{"id":14512,"date":"2025-05-19T13:05:25","date_gmt":"2025-05-19T11:05:25","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=14512"},"modified":"2026-05-06T12:56:07","modified_gmt":"2026-05-06T10:56:07","slug":"kollegial-feedback-en-metode-til-at-fremme-refleksion-over-excellent-sygepleje","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/05\/19\/kollegial-feedback-en-metode-til-at-fremme-refleksion-over-excellent-sygepleje\/","title":{"rendered":"KOLLEGIAL FEEDBACK   \u2013 en metode til at fremme refleksion over Excellent Sygepleje"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/FA-0925-Kollega-feedback.png?resize=700%2C322&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"700\" height=\"322\" \/><\/p>\n<p>Agnete Kaltoft <strong>1<\/strong> Mette Stie <strong>2<br \/>\n<\/strong><strong>1<\/strong> Sygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist, Sygehus Lilleb\u00e6lt, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus<br \/>\n<strong>2 <\/strong>Sygeplejerske, ph d. klinisk sygeplejespecialist, Sygehus Lilleb\u00e6lt, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, adjunkt ved institut for Regional Sundhedsforskning, SDU<\/p>\n<p><a style=\"background-color: #33809e; color: #ffffff;\" href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/FA-0925-Kollega-feedback-1.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\" data-wplink-edit=\"true\">Download som PDF<\/a><\/p>\n<div class=\"farve-boks\" style=\"border: 10px solid #bfe6f6; padding: 16px 32px; border-radius: 24px; color: black; margin-bottom: 32px;\">\n<p><strong>Resum\u00e9<br \/>\n<\/strong><strong>Baggrund<br \/>\n<\/strong>P\u00e5 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lilleb\u00e6lt arbejdes med udvikling af sygeplejen og kompetenceudvikling blandt sygeplejersker og radiografer. Kollegial feedback anvendes som en anerkendende metode til at integrere referencerammen \u2019Excellent Sygepleje\u2019\u2019 og principperne for F\u00e6lles Beslutningstagning.<br \/>\n<strong>Form\u00e5l<br \/>\n<\/strong>At unders\u00f8ge, hvordan kollegial feedback kan bidrage til at integrere Excellent Sygepleje og principperne for F\u00e6lles Beslutningstagning. Form\u00e5let er desuden at styrke refleksive kompetencer blandt sygeplejersker og radiografer gennem feedback.<br \/>\n<strong>Design og metode<br \/>\n<\/strong>Projektet er gennemf\u00f8rt som et tv\u00e6rfagligt kvalitetsudviklingsinitiativ. Fire kliniske sygeplejespecialister og en specialeansvarlig sygeplejerske fra Onkologisk Afdeling, varetog kollegial feedback to gange \u00e5rligt til sygeplejersker og radiografer med afs\u00e6t SUMO metoden (Styrker, Udvilingspotentialer, Muligheder og Opm\u00e6rksomhedspunkter). Den ene gang med fokus p\u00e5 et valgfrit emne og den anden gang med fokus p\u00e5 f\u00e6lles beslutningstagning<br \/>\n<strong>Dataindsamling<br \/>\n<\/strong>Baseline- og followupm\u00e5linger blev udf\u00f8rt forud og efter hver kollegial feedback ved hj\u00e6lp af sp\u00f8rgeskemaer, der indsamlede viden om deltagernes erfaringer, forventninger og tilfredshed med feedbacken i perioden 31. september 2023 til 15. oktober 2024.<br \/>\n<strong>Resultater<br \/>\n<\/strong>Kollegial feedback blev gennemf\u00f8rt i alt 120 antal gange. Fokus for kollegial feedback seancerne var kernebegreber fra Excellent Sygepleje; velv\u00e6re, n\u00e6rv\u00e6r, etik, tillid, personcentrering, relation og faglighed samt f\u00e6lles beslutningstagning. Vi fandt, at kollegial feedback med anvendelse af SUMO modellen styrker den faglige refleksion, udvikling og opleves som konstruktiv.<br \/>\n<strong>Konklusion<br \/>\n<\/strong>SUMO-modellen er en effektiv og implementerbar metode til at fremme l\u00e6ring og styrke reflektoriske kompetencer. Kollegial feedback er en relevant og brugbar metode til at integrere Excellent Sygepleje og F\u00e6lles Beslutningstagning i klinisk praksis.<\/p>\n<p><strong>N\u00f8glebegreber<\/strong>: Excellent Sygepleje-F\u00e6lles beslutningstagning-Kollegial feedback-Kompetenceudvikling-Kritisk refleksion<\/p>\n<h4><strong>English abstract<\/strong><\/h4>\n<h5 class=\"my-2 [&amp;+p]:mt-4 [&amp;_strong:has(+br)]:inline-block [&amp;_strong:has(+br)]:pb-2\"><strong><br \/>\nCOLLEGIAL FEEDBACK \u2013 a method to promote reflection on Excellent Nursing<\/strong><\/h5>\n<p class=\"my-2 [&amp;+p]:mt-4 [&amp;_strong:has(+br)]:inline-block [&amp;_strong:has(+br)]:pb-2\"><strong>Background<\/strong><br \/>\nAt the Department of Oncology, Vejle Hospital, Sygehus Lilleb\u00e6lt, ongoing development of nursing practice and competence development among nurses and radiographers is a key focus. Collegial feedback is used as an appreciative method to integrate the framework of <strong>Excellent Nursing<\/strong> and the principles of Shared Decision-Making<span class=\"group\/trigger inline-flex min-w-0\" data-state=\"closed\"><span class=\"citation inline\"><span class=\"relative -mt-px max-w-full min-w-0 whitespace-nowrap -top-px font-sans text-base text-foreground select-none selection:bg-super\/50 selection:text-foreground dark:selection:bg-super\/10 dark:selection:text-super\"><span class=\"text-3xs rounded-badge group min-w-4 max-w-full cursor-pointer text-center align-middle font-mono tabular-nums font-normal transition-colors duration-150 inline-flex items-center py-[0.1875rem] leading-snug px-[0.3rem] [@media(hover:hover)]:hover:bg-subtle group-data-[state=open]\/trigger:bg-subtle border-subtlest ring-subtlest divide-subtlest bg-quiet\"><span class=\"inline-block relative !mt-0 ![vertical-align:unset] max-w-[25ch] overflow-hidden\">.