{"id":13939,"date":"2025-04-29T09:51:15","date_gmt":"2025-04-29T07:51:15","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=13939"},"modified":"2025-12-11T14:37:09","modified_gmt":"2025-12-11T13:37:09","slug":"hvordan-bevarer-vi-mennesket-i-sundhedsvaesenet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/04\/29\/hvordan-bevarer-vi-mennesket-i-sundhedsvaesenet\/","title":{"rendered":"Hvordan bevarer vi mennesket i sundhedsv\u00e6senet?"},"content":{"rendered":"

\"Mennesket<\/p>\n

Med Sundhedsreformen og Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser ser vi k\u00e6rkommen mulighed for at diskutere, om mennesket og det menneskelige kan findes i sundhedsv\u00e6senet. Kan de mennesker, der arbejder i sundhedsv\u00e6senet, frig\u00f8re sig fra en systemisk diagnoset\u00e6nkning i m\u00f8det med dem, der ops\u00f8ger hj\u00e6lp?<\/strong><\/p>\n

Af Lea Muldtofte, ph.d. forfatter til bogen Om Forladelse<\/a>, K\u00f8benhavns Universitet, lego@adm.ku.dk<\/a>, Trine Lykkegaard S\u00f8nderk\u00e6r, adjunkt, intensivsygeplejerske, cand. mag. i anvendt filosofi, VIA University College tris@via.dk<\/a> og Brian Benjamin Hansen, ph.d. i filosofi, docent VIA University College,\u00a0 brbh@via.dk<\/a><\/p>\n

\u201c[D]et er ikke i tilstr\u00e6kkelig grad lykkedes at styrke den del af sundhedsv\u00e6senet, som er t\u00e6ttere p\u00e5 borgerne.\u201d S\u00e5dan lyder det i den Sundhedsreform, der blev vedtaget i november 2024, hvor det ogs\u00e5 hedder, at det for borgere, der er i kontakt med sundhedsv\u00e6snet, ikke blot handler om at overleve, men ogs\u00e5 om at leve godt.<\/p>\n

Det er en pointe, vi gerne vil tage op, for m\u00e5ske er tiden inde til at formulere nye pejlem\u00e6rker for \u201cborgerkontakten\u201d. Vores hovedbudskab er, at netop kontakten til mennesker, der m\u00f8der systemet, og et fokus p\u00e5 det menneskelige aspekt b\u00f8r indg\u00e5 som en grundl\u00e6ggende del af uddannelsen af sundhedsprofessionelle. Mens sundhedsprofessionelle uddannes og socialiseres til at have et fagligt blik p\u00e5 de mennesker, de m\u00f8der, prioriteres og underst\u00f8ttes tilegnelsen af basale menneskelige f\u00e6rdigheder ikke i lige s\u00e5 h\u00f8j grad.<\/p>\n

I alle dele af sundhedsv\u00e6senet, men m\u00e5ske is\u00e6r i psykiatrien, er det et problem. \u201cRigtig meget fungerer godt i det danske sundhedsv\u00e6sen\u201d, lyder det i Sundhedsreformen, men det nytter ikke noget, hvis mange, b\u00e5de personer, der ops\u00f8ger hj\u00e6lp, deres p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle, ikke f\u00f8ler sig set og h\u00f8rt, eller ikke synes, de sl\u00e5r til.<\/p>\n

For nylig afholdt vi et opl\u00e6sningsarrangement p\u00e5 VIA University College i Viborg for 250 tilh\u00f8rere, hvoraf mange var studerende, is\u00e6r fra sygeplejerske-, sundhedsadministrativkoordinator- og p\u00e6dagoguddannelser. Her l\u00e6ste Lea op fra sin bog, Om forladelse<\/a>, der er en fort\u00e6lling om at f\u00f8le sig fremmedgjort i det psykiatriske system, netop n\u00e5r man har mest brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n

Vi diskuterede med studerende, hvordan det at blive m\u00f8dt med systemiske krav og mistro under forkl\u00e6dningen \u201chj\u00e6lp\u201d er malplaceret og brutalt. Vi talte om, at hvis ingen overhovedet finder tid til at lytte, eller insisterer p\u00e5 kun at h\u00f8re en diagnose, s\u00e5 bliver behandlingen i sig selv endnu en barriere for reel recovery. Og vi talte om, hvordan det poetiske sprog i en roman giver en anden indsigtserfaring end en traditionel vidnesberetning.<\/p>\n

