\n
Resum\u00e9
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At unders\u00f8ge sygeplejerskers meningsskabelsesprocesser og belyse elementer, der kan have betydning for sygeplejerskers trivsel i en arbejdspraksis pr\u00e6get af forandringer<\/span><\/p>\nBaggrund
\n<\/span><\/strong>Sundhedsv\u00e6senet er under konstant forandring, hvilket sygeplejerskerne l\u00f8bende skal navigere i. Tidligere studier viser, at forandringer har en negativ indvirkning p\u00e5 medarbejdernes trivsel.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Designet af den kvalitative unders\u00f8gelse omfattede et semistruktureret interview med to oversygeplejersker, fire narrative interviews med fire sygeplejersker samt deltagerobservationer i Akutmodtagelsen.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>F\u00f8lgende faktorer viste sig at v\u00e6re s\u00e6rligt betydningsfulde for sygeplejerskers trivsel i arbejdslivet: identitet som sygeplejerske, kollegaer, kommunikation og st\u00f8tte fra ledelsen samt indflydelse i arbejdet.<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Der findes ikke et entydigt svar p\u00e5, hvad der kan have betydning for sygeplejerskers oplevelse af trivsel. \u00c5bne dialoger om forandringer og trivsel kan v\u00e6re med til at undg\u00e5 en fastl\u00e5st fort\u00e6lling, hvad enten den er positiv eller negativ. \u00c5benhed for sygeplejerskernes varierende meningsskabelsesprocesser synes at v\u00e6re vigtigt. Meningsskabelse er en kontinuerlig proces, og vedvarende dialoger om forandringer og trivsel er derfor vigtige. Trivsel synes at v\u00e6re en kollektiv konstruktion skabt gennem f\u00e6lles fort\u00e6llinger og sociale interaktioner.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord<\/span><\/strong>: Sygeplejersker, Akutmodtagelsen, trivsel, organisatoriske forandringer, narrativ analyse, meningsskabelse, socialkonstruktionisme, Organisationspsykologi.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/strong><\/h4>\n <\/p>\n
Nurses\u2019 wellbeing in an emergency department \u2013 what matters? Narrative interviews and participant observations<\/strong><\/h5>\n
\nAim<\/strong>
\nTo explore nurses\u2019 meaning-making processes and identify elements that may influence their wellbeing in a work practice characterised by continual change.
\nBackground<\/strong>
\nThe healthcare system is in constant transformation, which nurses must continuously navigate. Previous studies show that organisational changes can have a negative impact on staff wellbeing.
\nMethod<\/strong>
\nThe qualitative study design included a semi-structured interview with two head nurses, four narrative interviews with four nurses, and participant observations in the Emergency Department.
\nResults<\/strong>
\nThe following factors were found to be particularly important for nurses\u2019 wellbeing at work: professional identity as a nurse, colleagues, communication and support from management, and influence over their work.
\nConclusion<\/strong>
\nThere is no single, definitive answer to what shapes nurses\u2019 experience of wellbeing. Open dialogues about change and wellbeing may help to avoid fixed narratives, whether positive or negative, and openness to nurses\u2019 varying meaning-making processes appears essential. Meaning-making is an ongoing process, and sustained dialogue about change and wellbeing is therefore important; wellbeing seems to be a collective construction created through shared narratives and social interaction.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Nurses, emergency department, wellbeing, organisational change, narrative analysis, meaning-making, social constructionism, organisational psychology.<\/p>\n<\/div>\n
