\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Artiklen omhandler resultaterne af en unders\u00f8gelse om sygeplejerskers oplevelser af de betingelser, der p\u00e5virker l\u00e6ring og deltagelse p\u00e5 tv\u00e6rs af teoretisk og kliniske dele af <\/span>Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje<\/span>, samt hvordan forsknings-metoden fotointerview kan anvendes i praksis og hvilke udfordringer og muligheder, der kan opst\u00e5 i denne proces.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Designet var baseret p\u00e5 en kombination af kvalitative og kvantitative data, herunder Delphi-evaluering, sp\u00f8rgeskemaer og studerendes refleksioner. Informanterne er sygeplejersker, der har deltaget i Special-uddannelsen i Psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Metoden kombinerer kvalitative analyser af refleksioner og citater med kvantitative data fra sp\u00f8rgeskemaer.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>Flere faktorer havde betydning for de studerendes deltagelsesmuligheder, herunder forberedelse, tid, ledelsesopbakning og prioritering i praksis. Nogle sygeplejersker oplevede, at metoden fotointerview var anvendelig og overf\u00f8rbar til deres kliniske praksis, mens andre manglede tid og motivation til at gennemf\u00f8re opgaven.<\/span><\/p>\nKonklusion
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen peger p\u00e5, at god forberedelse, st\u00f8tte fra ledelse og kollegaer samt klare rammer er afg\u00f8rende for at bygge bro mellem teori og praksis. Resultaterne fremh\u00e6ver betydningen af at skabe gunstige betingelser for, at sygeplejersker kan implementere ny viden og metoder i deres kliniske hverdag.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/p>\n<\/strong><\/h4>\n
Photo interviews in the postgraduate programme in psychiatric nursing \u2013 Evaluation of a research methods course across clinical practice and theory<\/strong><\/h5>\n
\nIntroduction<\/strong>
\nThis article presents the results of a study of nurses\u2019 experiences of the conditions that influence learning and participation across the theoretical and clinical components of the Postgraduate Programme in Psychiatric Nursing, and how the research method of photo interviewing can be applied in practice, including challenges and opportunities in this process.
\nMethod<\/strong>
\nThe design was based on a combination of qualitative and quantitative data, including Delphi evaluation, questionnaires, and students\u2019 written reflections. Participants were nurses who had completed the Postgraduate Programme in Psychiatric and Child and Adolescent Psychiatric Nursing. The method combined qualitative analyses of reflections and quotations with quantitative questionnaire data.
\nResults<\/strong>
\nSeveral factors influenced students\u2019 opportunities for participation, including preparation, time, managerial support, and prioritisation in clinical practice. Some nurses experienced photo interviewing as useful and transferable to their clinical work, while others lacked time and motivation to complete the assignment.
\nConclusion<\/strong>
\nThe study indicates that good preparation, support from managers and colleagues, and clear structures are crucial to bridging theory and practice. The findings highlight the importance of creating favourable conditions that enable nurses to implement new knowledge and methods in their everyday clinical practice.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Photo interviews, psychiatric nursing education, research methods, learning conditions, theory\u2013practice integration, Delphi evaluation, implementation in clinical practice.