{"id":13837,"date":"2025-04-23T14:39:54","date_gmt":"2025-04-23T12:39:54","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=13837"},"modified":"2025-06-10T20:00:30","modified_gmt":"2025-06-10T18:00:30","slug":"vores-rejse-med-hjemmeplejen-et-eksempel-til-omsorgsfuld-pleje-og-inspiration","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2025\/04\/23\/vores-rejse-med-hjemmeplejen-et-eksempel-til-omsorgsfuld-pleje-og-inspiration\/","title":{"rendered":"Vores rejse med hjemmeplejen \u2013 et eksempel til omsorgsfuld pleje og inspiration"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Janne Brammer Damsgaard, PhD, MSc, RN, external lecturer, Aarhus University, Health, Department of Public Health, Nursing. <\/span>jbd@ph.au.dk <\/a>ORCID https:\/\/orcid.org\/0000-0003-1238-2344<\/a><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

\n

Denne fort\u00e6lling giver et h\u00e5befuldt indblik i, hvordan et samarbejde med hjemmeplejen \u2013 selv efter en sv\u00e6r begyndelse \u2013 kan udvikle sig til noget meningsfuldt og trygt. <\/span>Den bygger p\u00e5 personlige erfaringer, faglig indsigt og et dybt \u00f8nske om at inspirere andre, der st\u00e5r midt i demensens virkelighed \u2013 som p\u00e5r\u00f8rende, fagpersoner eller beslutningstagere.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Samarbejdet med mors hjemmepleje begyndte med udfordringer. Vi som p\u00e5r\u00f8rende oplevede frustration, afmagt og en f\u00f8lelse af at st\u00e5 alene i en kompleks og uoverskuelig situation. Det, vi is\u00e6r savnede i begyndelsen, var en oplevelse af, at nogen virkelig satte sig i familiens sted, og forstod hvad der var p\u00e5 spil for mor og for os som p\u00e5r\u00f8rende. <\/span>Men i takt med at hjemmeplejen begyndte at arbejde systematisk og helhedsorienteret med de udfordringer, vi oplevede, skete der en forvandling. Ikke alene blev der lyttet til vores perspektiv \u2013 vi oplevede ogs\u00e5, at medarbejderne omkring vores mor arbejdede ud fra nogle klare og gennemarbejdede principper bl.a. ud fra metoden<\/span> \u2018<\/a>Beboerkonferencen i praksis\u2019<\/a>.<\/span><\/p>\n

\n

Demens, tab og udmattelse<\/strong>
\nAt drage omsorg for et menneske med demens indeb\u00e6rer langt mere end de praktiske opgaver. Det er en dybtg\u00e5ende eksistentiel udfordring for familien. N\u00e6rtst\u00e5ende oplever ofte en stor fysisk og psykisk byrde, som kan f\u00f8re til voldsom udmattelse. Det er ikke kun det tidsm\u00e6ssige pres, men ogs\u00e5 den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige konfrontation med sygdommens implikationer, der kan v\u00e6re opslidende. Livet med demens er forbundet med mange tab \u2013 b\u00e5de for den enkelte og for familien. Ud over tab af hukommelse er der bl.a. tab af f\u00e6rdigheder, kontrol, identitet og autoritet. Man mister det kendte sprog, gensidigheden i relationer og oplevelsen af selv at kunne mestre hverdagen. For p\u00e5r\u00f8rende kan det f\u00f8les som en langvarig og gradvis afsked \u2013 hvor sorg og k\u00e6rlighed g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n<\/div>\n

Vores oplevelser med Beboerkonferencen i praksis
\n<\/span><\/strong>I f\u00f8rste omgang skabte ledelsen et trygt rum for dialog, hvor vores bekymringer blev taget alvorligt og omsat til konkrete handlinger. Men det, vi s\u00e6rligt har bem\u00e6rket, er, hvordan medarbejderne \u2013 sosu-hj\u00e6lpere, assistenter, terapeuter og planl\u00e6ggere \u2013 har arbejdet fokuseret med at implementere metodens initiativer i praksis.<\/span><\/p>\n

Det er tydeligt, hvordan teamet bag mor har reflekteret systematisk over mors (vores) behov og trivsel. Vi har m\u00e6rket hvordan b\u00e5de medarbejdere og ledelse i f\u00e6llesskab har udvist en st\u00e6rk vilje til at forst\u00e5 ikke bare adf\u00e6rd, men ogs\u00e5 de f\u00f8lelser og behov, der ligger bag \u2013 pr\u00e6cis som <\/span>\u2018Isbjerget\u2019 og \u2018Trivselskarret\u2019 fra Beboerkonference-metoden<\/a> foreskriver.<\/span><\/p>\n

