![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/Dataindsamling-som-laeringsredskab.png?resize=374%2C374&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Emilie L\u00f8vgren Petersen, sygeplejerske, klinisk vejleder, Afdeling for Karkirurgi, Hjertecentret Rigshospitalet, Maja Astrid Mogensen, sygeplejerske, klinisk vejleder, Afdeling for karkirurgi, Hjertecentret Rigshospitalet, Sally Schauman, sygeplejerske, klinisk underviser, cand.cur. Hjertecentret Rigshospitalet<\/span><\/p>\n Download som PDF<\/a><\/p>\n Den karkirurgiske patient er karakteriseret ved at v\u00e6re kompleks og multisyg (1), og for mange studerende kan m\u00f8det med denne patientgruppe v\u00e6re overv\u00e6ldende, da der er mangeartede problemstillinger vi sygeplejersker skal forholde os til.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Introduktion Det er naturligt, at de studerende p\u00e5 1. og 2. semester endnu ikke har udviklet et helhedsorienteret blik, da de tr\u00e6der ind i klinisk praksis som novicer (2). Vores \u00f8nske var at st\u00f8tte de studerende i at se patienten som et helt menneske, hvor alle patientens problemstillinger var i fokus. Dette med henblik p\u00e5 bedre at kunne tilrettel\u00e6gge sygeplejen og behandlingen til den enkelte patient.<\/span><\/p>\n Vores vej Her gik der et lys op for os. Det var netop den struktur vi manglede \u2013 et redskab til at st\u00f8tte de studerende i, at systematisere deres observationer og skabe et bedre overblik i en kompleks klinisk praksis. <\/span>Vi udarbejdede vores egen version \u2013 af en personlig dataindsalingsmodel, <\/span>Figur 1<\/span><\/strong> \u2013 ud fra de 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der (3), og tilpassede den til vores egen kontekst med tilf\u00f8jelse af flere elementer s\u00e5som \u201d\u00c5ndeligt og kulturelt\u201d, \u201dKRAM faktorer\u201d og \u201dLDA\u201d (Lines, Drains, Airways). Download PRINT SELV FIGUR MED SKRIVEFELTER<\/a><\/span><\/p>\n <\/p>\n De studerendes l\u00e6ringsm\u00e5l om at: <\/span>\u201danvende og vurdere udvalgte kliniske metoder til systematisk indsamling og dokumentation af data i forhold til den enkelte patient\/borger\u201d<\/em> (<\/span>4) blev dermed underst\u00f8ttet. Derudover er det et foruds\u00e6tningskrav at de studerende p\u00e5 2. semester gennemf\u00f8rer en systematisk dataindsamling med det form\u00e5l, at vise faglig argumentation og <\/span>klinisk beslutningstagen<\/span> (4).<\/span><\/p>\n De studerendes perspektiv og vores erfaringer Det var vores oplevelse at redskabet styrkede de studerendes faglige blik, observationer og underst\u00f8ttede deres refleksioner. De blev mere bevidste om, hvor kompleks sygeplejen kan v\u00e6re og fik en st\u00f8rre forst\u00e5else for, at man ikke kan isolere \u00e9n problemstilling fra en anden. Det blev tydeligt for dem, hvordan patientens mangeartede problemstillinger er forbundet og p\u00e5virker hinanden. En studerende formulerede: <\/span>\u201dDet er nemmere at koble teorien med praksis n\u00e5r jeg anvender dataindsamlingsmodellen\u201d. <\/span><\/strong><\/em><\/p>\n Vi oplevede dem udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til sygeplejen, fremfor at se sygeplejen i enkeltdele: <\/span>\u201dJeg har f\u00e5et et mere helhedsorienteret blik p\u00e5 patienten\u201d.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n Derudover fik de en bedre struktur og overblik, n\u00e5r de skulle l\u00e6se og dokumentere i Sundhedsplatformen: <\/span>\u201dJeg bruger den til at skabe et overblik n\u00e5r jeg l\u00e6ser i SP. Jeg kommer hele vejen rundt s\u00e5 jeg ikke<\/span> glemmer noget\u201d.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n Redskabet blev ogs\u00e5 anvendt p\u00e5 tv\u00e6rs af de studerendes forskellige l\u00e6ringsaktiviteter s\u00e5som l\u00e6ringslog, medicinlog samt den obligatoriske dataindsamling, der danner grundlag for faglig argumentation i slutningen af deres klinikforl\u00f8b. I vejledningen har vi koblet dataindsamlingspersonen sammen med den p\u00e6dagogiske refleksionsmodel, hvor de studerende arbejder med inddragelse af patientens perspektiv i planl\u00e6gningen af den fremadrettede sygepleje (5)<\/span><\/p>\n En refleksiv ramme for l\u00e6ring og udvikling I tr\u00e5d med Donald A. Sch\u00f6ns teori om Den reflekterende praktikker, bygger professionel viden p\u00e5 en kombination af teori, erfaring og evnen til refleksion over konkrete handlinger i situeret praksis (6). Sch\u00f6n beskriver begrebet viden-i-handling som tavs viden \u201dknowhow\u201d, hvor det bliver tydeligt hvilken viden den studerende har og mangler for, at kunne handle fagligt og kompetent. I selve handlingen kan redskabet st\u00f8tte den studerende i at justere sine handlinger undervejs og reflektere over effekten af behandlingen \u2013 dette kalder Sch\u00f6n for refleksion-i-handling. Efter en handling definerer Sch\u00f6n refleksion-over-handling, som foreg\u00e5r efter handlingen med lymfedr\u00e6nage, og danner grundlag for ny viden og l\u00e6ring. <\/span>Dataindsamlingsmodellen underst\u00f8tter de studerende i alle tre former for refleksion og g\u00f8r den tavse viden mere synlig og bevidst, n\u00e5r de systematiserer deres observationer og dataindsamling ved brug af redskabet.