<br \/>\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><strong>Aim<\/strong><br \/>\nTo explore how collegial feedback can contribute to the integration of Excellent Nursing and the principles of Shared Decision-Making. The aim is also to strengthen reflective competencies among nurses and radiographers through feedback.<br \/>\n<strong>Design and method<\/strong><br \/>\nThe project was conducted as an interdisciplinary quality improvement initiative. Four clinical nurse specialists and one nurse with special responsibility from the Oncology Department provided collegial feedback twice a year to nurses and radiographers, using the SUMO method (Strengths, Development Potentials, Opportunities, and Points of Attention). One annual session focused on a self-chosen topic, and the other on Shared Decision-Making.<br \/>\n<strong>Data collection<\/strong><br \/>\nBaseline and follow-up measurements were carried out before and after each collegial feedback session using questionnaires that captured participants\u2019 experiences, expectations, and satisfaction with the feedback in the period from 31 September 2023 to 15 October 2024.<br \/>\n<strong>Results<\/strong><br \/>\nCollegial feedback was conducted a total of 120 times. The focus of the sessions was core concepts from Excellent Nursing: wellbeing, presence, ethics, trust, person-centredness, relationship, and professionalism, as well as Shared Decision-Making. We found that collegial feedback using the SUMO model strengthens professional reflection and development and is experienced as constructive.<br \/>\n<strong>Conclusion<\/strong><br \/>\nThe SUMO model is an effective and implementable method to promote learning and strengthen reflective competencies. Collegial feedback is a relevant and useful approach to integrating Excellent Nursing and Shared Decision-Making into clinical practice.<\/p>\n<p class=\"my-2 [&amp;+p]:mt-4 [&amp;_strong:has(+br)]:inline-block [&amp;_strong:has(+br)]:pb-2\"><strong>Keywords:<\/strong> Excellent Nursing, Shared Decision-Making, collegial feedback, competence development, critical reflection.<\/p>\n<\/div>\n<p class=\"my-2 [&amp;+p]:mt-4 [&amp;_strong:has(+br)]:inline-block [&amp;_strong:has(+br)]:pb-2\">\n<p><strong>Introduktion<br \/>\n<\/strong>P\u00e5 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lilleb\u00e6lt (SLB), arbejder vi systematisk og m\u00e5lrettet med at udvikle sygeplejen samt styrke kompetencerne hos b\u00e5de sygeplejersker og radiografer. Et centralt tiltag i denne udviklingsproces er kollegial feedback som metode til at integrere \u2018Referenceramme for sygeplejen p\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt\u2019 samt principperne for \u2018F\u00e6lles Beslutningstagning\u2019 i den kliniske praksis. Det kr\u00e6ver evne og mulighed for kritisk refleksion over egen praksis.<\/p>\n<p>Indsatsen i medicinsk kr\u00e6ftbehandling implementeres i Onkologisk afdeling, se organisationsdiagram, <strong>Figur 1<\/strong>.<\/p>\n<p><strong><img data-recalc-dims=\"1\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/FIGUR-1.png?resize=703%2C504&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"703\" height=\"504\" \/><\/strong><\/p>\n<p><strong>Excellent Sygepleje<br \/>\n<\/strong>P\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt s\u00e6ttes patienten f\u00f8rst og der arbejdes ud fra de overordnede v\u00e6rdier (1):<\/p>\n<ul>\n<li>Resultater<\/li>\n<li>Ordentlighed<\/li>\n<li>Samarbejde<\/li>\n<li>Excellence<\/li>\n<\/ul>\n<p>Referenceramme for sygeplejen p\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt udg\u00f8r det teoretiske fundament for sygepleje p\u00e5 SLB og synligg\u00f8r de syv kernebegreber, der er centrale i den kliniske sygeplejepraksis; N\u00e6rv\u00e6r, Relation, Etik, Tillid, Personcentrering, Faglighed og Velv\u00e6re.<\/p>\n<p>Excellent Sygepleje er en m\u00e5de at v\u00e6re, t\u00e6nke, reflektere, handle og organisere sygepleje p\u00e5 i t\u00e6t samarbejde med patienter, p\u00e5r\u00f8rende og samarbejdspartnere. Ambitionen er, at Excellent Sygepleje integreres i alle aspekter af sygepleje p\u00e5 SLB (2) og defineres som:<\/p>\n<p><em>\u2018\u2026den gode, kloge og rigtige sundhedsfaglige handling, der afg\u00f8res i den konkrete situation og foreg\u00e5r i en gensidig tillidsfuld relation mellem patient og sygeplejerske. I ud\u00f8velsen af excellent sygepleje har sygeplejersken blik for patientens behov og livsf\u00e6nomener. Sygeplejersken udviser autenticitet, sensitiv opm\u00e6rksomhed og g\u00f8r med mod netop det, som lige netop denne patient har brug for i forhold til at opleve velv\u00e6re\u2019 <\/em>(2).<\/p>\n<p><strong>F\u00e6lles Beslutningstagning<br \/>\n<\/strong>Onkologisk Afdeling arbejder ambiti\u00f8st med implementering af F\u00e6lles Beslutningstagning. Begrebet defineres af Region Syddanmarks Center for F\u00e6lles Beslutningstagning p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n<p>\u2018F\u00e6lles beslutningstagning foreg\u00e5r, n\u00e5r patient og kliniker i forening tr\u00e6ffer beslutning om udredning, behandling, pleje eller opf\u00f8lgning p\u00e5 en m\u00e5de og i et omfang, som patienten foretr\u00e6kker\u2019 (3).