At bygge relationer og forst\u00e5 borgerens perspektiv
\n<\/span><\/strong>Et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k har v\u00e6ret medarbejdernes evne til at m\u00f8de mor som den unikke person, hun er \u2013 med livshistorie, vaner og behov. Det er tydeligt, at medarbejderne ikke blot handler ud fra rutiner, men udviser nysgerrighed og refleksion – centrale i v\u00e6rkt\u00f8jer i <\/span>\u2018Perspektivskifte\u2019 og \u2018Demensligningen\u2019.<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi har ogs\u00e5 oplevet, at den psykosociale dimension er blevet prioriteret. Mor deltager aktivt i sm\u00e5 dagligdagsaktiviteter, og hendes livshistorie og \u00f8nsker bliver inddraget i plejen. Her m\u00e6rker vi, at medarbejderne ikke blot handler p\u00e5 retningslinjer, men p\u00e5 en \u00e6gte forst\u00e5else for hendes behov \u2013 en tilgang, som svarer til metoden kaldet <\/span>\u2019Blomsten\u2019<\/a> (Sundhedsstyrelsen, Videnscenter for \u00c6ldrepleje)<\/span>. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nDenne tilgang \u2013 som bygger p\u00e5 tankegangen bag personcentreret omsorg \u2013 har gjort en verden til forskel for mor og for os som p\u00e5r\u00f8rende. Medarbejderne fors\u00f8ger at forst\u00e5. Vi som p\u00e5r\u00f8rende m\u00e6rker, at medarbejderne, der kommer hos mor er omsorgsfulde kompetente mennesker, der g\u00f8r sig umage. <\/span>Det er ikke kun ledelsens strategi \u2013 retningslinjerne er blevet til virkelighed i m\u00f8det med det enkelte menneske \u2013 med os.<\/span><\/p>\n

\n

N\u00e5r omsorg m\u00e6rkes i de sm\u00e5 ting
\n<\/span><\/strong>Det er i hverdagens sm\u00e5 detaljer, vi m\u00e6rker, at medarbejderne virkelig g\u00f8r sig umage for at plejen og relationen skal lykkes. Maden bliver anrettet, s\u00e5 den ser indbydende ud. T\u00f8j bliver n\u00e6nsomt h\u00e6ngt op. Stor fleksibilitet ift. planl\u00e6gning af bes\u00f8g. Der s\u00e6ttes udsendelser og film p\u00e5, som passer til mors interesser, og i weekenden er der rundstykker til morgenmad. <\/span>Vi, som p\u00e5r\u00f8rende, oplever refleksion og samtaler med personalet \u2013 b\u00e5de om plejen og om alt mellem himmel og jord. Det viser, at vi er en vigtig del af helheden, og at relationen prioriteres. Det er netop disse n\u00e6rv\u00e6rende handlinger, der g\u00f8r omsorgen meningsfuld i det daglige. Og eksemplerne er mange, og det er sm\u00e5 gestusser, der g\u00f8r en stor forskel!<\/span><\/p>\n<\/div>\n

En model for fremtidens hjemmepleje
\n<\/span><\/strong>Vi h\u00e5ber, at vores erfaringer kan tjene som eksempel p\u00e5, hvordan en omsorgsfuld, fagligt forankret og systematisk tilgang \u2013 som fx<\/span> Beboerkonferencen<\/a> \u2013 kan f\u00f8re til hjemmepleje pr\u00e6get af forst\u00e5else, respekt og kontinuitet. Ikke som et projekt, men som en praksis, der skaber trivsel for borgerne, og for medarbejderne.<\/span><\/p>\n

Lad vores fort\u00e6lling v\u00e6re et vidnesbyrd om, hvad der er muligt, n\u00e5r teori og metode bliver til hverdagspraksis \u2013 og n\u00e5r b\u00e5de medarbejdere, ledelse og p\u00e5r\u00f8rende tager f\u00e6lles ejerskab for at skabe den bedst mulige og mest omsorgsfulde pleje.<\/span><\/p>\n

Vores baggrund og h\u00e5b
\n<\/span><\/strong>Denne fort\u00e6lling udspringer af vores egne erfaringer som to s\u00f8skende \u2013 en bror og en s\u00f8ster \u2013 der passer p\u00e5 vores mor, der bor hjemme og lever med Alzheimers sygdom.<\/span><\/p>\n

Jeg, s\u00f8steren, er sygeplejerske og forsker med s\u00e6rlig interesse for omsorgens eksistentielle og relationelle dimensioner. Det, vi har oplevet, har ikke kun v\u00e6ret en personlig rejse, men ogs\u00e5 et spejl for mange af de indsigter, jeg arbejder med i mit forskningsfelt. Erfaringerne tr\u00e6kker tr\u00e5de til temaer, jeg bl.a. har skrevet om i de f\u00f8rste 5 artikler. Den sidste artikel Faglighed og professionel identitet hos hjemmesygeplejersker<\/em> er anbefalet af redaktionen som supplerende l\u00e6sning.<\/span><\/p>\n

Ber\u00f8rt og Bev\u00e6get<\/a>  
\nEksistentiel hjemkomst <\/a>  
\nEt essay om hverdagslivets kreative omsorgspotentialer <\/a>  
\nEksistentiel krise og k\u00e6rlighedens kraft <\/a>  
\nMellem scene og virkelighed <\/a>  
\nFaglighed og professionel identitet hos hjemmesygeplejersker<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Janne Brammer Damsgaard, PhD, MSc, RN, external lecturer, Aarhus University, Health, Department of Public Health, Nursing. jbd@ph.au.dk ORCID https:\/\/orcid.org\/0000-0003-1238-2344 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15879,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-13837","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-casebaseret-sygepleje"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/Haabfuldt-indblik-i-hjemmeplejen.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13837"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13837\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15879"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}