<\/span><\/p>\n Faglig forankring \u2013 En mulighed for vidensdeling Dataindsamlingsmodellen er efterspurgt af andre afdelinger og er senest blevet pr\u00e6senteret p\u00e5 Masterclass-programmet, som er et kompetenceudviklingstilbud til erfarne kliniske vejledere p\u00e5 Rigshospitalet (7). Vi h\u00e5ber, at vores erfaringer kan inspirere andre der arbejder med klinisk uddannelse til at bidrage med udviklingen af nye tiltag med det form\u00e5l, at fremme refleksion og l\u00e6ring i klinisk praksis. <\/span>Afslutningsvis kan det n\u00e6vnes at dataindsamlingspersonen ogs\u00e5 anvendes i vejledningen af Social- og sundhedsassistent elever med gode erfaringer.<\/span><\/p>\n Litteratur Af Emilie L\u00f8vgren Petersen, sygeplejerske, klinisk vejleder, Afdeling for Karkirurgi, Hjertecentret Rigshospitalet, Maja Astrid Mogensen, sygeplejerske, klinisk vejleder, Afdeling for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15868,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-15867","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-casebaseret-sygepleje"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/Dataindsamling-som-laeringsredskab.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15867"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15867\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15868"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
\n<\/strong><\/span>I vores kliniske praksis oplevede vi, at de studerende havde sv\u00e6rt ved at strukturere de data, de indsamlede om patienten. Deres observationer fremstod ofte i fragmenterede dele, hvor den centrale sammenh\u00e6ng mellem fx cirkulation, hudstatus og smerter manglede. Vi manglede et redskab til at st\u00f8tte de studerende i at skabe en bedre struktur over deres observationer, s\u00e5 de kunne danne sammenh\u00e6ng og mening med hvad de s\u00e5. <\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vi er blevet inspireret af en Klinisk vejleder fra Karkirurgisk Afdeling p\u00e5 Aarhus Universitetshospital, der pr\u00e6senterede et p\u00e6dagogisk udviklingsprojekt hvor fokus var kompetenceudvikling af de daglige vejledere. De 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der blev anvendt, som ramme for at synligg\u00f8re sygeplejens kompleksitet og skabe et f\u00e6lles sprog for sygeplejen. Resultatet af udviklingsprojektet var if\u00f8lge vejlederen en win-win-l\u00f8sning, der gavnede b\u00e5de vejledere, studerende og patienterne. <\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/CS0225-FIGUR-1-dataindsamlingsmodel.png?resize=716%2C653&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Et konkret eksempel p\u00e5 anvendelse af redskabet i forbindelse med behandling af \u00f8demer med lymfedr\u00e6nage. Her skal den studerende ikke kun have kendskab til betjening af teknologisk udstyr, men skal ogs\u00e5 forholde sig til flere sygeplejefaglige problemomr\u00e5der, f\u00f8r behandlingen kan opstartes \u2013 se <\/span>Figur 2.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/CS0225-FIGUR-2-CASEBASERET-SYGEPLEJE-sygeplejestude.png?resize=718%2C711&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r de studerende anvender dataindsamlingsmodellen som forberedelse til at udf\u00f8re lymfedr\u00e6nage, bliver det tydeligt hvilken viden de har, og hvilken viden de mangler for at kunne handle p\u00e5 deres observationer, s\u00e5som \u00f8demer i underekstremiteter.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Arbejdet med den personlige dataindsamlingsmodel har bekr\u00e6ftet os i vigtigheden af at strukturere observationer og refleksioner for at fremme l\u00e6ring i sygeplejepraksis. Det har haft stor betydning for de studerendes kliniske forl\u00f8b, at de tidligt bliver introduceret til redskaber, der st\u00f8tter dem i at t\u00e6nke helhedsorienteret og kan skabe en sammenh\u00e6ng mellem teori og praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>1.<\/span><\/strong> Dahl M, Mikkelsen LBR, Jakobsen S. H\u00e5ndbog i sygepleje: Karkirurgi. 1.udgave. FADL\u2019s Forlag; 2023.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Benner P. Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 1.udgave. Munksgaard; 1995.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Indenrigs- og Sundhedsministeriet. VEJ nr 9019 af 15\/01\/2013. 2013 [cited 2025 Jun 3]. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. [cited 2025 May 30]. <\/span>LINK<\/a>
\n5.<\/span><\/strong> F\u00e6rch J, Bernild C. Kvalificering af den kliniske beslutning. Dansk Sygeplejer\u00e5d [Internet]. 2011 [cited 2025 May 30] LINK<\/a>
\n6.<\/span><\/strong> Sch\u00f6n A, D. Den reflekterende praktiker: hvordan professionelle t\u00e6nker n\u00e5r de arbejder. 1.udgave. Klim; 2001.
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Rigshospitalet. Masterclass for erfarne kliniske vejledere [Internet]. 2024 [cited 2025 May 30]. Available from intranet. L<\/span>INK<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"