<\/p>\n<p><strong>Kollegial feedback som metode til l\u00e6ring og udvikling<br \/>\n<\/strong>If\u00f8lge eksperter i l\u00e6ring, Hattie og Timperley er feedback et effektivt redskab til l\u00e6ring, da det mindsker kl\u00f8ften mellem nuv\u00e6rende og \u00f8nsket kompetenceniveau (4, 5). Feedback defineres som den information, der st\u00f8tter modtageren i at n\u00e5 et specifikt m\u00e5l og har st\u00f8rst effekt, n\u00e5r den er m\u00e5lrettet (6, 5). Tillid og tryghed er afg\u00f8rende for at opn\u00e5 l\u00e6ring (7-9). Refleksion spiller, if\u00f8lge Marit Kirkevold en central rolle i l\u00e6ring og kompetenceudvikling. I tr\u00e5d hermed understreger l\u00e6ringsekspert Steen Wackerhausen, at l\u00e6ring og udvikling af praksis fordrer 2. ordensrefleksion. Her udfordres implicitte antagelser om praksis, hvilket indeb\u00e6rer, at praksis ses udefra og med afs\u00e6t i andre perspektiver og teori (10). Refleksion er s\u00e5ledes en kritisk konstruktiv proces pr\u00e6get af grundighed og \u00e5benhed, som kr\u00e6ver tid og ressourcer (5).<\/p>\n<p><strong>SUMO<br \/>\n<\/strong>SUMO-modellen er en effektiv og struktureret metode til at give kollegial feedback og fremme refleksion p\u00e5 en systematisk og konstruktiv m\u00e5de. SUMO er en forkortelse af <strong>S<\/strong>tyrker, <strong>U<\/strong>dviklingspotentialer, <strong>M<\/strong>uligheder og <strong>O<\/strong>pm\u00e6rksomhedspunkter, og modellen hj\u00e6lper til at holde en klar struktur for feedbacken. Modellen er udviklet for at sikre, at feedbacken bliver konkret og handlingsorienteret, hvilket g\u00f8r det lettere for modtageren at anvende informationer fra feedbackgiveren direkte i praksis. Den systematiske og anerkendende ramme skaber tryghed for b\u00e5de giver og modtager (11). Onkologisk Afdeling har gennem flere \u00e5r anvendt SUMO-modellen til kollegial feedback og vi vil nu unders\u00f8ge, om denne model fremmer refleksive kompetencer hos sygeplejersker og radiografer og integrering af \u2019Excellent Sygepleje\u2019 og \u2018F\u00e6lles Beslutningstagning\u2019.<\/p>\n<p><strong>Form\u00e5l<br \/>\n<\/strong>Form\u00e5let med dette kvalitetsudviklingsprojekt har v\u00e6ret at unders\u00f8ge, om kollegial feedback baseret p\u00e5 SUMO-modellen er en implementerbar metode til at integrere \u2019Excellent Sygepleje\u2019 og F\u00e6lles Beslutningstagning i klinisk praksis. Derudover unders\u00f8ges, om modellen kan styrke sygeplejerskers og radiografers refleksive kompetencer.<\/p>\n<p><strong>Metode &amp; Design<br \/>\n<\/strong>Projektet er gennemf\u00f8rt som et kvalitetsudviklingsprojekt med en baseline- og followupm\u00e5ling.<br \/>\nForberedelse til og gennemf\u00f8relse af kollegial feedback\/Informations- og forberedelsesfase: Forud for projektets opstart blev kliniske sygeplejersker og radiografer informeret om baggrund og form\u00e5l, samt for rammer og procedurer for feedbacksessionerne. Alle kliniske sygeplejersker og radiografer skulle modtage kollegial feedback to gange \u00e5rligt: \u00e9n gang med fokus p\u00e5 et frit valg af emne og \u00e9n gang med fokus p\u00e5 F\u00e6lles Beslutningstagning.<\/p>\n<p><strong>Id\u00e9katalog og forberedelsesskema<br \/>\n<\/strong>Som inspiration til det valgfrie emne, blev et id\u00e9katalog med sygeplejefaglige f\u00e6nomener udviklet og sendt pr. mail til alle sygeplejersker og radiografer. Kataloget indeholdt eksempler relateret til kernebegreberne i \u2019Excellent Sygepleje\u2019 og principperne for F\u00e6lles Beslutningstagning. Der blev ogs\u00e5 udviklet et forberedelsesskema, hvor de kunne angive emne, m\u00e5l og l\u00e6rings\u00f8nsker til den kollegiale feedback.<\/p>\n<p><strong>E-l\u00e6ringsprogram om F\u00e6lles Beslutningstagning<br \/>\n<\/strong>Forud for feedback p\u00e5 F\u00e6lles Beslutningstagning blev sygeplejerskerne og radiograferne opfordret til at gennemf\u00f8re et E-l\u00e6ringsprogram udviklet af Center for F\u00e6lles Beslutningstagning (3).<\/p>\n<p><strong>Organisering og koordinering af feedbacksessioner<br \/>\n<\/strong>Den kollegiale feedback blev organiseret og faciliteret af fire kliniske sygeplejespecialister og en specialeansvarlig sygeplejerske. Feedback blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 tv\u00e6rs af alle afsnit i Onkologisk Afdeling, og sessionerne fandt sted hver fredag. Oversygeplejerskerne var ansvarlige for at booke tider til kollegial feedback seancerne i et f\u00e6lles bookingsystem. Forud for hver feedback seance blev det, i tr\u00e5d med den anekendende tilgang, aftalt hvad den enkelte sygeplejerske eller radiograf \u00f8nskede at f\u00e5 feedback p\u00e5 og i hvilken klinisk situation det skulle foreg\u00e5.<\/p>\n<p><strong>Gennemf\u00f8relse af kollegial feedback<br \/>\n<\/strong>Ved selve kollegial feedback seancen fulgte den kliniske sygeplejespecialist eller den speciale-ansvarlige sygeplejerske med i klinisk praksis, hvor hun observerede den konkrete situation og efterf\u00f8lgende gav feedback baseret p\u00e5 SUMO-modellen. Feedbackseancen varede cirka 30 minutter. Feedbackgiveren stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, der underst\u00f8ttede modtagerens refleksion over egen praksis (12, 13), se <strong>Fakta boks 1<\/strong>.