\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Sundhedsv\u00e6senet i Danmark er i konstant forandring som f\u00f8lge af blandt andet nye teknologier, demografiske \u00e6ndringer, \u00f8konomiske forhold, omstruktureringer, nye behandlinger og kvalitetsl\u00f8ft (1,2). P\u00e5 mange arbejdspladser er forandringer et vilk\u00e5r, og arbejdspladser er n\u00f8dt til at tilpasse sig l\u00f8bende krav om innovation og udvikling (3). Medarbejdere forventes l\u00f8bende at organisere sig i forhold til allerede vedtagne regler, strukturer og standarder, samtidig med at de skal forholde sig til fremtiden og l\u00f8bende forny sig (3).<\/span><\/p>\nEn r\u00e6kke studier viser, at forandringer p\u00e5virker det psykosociale arbejdsmilj\u00f8 samt medarbejderes helbred og trivsel, idet afg\u00f8rende arbejdsorganisatoriske, relationelle og kommunikative aspekter p\u00e5virkes (4\u20136). Trivsel i arbejdssammenh\u00e6nge kan defineres som en tilstand af fysisk, psykisk og social velv\u00e6re, og mange faktorer kan have betydning for, at der sikres trivsel p\u00e5 arbejdspladsen (7). Det kan eksempelvis v\u00e6re n\u00e5r medarbejdere oplever balance mellem de krav, de stilles over for, deres kompetencer og de ressourcer, der findes i arbejdsmilj\u00f8et (7). <\/span>Forandringer kan forskyde balancen og dermed b\u00e5de skabe muligheder og risici: p\u00e5 den ene side skabes der muligheder for l\u00e6ring og udvikling, og p\u00e5 den anden side skabes en risiko for ubalance mellem krav og kontrol over eget arbejde, jobusikkerhed, konflikter, mindre st\u00f8tte, tab af rutiner samt et tab af mening i arbejdet (4).<\/span><\/p>\nNoget af den eksisterende forskning inden for omr\u00e5det belyser medarbejderes trivsel p\u00e5 arbejdspladser, hvor forandringer finder sted (4,5,7\u201311). Oftest fremstilles en klassisk forst\u00e5else af forandringer, hvor forandringer sker periodisk; dvs. en organisatorisk udvikling fra A til B (12). Yderligere er et kendetegn ved en del af den allerede eksisterende forskning, at flere studier inddrager kontekster best\u00e5ende af flere arbejdspraksisser og oftest med kvantitative tilgange som unders\u00f8gelsesmetode til at forklare sammenh\u00e6nge mellem organisatoriske forandringer og eksempelvis trivsel, arbejdsgl\u00e6de og psykisk arbejdsmilj\u00f8 (8,9,11,13).<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Denne artikels form\u00e5l er kvalitativt at belyse temaer og bidrage til flere forst\u00e5elser, der kan have betydning for sygeplejerskers muligheder for at skabe mening og trivsel i en arbejdspraksis pr\u00e6get af forandringer. Der \u00f8nskes at bidrage til forskningsfeltet med et blik, hvor forandringer anskues som kontinuerlige, med udgangspunkt i \u00e9n specifik kontekst, Akutmodtagelsen, samt trivsel som konstrueret i interaktioner i en social kontekst.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Artiklen er baseret p\u00e5 en unders\u00f8gelse udarbejdet i forbindelse med et specialeprojekt fra kandidatuddannelsen i P\u00e6dagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet i for\u00e5ret 2024. <\/span>Unders\u00f8gelsen er inspireret af socialkonstruk-tionismen, som videnskabsteoretisk orientering, som kan bidrage til at \u00e5bne op for flere perspektiver p\u00e5 feltet. Dermed betragtes forst\u00e5elser af forandringer og trivsel som konstruerede i en social kontekst, fx i interaktionen og sproget mellem medarbejdere og ledere (14,15). Der er anvendt teori om meningsskabelse af organisationsteoretiker Karl Weick (16), da teorien har en procesorienteret tilgang til organisationer. <\/span>En procesorienteret tilgang rummer antagelser om en verden i bev\u00e6gelse og under konstant forandring (16). Netop denne tilgang er en anden tilgang end de mere klassiske forst\u00e5elser af forandringer i organisationer, der anskuer organisationer som et system, hvor forandringer er periodiske og udvikles fra A til B (12). Teorien om meningsskabelse anvendes med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge sygeplejerskers meningsskabelses-processer for at belyse nogle af de temaer, der kan have betydning for sygeplejerskers oplevelse af at trives i en organisation under forandringer.<\/span><\/p>\nKontekst