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/strong><\/span>Specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ ungdomspsykiatrisk sygepleje har et omfang p\u00e5 60 ECTS-point svarende til et \u00e5rs fuldtidsstudie. Uddannelsen str\u00e6kker sig over 1\u00bd \u00e5r, hvor de overskydende uger foreg\u00e5r i klinisk praksis med fokus p\u00e5, at de studerende f\u00e5r mulighed for at tr\u00e6ne og implementere deres nye kompetencer i klinisk praksis. Form\u00e5let med uddannelsen er j\u00e6vnf\u00f8r kap. 1, \u00a7 1, at:<\/span><\/p>\n\u201dsygeplejersken udvider sine faglige og kliniske kompetencer med henblik p\u00e5 at varetage funktionsomr\u00e5det som specialsygeplejerske i psykiatrisk b\u00f8rne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje og dermed sikrer et fokus p\u00e5 befolkningens mentale sundhed\u201d<\/span><\/em> (Retsinformation, 2021).<\/span><\/p>\nUddannelsen udbydes regionalt, bl.a. i Region Sj\u00e6lland, hvor der hvert \u00e5r er plads til omkring 21 studerende. I Region Sj\u00e6lland er der et m\u00e5l om at 50 % af sygeplejestaben i 2025 har uddannelsen. <\/span>Artiklens indhold tager afs\u00e6t i en evaluering af den del af uddannelsen, hvor de studerende havde besk\u00e6ftiget sig med videnskabsteori, metode og evidens. Undervisningen blev varetaget af undervisere fra Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sj\u00e6lland. Undervisningen har til form\u00e5l, at facilitere, at de studerende kan opn\u00e5 f\u00f8lgende l\u00e6ringsm\u00e5l: <\/span><\/p>\n\u201dHar viden om forskellige videnskabsteoretiske tilgange og metoder med henblik p\u00e5 nuanceret anvendelse i praksis\u201d<\/span><\/em><\/span>
\n(Bekendtg\u00f8relse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatrisk sygepleje, 2022, s. 14).<\/span><\/p>\nArtiklen fokuserer p\u00e5 nogle af de betingelser, der har haft betydning for de studerendes l\u00e6ringsproces p\u00e5 tv\u00e6rs af den teoretiske del og den kliniske del af uddannelsen. Fra uddannelsens side, er der lagt op til, at de studerende skal v\u00e6re den aktive part, og at samspillet mellem de teoretiske og de kliniske dele af uddannelsen, anses for at v\u00e6re en foruds\u00e6tning for de studerendes l\u00e6ring (Specialuddannelsen i psykiatrisk og b\u00f8rne-\/ungdomspsykiatrisk sygepleje, 2022).<\/span><\/p>\nUnderviserne fra Psykiatrisk Forskningsenhed har en konstruktivistisk l\u00e6ringstilgang og en ambition om at inddrage de studerende ud fra en ontologisk forst\u00e5else af, at l\u00e6ring sker gennem deltagelse, det vil sige, at man ikke kan l\u00e6re andre noget, da det er den l\u00e6rende selv, der kan l\u00e6re sig nyt influeret af de kontekster, som vedkommende er en del af. Undervisere kan s\u00e5ledes facilitere l\u00e6ringsmuligheder (Dolin, 2013, Dreier, 1999). N\u00e5r vi underviser, l\u00e6gger vi derfor op til de studerendes aktive deltagelse ved at tilrettel\u00e6gge undervisningsforl\u00f8bet p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 de studerende f\u00e5r erfaring med de forskellige elementer i forskningsprocessen i et mikroformat,<\/span> se <\/span>Figur 1<\/span>, side 3<\/span><\/p>\nF\u00e6lles fokus p\u00e5 recovery-orienteret praksis
\n<\/span><\/strong>Underviserne havde besluttet, at der skulle v\u00e6re et f\u00e6lles fokus p\u00e5 recovery-orienteret praksis, fordi det er en organisatorisk indsats i Psykiatrien i Region Sj\u00e6lland, som der er arbejdet intensivt med i flere \u00e5r, for eksempel gennem uddannelse af alle medarbejdere og recovery-strategier (Psykiatrien Region Sj\u00e6lland, 2024, Recovery i Psykiatrien). I Psykiatrien i Region Sj\u00e6lland er recovery defineret som:<\/span><\/p>\n\u201c…<\/span><\/em>\u2019At komme sig\u2019 er at leve et tilfredsstillende, h\u00e5befuldt og bidragende liv i gensidighed med andre\u201d<\/em> <\/span><\/span>(Psykiatrien Region Sj\u00e6lland, 2024, s. 4).<\/span><\/p>\nDet er komplekst at implementere en recovery-orienteret tilgang i praksis. Sammen med en tidligere \u00e5rgang af studerende p\u00e5 specialuddannelsen, unders\u00f8gte vi erfaringer med at implementere recovery-orienteret praksis og fandt blandt andet ud af, at det er en udfordring, at det er diffust og ikke er h\u00e5ndgribeligt, hvordan der kan arbejdes med recovery i praksis (Berring et al, 2024, s. 10). <\/span>Derfor var vores vurdering, at det gav mening at fokusere p\u00e5 denne f\u00e6lles udfordring, der fylder i den daglige kliniske praksis og derfor blev antaget at v\u00e6re meningsfuld for alle de studerende, uanset hvor i psykiatrien de er ansat.<\/span><\/p>\nEn af forskningsmetoderne der blev arbejdet med var fotointeeviews – se <\/span>Faktaboks