<\/p>\n<p><strong>Faktaboks 1. Kollegial feedback og SUMO-modellen<\/strong> (12)<br \/>\n<strong>Guideline for Kollegial feedback<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Giv feedback af oprigtig interesse for den anden<\/li>\n<li>Gennemf\u00f8r feedback s\u00e5 hurtigt som muligt<\/li>\n<li>Giv f\u00f8rst feedback, n\u00e5r modtageren selv har fors\u00f8gt sig<\/li>\n<li>Giv den positive feedback f\u00f8rst<\/li>\n<li>Fokuser p\u00e5 opgaven og fakta og ikke den l\u00e6rende<\/li>\n<li>Undskyld ikke din feedback<\/li>\n<li>Giv din feedback som en melding, ikke som et diskussionsopl\u00e6g<\/li>\n<li>Giv feedbacken s\u00e5 simpel en form som muligt<\/li>\n<li>Stil neutrale observationer til r\u00e5dighed<\/li>\n<li>Fort\u00e6l hvad du har set og h\u00f8rt- ordret og pr\u00e6cist uden fortolkning og vurdering<\/li>\n<li>Giv uddybende feedback (hvad, hvordan og hvorfor)<\/li>\n<li>Spil p\u00e5 egen banehalvdel<\/li>\n<li>Gentag tingene<\/li>\n<li>V\u00e6r \u00e6rlig og glem fejlene<\/li>\n<li>Du er f\u00e6rdig, n\u00e5r du er f\u00e6rdig<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>SUMO &#8211; Styrker, Udviklingspotentiale, Muligheder og Opm\u00e6rksomhedspunkter<br \/>\n<\/strong><strong>Styrker<\/strong>: Hvilke styrker ser du hos feedback modtageren?<br \/>\n<strong>Udviklingspotentiale: <\/strong>Hvilke omr\u00e5der af den konkrete situation kan udbygges og videreudvikles? &#8211; og hvordan?<br \/>\n<strong>Muligheder: <\/strong>Hvilke helt nye alternative vinkler (som ikke kan iagttages i situationen) kan evt. kvalificere feedback modtageren?<br \/>\n<strong>Opm\u00e6rksomhedspunkter:<\/strong> Hvad skal feedbackmodtageren v\u00e6re s\u00e6rlig opm\u00e6rksom p\u00e5? &#8211; er der nogle ting der ikke h\u00e6nger sammen?<\/p>\n<p>Der er ogs\u00e5 fokus p\u00e5 medarbejdernes holdninger til at modtage og give feedback til kollegaer, hvilket giver et billede af, hvordan feedbackkulturen har udviklet sig, se<strong> Bilag 1<\/strong>. Gennem b\u00e5de baselinem\u00e5lingen og follow-up-m\u00e5lingen f\u00e5r man et klart indblik i medarbejdernes behov, forventninger og holdninger, hvilket g\u00f8r det muligt at tilpasse og forbedre feedbackprocessen l\u00f8bende. Sp\u00f8rgeskemaerne er udviklet af Onkologisk Afdeling og fokuserer p\u00e5 deltagernes forventninger, holdninger og motivation til feedback . Det elektroniske sp\u00f8rgeskema blev sendt via et link fra SurveyXact.<\/p>\n<p><strong>Analyse &#8211; kvantitative og kvalitative data<br \/>\n<\/strong>De kvantitative besvarelser blev opgjort i antal og procent. Fritekstsvarene blev gennemg\u00e5et to gange af forfatterne og efterf\u00f8lgende kategoriseret i emner. De hyppigste emner blev identificeret som de mest fremtr\u00e6dende. For at fremh\u00e6ve de vigtigste fund og indsigter blev sygeplejerskernes og radiografernes holdninger og oplevelser sammenfattet. Udvalgte citater blev inkluderet for at illustrere og validere resultaterne.<\/p>\n<p><strong>Etiske overvejelser<br \/>\n<\/strong>Fortrolighed og gennemsigtighed var afg\u00f8rende for hele projektet. Alle sygeplejersker og radiografer blev behandlet med respekt, og der blev lagt v\u00e6gt p\u00e5 \u00e5ben og transparent kommunikation mellem feedbackgiver og modtager. Hvis en feedbacksession indeholdt s\u00e6rlige opm\u00e6rksomhedspunkter, skulle disse h\u00e5ndteres med omhu og empati for at v\u00e6rne om modtagerens integritet. Selvom det ikke var muligt at sikre anonymitet i besvarelsen af sp\u00f8rgeskemaerne har forfatterne tilstr\u00e6bt, at enkeltpersoner ikke er genkendelige i pr\u00e6sentation af resultaterne.<\/p>\n<p><strong>Resultater &#8211; Baseline resultater<br \/>\n<\/strong>I projektperioden blev i alt 120 kollegiale feedbacksessioner gennemf\u00f8rt ud af et estimeret antal p\u00e5 300 mulige. Af de gennemf\u00f8rte feedbacksessioner omhandlede 91 kernebegreberne fra \u2019Excellent Sygepleje\u2019 mens 29 sessioner fokuserede p\u00e5 principper fra \u2018F\u00e6lles Beslutningstagning\u2019. Der var 91 sygeplejersker og radiografer, som modtog kollegial feedback \u00e9n gang mens 29 modtog kollegial feedback to gange. Der var 124 sygeplejersker og radiografer, som besvarede baseline sp\u00f8rgeskema-unders\u00f8gelsen ud af 143 mulige (87%). Sygeplejerskerne og radiograferne var enten nyansatte (47 ud af 122) eller havde mere end 10 \u00e5rs erfaring (74 ud af 123). Der var 52%, som angav at have erfaring med kollegial feedback, mens 55% var motiverede for at modtage feedback. Der var 26%, som svarede \u2018ved ikke\u2019. Der var 68%, som angav, at de \u2018i mindre grad\u2019 eller \u2018i nogen grad\u2019 havde behov for kollegial feedback, mens 44% angav, at feedback \u2019i h\u00f8j grad\u2019 eller \u2019i meget h\u00f8j grad\u2019 var meget vigtig, se <strong>Tabel 1<\/strong>.<\/p>\n<p><img data-recalc-dims=\"1\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/TABEL-1-1.png?resize=708%2C355&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"708\" height=\"355\" \/><\/p>\n<p><strong>Forventninger, holdninger og motivation f\u00f8r implementering<br \/>\n<\/strong>Fritekstbesvarelserne ved baseline viste, at sygeplejerskerne og radiograferne havde modsatrettede forventninger og holdninger til feedback, se Tabel 2 \u2018Citater omkring motivation\u2019. P\u00e5 den ene side var de nerv\u00f8se og usikre, hvilket p\u00e5virkede deres motivation. Flere beskrev feedbacken som v\u00e6rende gr\u00e6nseoverskridende, men erkendte p\u00e5 den anden side, at den kunne v\u00e6re god og nyttig og fremme refleksion. Emner som relevans og meningsfuldhed blev ogs\u00e5 fremh\u00e6vet som vigtige faktorer for motivationen. Holdningerne var generelt pr\u00e6get af \u00e5benhed, og flere udtrykte en erkendelse af feedbackens potentiale for l\u00e6ring samtidig med, at de var nerv\u00f8se for egen pr\u00e6station. Forventningerne var klare og de \u00f8nskede feedback, der var faglig og saglig og pr\u00e6get af gensidig respekt, med h\u00e5bet om, at feedbacken kunne hj\u00e6lpe med at forbedre deres praksis og identificere blinde vinkler. En af udtalelserne viste dette tydeligt:<\/p>\n<p><em>\u2018Forventer faglig og saglig feedback, der f\u00f8les tryg og brugbar\u2019.