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen blev gennemf\u00f8rt i en akutmodtagelse p\u00e5 et st\u00f8rre hospital i Danmark i perioden fra d. 8. til 13. marts 2024. Akutmodtagelsen er inddelt i to afsnit, som er specialeafh\u00e6ngige. Sammenlagt er der ansat cirka 87 sygeplejersker p\u00e5 afdelingen. Afdelingen er normeret til 50 patienter. <\/span>De to oversygeplejersker p\u00e5 akutmodtagelsen beskrev i et indledende semistruktureret interview, at arbejdsmilj\u00f8et er pr\u00e6get af omskiftelighed med vekslende dag-, aften-, nat- og weekendvagter. Herudover blev der beskrevet uforudsigelige arbejdsdage, travlhed, udfordringer i driften grundet h\u00f8jt sygefrav\u00e6r samt tiltag med henblik p\u00e5 at f\u00e5 sygeplejersker til at blive i deres arbejde p\u00e5 afdelingen. <\/span>Aktuelt st\u00e5r akutmodtagelsen over for omorganiseringer, hvor to afsnit skal l\u00e6gges sammen til \u00e9n samlet afdeling. Den kommende sammenl\u00e6gning medf\u00f8rer \u00e6ndringer i patientfordelingen, hvilket betyder, at sygeplejerskerne skal arbejde med nye patientgrupper, specialer, arbejdsgange og procedurer.<\/span><\/p>\nInterviews
\n<\/span><\/strong>Denne artikels hoveddel best\u00e5r af resultaterne fra narrative interviews med fire sygeplejersker. Et narrativt fokus i interviewet kan give indblik i, hvordan mennesker konstruerer mening og identitet, gennem deres fort\u00e6llinger (17). Her stilles s\u00e5 vidt muligt ikke sp\u00f8rgsm\u00e5l undervejs, men det lades op til fort\u00e6lleren selv at konstruere sin historie (17). Et narrativt perspektiv kan bidrage til at f\u00e5 indsigt i, hvordan mennesker forst\u00e5r sig selv, deres relationer og den sociale praksis (18). <\/span>Oversygeplejerskerne fungerede som gatekeepers ved at hj\u00e6lpe med at udv\u00e6lge sygeplejersker til interviews. \u00d8nsket var at inkludere sygeplejersker, der kunne repr\u00e6sentere afdelingen bredt og bidrage med forskellige perspektiver. De fire sygeplejersker havde s\u00e5ledes varierende alder (fra 25 til 42 \u00e5r), erfaring (fra \u00bd til 8 \u00e5r) samt funktion (fx arbejdsmilj\u00f8repr\u00e6sentant, visitator m.fl.) i afdelingen. Af etiske hensyn om anonymisering ben\u00e6vnes sygeplejerskerne S1, S2, S3 og S4.<\/span><\/p>\nDeltagerobservationer
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen blev suppleret med deltagerobservationer i akutmodtagelsen. Deltagerobservationer blev anvendt som supplerende metode til interviewene for at opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af praksis og det sociale liv p\u00e5 arbejdspladsen (19). Deltagerobservationerne leverede mere detaljerede beskrivelser af blandt andet af h\u00e6ndelser, kontekst og interaktioner (19).<\/span><\/p>\nInterviewguide
\n<\/span><\/strong>I interviewene med sygeplejerskerne blev der anvendt en interviewguide som hj\u00e6lperedskab med henblik p\u00e5, at sikre at interviewsituationen blev styret i retning af unders\u00f8gelsens form\u00e5l. Interviewguiden afspejler interviewsituationen med en indledende fase, hovedfase\/sp\u00f8rgefase og afrunding (17,20,21). Informanterne blev blandt andet spurgt om \u2019hvad de t\u00e6nker om forandringer\u2019, \u2019deres oplevelse af trivsel under forandringer\u2019 og \u2019oplevelsen af ledelsen og det kollegiale f\u00e6llesskab under forandringer\u2019. Interviewguiden er supplerende materiale og kan tilg\u00e5s ved at kontakte forfatter 1.<\/span><\/p>\nAnalysestrategi
