![\"Metabolisk](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/FINAL-8.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Jeg har p\u00e5 egen krop oplevet, hvordan en kostoml\u00e6gning til keto-di\u00e6ten har gjort underv\u00e6rker for min psykiske og fysiske sundhed. Det nye forskningsfelt, metabolisk psykiatri, er i \u00f8jeblikket ved at g\u00f8re et videnskabeligt gennembrud, der kan forklare mange sammenh\u00e6nge mellem psykisk sygdom, generel mistrivsel og kost. Jeg tror, at mange danskere vil kunne f\u00e5 stor gavn af at kende til denne forskning og hvordan den har forandret mit liv<\/strong><\/p>\n Af Oliver Tonning, <\/a>neurodivergent debat\u00f8r, foredragsholder, psykologistuderende. olivertonning@gmail.com<\/a><\/p>\n Myrer kravler i mit blod. Alting indeni summer s\u00e5 fandens ubehageligt. Efter m\u00e5ltider kan jeg n\u00e6sten aldrig sidde stille. Min opm\u00e6rksomhed farer rundt. Det samme\u00a0g\u00f8r min krop.\u00a0Midt p\u00e5 dagen v\u00e6ltes jeg omkuld af en overv\u00e6ldende sl\u00f8vhed. Jeg er tr\u00e6t p\u00e5 en m\u00e5de, der g\u00f8r fysisk ondt. Mit hoved flyder over med usammenh\u00e6ngende tanker. Jeg tager en lur og har det ofte v\u00e6rre bagefter.<\/p>\n Om aftenen rammer de tunge, depressive tanker mig. Opgivelsen og h\u00e5bl\u00f8sheden f\u00e5r dagens sidste ord. Jeg falder paralyseret i s\u00f8vn og v\u00e5gner alt for tidligt med angsten vibrerende p\u00e5 overfladen af min hud. En form for mild panik sparker mig ud af sengen. S\u00e5 er jeg klar til endnu en dag i samme spor. Den her tilstand har v\u00e6ret et s\u00e5 almindeligt livsvilk\u00e5r, at jeg knap nok t\u00e6nkte over, hvor unormalt det egentlig er. Nu er noget skels\u00e6ttende dog sket. For cirka tre m\u00e5neder siden tog jeg en beslutning, der forandrede mit liv.<\/p>\n I dag v\u00e5gner jeg op og t\u00f8r knap nok tro p\u00e5 den forandring, som er sket. Jeg venter \u00e5ndel\u00f8st p\u00e5, at ubehaget skal vende tilbage, men larmen er v\u00e6k. Min irrationelle angst var allerede mindsket m\u00e6rkbart efter et d\u00f8gn. I l\u00f8bet af en uge var mine vanlige depressive tanker p\u00e5 tilbagetog. Efter en m\u00e5ned var mine s\u00f8vnproblemer v\u00e6k. Jeg har f\u00e5et en enorm m\u00e6ngde energi. Den er mindst fordoblet. Jeg er n\u00e6sten altid klar i hovedet, og jeg er sj\u00e6ldent udbr\u00e6ndt l\u00e6ngere.<\/p>\n Det vildeste er dog, at min rastl\u00f8shed og uro n\u00e6rmest ogs\u00e5 er v\u00e6k. Jeg kan nu sidde stille i timevis og koncentrere mig uden de store problemer. Det f\u00f8les for godt til at v\u00e6re sandt. Som om nogen vil snyde mig. Som om det hele bare er en grov sp\u00f8g, men der ligger faktisk en meningsfuld forklaring bag.<\/p>\n Jeg faldt tilf\u00e6ldigvis over min nye behandling, da jeg r\u00f8g ned i et akademisk kaninhul p\u00e5 YouTube. Her blev jeg introduceret til forskningsfeltet metabolisk psykiatri<\/a>. Det er et forskningsfelt i rivende udvikling b\u00e5de p\u00e5 Harvard<\/a>, Stanford <\/a>og K\u00f8benhavns universitet<\/a>.<\/p>\n De videnskabelige landvindinger, der sker lige nu, ser ud som ren magi, men de er rodf\u00e6stet i professionel, evidensbaseret videnskab. En af de ledende forskere indenfor feltet er den karismatiske psykiater Chris Palmer fra Harvard, der allerede har f\u00e5et meget opm\u00e6rksomhed med sin bestsellerbog: Brain Energy<\/a>. Palmer har b\u00e5de oplevet kurens effektivitet p\u00e5 egen krop<\/a> og i m\u00f8det med mange sv\u00e6rt lidende patienter.<\/p>\n Kuren hedder Keto<\/em><\/strong> Uanset hvordan lidelsen ser ud, s\u00e5 er behandlingen rettet imod kroppens metabolisme, alts\u00e5 kroppens evne til at producere energi. N\u00e6sten hver eneste celle i kroppen har en energifabrik, der hedder mitokondrie. Mitokondriet skaber kroppens energi ved at oms\u00e6tte den mad, vi spiser. Groft sagt kan de skabe energi p\u00e5 to m\u00e5der: Enten ved at forbr\u00e6nde kulhydrater, der nedbrydes til glukose og andre sukkerarter, eller fedt. Fedt er i dag st\u00f8rstedelen af hvad jeg spiser.