<\/em><\/p>\n<p><strong>Followup-resultater<br \/>\nKollegial feedback om frit valgt emne<br \/>\n<\/strong>Resultaterne af followup-unders\u00f8gelsen viste, at 91% af deltagerne havde f\u00e5et deres forventninger opfyldt, og 72% angav, at de f\u00f8lte sig motiverede til at modtage kollegial feedback igen. Feedbacken blev beskrevet som meget l\u00e6rerig og konstruktiv. Deltagerne gav udtryk for, at feedbacken gav nye perspektiver p\u00e5 deres praksis. Flere udtalelser som meget l\u00e6rerigt, behageligt og kompetent og \u2018jeg fik flere synspunkter p\u00e5 min sygepleje\u2019 indikerede en h\u00f8j grad af tilfredshed og en \u00f8get motivation for at forts\u00e6tte, se Tabel 2.<br \/>\n<strong>Kollegial feedback om F\u00e6lles Beslutningstagning<br \/>\n<\/strong>For de 29 deltagere, der modtog kollegial feedback p\u00e5 F\u00e6lles Beslutningstagning, viste followup-resultaterne, at 73% havde f\u00e5et deres forventninger opfyldt. Selvom motivationen var lavere sammenlignet med feedback om frit valgte emner (57%), fremh\u00e6vede deltagerne fleksibilitet, som en vigtig faktor. Udtalelser som <em>\u2018jeg var nok lidt skeptisk og nerv\u00f8s forud for kollegial feedback, men oplevede, at det var meget givende\u2019<\/em> viste en \u00e6ndring i holdning efter gentagne sessioner, se<strong> Tabel 2<\/strong>.<\/p>\n<p><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/TABEL-2.png?resize=709%2C965&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"709\" height=\"965\" \/><\/p>\n<p><strong>Diskussion<br \/>\n<\/strong><strong>Kollegial feedback som metode til refleksion<br \/>\n<\/strong>Form\u00e5let med dette kvalitetsudviklingsprojekt var at unders\u00f8ge, hvordan kollegial feedback med afs\u00e6t i SUMO-modellen bidrager til refleksion over egen praksis samt integrering af Excellent Sygepleje og F\u00e6lles Beslutningstagning i Onkologisk Afdeling. Projektets resultater viser, at kollegial feedback fremmer sygeplejerskers og radiografers refleksive kompetencer og potentielt bidrager til en h\u00f8jere kvalitet i sygeplejen til gavn for patienter og p\u00e5r\u00f8rende. Med afs\u00e6t i Wacherhausen er det netop evnen til refleksion, der er afg\u00f8rende for udvikling af praksis (10).<br \/>\n<strong>SUMO-modellen som metode til praksisudvikling<br \/>\n<\/strong>Anvendelse af SUMO-modellen har vist at v\u00e6re en relevant metode til at fremme refleksion over egen praksis. Det handler formentligt om, at modellen sikrer en anerkendende og struktureret tilgang, hvilket deltagerne i dette projekt har bekr\u00e6ftet (6). Samtidigt viser projektets resultater, at der er behov for fleksibilitet i forhold til indhold og form, hvilket understreger, at fremtidige feedback seancer skal tage hensyn til individuelle pr\u00e6ferencer og behov (6).<br \/>\n<strong>Betydningen af psykologisk tryghed i feedbackprocessen<br \/>\n<\/strong>En central observation i projektet er, at kollegial feedback kan hj\u00e6lpe med at \u00f8ge sygeplejerskernes og radiografernes bevidsthed om deres egne styrker og udviklingsomr\u00e5der. Sygeplejerskerne og radiograferne oplevede, at feedbacken gav dem konkrete v\u00e6rkt\u00f8jer til at udvikle deres praksis. Det er dog vigtigt at bem\u00e6rke, at selvom de fleste fandt feedbacken v\u00e6rdifuld, var der en initial modvilje og nerv\u00f8sitet forbundet med at blive observeret af kolleger. Det understreger vigtigheden af psykologisk tryghed i feedbackprocessen (6, 14) og at der er et behov for fortsat st\u00f8tte og tr\u00e6ning i at give og modtage feedback, se<strong> Fakta boks 2 <\/strong>om psykologisk tryghed.<\/p>\n<p><strong>Faktabox 2 Psykologisk tryghed<br \/>\n<\/strong>Psykologisk tryghed refererer til en f\u00e6lles overbevisning i en gruppe om, at det er sikkert at turde sige sin mening uden frygt for negative konsekvenser; stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, dele id\u00e9er, udtrykke bekymringer eller indr\u00f8mme fejl, uden frygt for at blive d\u00f8mt eller kritiseret (15). Vi arbejder aktivt med at skabe en anerkendende tilgang ved at understrege, at feedback handler om l\u00e6ring og ikke om at pege p\u00e5 fejl. Derudover skaber vi trygge rammer ved at aftale klare spilleregler, som fortrolighed og respekt, s\u00e5 alle kan deltage \u00e5bent uden frygt for negative konsekvenser. Dette g\u00f8r vi ved at s\u00f8rge for, at b\u00e5de modtager og giver f\u00f8ler sig trygge og respekterede gennem hele feedbackprocessen.<\/p>\n<p><strong>Udbyttet af gentagen feedback p\u00e5 faglig udvikling<br \/>\n<\/strong>Feedbackprocessen synes over tid at have en positiv indvirkning p\u00e5 deltagernes holdninger, is\u00e6r for dem, der modtog feedback om \u2018F\u00e6lles Beslutningstagning\u2019. Gentagne erfaringer med kollegial feedback bevirkede, at sygeplejerskerne og radiograferne blev mere komfortable og dermed fik st\u00f8rre udbytte af feedbacken.