{"id":14688,"date":"2025-05-26T20:39:12","date_gmt":"2025-05-26T18:39:12","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=14688"},"modified":"2025-12-11T14:32:32","modified_gmt":"2025-12-11T13:32:32","slug":"vi-maa-ikke-bruge-stoevsugning-som-maal-for-skroebelighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/05\/26\/vi-maa-ikke-bruge-stoevsugning-som-maal-for-skroebelighed\/","title":{"rendered":"Vi m\u00e5 ikke bruge st\u00f8vsugning som m\u00e5l for skr\u00f8belighed"},"content":{"rendered":"

\"\u00e6ldrepleje,<\/p>\n

Af Tobias Kaarsbo<\/a>, cand.scient. i fysioterapi<\/p>\n

Det danske sundhedsv\u00e6sen har i de senere \u00e5r intensiveret indsatsen for at identificere skr\u00f8belige \u00e6ldre \u2013 med god grund. Vi st\u00e5r over for et markant stigende antal \u00e6ldre borgere, hvilket n\u00f8dvendigg\u00f8r nyt\u00e6nkning, prioritering og pr\u00e6cise vurderingsredskaber. Men i arbejdet med at effektivisere og systematisere indsatsen risikerer vi at overse noget afg\u00f8rende: selve forst\u00e5elsen af, hvad skr\u00f8belighed er \u2013 og hvordan den vurderes.<\/p>\n

Et udbredt screeningsv\u00e6rkt\u00f8j i dag er Clinical Frailty Scale<\/em><\/strong> (CFS) – se bilag<\/strong> \u2013 en 9-trins skala, der anvendes til hurtigt at vurdere graden af skr\u00f8belighed hos \u00e6ldre, fra \u201cmeget god form\u201d (1) til \u201cterminalt syg\u201d (9). Skalaen er anbefalet i den nationale kvalitetsdatabase DANFRAIL og bruges i flere kliniske sammenh\u00e6nge, blandt andet ved hospitalsindl\u00e6ggelser af personer over 80 \u00e5r. Vurderingen bygger is\u00e6r p\u00e5, hvor meget hj\u00e6lp en person har brug for i dagligdagen \u2013 eksempelvis til husf\u00f8relse eller egenomsorg.<\/p>\n

Men her opst\u00e5r et grundl\u00e6ggende problem: N\u00e5r behovet for personlig assistance i dagligdagen g\u00f8res til m\u00e5l for skr\u00f8belighed, risikerer vi at forveksle funktionsevneneds\u00e6ttelse med en ikke<\/em> aldersbetinget skr\u00f8belig helbredstilstand. Og d\u00e9t er ikke bare en faglig eller teoretisk un\u00f8jagtighed \u2013 det kan v\u00e6re i direkte strid med WHO\u2019s etiske retningslinjer og potentielt medf\u00f8re brud p\u00e5 menneskerettigheder.<\/p>\n

Etiske problemer med CFS
\n<\/strong>WHO\u2019s etiske retningslinjer sl\u00e5r fast, at funktionsevne aldrig m\u00e5 bruges til at stemple mennesker (engelsk: label people<\/em>). Det betyder, at vi ikke m\u00e5 kategorisere mennesker som \u201cskr\u00f8belige\u201d alene fordi de har brug for hj\u00e6lp til daglige aktiviteter. Alligevel er det netop d\u00e9t, der er omdrejningspunktet i CFS \u2013 s\u00e6rligt i kategorierne 5 til 7, hvor graden af personlig assistance afg\u00f8r scoren. For eksempel vil en person der har brug for reng\u00f8ringshj\u00e6lp kategoriseres som \u201cmild skr\u00f8belig\u201d (CFS 5), uanset \u00e5rsag eller helbredstilstand.<\/p>\n

Ud over de etiske problemer rejser CFS ogs\u00e5 faglige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er behov for st\u00f8tte i hverdagen et p\u00e5lideligt udtryk for skr\u00f8belighed?<\/strong><\/p>\n

Nej, hj\u00e6lp i hverdagen er ikke n\u00f8dvendigvis udtryk for skr\u00f8belighed
\n<\/strong>Det er en fejlagtig og problematisk forveksling at anvende aktivitetsbegr\u00e6nsninger som udtryk for skr\u00f8belighed. For hvad er skr\u00f8belighed egentlig?
\n
\nIf\u00f8lge WHO er skr\u00f8belighed:<\/strong> \u201cen aldersrelateret tilstand, hvor evnen til at modst\u00e5 stressorer er reduceret som f\u00f8lge af nedsat fysiologisk reservekapacitet p\u00e5 tv\u00e6rs af flere organsystemer\u201d<\/em> (WHO, 2017, frit oversat). Det handler alts\u00e5 om fysiologisk skr\u00f8belighed \u2013 ikke om, hvorvidt personen f\u00e5r hj\u00e6lp til at st\u00f8vsuge. Der kan v\u00e6re mange grunde til, at \u00e6ldre har behov for hj\u00e6lp i hverdagen, som ikke har noget med aldersrelateret nedsat fysiologisk reservekapacitet<\/em> at g\u00f8re. Ved at bruge aktivitetsbegr\u00e6nsninger som proxy for skr\u00f8belighed risikerer vi at stemple personer p\u00e5 baggrund af midlertidige og reversible tilstande \u2013 ogs\u00e5 selvom begr\u00e6nsningerne har varet i uger eller m\u00e5neder.<\/p>\n