\n<\/span><\/strong>De fire interviews af sygeplejerskerne blev lydoptaget og efterf\u00f8lgende transskriberet. I analysen af interviewene blev der valgt en narrativ analyse, da en s\u00e5dan strategi hj\u00e6lper til at forst\u00e5, hvordan mennesker udv\u00e6lger, organiserer og forbinder h\u00e6ndelser med henblik p\u00e5 at skabe en sammenh\u00e6ngende og meningsfuld fort\u00e6lling (18). Supplerende blev deltagerobservationerne inddraget ved hj\u00e6lp af narrativ analyse og deskriptiv tilgang (22). <\/span>Narrativ analysetilgang er en proces og inddeles i en r\u00e6kke punkter som empirimaterialet l\u00e6ses og bearbejdes ud fra. Analysen er inspireret af Polkinghornes tilgang og indeholder fem analysepunkter, som der var opm\u00e6rksomhed p\u00e5 i analysen af empirimaterialet (18), se <\/span>Boks 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
Boks 1 Analysepunkter
\n<\/span><\/strong><\/p>\n\ud83d\udd39Specifikke detaljer i konteksten, som bidrager til en st\u00f8rre forst\u00e5else af unders\u00f8gelsens form\u00e5l
\n<\/span>\ud83d\udd39Informanternes karakteristika (fx alder, anciennitet, tidligere erfaringer), da de kan bidrage til en st\u00f8rre forst\u00e5else af personlige m\u00e5l og handlinger
\n<\/span>\ud83d\udd39Forholdet mellem informanter og biroller (fx leder, kollegaer, jeg som interviewer) samt birollers betydning for informanternes handlinger
\n<\/span>\ud83d\udd39Informanternes valg og handlinger
\n<\/span>\ud83d\udd39Den historiske sammenh\u00e6ng som informanterne er en del af.<\/span><\/p>\n<\/div>\nI de f\u00f8rste gentagne l\u00e6sninger af empirimaterialet var fokus p\u00e5 ovenn\u00e6vnte analysepunkter. \u00c9t interview blev l\u00e6st ad gangen og efterf\u00f8lgende blev s\u00e6tningerne sorteret i farver afh\u00e6ngigt af, hvilket punkt, de beskrev. Dern\u00e6st blev interviewene sammenlignet og kontrasteret i forhold til unders\u00f8gelsens form\u00e5l om trivsel under forandringer. Teori om meningsskabelse (16) blev efterf\u00f8lgende inddraget i fortolkning af interviewene, hvor sammenligninger og mods\u00e6tninger i sygeplejerskernes fort\u00e6llinger blev fundet.<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Informeret samtykke blev indhentet fra alle deltagere, hvilket inkluderede en detaljeret forklaring af unders\u00f8gelsens form\u00e5l samt mulighed for tilbagetr\u00e6kning af samtykke uden konsekvenser. Tilladelse fra deltagerne blev givet til optagelse og transskription af interviews. Data blev anonymiseret, opbevaret sikkert og slettet efter unders\u00f8gelsens afslutning (20,23,24).<\/span><\/p>\nFund
\n<\/span><\/strong>I sygeplejerskernes fort\u00e6llinger blev der identificeret v\u00e6sentlige temaer, som gik igen blandt sygeplejerskerne og som syntes at have betydning for deres oplevelse af trivsel i et arbejdsliv pr\u00e6get af konstante forandringer. Unders\u00f8gelsens hovedfund var:<\/span><\/p>\nTema 1<\/strong>:<\/span> Identitet som sygeplejerske
\n<\/span>Tema 2<\/strong>:<\/span> Kollegaers betydning
\n<\/span>Tema 3<\/strong>:<\/span> Kommunikation og st\u00f8tte fra ledelsen
\n<\/span>Tema 4<\/strong>:<\/span> Indflydelse i arbejdet<\/span><\/p>\nFund og diskussioner
\n<\/span>Tema 1: Identitet som sygeplejerske