<\/p>\n<p><strong>Metodeovervejelser<br \/>\n<\/strong><strong>Valg af dataindsamlingsmetode<br \/>\n<\/strong>Dataindsamlingen blev gennemf\u00f8rt ved hj\u00e6lp af elektroniske sp\u00f8rgeskemaer, hvilket muligg\u00f8r en bred og effektiv indsamling af kvantitative data. Valget af sp\u00f8rgeskemaer frem for kvalitative interviews blev truffet for at indhente viden fra flest mulige deltagere. Den h\u00f8je svarprocent betyder, at vi har f\u00e5et et repr\u00e6sentativt datas\u00e6t. Mulighed for fritekstbesvarelser gav en nuanceret indsigt i deltagernes forventninger, holdninger og motivation. Samlet set har datainsamlingsmetoden givet solid indsigt, men der er metodiske begr\u00e6nsninger, som b\u00f8r tages i betragtning. Sp\u00f8rgeskemaer giver ikke mulighed for at f\u00f8lge op p\u00e5 svar med yderligere sp\u00f8rgsm\u00e5l, som interviews ville muligg\u00f8re. Selvom den h\u00f8je svarprocent giver et bredt datas\u00e6t, kan der stadig v\u00e6re grupper, der ikke er tilstr\u00e6kkeligt repr\u00e6senteret, hvilket kan p\u00e5virke generaliserbarheden. Deltagernes svar kan ogs\u00e5 v\u00e6re pr\u00e6get af selvpr\u00e6sentationsbias, hvor de giver &#8216;socialt \u00f8nskede&#8217; svar frem for \u00e6gte svar. Endelig giver sp\u00f8rgeskemaer, selv med fritekstbesvarelser, begr\u00e6nset dybde og kompleksitet, som kvalitative interviews kunne have afd\u00e6kket bedre.<\/p>\n<p><strong>Validitet og reliabilitet<br \/>\n<\/strong>Sp\u00f8rgeskemaet er ikke valideret, men sp\u00f8rgsm\u00e5lene blev testet i en pilotunders\u00f8gelse blandt en gruppe sundhedsprofessionelle for at afd\u00e6kke eventuelle uklarheder og sikre forst\u00e5elighed. Endvidere blev sp\u00f8rgsm\u00e5lene formuleret med udgangspunkt i eksisterende forskning om feedback, hvilket bidrager til projektets interne validitet. Reliabiliteten blev tilstr\u00e6bt ved at anvende pr\u00e6cist formulerede sp\u00f8rgsm\u00e5l og ensartede svarkategorier. Der var desuden mulighed for at uddybe besvarelsen med tekst. Derudover er den manglende kontrolgruppe i projektet en v\u00e6sentlig begr\u00e6nsning, da det g\u00f8r det sv\u00e6rere at isolere indsatsens udbytte fra andre faktorer. Organisatoriske forhold, som vagtudtynding eller personaleforandringer, samt eksterne p\u00e5virkninger som \u00f8konomi eller sygdomsudbrud, kan alle have indflydelse p\u00e5 resultaterne. Dette kan sv\u00e6kke den interne validitet og g\u00f8re det sv\u00e6rt at konkludere, om resultaterne skyldes indsatsen alene.<\/p>\n<p><strong>Fordele og ulemper ved elektroniske sp\u00f8rgeskemaer<br \/>\n<\/strong>Den elektroniske udsendelse af sp\u00f8rgeskemaerne via SurveyXact muliggjorde en hurtig og effektiv dataindsamling. En fordel herved var, at sp\u00f8rgsm\u00e5lene kunne besvares fortroligt, hvilket kan have betydning for \u00e6rligheden i deltagernes svar. Dog er der ogs\u00e5 begr\u00e6nsninger ved elektroniske sp\u00f8rgeskemaer, herunder risikoen for lavere svarprocent, misforst\u00e5elser af sp\u00f8rgsm\u00e5l samt manglende mulighed for at stille opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<p><strong>Bias og svarprocent<br \/>\n<\/strong>En vigtig metodisk overvejelse er den h\u00f8je svarprocent ved baseline-m\u00e5lingen (87%), hvilket indikerer en stor interesse for emnet blandt medarbejderne minimerer risikoen for selektionsbias og fremmer resultaternes generaliserbarhed.<\/p>\n<p><strong>Tidsperiode for dataindsamling<br \/>\n<\/strong>Data blev indsamlet i perioden fra september 2023 til oktober 2024. Ved at gennemf\u00f8re m\u00e5linger p\u00e5 forskellige tidspunkter blev det muligt at f\u00f8lge udviklingen af indsatsen over tid.<\/p>\n<p><strong>Implikationer til praksis<br \/>\n<\/strong>Med afs\u00e6t i projektets positive resultater, forts\u00e6tter kollegial feedback som en del af kompetenceudviklingen hos sygeplejersker og radiografer p\u00e5 Onkologisk Afdeling. Projektet har vist, at vi med fordel kan arbejde med at skabe mere tryghed for feedbackmodtageren. Dette g\u00f8res fremadrettet ved, at skabe st\u00f8rre fleksibilitet i forhold til hvordan feedback seancen kan foreg\u00e5 og ved at indg\u00e5 individuelle feedbacktidspunkter og muligheder for at v\u00e6lge den kontekst, hvor feedbacken gives. P\u00e5 den m\u00e5de sikrer vi, at feedbackmodtageren f\u00f8ler sig mere komfortabel og tryg i processen. Vores erfaring er desuden en tendens til at v\u00e6lge specifikke emner og m\u00e5l for feedbacken, som sygeplejerskerne og radiograferne allerede f\u00f8ler sig kompetente og trygge ved. Derfor vil der fremover v\u00e6re fokus p\u00e5 at st\u00f8tte og vejlede sygeplejerskerne og radiograferne til i h\u00f8jere grad at v\u00e6lge emner , der kan udvikle deres faglige praksis og kompetencer.<\/p>\n<p>For at g\u00f8re kollegial feedback mere tilg\u00e6ngelig og relevant er der \u00e5bnet op for st\u00f8rre fleksibilitet i afholdelsen. Det vil sige, at hvis der er en s\u00e6rlig situation, som \u00f8nskes feedback p\u00e5, vil vi fors\u00f8ge at planl\u00e6gge seancen p\u00e5 det tidspunkt. Derudover arbejdes der p\u00e5 at fremme den psykologiske tryghed ved at skulle modtage kollegial feedback. De kliniske sygeplejespecialister itales\u00e6tter, at kollegial feedback fokuserer p\u00e5 l\u00e6ring frem for vurdering. Feedback gives \u00e5bent og reflekterende, hvor feedbackgiveren m\u00f8der modtagerens praksis med nysgerrighed og anerkendelse. Udgangspunktet er den kliniske situation og modtagerens \u00f8nsker. Feedback kobles til den vante praksis for at skabe en tryg og udviklende dialog.<\/p>\n<p>For fortsat at kunne evaluere og justere modellen for kollegial feedback, s\u00e5 den adresserer sygeplejerskerne og radiografernes behov, vil der kontinuerligt samles data via sp\u00f8rgeskemaer sendt p\u00e5 SurveyXact. Nye sp\u00f8rgsm\u00e5l er udarbejdet med et sk\u00e6rpet fokus p\u00e5 indhold og l\u00e6ring, hvilket forventeligt vil bidrage med viden, som kan bruges til at m\u00e5lrette og forbedre feedbackindsatsen, men ogs\u00e5 at give indsigt i, hvordan vi bedre kan integrere Excellent Sygepleje blandt sygeplejersker og radiografer i Onkologisk Afdeling. Endelig er det afg\u00f8rende, at de kliniske sygeplejespecialister vedligeholder og udvikler deres kompetencer i at give feedback ud fra SUMO-modellen. Dette sikres gennem kollegial feedback.