F\u00f8lgende eksempler viser, hvordan CFS kan f\u00f8re til fejlkategorisering, n\u00e5r behovet for midlertidig hj\u00e6lp bliver sidestillet med skr\u00f8belighed:<\/strong><\/p>\n

\n

Eksempel 1:<\/strong> En 83-\u00e5rig kvinde kategoriseres som \u201cmild skr\u00f8belig\u201d (CFS 5), fordi hun har brug for hj\u00e6lp til husf\u00f8relse efter et ankelbrud for tre uger siden. Hendes helbred er ellers godt, og funktionsevnen forventes normaliseret efter rehabilitering.<\/p>\n

Eksempel 2:<\/strong> En 81-\u00e5rig mand med nydiagnosticeret polymyalgia rheumatica scores som \u201cmoderat skr\u00f8belig\u201d (CFS 6), selvom han indtil for en m\u00e5ned siden gik to kilometer dagligt, spillede petanque og klarede sig selv fraset reng\u00f8ringshj\u00e6lp hver 14. dag, som han selv betalte. Efter erkendelse af fejlvurderingen \u00e6ndres CFS til 4 og fuldt behandlingsniveau.<\/p>\n

I begge tilf\u00e6lde bliver midlertidige helbredstilstande forvekslet med skr\u00f8belighed. Det er ikke kun et teoretisk problem \u2013 det kan f\u00e5 konkrete, alvorlige konsekvenser.<\/p>\n<\/div>\n

N\u00e5r reng\u00f8ringshj\u00e6lp bliver til et argument i behandlingsfravalg
\n<\/strong>Forvekslingen mellem funktionsevne og helbredstilstand kan i yderste konsekvens medvirke til l\u00e6geligt fravalg af livreddende behandling. Det kan betegnes som disablism \u2013 alts\u00e5 diskrimination p\u00e5 baggrund af funktionsevneneds\u00e6ttelse \u2013 og det er potentielt i strid med menneskerettigheder. For if\u00f8lge FN\u2019s Handicapkonvention m\u00e5 sundhedsydelser ikke n\u00e6gtes p\u00e5 baggrund af funktionsevneneds\u00e6ttelse.<\/p>\n

Alligevel optr\u00e6der CFS-scoren ikke sj\u00e6ldent i beskrivelsen for den l\u00e6gelige vurdering af behandlingsniveau og fravalg af genoplivningsfors\u00f8g. Et ofte fremf\u00f8rt argument i den sammenh\u00e6ng er, at CFS aldrig st\u00e5r alene, men blot indg\u00e5r som \u00e9t element i vurderingen. Men ogs\u00e5 d\u00e9t kan v\u00e6re problematisk.<\/p>\n

\n

Forestil dig f\u00f8lgende journalnotat:<\/strong>
\n\u201cPatienten lever med moderat skr\u00f8belighed <\/u><\/em>(CFS 6). Kendt med sv\u00e6r hjerteinsufficiens. Vurderes ikke indikation for genoplivning.<\/em>\u201d
\nLaver vi en substitutionstest og erstattes \u201cmoderate skr\u00f8belighed (CFS 6)\u201d med fx \u201cmand\u201d bliver det straks klart, hvor problematisk det er:
\n\u201cPatienten er mand<\/u>. Kendt med sv\u00e6r hjerteinsufficiens. Vurderes ikke indikation for genoplivning<\/em>.\u201d
\nDet ville v\u00e6re uacceptabelt \u2013 ogs\u00e5 selvom m\u00e6nd statistisk har kortere restlevetid end j\u00e6vnaldrende kvinder. I \u00f8vrigt er det eneste tilf\u00e6lde, hvor den behandlingsansvarlige l\u00e6ge p\u00e5 forh\u00e5nd kan frav\u00e6lge genoplivning med henvisning til funktionsevne uden relation til helbredstilstanden, hvis personen er afsk\u00e5ret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt.<\/p>\n<\/div>\n

Tid til nyt\u00e6nkning
\n<\/strong>Det er forst\u00e5eligt, at sundhedsv\u00e6senet har brug for at tilpasse sig til fremtidens udfordringer herunder finde redskaber til at prioritere. Men vi m\u00e5 stille os selv det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Vil vi forts\u00e6tte med at bruge et redskab, der \u2013 uanset intentionerne \u2013 risikerer at f\u00f8re til uetisk stigmatisering og potentielt kan medf\u00f8re brud p\u00e5 menneskerettighederne. Det m\u00e5 v\u00e6re tid til at genoverveje brugen af CFS \u2013 og overveje, om den b\u00f8r suspenderes som indikator i Dansk Kvalitetsdatabase for \u00c6ldre med Skr\u00f8belighed (DANFRAIL).<\/a> Vi m\u00e5 holde fast i, at reng\u00f8ringshj\u00e6lp aldrig kan v\u00e6re m\u00e5l for skr\u00f8belighed \u2013 eller et argument for behandlingsniveau. At vurdere en persons skr\u00f8belighed er en specialistopgave og kr\u00e6ver som minimum, at man kan skelne mellem funktionsevne og helbredstilstand.<\/p>\n

Kilder<\/strong><\/p>\n