\n<\/span><\/strong>Et tema, der synes at have betydning for oplevelsen af trivsel, var sygeplejerskernes identitet som sygeplejerske, og opfattelse af sig selv.<\/span><\/p>\n“Jeg har altid v\u00e6ret i det akutte felt (\u2026) <\/span>Jeg er akutsygeplejerske, s\u00e5 jeg kan ikke se mig selv andre steder. Jeg f\u00f8ler mig god til det, og det er et sp\u00e6ndende speciale” <\/span><\/em>(S1).<\/span><\/p>\nIdentitet kan forst\u00e5s som den enkeltes opfattelse og forst\u00e5else af sig selv, hvor \u201chvem er jeg\u201d bliver en identitet (16). Den enkeltes opfattelse af sig selv skabes gennem erfaringer og i interaktioner med andre, og har betydning for hvordan den enkelte opfatter omverden (16). Sygeplejerskernes fort\u00e6llinger kan v\u00e6re udtryk for deres identitetsskabelse som sygeplejerske, hvor der blandt andet bruges ord som:<\/span><\/p>\n“Jeg har valgt Akutmodtagelsen, fordi jeg godt kan v\u00e6re i, at der sker forandringer p\u00e5 forskellige m\u00e5der”<\/span><\/em> (S2). “<\/em><\/span>Jeg kan godt lide forskelligheden, at dagene er uforudsigelige og at de ikke g\u00e5r for langsomt”<\/em> <\/span>(S4).<\/span><\/p>\n“Jeg kan godt lide det store patient-flow, at man har fingrene i mange specialer og at man m\u00f8der mange nye mennesker. Jeg kan godt lide form\u00e5let med, at det veksler mellem dagene, at ingen dage er ens og at der ingen rutiner er” <\/span><\/em>(S3).<\/span><\/p>\nDet er fort\u00e6llinger, hvor sprogbruget minder om hinanden. Fort\u00e6llingerne synes at v\u00e6re udtryk for en f\u00e6lles social konstruktion af identitet, som skabes i interaktionerne blandt sygeplejerskerne. <\/span>De konstante forandringer ser ud til at stille krav til sygeplejerskerne om at forny sig og kan udfordre sygeplejerskernes opfattelse af sig selv som sygeplejerske:<\/span><\/p>\n“Generelt er forandringer noget, der fylder meget i Akutmodtagelsen. Vi f\u00e5r nye l\u00e6ger hver tredje m\u00e5ned som vi skal forholde os til. Der er stor udskiftning af personalegruppen. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Men det kan godt v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6re i synes jeg, at der hele tiden er nye ansigter, man skal forholde sig til (…) <\/span><\/em>Det skaber r\u00f8re i en personalegruppe og lidt d\u00e5rlig stemning. Det g\u00f8r, at man overvejer, om det er sundt for en at v\u00e6re i, hvis man ikke f\u00f8ler stor arbejdsgl\u00e6de”<\/em> <\/span>(S1).<\/span><\/p>\nSygeplejerskens erfaringer med gentagne forandringer synes at udfordre identiteten som sygeplejerske og oplevelsen af at trives, hvilket afspejles i citatet af S1. S1\u2019s fort\u00e6lling om forandringer findes i tr\u00e5d med anden forskning (8), som peger p\u00e5, at flere samtidige, og s\u00e6rligt gentagne forandringer i en organisation, kan have negativ effekt p\u00e5 b\u00e5de psykiske og sociale forhold, herunder medarbejderes helbred og trivsel. Ligeledes kendes det, at netop denne negative effekt kan skyldes oplevelsen af \u00f8get job-krav, rolleuklarhed samt forringet st\u00f8tte fra kollegaer og ledere (8). <\/span>En yngre sygeplejerske fort\u00e6ller om forandringer:<\/span><\/p>\n“Jeg synes det <\/span>[sammenl\u00e6gning af afsnit og patientgrupper]<\/span> er fedt, fordi jeg elsker at l\u00e6re nye ting og jeg elsker at blive udfordret”<\/span><\/em> (S3).<\/span><\/p>\n\u00d8vrig forskning peger p\u00e5, at identitetsorienteret indflydelse har betydning for oplevelsen af identitet og at trives i arbejdet (25). Heri antages, at indflydelse p\u00e5 arbejdspladsen har betydning for den enkeltes identitet, selvv\u00e6rd og selvforst\u00e5else. <\/span>Citatet af S3 synes at afspejle oplevelsen af indflydelse i forandringerne p\u00e5 m\u00e5der, som har betydning for hendes identitet. Mennesker har brug for indflydelse for at v\u00e6re og f\u00f8le sig som mennesker (25). Indflydelse i arbejdet spiller en central rolle for, om medarbejdere oplever, at de er, og bliver behandlet som aktive subjekter, der selv handler, frem for som passive objekter, andre bestemmer over. Medarbejdere kan se sig som et handlende menneske, n\u00e5r der opleves h\u00f8j grad af indflydelse, som giver en f\u00f8lelse af at v\u00e6re levende, aktive og unikke (25).<\/span><\/p>\nTema 2: Kollegaers betydning