\n<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Figur-1-1.png?resize=703%2C576&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/strong><\/p>\nFotointerview og recovery
\n<\/span><\/strong>Den opgave som de studerende fik mellem de to teoretiske moduler, var at afpr\u00f8ve den kvalitative metode fotointerview i praksis med en af deres kollegaer som informant. Det er en interview-metode, hvor den interviewede tager et billede af det f\u00e6nomen, der udforskes, her recovery. Da den interviewede selv tager billedet, f\u00e5r vedkommende medbestemmelse over hvordan der tales om f\u00e6nomenet, fordi billedet er udgangspunktet for interviewet (Justesen et al., 2018).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/De-6-step.png?resize=311%2C345&quality=80&ssl=1\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/Step-3.png?resize=296%2C196&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n
FAKTABOKS OM FOTOINTERVIEW
\n<\/span><\/strong>Fotointerview er en forskningsmetode, hvor fotografier anvendes som udgangspunkt for kvalitative interviews. Metoden bygger p\u00e5 det visuelle materiales evne til at aktivere hukommelse, f\u00f8lelser og sanser, hvilket \u00e5bner op for nye dimensioner af erkendelse, som er kontekstuelle og situationsbestemte.<\/span><\/p>\nDer er flere tilgange til fotointerviews, der har betydning for hvordan de gennemf\u00f8res (se fx Hybholt, 2015 og Justesen et. al., 2018). I denne evaluering blev der anvendt deltagerdrevent fotointerview, hvor informanten tager fotografier af det f\u00e6nomen \u2013 her \u2018recovery\u2019 \u2013 som udforskes. Det betyder, at informanten allerede ved valg af motiv begynder at reflektere over egen praksis, hvilket giver informanten medbestemmelse over, hvordan der tales om f\u00e6nomenet.<\/span><\/p>\nInden interviewet sikres der informeret samtykke, hvorefter fotoopgaven gennemf\u00f8res.<\/span><\/p>\nI uddannelsesforl\u00f8bet var fotoopgaven: <\/span>\u201dTag et foto med din telefon, som for dig er forbundet med, f\u00f8les som eller f\u00e5r dig til at t\u00e6nke p\u00e5 recovery\u201d<\/em>.<\/span> Inden interviewet printes fotoet. De fotos der blev taget, var ofte billeder af naturmotiver som skovstier, blomster, tr\u00e6er og dyr.<\/span><\/p>\nUnder interviewet forholder Intervieweren sig \u00e5bent og nysgerrigt til fotografiet i relation til det udforskede f\u00e6nomen (Zaltman, 2003):<\/span><\/p>\nHistoriefort\u00e6lling<\/span><\/strong>:<\/strong> Sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der er p\u00e5 fotografiet, hvordan det repr\u00e6senterer recovery og hvad informanten forestiller sig, at andre fx kollegaer\/klienter ville sige om fotografiet.<\/span><\/p>\nManglende billeder<\/span><\/strong>:<\/strong> Sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der mangler p\u00e5 fotografiet, som kunne bidrage til en mere fuld forst\u00e5else af recovery (fx var der ikke mange billeder af mennesker, men interviewene viste at relationer blev opfattet som essentielle for recovery).<\/span><\/p>\nUdvid rammen<\/span><\/strong>:<\/strong> Sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad der ville ligge udenfor fotografiets rammer, der kunne udvide forst\u00e5elsen af recovery.<\/span><\/p>\nSensoriske metaforer<\/span><\/strong>: sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan fotografiet v\u00e6kker sanseindtryk som lyd, lugt og f\u00f8lelser hos informanten.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/fotos.png?resize=652%2C151&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/div>\n