<\/p>\n Forklaringen skal finde i mitokondriet. Her kan den mekanisme, der oms\u00e6tter kulhydrater (sukker) til energi,\u00a0g\u00e5 i stykker<\/a>, hvilket overraskende nok har forbindelse til\u00a0PTSD<\/a>\u00a0og tidlige\u00a0traumatiske erfaringer<\/a>. Traumer har jeg desv\u00e6rre ogs\u00e5 med mig i bagagen. Det har Chris Palmer ogs\u00e5. Det samme g\u00e6lder for mange af dem, der ender med langvarige psykiske problemer.<\/p>\n Hypotesen er, at traumer s\u00e6tter sig i kroppen som en kronisk, uforl\u00f8st stresstilstand. Kroppen er hele tiden i flight-or-fight-mode. Det p\u00e5virker mitokondriernes evne til at oms\u00e6tte f\u00f8de. Sukkeret i kulhydrater er p\u00e5 mange m\u00e5der et hurtigtvirkende stof. Modsat den langsommere og j\u00e6vnere forbr\u00e6nding af fedt, s\u00e5 opkvikker sukkeret kroppen og forbereder den p\u00e5 at handle hurtigt. I hektiske krisesituationer er det en fordel, at kroppen kan skabe en masse energi ved at oms\u00e6tte de hurtigtvirkende kulhydrater, men hvis krisetilstanden forts\u00e6tter, kan den metaboliske mekanisme i mitokondrierne blive overbelastet og g\u00e5 i stykker. Hvis det sker, s\u00e5 kan kroppen ikke l\u00e6ngere oms\u00e6tte kulhydrater ordentligt, hvilket kan lede til alskens fysisk og psykisk ulykke.<\/p>\n Det er i hvert fald den nuv\u00e6rende hypotese. Vi ved ikke endnu pr\u00e6cis hvorfor der er en sammenh\u00e6ng mellem traumer, forbr\u00e6ndingen af kulhydrater, men Palmer forskning har vist, at den er der. For at v\u00e6re \u00e6rlig, s\u00e5 er jeg lige nu faktisk bed\u00f8vende ligeglad med hvorfor det virker. Jeg nyder bare mit nye, sk\u00f8nne liv.<\/p>\n Jo mere jeg unders\u00f8gte feltet, jo mere fik jeg ogs\u00e5 en fantastiske fornemmelse af ikke at v\u00e6re alene \u2013 der er mange, mange som mig. Jeg fatter ikke, hvorfor vi ikke taler om det her hele tiden. Metabolisk behandling har forh\u00f8jet min livskvalitet enormt og b\u00e5de gjort mig til et bedre menneske og en mere produktiv borger. Det samme g\u00e6lder for min lokale slagter Morten og min gode ven Anders.<\/p>\n Det allerbedste er dog, at jeg endelig er sluppet fri fra den fandens skyldf\u00f8lelse! Jeg har altid f\u00f8lt mig overv\u00e5get af en lurende d\u00e5rlig samvittighed. Skylden nagede, da jeg troede, at lidelsen opstod, fordi jeg gjorde et eller andet forkert. Har jeg nu stresset mig selv for meget igen? Har jeg nu ikke passet godt nok p\u00e5 mit mentale helbred? Har jeg tilladt nogen at overskride mine gr\u00e6nser? Endelig kan jeg slippe min konstante psykologisering af mig selv, da der rigtignok var en forst\u00e5elig biologisk forklaring bag store dele af min ulyksalighed.<\/p>\n Faktisk oplever jeg, at det f\u00f8rst nu virkelig er blevet muligt for mig at forst\u00e5 flere af mine psykiske udfordringer. Det er nemlig enormt sv\u00e6rt at arbejde mentalt med sig selv, n\u00e5r man konstant v\u00e6ltes omkuld af uforst\u00e5elige vinde af angst, depressivitet og tr\u00e6thed. N\u00e5r tilf\u00e6ldighederne r\u00e5der, s\u00e5 kan det v\u00e6re n\u00e6rmest umuligt f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den logiske sammenh\u00e6ng og derved opdage, hvad der egentlig er \u00e5rsag til hvad. Det er f\u00f8rst efter, at jeg har f\u00e5et permanent ro i min krop, at jeg endelig har f\u00e5et overblik over \u00e5rsagen til mange af mine psykiske udsving.<\/p>\n Fordi jeg siden barndommen har haft mange store udfordringer, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 arbejdet intensivt med mig selv i lang tid. Jeg har gennemg\u00e5et kognitiv terapi, eksistentiel terapi, traumeterapi og psykodynamisk terapi \u2013 you name it. Det har alt sammen bidraget positivt til min udvikling, men f\u00f8rst med min kostoml\u00e6gning har jeg modtaget den gyldne n\u00f8gle, der kunne l\u00e5se de sidste g\u00e5der i mit sind op.