<\/p>\n<p><strong>Konklusion<br \/>\n<\/strong>Kollegial feedback baseret p\u00e5 SUMO-modellen p\u00e5 Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lilleb\u00e6lt har vist at v\u00e6re en anvendelig og implementerbar metode til at integrere \u2018Excellent Sygepleje\u2019 og \u2018F\u00e6lles Beslutningstagning\u2019 i klinisk praksis. Trods en initial usikkerhed blev feedbacken positivt modtaget og var b\u00e5de l\u00e6rerig og motiverende, s\u00e6rligt n\u00e5r den relaterede sig til kerneelementer i Excellent Sygepleje og F\u00e6lles Beslutningstagning. Erfaringerne viser, at en tryg og struktureret feedbackproces fremmer engagement og \u00f8ger deltagernes villighed til at modtage og anvende feedback i praksis. SUMO-modellen har vist sig s\u00e6rligt anvendelig til at styrke sygeplejerskers og radiografers refleksive kompetencer, hvilket underst\u00f8tter dens fortsatte implementering. For at sikre vedvarende udbytte b\u00f8r kollegial feedback l\u00f8bende tilpasses deltagernes behov. Kollegial feedback kan spille en central rolle i integrationen af Excellent Sygepleje og F\u00e6lles Beslutningstagning, og dermed bidrage til at h\u00f8jne den sygeplejefaglige kvalitet til gavn for patienter og p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n<p><strong>Hvis du vil vide mere<\/strong><\/p>\n<p><a style=\"background-color: #33809e; color: #ffffff;\" href=\"https:\/\/ipaper.ipapercms.dk\/RegionSyddanmark\/Sygehus_Lillebaelt\/Ikke_kliniske_afdelinger\/Sygehusstaben\/Kommunikation\/168596\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Referenceramme for Sygeplejen p\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt<\/a><\/p>\n<p><a style=\"background-color: #33809e; color: #ffffff;\" href=\"https:\/\/ruml.au.dk\/fileadmin\/www.ruml.au.dk\/skriftserier\/refleksion_i_praksis\/wackerhausen.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Steen Wackehausen: Erfaringsrum, handlingsb\u00e5ren kundskab og refleksion<\/a><\/p>\n<p><a style=\"background-color: #33809e; color: #ffffff;\" href=\"https:\/\/medarbejdere.au.dk\/fileadmin\/www.medarbejdere.au.dk\/hr\/Arbejdsmiljoe\/AU_anbefalinger_og_nyheder\/AU_Kultur_og_trivsel\/Teamguide_-_vaerktoej_til_teamsamarbejde.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Teamguide udviklet af Kompetenceudvikling.dk herunder SUMO-modellen<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/04\/19\/de-7-kernebegreber-i-excellent-sygepleje\/\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/teori-og-praktik-9.png?resize=343%2C343&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"Excellent sygepleje, 7 kernebegreber, teoretisk fundment , Sygehus Lilleb\u00e6lt\" width=\"343\" height=\"343\" \/><\/a><\/p>\n<p><strong>Referencer<br \/>\n1.<\/strong> Det Sygeplejefaglige R\u00e5d, Sygehus Lilleb\u00e6lt. Patienten f\u00f8rst. <a href=\"https:\/\/sygehuslillebaelt.dk\/om-os\/vision-vaerdier\/sadan-saetter-vi-patienten-forst\">Sygehus Lilleb\u00e6lts vision og mision 2017.<\/a><br \/>\n<strong>2.<\/strong> Det Sygeplejefaglige R\u00e5d, Sygehus Lilleb\u00e6lt. <a href=\"https:\/\/sygehuslillebaelt.dk\/afdelinger\/kolding-sygehus\/organkirurgi\/fagfolk\/strategi-for-udvikling-af-sygeplejen\">Refrenceramme for sygeplejen p\u00e5 Sygehus Lilleb\u00e6lt. 2021.<\/a><br \/>\n<strong>3.<\/strong> Hvad er f\u00e6lles beslutningstagning? (<a href=\"https:\/\/sygehuslillebaelt.dk\/afdelinger\/stab-service-og-centre\/center-for-faelles-beslutningstagning\/hvad-er-faelles-beslutningstagning\">sygehuslillebaelt.dk<\/a>)<br \/>\n<strong>4.<\/strong> <a href=\"https:\/\/pmc.ncbi.nlm.nih.gov\/articles\/PMC6987456\/#B18\">Hattie JaHT. The Power of Feedback, in Review of Educational Research. 2019<\/a><br \/>\n<strong>5.<\/strong> B\u00e6renholdt JaVC. To feedbackmodeller, in Det ved vi om feedback: Dafalo.; 2017.<br \/>\n<strong>6.<\/strong> Hattie JaHT. Styrken ved feedback, in Feedback og vurdering for l\u00e6ring.2013.<br \/>\n<strong>7.<\/strong> Evalueringsinstitut D. Et trygt og positivt l\u00e6ringsmilj\u00f8 2014.<br \/>\n<strong>8.<\/strong> Kompetenceudvikling.dk. 2022<br \/>\n<strong>9.<\/strong> Kirkevold M. Videnskab for praksis. serie Gs, editor. Kbh.: Gad2003.<br \/>\n<strong>10. <\/strong>Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsb\u00e5ren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis: skriftserie. 2008;1.<br \/>\n<strong>11. <\/strong>Kompetenceudvikling.dk2022. Available from: <a draggable=\"false\" href=\"https:\/\/kompetenceudvikling.dk\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/kompetenceudvikling.dk\/<\/a>.<br \/>\n<strong>12.<\/strong> http:\/\/colligo.dk\/sumo\/. Colligo. SUMO-analyse 2023 [cited 2023 13.11.2023] Ikke l\u00e6ngere tilg\u00e6ngelig<br \/>\n<strong>13.<\/strong> <a href=\"http:\/\/Teamguide_-_vaerktoej_til_teamsamarbejde.pdf\">Kompetencesekretariatet, Teamguide<\/a><br \/>\n<strong>14. <\/strong>Christensen PH. Forskellige former for feedback, in Feedback p\u00e5 arbejdspladser: Hans Reizels Forlag: K\u00f8benhavn; 2016.<br \/>\n<strong>15.<\/strong> Hinge, S. (9. 12 2021). 