Baggrund for studiet og unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 teorimodul 2, viste det sig, at 68 % af de studerende havde gennemf\u00f8rt opgaven i den kliniske del af uddannelsen, mens cirka en tredjedel af holdet ikke havde gennemf\u00f8rt fotoopgaven. At gennemf\u00f8re fotoopgaven var en v\u00e6sentlig mulighed for at opn\u00e5 l\u00e6ringsm\u00e5let omhandlende viden om metodens anvendelse i praksis. Derfor \u00f8nskede underviserne, at unders\u00f8ge hvilke betingelser, muligheder og begr\u00e6nsninger, der havde haft betydning for hvem der gennemf\u00f8rte og hvem der ikke gennemf\u00f8rte opgaven. Det ledte frem til f\u00f8lgende unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/p>\n“Hvilke muligheder og begr\u00e6nsninger har de studerende p\u00e5 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje oplevet som betydningsfulde for deres deltagelse i og l\u00e6ring af arbejdet med forskningsmetoden fotointerview p\u00e5 tv\u00e6rs af den teoretiske og den kliniske del af specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\nMetodisk tilgang
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen er teoretisk inspireret af kritisk psykologisk og social praksisteori, der ser l\u00e6ring som situeret deltagelse i sociale praksisser. Studerendes muligheder og begr\u00e6nsninger analyseres i forhold til de forskellige betingelser, de m\u00f8der i uddannelsens teoretiske og kliniske kontekster (Dreier, 1979; 1999; Holzkamp 1998; 2005; Lave, 2019; Lave & Wenger, 1991 & Wenger, 2004). <\/span>I denne forst\u00e5else er l\u00e6ring t\u00e6t forbundet med hverdagslivets praksisf\u00e6llesskaber og institutionelle rammer. Med en forst\u00e5else af, at l\u00e6ring sker gennem deltagelse i og p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige kontekster, er det relevant at se p\u00e5 hvilke muligheder der stilles til r\u00e5dighed for de studerende, n\u00e5r de bev\u00e6ger sig mellem hverdagen i den kliniske praksis som \u00e9n kontekst, og specialuddannelsens teoretiske rum som en anden kontekst.<\/span><\/p>\nDer vil ofte kunne ses en variation i de foruds\u00e6tninger og m\u00e5der det er muligt at deltage p\u00e5 i forskellige kontekster, hvilket dermed kan f\u00e5 betydning for de studerendes muligheder og begr\u00e6nsninger for l\u00e6ring. Dette er et relevant perspektiv at inddrage n\u00e5r der \u00f8nskes en forst\u00e5else af om opgaven blev udf\u00f8rt eller ej og hvorfor (Dreier, 1999; Lave, 2019). <\/span>Artiklen er blevet til i samarbejde mellem 19 sygeplejersker p\u00e5 Specialuddannelsen samt undervisere fra Psykiatrisk Forskningsenhed. De studerende der har deltaget, har givet samtykke til at deres bidrag til evalueringen anvendes som data i denne artikel. Data er s\u00e5ledes fra evalueringen af undervisningen omhandlende videnskabsteoretiske tilgange og metoder p\u00e5 uddannelses\u00e5rgang 23\/24.<\/span><\/p>\nEvalueringens fire dele
\n<\/span><\/strong>1. <\/strong>En sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse, der bestod af sp\u00f8rgsm\u00e5l omhandlede de studerendes l\u00e6ring i arbejdet med fotointerviewopgaven, undervisningsform, l\u00e6ringsmilj\u00f8 og betingelser i praksis. <\/span>Sp\u00f8rgsm\u00e5lene var udformet som en likertskala bl.a. med seks svarkategorier: \u201dmeget enig\u201d, \u201denig\u201d, \u201dlidt enig\u201d, \u201dlidt uenig\u201d, \u201duenig\u201d og \u201dmeget uenig\u201d og med en tilh\u00f8rende \u00e5ben svarkategori til hvert sp\u00f8rgsm\u00e5l. Metoden gjorde det muligt at se procentfordelingen p\u00e5 alle sp\u00f8rgsm\u00e5lene fordelt mellem dem, der havde udf\u00f8rt fotointerviewopgaven, og dem, der ikke havde.<\/span><\/p>\n2. <\/strong>Refleksions\u00f8velser, hvor underviserne med afs\u00e6t i resultaterne fra sp\u00f8rgeskemaet, havde udformet refleksionssp\u00f8rgsm\u00e5l inden for omr\u00e5der de \u00f8nskede uddybet. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene var skrevet p\u00e5 et kort og lagt p\u00e5 et bord. De 19 studerende trak et kort og fandt en makker at tale med. For eksempel:<\/span><\/p>\n\n- \u201dI sp\u00f8rgeskemaet handlede nogle af sp\u00f8rgsm\u00e5lene bl.a. om tid, arbejdsmilj\u00f8 og ledelsesopbakning. Tal sammen om hvad I synes er det vigtigste for at f\u00e5 mulighed for at kunne gennemf\u00f8re fotointerviewet i praksis.\u201d<\/span><\/em><\/span><\/li>\n
