anneke.dapper@gmail.com<\/a><\/p>\nVi taler ofte om det \u201cbedste liv\u201d for mennesker med demens, men hvad betyder det egentlig i praksis? Og hvordan balancerer vi mellem sygdomsforst\u00e5else og menneskesyn, n\u00e5r rammerne er pressede? Mine erfaringer fra praksis viser, at mennesket ikke forsvinder med demens \u2013 og at det er vores ansvar at insistere p\u00e5 at se det.<\/p>\n
Hvad er det bedste liv \u2013 og hvordan finder vi svaret?
\n<\/strong>Som demenspsykolog m\u00f8der jeg dagligt engagerede plejepersonaler, der br\u00e6nder for at skabe det bedst mulige liv for beboere med demens. Men \u201cdet bedste liv\u201d er ikke en universel st\u00f8rrelse \u2013 det er individuelt og afh\u00e6nger af den enkeltes \u00f8nsker, livshistorie og behov. Udfordringen er, at det ikke altid er let at finde frem til, hvad den enkelte reelt \u00f8nsker \u2013 is\u00e6r n\u00e5r familie, ressourcer og egne forestillinger kan forstyrre blikket. Ofte presses vi af struktur, \u00f8konomi og tid, og risikerer at handle ud fra, hvad vi tror er bedst, snarere end at lytte til personen selv.<\/p>\nN\u00e5r vi endelig f\u00e5r indblik i beboerens \u00f8nsker, opst\u00e5r n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan realiserer vi dem, n\u00e5r personalet samtidig oplever pres, afmagt og manglende anerkendelse af det komplekse arbejde, de udf\u00f8rer?<\/p>\n
Afmagt og idealer \u2013 er det urealistisk at insistere p\u00e5 mennesket?
\n<\/strong>Jeg har indimellem spurgt mig selv, om min tilgang som demenspsykolog bliver for idealistisk eller urealistisk i en travl hverdag. Men jeg insisterer p\u00e5, at mennesket ikke forsvinder med demens. Det er vores ansvar som fagpersoner at holde fast i mennesket \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r sygdommen fylder. Vi m\u00e5 finde balancen mellem at anerkende demens som d\u00f8delig hjernesygdom og samtidig fastholde fokus p\u00e5 det hele menneske. Det b\u00f8r ikke v\u00e6re et enten-eller, men en to-sporet vej, hvor b\u00e5de sygdomsforst\u00e5else og menneskesyn er lige vigtige.<\/p>\nPraksiseksempler: N\u00e5r mennesket tr\u00e6der frem
\n<\/strong>Senest blev jeg bekr\u00e6ftet i denne tilgang gennem to oplevelser: En tidligere kollega, som arbejder frivilligt som v\u00e5ger, beskrev, hvordan mennesker med demens ofte er mere klare i deres sidste \u00f8jeblikke. Det bekr\u00e6fter min erfaring: Mennesket er stadig til stede \u2013 vi skal bare g\u00f8re os umage for at m\u00f8de det.<\/p>\nP\u00e5 et plejehjem, hvor jeg har v\u00e6ret tilknyttet, oplevede jeg, hvordan en beboer, der tidligere var passiv og urolig, nu sad v\u00e5gen og deltog aktivt. \u00c6ndringen skyldtes en ny tilgang: Personalet var blevet overbevist om, at hun stadig \u201cvar der\u201d bag sygdommen, og havde udtrappet beroligende og antipsykotisk medicin. Ved at v\u00e6re nysgerrige p\u00e5 hendes adf\u00e6rd, frem for at ignorere eller d\u00e6mpe den, opstod nye muligheder. En anden beboer, tidligere pr\u00e6get af vrede og isolation, begyndte at deltage i f\u00e6llesskabet og udtrykke gl\u00e6de. Forandringerne skyldtes ikke et quick-fix, men et vedvarende, tv\u00e6rfagligt arbejde: Personalet blev udskiftet, ledelsen blev styrket, milj\u00f8et blev gjort hjemligt, og b\u00e5de medarbejdere og p\u00e5r\u00f8rende blev inddraget i udviklingsprocessen.<\/p>\n
Faglighed, relationer og arbejdsmilj\u00f8 \u2013 det smitter
\n<\/strong>Forandringerne p\u00e5 plejehjemmet illustrerer, at trivsel smitter: N\u00e5r medarbejdere trives, trives beboere \u2013 og omvendt. \u00c6gte n\u00e6rv\u00e6r, humor, kram og f\u00e6llesskab blev hverdag, og det kunne m\u00e6rkes p\u00e5 b\u00e5de beboere, p\u00e5r\u00f8rende og personale. Indretningen blev hjemlig, personcentreret tilgang blev prioriteret, og p\u00e5r\u00f8rende blev inddraget aktivt. Det skabte et milj\u00f8, hvor mennesket med demens kunne tr\u00e6de frem \u2013 trods sygdommens alvor.<\/p>\nKonklusion: Det er muligt \u2013 men kr\u00e6ver vedholdenhed
\n<\/strong>Mine erfaringer viser, at det ER muligt at insistere p\u00e5 mennesket i demensomsorgen. Det kr\u00e6ver vedholdende, tv\u00e6rfagligt arbejde, ledelsesm\u00e6ssig opbakning og vilje til at se mennesket frem for sygdommen. Der findes ingen hurtige l\u00f8sninger, men sm\u00e5 skridt og vedholdenhed g\u00f8r en forskel. Mennesket forsvinder ikke med demens \u2013 og det er vores ansvar at insistere p\u00e5 at se det, hver dag.<\/p>\n <\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Anneke Dapper-Skaaning, cand.psych.aut., demenspsykolog. anneke.dapper@gmail.com Vi taler ofte om det \u201cbedste liv\u201d for mennesker med demens, men hvad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22194,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[65],"tags":[],"class_list":["post-13866","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/FINAL-10.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13866","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13866"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13866\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22196,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13866\/revisions\/22196"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22194"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13866"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13866"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13866"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"Demens,](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/FINAL-10-300x300.png\")
<\/p>\n