<\/p>\n Ketokosten fremstod for mig som en mirakelkur, sandsynligvis fordi jeg allerede havde arbejdet indg\u00e5ende med mine negative tankem\u00f8nstre, moderkomplekser og d\u00f8dsangst. Grundlaget var lagt og min sind var moden til forandring. Derfor er ketokosten formentlig ikke en universel l\u00f8sning for alle, men jeg vil h\u00e6vde, at den for de fleste kan udg\u00f8re en v\u00e6sentlig brik i det samlede sundhedspuslespil. Som Palmer ogs\u00e5 g\u00e5r opm\u00e6rksom p\u00e5, s\u00e5 skal kost\u00e6ndringen gerne kombineres med psykoterapi og andre sundhedstiltag, f\u00f8r den virker bedst.<\/p>\n Det er korrekt, at ketokosten i nogle henseender stadig befinder sig p\u00e5 et eksperimentelt stadie, men for os, der lider, mener jeg, at det immerv\u00e6k stadig er et fors\u00f8g v\u00e6rd. N\u00e5r alternativet er kronisk lidelse, vil de fleste formentlig v\u00e6re villige til at pr\u00f8ve noget s\u00e5 relativt simpelt som en kost baseret p\u00e5 k\u00f8d, ost og \u00e6g.<\/p>\n Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle beh\u00f8ver f\u00f8lge en strikt animalsk kost som jeg. Der findes ogs\u00e5 variationer af keto-di\u00e6ten, som er vegetariske<\/a> eller endda veganske<\/a>. Man beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke g\u00e5 p\u00e5 kompromis med klima og dyrevelf\u00e6rd.<\/p>\n Forholdet mellem kost og psykisk sundhed er i h\u00f8j grad individuelt \u2013 og det er netop en af de vigtigste pointer: Man m\u00e5 selv afpr\u00f8ve, hvad der virker. Jeg mener, vi m\u00e5 tage et opg\u00f8r med forestillingen om nationale kostr\u00e5d, der skal g\u00e6lde for alle. For mange kan r\u00e5dene risikere at g\u00f8re mere skade end gavn. One-size-fits-all-tankegangen b\u00f8r udfordres til fordel for en mere individuel tilgang til sundhed og ern\u00e6ring.<\/p>\n T\u00e6nk, hvis 20-30 procent af de tilbagevendende psykiatribrugere kunne blive hjulpet p\u00e5 denne m\u00e5de. T\u00e6nk, hvis 20-30 procent af de kronisk syge uden for arbejdsmarkedet kunne vende tilbage til job p\u00e5 med en ny di\u00e6t. T\u00e6nk, hvis b\u00f8rn og unges stigende skolev\u00e6gring kunne stoppes med \u00e6ndringer i kosten.<\/p>\n S\u00e5 spred ordet! Viden om keto-di\u00e6ten som en reel behandlingsmulighed var det eneste, jeg manglede for at komme i gang. Hvis jeg tidligere havde kendt til dette life-hack, s\u00e5 havde jeg sgu for l\u00e6ngst lagt mit liv om.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har p\u00e5 egen krop oplevet, hvordan en kostoml\u00e6gning til keto-di\u00e6ten har gjort underv\u00e6rker for min psykiske og fysiske sundhed. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22188,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[65,190],"tags":[],"class_list":["post-14198","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte","category-psykiatri-psykologi-eksterne-debatindlaeg"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/FINAL-8.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14198","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14198"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14198\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22189,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14198\/revisions\/22189"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22188"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14198"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14198"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14198"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nI bogen viser Palmer hvordan en overskuelig oml\u00e6gning af ens madvaner kan g\u00f8re underv\u00e6rker. Stenalderdi\u00e6ten har vist sig at kunne kurere\u00a0alverdens kroniske sygdomme<\/a>\u00a0\u2013 sv\u00e6r angst og depression samt kronisk tr\u00e6thed, for bare at n\u00e6vne tre ting, jeg selv har erfaring med. Livslang skizofreni og bipolaritet kan ogs\u00e5 n\u00e6vnes.<\/p>\n