\n<\/span><\/strong>Et andet fund i unders\u00f8gelsen er kollegaers betydning, som spiller en central rolle for sygeplejerskernes oplevelse af forandringer og trivsel. Herunder sprogbruget og de indbyrdes interaktioner. I unders\u00f8gelsen beskriver sygeplejerskerne p\u00e5 forskellig vis hvordan kollegaer har positiv betydning for at trives i arbejdet:<\/span><\/p>\n“De <\/span>[kollegaerne]<\/span> er den st\u00f8rste medvirkning til at trives. (\u2026) Det er kollegaerne, der har allerst\u00f8rst betydning, for det er dem jeg g\u00e5r til, hvis jeg har sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det vigtigste for mig er, at jeg stadigv\u00e6k kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og at jeg stadigv\u00e6k har et sted, jeg kan hente hj\u00e6lp, hvis jeg bliver i tvivl” <\/span><\/em>(S4).<\/span><\/p>\nKollegaers betydning underst\u00f8ttes i andre studier, som beskriver kollegaer som en st\u00f8tte og ressource for medarbejdere (8\u201310). Den enkeltes tanker, f\u00f8lelser og handlinger er hele tiden under p\u00e5virkning af andre mennesker (16). <\/span>De fort\u00e6llinger, der f\u00e5r lov at dominere blandt sygeplejerskerne om bl.a. forandringer, negative s\u00e5vel som positive, synes at p\u00e5virke resten af kollegagruppens oplevelse af forandringer og trivsel. Eksempelvis fort\u00e6ller en yngre sygeplejerske:<\/span><\/p>\n“Jeg kan m\u00e6rke, at hvis man er p\u00e5 arbejde med nogen, der udelukkende snakker negativt, s\u00e5 kan jeg godt t\u00e6nke: Burde jeg ogs\u00e5 t\u00e6nke noget negativt om det? Burde jeg ogs\u00e5 t\u00e6nke, at det sikkert bliver helt forf\u00e6rdeligt?”<\/span><\/em> (S3).<\/span><\/p>\nVed konstante forandringer er de sociale relationer under pres og kan medf\u00f8re konflikter, demoralisering og reducere kollegial st\u00f8tte (8). Fra eksisterende forskning kendes det, at relationer er t\u00e6t knyttet med medarbejderes oplevelse af indflydelse \u2013 eller mangel p\u00e5 samme (25). Kollegaer er afh\u00e6ngige af hinanden i l\u00f8sning og koordinering af arbejdsopgaver, arbejdsgange og arbejdsprocesser. Ligeledes har kvaliteten af relationerne betydning for medarbejderes trivsel og kvaliteten af opgavel\u00f8sningen (25). Medarbejdere er afh\u00e6ngige af at udveksle input, erfaringer og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Denne udveksling kobler medarbejdere med oplevelsen af indflydelse og f\u00f8lelsen af at h\u00f8re til (25). <\/span>I ovenn\u00e6vnte citat af S4 vurderes det, at f\u00f8lelsen af at blive set og h\u00f8rt samt udveksle synspunkter, viden og ideer, bidrager til f\u00f8lelsen af at have v\u00e6rdi og at h\u00f8re til og dermed oplevelsen af at trives. <\/span>Ud fra citatet af S3 vurderes det, at nogle kollegaers ord kan \u201clarme\u201d mere end andres og derved h\u00f8res tydeligere. Blandt kollegaer kan der opst\u00e5 en ulige fordeling af magt og indflydelse, hvor nogle kollegaer overd\u00f8ver andre (25). For at trives er det betydningsfuldt, at opleve sig som en legitim del af f\u00e6llesskabet med lydh\u00f8rhed over for hinanden (25).<\/span><\/p>\nTema 3: Kommunikation og st\u00f8tte fra ledelsen