Levede erfaringer
\n<\/strong>Under overskriften \u201dMennesket i diagnosesystemet\u201d satte vi fokus p\u00e5 en tilgang, som ikke bare er \u201ct\u00e6ttere p\u00e5 borgerne\u201d, men hvor levede erfaringer bliver f\u00f8rsteforfattere. Det er ikke s\u00e5 ofte, det budskab h\u00f8res i en uddannelsessammenh\u00e6ng, men ikke desto mindre vakte det genklang.<\/p>\n

Det kan f\u00f8les fuldst\u00e6ndig \u00e5benlyst at sp\u00f8rge mennesker i krise, hvordan de selv ser p\u00e5 deres situation og mulighederne for forandring, men det er desv\u00e6rre ikke kutyme i sundhedssystemet. Dette er i \u00f8vrigt paradoksalt, da sundhedsprofessionelle i en eller anden grad p\u00e5 et eller andet tidspunkt ogs\u00e5 f\u00e5r brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n

Det er i \u00f8vrigt heller ikke kontroversielt, hvis vi kigger ud over landets gr\u00e6nser, og p\u00e5 WHOs WHO framework for meaningful engagement of people living with noncommunicable diseases, and mental health and neurological conditions<\/a> anbefalinger fra 2023, hvor det understreges, at mennesker med levede erfaringer b\u00f8r lede forskning, udforme policies og reformer, undervise samt ans\u00e6ttes i behandlingssammenh\u00e6nge med ordentlige vilk\u00e5r. Det er et simpelt regnestykke: Sygeplejen og behandlingen bliver bedre af det.<\/p>\n

I k\u00f8lvandet p\u00e5 vores arrangement har vi oplevet en stor eftersp\u00f8rgsel fra de studerende p\u00e5 sundhedsuddannelserne, der vil vide mere om, hvordan man som menneske, der r\u00e6kker ud efter hj\u00e6lp, gerne vil m\u00f8des af sundhedssystemet, om hvordan vi overhovedet skal opfatte sygdom og lidelse, om kunstens rolle i recoveryprocesser, og om hvordan tillid kan skabes og magt skal forvaltes. Det er dybe sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke nemt kan besvares, men som i det mindste kr\u00e6ver at blive stillet. Her m\u00e5 uddannelsesinstitutionerne stille rammer til r\u00e5dighed for, at det kan lade sig g\u00f8re at arbejde med s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Det beskrives i Sundhedsreformen, at der skal tilf\u00f8res nye midler til psykiatrien. Men hvordan skal det lykkes at forvalte disse mange milliarder p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 ogs\u00e5 menneskene bag diagnoserne oplever dem som v\u00e6rdifulde? M\u00e5ske kunne en id\u00e9 her v\u00e6re at fokusere p\u00e5 udviklingen af kompetencer og praksisser, hvor sundhedsprofessionelle bliver i stand til at lade deres ageren blive bestemt af de mennesker, de har med at g\u00f8re.<\/p>\n

Omvandrende diagnoser?
\n<\/strong>Det er vigtigt at huske, at de mennesker, s\u00e5kaldte patienter, borgere, brugere, klienter etc., der m\u00f8der sundhedsv\u00e6senet, ikke er de diagnoser, systemet kalder, behandler, betragter og forst\u00e5r dem som. Sundhedsprofessionelle opdrages i objektivitet og glemmer, at diagnoser – fra lungekr\u00e6ft til anoreksi – ikke er neutrale, men er beh\u00e6ftet med historiske og strukturelle forforst\u00e5elser og fordomme.<\/p>\n

Ved psykiatriske diagnoser i s\u00e6rdeleshed m\u00e5 vi huske p\u00e5, at en samling af symptomer, som \u201cudregnes\u201d til en diagnose, ikke bel\u00f8ber sig til en fuldst\u00e6ndig beskrivelse af det menneske, der st\u00e5r over for \u00e9n. Psykiatriske diagnoser er en subjektiv vurdering – ikke en ontologisk realitet. Og vi kan vel alle blive enige om, at et menneske ikke er et objekt, som kan puttes i en diagnostisk kategori, men et talende, t\u00e6nkende, f\u00f8lende subjekt?<\/p>\n

