe med samme uddannelsesomr\u00e5de og f\u00e6lles v\u00e6rdier i sundhedsv\u00e6senet, er vi ogs\u00e5 forskellige. Vores patienter er i endnu h\u00f8jere grad forskellige. <\/span>Sp\u00f8rgsm\u00e5lene i \u00f8velsen er alle relevante at dr\u00f8fte med vores patienter. De kan hj\u00e6lpe sygeplejersker med at f\u00e5 indsigt i patient-perspektivet og s\u00e6tte gang i samtaler, som patienter og deres familier m\u00e5ske finder sv\u00e6re at initiere. <\/span>Denne tilgang er i tr\u00e5d med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for palliativ indsats (20), som l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 en helheds-orienteret tilgang, der tager h\u00f8jde for patientens fysiske, psykiske, sociale og \u00e5ndelige behov. “\u00d8nsked\u00f8d”-\u00f8velsen giver sygeplejersker en dybere forst\u00e5else for individuelle pr\u00e6ferencer og behov i forhold til d\u00f8den. <\/span><\/p>\r\n
DET NATIONALE VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION (REPHA)<\/a>
<\/span><\/strong><\/p>\r\n
<\/span>2.<\/span> <\/strong>Mousing CA, Timm HU. Sygepleje og palliation. I: Hundborg S, redakt\u00f8r. Sygepleje & klinisk beslutningstagen. K\u00f8benhavn: FADL’s Forlag; 2019. s. 458-480.
<\/span>3.<\/span><\/strong> Birkler J. Samtalen om d\u00f8den – filosoffens perspektiv: Jacob Birkler. Landsforeningen Liv & D\u00f8d; 2022. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/livogdoed.dk\/temaer\/samtalen-om-doeden-filosoffens-perspektiv-jacob-birkler\/
<\/span>4.<\/span><\/strong> Bauman Z. Mortality, Immortality and Other Life Strategies. Cambridge: Polity Press; 1992.
<\/span>5.<\/span><\/strong> Jacobsen B, Boelsbjerg HB. D\u00f8den i eksistenspsykologisk belysning. I: Dalgaard KM, Jacobsen MH, redakt\u00f8rer. Humanistisk Palliation. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2011.
<\/span>6.<\/span><\/strong> Breitbart W. Existential guilt and the fear of death. Palliat Support Care. 2017 Oct;15(5):509-512. doi: 10.1017\/S1478951517000797. Epub 2017 Aug 22. PMID: 28829012; PMCID: PMC5597483.
<\/span>7.<\/span><\/strong> Landsforeningen Liv&D\u00f8d. Danskerne og d\u00f8den 2022. K\u00f8benhavn: Landsforeningen Liv&D\u00f8d; 2022. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/livogdoed.dk\/temaer\/danskerne-og-doeden-2022-undersoegelse\/
<\/span>8.<\/span><\/strong> \u00c6ldresagen. Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine n\u00e6res sidste tid og d\u00f8d. R\u00e5dgivende sociologer og \u00c6ldresagen; 2018. Tilg\u00e6ngelig fra: <\/span>https:\/\/aeldresagen-rapport-2019-danskernes-holdning-til-at-tale-om-doeden.pdf<\/a>
9.<\/span><\/strong> Condrau G. Der Mensch und sein Tod. Z\u00fcrich: Kreuz Verlag; 1991.
<\/span>10.<\/span><\/strong> Jacobsen B. Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2009.
<\/span>11.<\/span><\/strong> Nielsen R. Ritualer i d\u00f8dens n\u00e6rhed. \u00c5ndelig omsorg. Webforum for \u00c5ndelig Omsorg. 2012. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.aandeligomsorg.dk\/Artikler.aspx?id=11
<\/span>12.<\/span><\/strong> Omsorg – Nordisk tidsskrift for palliativ medicin nr. 1\/2007: Temanummer om ritualer ved d\u00f8dsfald.
<\/span>13.<\/span><\/strong> Jacobsen MH, Simuyemba LL. D\u00f8dsbevidsthedsbev\u00e6gelsen og den spektakul\u00e6re d\u00f8d – fra fortr\u00e6ngning og tabu til itales\u00e6ttelse og tilsynekomst. I: Dalgaard KM, Jacobsen MH, redakt\u00f8rer. Humanistisk Palliation. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2011.
<\/span>14.<\/span><\/strong> Poulsen A. Religion – kort og godt. K\u00f8benhavn: Forlaget Columbus; 2018.
<\/span>15.<\/span> <\/strong>Kokosalakis N. Reflections on Death in Philosophical\/Existential Context. Society. 2020;57(4):402-409. doi: 10.1007\/s12115-020-00503-5.
<\/span>16.<\/span><\/strong> Bradley B, Feldman F, Johansson J, redakt\u00f8rer. The Oxford Handbook of Philosophy of Death. Oxford: Oxford Handbooks; 2012.
<\/span>17.<\/span><\/strong> Rasmussen AJ, Sodemann M. Narrativ medicin som nyt, interdisciplin\u00e6rt felt. Ugeskr L\u00e6ger. 2020;182:Vo8190446.
<\/span>18.<\/span><\/strong> Rasmussen AJ, Mai AM, Plough Hansen H. Indledning. I: Rasmussen AJ, Mai AM, Plough Hansen H, redakt\u00f8rer. Narrativ medicin i uddannelse og praksis. K\u00f8benhavn: GADs Forlag; 2021.
<\/span>19.<\/span><\/strong> Buje S. Om hvordan vi forholder os til d\u00f8den i Danmark – Michael Hviid Jacobsen [Podcast]. I: N\u00e5r d\u00f8den os skiller. Landsforeningen Liv&D\u00f8d; 2025 [citeret 2025 maj 23]. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/livogdoed.dk\/temaer\/podcastserie-naar-doeden-os-skiller\/
<\/span>20.<\/span><\/strong> Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017. Tilg\u00e6ngelig fra: <\/span>https:\/\/www.sst.dk<\/a>
21.<\/span><\/strong> Kusk LN, Mousing CA. Palliation. I: H\u00f8rdam B, Hundborg S, redakt\u00f8rer. Hospital i hjemmet 1 – Faglig praksis. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 2025.
<\/span>22.<\/span><\/strong> Retsinformation. Bekendtg\u00f8relse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr 804 af 17\/06\/2016 (Historisk): Bekendtg\u00f8relse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 2016.
<\/span>23.<\/span><\/strong> Saunders C. Care of patients suffering from terminal illness at St. Joseph\u2019s Hospice, Hackney, London: Nurs Mirror; 1964(14).<\/span><\/p>\r\n\r\n