\n<\/span><\/strong>I unders\u00f8gelsen fremh\u00e6ves ledelsen, deres adf\u00e6rd og kommunikation som v\u00e6sentligt for sygeplejerskerne, hvor s\u00e6rligt ledelsens synlighed, n\u00e6rv\u00e6r og tydelighed i kommunikationen synes at v\u00e6re betydningsfuldt.<\/span><\/p>\n“Det at der l\u00f8bende bliver meldt noget ud, s\u00e5 ved vi hvad der er at forholde sig til. Det er noget, der betyder meget. Ogs\u00e5 at man ved, at man altid kan komme til dem <\/span>[oversygeplejerskerne]<\/span>, det betyder ogs\u00e5 rigtig meget”<\/span><\/em> (S1).<\/span><\/p>\n“Undervejs i planl\u00e6gning af sammenl\u00e6gningen af patientgrupper, er der fra ledelsesniveau givet drypvise informationer en gang imellem. Det har v\u00e6ret rigtig tr\u00e6ls at v\u00e6re i. Jeg oplevede det frustrerende, at de ikke kunne sige hvad det var, der skete”<\/span><\/em> (S2).<\/span><\/p>\nSygeplejerskerne ses at s\u00f8ge s\u00e5kaldte \u2019ledetr\u00e5de\u2019 fra ledelsen og tolke p\u00e5 informationer og adf\u00e6rd. S\u00f8gen efter ledetr\u00e5de er kendt i eksisterende teori om meningsskabelse (16). Mens nogle sygeplejersker oplever ledelsens adf\u00e6rd og kommunikation som st\u00f8ttende, kan andre opleve ledelsens adf\u00e6rd som frustrerende. <\/span>Ledelsens adf\u00e6rd, som en v\u00e6sentlig betydning for medarbejderes oplevelse af trivsel og tryghed, fremh\u00e6ves ligeledes i en r\u00e6kke studier (10,26,27). I et af studierne fremh\u00e6ves, at en aktiv og engageret ledelse er af afg\u00f8rende betydning for at skabe et positivt arbejdsmilj\u00f8, is\u00e6r i konteksten af konstante forandringer (10).<\/span><\/p>\nEn n\u00e6rv\u00e6rende og synlig ledelse, der kommunikerer tydeligt og med l\u00f8bende informationer, kan v\u00e6re med til at reducere usikkerhed og fremme trivsel blandt medarbejdere (10). Yderligere forskning viser, at dialog og f\u00e6lles udforskning af problemstillinger mellem medarbejdere og ledere har betydning for trivslen, da de sammen kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nye perspektiver og muligheder for handling (28). Ved at fremme dialogerne kan det give medarbejdere oplevelsen af, at de ikke st\u00e5r alene med problemerne, hvilket kan lette presset hos den enkelte (28).<\/span><\/p>\nTema 4: Indflydelse i arbejdet
\n<\/span><\/strong>Et andet hovedfund i unders\u00f8gelsen er sygeplejerskernes oplevelse af indflydelse i arbejdet, som her udtrykt af informant S2 og S1:<\/span><\/p>\n“Jeg har sat mig et sted, hvor jeg er med til at lave dem <\/span>[forandringer]<\/span>, eller jeg er med i dem, fordi jeg ikke kan lide, n\u00e5r det k\u00f8rer hen over hovedet p\u00e5 mig” <\/span>(S2).<\/span><\/em><\/p>\n“Det vigtigste for mig er, at jeg udvikler mig og at jeg f\u00f8ler, at jeg bruger min faglighed. (\u2026) Nu er jeg blevet arbejdsmilj\u00f8repr\u00e6sentant og det er fagligt udfordrende p\u00e5 en anden m\u00e5de end at v\u00e6re sygeplejerske p\u00e5 gulvet”<\/span><\/em> (S1).<\/span><\/p>\nI citaterne af sygeplejerskerne ses, at indflydelse og involvering i arbejdsopgaver har betydning for dem. Indflydelse synes at bidrage til at sygeplejerskerne engageres i arbejdet, f.eks. ved konkrete funktioner s\u00e5som tillidsrepr\u00e6sentant eller arbejdsmilj\u00f8repr\u00e6sentant. <\/span>Kendt forskning p\u00e5 omr\u00e5det viser, at indflydelse i arbejdet, med konkret involvering i beslutningsprocesser, er betydningsfuldt for b\u00e5de succes af forandringsprocesser og medarbejderes oplevelse af trivsel (8,9,29,30). <\/span>Dette ligger i tr\u00e5d med anden forskning, der peger p\u00e5, at s\u00e5kaldt opgaveorienteret indflydelse har betydning for b\u00e5de at kunne l\u00f8se arbejdsopgaver succesfuldt, men ogs\u00e5 processen henimod at l\u00f8se opgaverne (25).