7 r\u00e5d: S\u00e5dan skaber du psykologisk tryghed. Hentet fra V\u00e6ksthus for ledelse: <a draggable=\"false\" href=\"https:\/\/www.lederweb.dk\/artikler\/7-raad-saadan-skaber-du-psykologisk-tryghed\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/www.lederweb.dk\/artikler\/7-raad-saadan-skaber-du-psykologisk-tryghed<\/a><\/p>\n<p><strong>Bilag 1. Baseline- og followupm\u00e5ling<\/strong><\/p>\n<p>Baselinem\u00e5ling<br \/>\nI hvilket afsnit er du ansat?<br \/>\nSvarmuligheder: A160, A270, Str\u00e5leterapien, Patienthotellet, Enhed for Lindrende Behandling, Team 1 Ambulatoriet, Team 2 Ambulatoriet, Team 3 Ambulatoriet.<br \/>\n<strong>Har du erfaring med kollegial feedback?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke.<br \/>\n<strong>Hvor mange \u00e5r har du v\u00e6ret ansat i Onkologisk Afdeling?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder:0-2 \u00e5r, 3-5 \u00e5r, 6-10 \u00e5r, mere end 10 \u00e5r, Ved ikke.<br \/>\n<strong>Hvor mange \u00e5rs erfaring har du som sygeplejerske\/ radiograf?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: 0-2 \u00e5r, 3-5 \u00e5r, 6-10 \u00e5r, mere end 10 \u00e5r, Ved ikke.<br \/>\n<strong>F\u00f8ler du dig motiveret for at f\u00e5 kollegial feedback?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke.<br \/>\n<strong>Hvilke forventninger har du til kollegial feedback?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: rubrik til at skrive flere linjer i.<br \/>\n<strong>I hvor h\u00f8j grad har du behov for kollegial feedback?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: I meget h\u00f8j grad, I h\u00f8j grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke.<br \/>\n<strong>I hvor h\u00f8j grad er det vigtigt for dig at f\u00e5 feedback p\u00e5 dit arbejde i praksis?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: I meget h\u00f8j grad, I h\u00f8j grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke.<br \/>\n<strong>Hvilke holdninger har du til at skulle modtage kollegial feedback fra en kollega?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: rubrik til at skrive flere linjer i.<br \/>\n<strong>Kunne du forestille dig at give kollegial feedback til en kollega?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke.<br \/>\n<strong><br \/>\nFollowupm\u00e5ling<br \/>\n<\/strong><strong>I hvilket afsnit er du ansat?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: A160, A270, Str\u00e5leterapien, Patienthotellet, Enhed for Lindrende Behandling, Team 1 Ambulatoriet, Team 2 Ambulatoriet, Team 3 Ambulatoriet.<br \/>\n<strong>Fik du dine forventninger til kollegial feedback opfyldt?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke, Der er mulighed for at uddybe svar med tekst.<br \/>\n<strong>F\u00f8ler du dig motiveret for at f\u00e5 kollegial feedback igen?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke. Mulighed for at uddybe svar med tekst.<br \/>\n<strong>Hvilke forventninger har du til kollegial feedback?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: rubrik til at skrive flere linjer i.<br \/>\n<strong>I hvor h\u00f8j grad har du behov for kollegial feedback igen?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: I meget h\u00f8j grad, I h\u00f8j grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke.<br \/>\n<strong>I hvor h\u00f8j grad er det vigtigt for dig at f\u00e5 feedback p\u00e5 dit arbejde i praksis?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: I meget h\u00f8j grad, I h\u00f8j grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke.<br \/>\n<strong>Hvilke holdninger har du til at skulle modtage kollegial feedback fra en kollega?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: rubrik til at skrive flere linjer i.<br \/>\n<strong>Kunne du forestille dig at give kollegial feedback til en kollega?<br \/>\n<\/strong>Svarmuligheder: Ja, Nej, Ved ikke. Mulighed for at uddybe svar med tekst.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Agnete Kaltoft 1 Mette Stie 2 1 Sygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist, Sygehus Lilleb\u00e6lt, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus 2 Sygeplejerske, ph d. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14519,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"{\"product_ids\":[{\"label\":\"Artikel: KOLLEGIAL FEEDBACK \u2013 en metode til at fremme refleksion over Excellent Sygepleje - [#19288]\",\"value\":\"19288\"}],\"delay_restriction_enable\":\"\",\"delay_restriction\":\"\",\"delay_restriction_frequency\":\"day\",\"page_view_restriction_enable\":\"\",\"page_view_restriction\":\"\",\"page_view_restriction_frequency\":\"day\",\"page_view_restriction_enable_time_frame\":\"\",\"page_view_restriction_time_frame\":\"\",\"expire_restriction_enable\":\"\",\"expire_restriction\":\"\",\"expire_restriction_frequency\":\"day\",\"show_warnings\":\"\"}","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[106],"tags":[],"class_list":["post-14512","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-organisering-og-ledelse"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/Indlaegsbillede-FA0925.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14512","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14512"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14512\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24228,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14512\/revisions\/24228"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14519"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14512"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14512"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14512"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}