Hvis mennesket bliver glemt, og diagnosen skubbes foran, risikerer man ikke bare at uds\u00e6tte mennesket for en ydmygende dehumanisering, men ogs\u00e5 at g\u00f8re mere skade end gavn. Hvad skal mennesker egentlig i sundhedsv\u00e6senet, udover at modtage en kategori, de ikke selv har defineret? T\u00f8r kommende og nuv\u00e6rende sundhedsprofessionelle at anerkende lidelse uden at objektificere?<\/p>\n

Uddannelse
\n<\/strong>Her kan Sundhedsreformen bringes i kontakt med den Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark, der landede her i marts. Ogs\u00e5 her peges der p\u00e5 at styrke det \u201cpatient- og borgern\u00e6re arbejde\u201d, og igen kunne man pege p\u00e5 psykiatrien som et oplagt indsatsomr\u00e5de.<\/p>\n

Hvordan skabes den bedste kobling til den virkelighed, de studerende st\u00e5r overfor at uddanne sig ud i? En mulighed set med vores \u00f8jne er at inddrage mennesker med levede erfaringer – b\u00e5de forskere, klinikere og nuv\u00e6rende servicebrugere eller psykiatrioverlevere. Det er muligt at se inddragelse bredt, men et minimum m\u00e5 v\u00e6re, at mennesker, der modtager og skal modtage sygepleje og behandling, bliver h\u00f8rt, i forhold til hvad der har betydning, hvordan kvaliteten kan styrkes set fra deres perspektiv, og hvordan uddannelsesinstitutionerne kan leve op til at arbejde borgern\u00e6rt.<\/p>\n

En ide ville ogs\u00e5 v\u00e6re at lade de sundhedsprofessionelle, der har levede erfaringer, f\u00e5 en uddannelse i, hvordan deres erfaringer kan bruges i praksis uden risiko for at f\u00e5 \u201cmangel p\u00e5 professionalisme\u201d skudt i skoene. Vi kunne ogs\u00e5 tilf\u00f8je, at ordentlige l\u00f8nforhold og mere anerkendelse end en klapsalve, n\u00e5r brugere og tidligere brugere af psykiatrien holder foredrag eller bliver ansat som peer-medarbejdere, ville v\u00e6re at \u00f8nske.<\/p>\n

Epistemisk uretf\u00e6rdighed
\n<\/strong>Den strukturelle og historiske udelukkelse af mennesker med levede erfaringer med psykisk lidelse – og den ligegyldige m\u00e5de, vi tillader os at behandle formidlingen af disse erfaringer p\u00e5 – kan beskrives med begrebet epistemisk uretf\u00e6rdighed. Begrebet d\u00e6kker over, at visse mennesker p\u00e5 baggrund af fordomme ikke bliver betragtet som trov\u00e6rdige talere og videnskompetente individer – og dermed bliver udelukket fra et vidensf\u00e6llesskab. Det g\u00e6lder som forsker, som sundhedsprofessionel og som kunde i Netto, at beh\u00e6ftningen \u201cpsykisk syg\u201d kan f\u00e5 folk til at kigge v\u00e6k. Udover det asymmetriske magtforhold, der i forvejen g\u00f8r sig g\u00e6ldende i en \u201cpatient-behandler\u201d-situation, kan ingen afskrive sig mere eller mindre bevidste bias, der blander sig i dette m\u00f8de.<\/p>\n

Kombineret med travlhed, personlige forhold og lavt blodsukker er der st\u00e6rk risiko for ikke at lytte med opm\u00e6rksomhed og ligev\u00e6rd. S\u00e6rligt n\u00e5r intersektionalitet g\u00f8r sig g\u00e6ldende, hvor mennesket, man m\u00f8der, er marginaliseret p\u00e5 flere omr\u00e5der. I Leas forskning samt i adskillige fort\u00e6llinger fra mennesker med levet erfaring, findes der eksempler p\u00e5, at denne manglende lytning ikke bare har v\u00e6ret personligt \u00f8del\u00e6ggende, men livsfarlig.<\/p>\n

Nye perspektiver
\n<\/strong>S\u00e5 hvad skal der til for at skabe et sundhedsv\u00e6sen, der er t\u00e6ttere p\u00e5 borgeren og mere sammenh\u00e6ngende? M\u00e5ske skal vi begynde allerede ved uddannelserne, og ved et fokus p\u00e5 nogle ofte oversete menneskelige f\u00e6rdigheder og v\u00e6rdier. Det kr\u00e6ver et andet fokus og udviklingen af nye didaktikker og praksisser. Man ville skulle stille sp\u00f8rgsm\u00e5l om:<\/p>\n