<\/span><\/p>\nOpgaveorienteret indflydelse er n\u00e5r medarbejdere oplever, at de har mulighed for at v\u00e6lge eller pr\u00e6ge de metoder, de anvender til at l\u00f8se arbejdsopgaver. Ligeledes at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvilke arbejdsopgaver, der l\u00f8ses hvorn\u00e5r og i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge de l\u00f8ses i. I de situationer, hvor arbejdsopgaver ikke kan n\u00e5s, synes det hensigtsm\u00e6ssigt, at medarbejdere har tilstr\u00e6kkelig indflydelse til at kunne prioritere, hvilke arbejdsopgaver, der er vigtigst (25). Udover indflydelse i arbejdsopgaver kan undervisning og tr\u00e6ning tilpasset individuelle kompetencer have betydning (31,32). Dette er ikke et tema i n\u00e6rv\u00e6rende analyse, men det kunne man forestille sig, hvis informanterne var nyuddannede, uerfarne i specialet, eller hvis konteksten var, at de stod midt i omstruktureringen og ikke blot foran den. <\/span>Betydningen af at st\u00e5 midt i store forandringer ses ved anden forskning omkring covid-19 pandemien. Her ses, at forandringer relateret til pandemien medf\u00f8rte udbredte problemer med helbred og psyke, som bl.a. skyldtes manglende kompetence og udrustning til arbejdsopgaver, at det er psykisk h\u00e5rdt at g\u00e5 fra at v\u00e6re ekspert i sit arbejde til at v\u00e6re novice samt at st\u00e5 klar som reserver for beredskabet (31).<\/span><\/p>\nStyrker og svagheder ved unders\u00f8gelsen
\n<\/span><\/strong>Trods de indsigter, der er opn\u00e5et gennem unders\u00f8gelsen, findes en r\u00e6kke begr\u00e6nsninger, som b\u00f8r tages i betragtning. Unders\u00f8gelsens forskellige led er p\u00e5virket af selektionsbias, bl.a. i udv\u00e6lgelse af forskningsartikler, teoretiske begreber, unders\u00f8gelsesdesign, analysestrategi og datamateriale til analysen.<\/span><\/p>\nGrundet tidsbegr\u00e6nsning i udf\u00f8relse af specialeprojektets unders\u00f8gelse, blev der ikke medtaget flere informanter end de fire sygeplejersker. S\u00e5ledes er det et lille udsnit af hele akutmodtagelsen. Hvorvidt der er opn\u00e5et tilstr\u00e6kkelig datam\u00e6tning er usikkert, da der muligvis ikke blev opn\u00e5et en udt\u00f8mmende beskrivelse af sygeplejerskernes oplevelser af forandring og trivsel. Inddragelse af flere informanter ville kunne hj\u00e6lpe til at validere og styrke fundene. Med en kvalitativ metode stiles ikke efter generaliserbarhed og repr\u00e6sentativitet, men efter at kaste nyt lys p\u00e5 en \u201dst\u00f8rre\u201d problemstilling. <\/span>Narrative interviews blev valgt, da tilgangen gav mulighed for at \u00e5bne op for sygeplejerskernes fort\u00e6llinger. Udfordringer ved at fremskrive fort\u00e6llinger, er, at disse ikke er de \u201deneste sande\u201d fort\u00e6llinger om akutmodtagelsen.<\/span><\/p>\nFort\u00e6llingerne er socialt konstruerede og skabes i interviewsituationen. De er bundet til tid og sted og der skal udvises forsigtighed med hensyn til at forklare overordnede m\u00f8nstre. <\/span>En svaghed ved den narrative analysestrategi er, at der let kan opst\u00e5 forskellige fortolkninger af empirien, afh\u00e6ngig af hvem der l\u00e6ser og udv\u00e6lger elementer i materialet. Som unders\u00f8ger har jeg en forforst\u00e5else med i analysen af empirien og den vil p\u00e5virke fortolkningen og hvilke detaljer, der fremh\u00e6ves. Hvis der i bearbejdningen af empirien var flere til at analysere, ville der formentlig kunne fremh\u00e6ves flere nuancer og dermed styrke analysens kvalitet. Et andet element til at styrke kvaliteten, og bidrage med yderligere indsigt i problemstillingen, kunne eksempelvis v\u00e6re at kombinere flere analysestrategier.<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Samlet set kan denne artikel bidrage til en st\u00f8rre forst\u00e5else af en r\u00e6kke temaer, der kan have betydning for sygeplejerskers trivsel i en kontekst af konstante forandringer. Gennem en narrativ tilgang og anvendelse af teori om meningsskabelse f\u00e5s en st\u00f8rre forst\u00e5else af hvordan sygeplejerskerne oplever arbejdslivet og at trives heri. <\/span>
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/FA-1025-Trivsel-i-akutafd.png?resize=705%2C322&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n