- \u201dSp\u00f8rgeskemaet viste en forskel i hvor motiverede I var for at lave fotointerviewet. Tal sammen om hvad der havde betydning for jeres motivation.\u201d<\/span><\/em><\/li>\n<\/ul>\n
3. <\/span><\/strong>Individuelle refleksioner, hvor de studerende skrev en sammenh\u00e6ngende tekst om det, de havde talt med deres medstuderende om.<\/span><\/p>\n4. <\/strong>Dern\u00e6st blev der lavet en ny evaluering inspireret af Delphi-metoden (AU Educate, 2023). De studerende fik hver is\u00e6r udleveret et skema med to tabeller, hvori de skulle formulere to udsagn om det, der henholdsvis havde fungeret, og det, der havde v\u00e6ret udfordrende i forhold til fotointerviewopgaven. <\/span>Herefter cirkulerede skemaerne systematisk rundt p\u00e5 holdet, s\u00e5 de studerende l\u00e6ste hinandens udsagn og satte en streg p\u00e5 skemaet, hvis de var enige. Denne del af evalueringen gav mulighed for at f\u00e5 et overblik over hvad de studerende lagde v\u00e6gt p\u00e5 og hvor stor enighed der var mellem de studerende (AU Educate, 2023).<\/span><\/p>\nEn af de pointer, som 18 studerende var enige i, i forhold til hvad der havde fungeret godt var:<\/span>
\n“Det fungerede godt at afpr\u00f8ve det [fotointerviewet] med hinanden i undervisningen”<\/span><\/em><\/span><\/p>\nEn af de pointer 15 ud af 19 studerende var enige i havde v\u00e6ret udfordrende var:<\/span>
\n“At der samtidig [med fotointerview-opgaven] var to refleksive rapporter, og en undervisningsseance p\u00e5 de 4 uger plus arbejde”<\/span><\/em><\/span><\/p>\nEfterf\u00f8lgende reflekterede de studerende over de udsagn, der havde opbakning fra flest studerende. De studerende blev opfordret til at uddybe og tale om hvordan udsagnet kunne forst\u00e5s. Dialogen blev lydoptaget, og transskriberet ordret. <\/span>De fire dele var alle informeret af vores kritisk psykologiske og social\/praksis teoretiske tilgang, b\u00e5de i forhold til det der blev spurgt om og i hvordan data blev analyseret. Kombinationen af disse dele i evalueringen har tilsammen bidraget med kvantitative og kvalitative data omkring forskellige betingelser og deres betydninger for de studerendes deltagelse og l\u00e6ring. Ud fra en forst\u00e5else af, at kilden til viden ligger i intersubjektivitet (Nissen, 2002), var der en ambition om at inddrage de studerende som medforskere.<\/span><\/p>\nAt v\u00e6re medforsker
\n<\/span><\/strong>Charlotte H\u00f8jholt (1993) pr\u00e6ciserer med-forskerbegrebet: <\/span>\u201dde mennesker, vi samarbejder med i forskningsprocessen, gennem denne selv bliver udforskende i forhold til deres eget liv\u201d <\/span>(H\u00f8jholt, 1993, s. 21). <\/span>En enkelt studerende \u00f8nskede at deltage som medforsker i artikelskrivningsprocessen, og bidrog til analysen og gav feedback i artikelskrivningsprocessen.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>De studerende p\u00e5 Specialuddannelsen havde forskellige deltagerforuds\u00e6tninger i forhold til at gennemf\u00f8re fotointerviewopgaven i den kliniske del af deres uddannelse. I dette afsnit udfoldes nogle af de betingelser, der havde betydning for de studerendes egen oplevelse af deres deltagelsesmuligheder og dermed l\u00e6ring p\u00e5 tv\u00e6rs af uddannelseskonteksten og deres kliniske praksis som kontekst. Resultaterne er inddelt i 3 undertemaer:<\/span><\/p>\n\n- Fra viden til anvendelse<\/span><\/li>\n
- Tidens betydning<\/span><\/li>\n
- Opbakning i klinisk praksis.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Temaerne m\u00e5 dog forst\u00e5s som elementer, der vikler sig ind i hinanden i en kompleks sammenh\u00e6ng.<\/span><\/p>\nFra viden til anvendelse
\n<\/span><\/strong>De studerende havde forskellige oplevelser af deres l\u00e6ringsproces og -udbytte samt forst\u00e5else af, hvordan de kunne anvende den nye teoretiske viden i deres kliniske praksis. Special-uddannelsens ambition er bl.a., at de studerende gerne skal uddannes \u201dind i praksis\u201d. Uddannelsesm\u00e5let stemmer godt overens med flere af de studerendes motivation for at l\u00e6se videre med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 et fagligt kompetencel\u00f8ft, st\u00f8rre teoretisk viden og dygtigg\u00f8relse indenfor det psykiatriske speciale. Derudover et \u00f8nske om at f\u00e5 redskaber til at indg\u00e5 i et mere specialiseret samarbejde med l\u00e6ger og psykologer mhp. at \u00f8ge hj\u00e6lpen og st\u00f8tten til patienterne.<\/span><\/p>\nNogle af de studerende havde sv\u00e6rt ved at se, hvad de skulle bruge den konkrete fotointerviewopgave til i deres praksis. Nogle af de studerende argumenterede for, at en st\u00f8rre tydelighed fra undervisernes side omkring opgavens form\u00e5l og omfang i introduktionen til opgaven, ville have \u00f8get deres motivation for udf\u00f8relsen af opgaven. Endvidere kom det bag p\u00e5 en del af de studerende, hvor tidskr\u00e6vende det var at transskribere interviewet efterf\u00f8lgende, og de havde sv\u00e6rt at se meningen med denne del af opgaven, og derfor kun delvist gennemf\u00f8rte den.<\/span><\/p>\nDelphi-evalueringen viste samtidig, at st\u00f8rstedelen af de studerende mente, at fotointerview var en god metode til at tale med en kollega om emnet \u2019recovery\u2019. Mange oplevede, at de kunne f\u00e5 nogle andre samtaler ved at tale ud fra et billede, og at metoden kunne bidrage til, at de ogs\u00e5 l\u00e6rte deres kollega at kende p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/span><\/p>\n58 % af de adspurgte studerende, var, i varierende grad, enige i, at der var en god sammenh\u00e6ng mellem undervisningen p\u00e5 uddannelsen og anvendelse af denne i praksis, og over 83 % var enige eller meget enige i, at de havde tilstr\u00e6kkelig viden om og forst\u00e5else af opgaven med afs\u00e6t i undervisningen p\u00e5 uddannelsen. \u00c9n beskrev, at der havde v\u00e6ret en r\u00f8d tr\u00e5d gennem undervisningen og at strukturen dermed var tydelig. En anden uddybede:
\n<\/span>“Det fungerede godt at afpr\u00f8ve med hinanden i undervisningen [\u2026] det der med at b\u00e5de at f\u00e5 lov til at interviewe mine med-studerende, men ogs\u00e5 at blive interviewet, fordi s\u00e5 fik jeg en forst\u00e5else af at v\u00e6re p\u00e5 begge sider af det, og det der med at det ogs\u00e5 er noget der kan blive s\u00e5rbart”.<\/span><\/em><\/p>\nCitatet peger p\u00e5, at den praktiske og teoretiske forberedelse p\u00e5 uddannelsen, var med til at give en f\u00f8lelse af, at v\u00e6re godt kl\u00e6dt p\u00e5 til at g\u00e5 ud og udf\u00f8re opgaven i praksis, hvilket er en holdning, der deles af st\u00f8rstedelen af de studerende p\u00e5 holdet. <\/span>De studerende udviklede interviewguiden sammen med en underviser. Flere mente, at interviewguiden hjalp dem med at forst\u00e5 og udf\u00f8re fotointerviewopgaven. Enkelte f\u00f8lte sig l\u00e5st af den, og oplevede at den kunne v\u00e6re en begr\u00e6nsning der forhindrede dem i at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende i interviewet med deres kollega.<\/span><\/p>\nEn studerende mente, at metoden var s\u00e5 god, at hun havde overf\u00f8rt den til sit arbejde, b\u00e5de i samtale med patienter og i undervisning af kollegaer:
\n<\/span>“(\u2026) jeg er faktisk blevet rigtig glad for at vi har haft den undervisning, fordi jeg har brugt det en hel del. Jeg har brugt det i noget undervisning til mine kollegaer, og vi har talt arbejdsmilj\u00f8 ud fra nogle billeder. <\/span>(\u2026) Og s\u00e5 har jeg en patient, som jeg havde rigtig sv\u00e6rt ved at f\u00e5 gang i samtalen med, og der t\u00e6nkte jeg \u201dkan jeg mon bruge det her?\u201d <\/span>\u2013 og der bad jeg hende om at tage et fotografi som var betydningsfuldt for hende, og at have det med n\u00e6ste gang vi skulle snakke (\u2026) vi fik en rigtig fed samtale og det \u00e5bnede noget helt andet i vores relation, s\u00e5 jeg har egentlig v\u00e6ret ret glad for at f\u00e5 \u00e5bnet \u00f8jnene lidt for hvad det her med foto kan, alts\u00e5 i mange andre sammenh\u00e6nge”.<\/span><\/span><\/em><\/p>\nHer tydeligg\u00f8res en oplevelse af, at metoden ligeledes kan vise sig overf\u00f8rbar til andre situationer, og s\u00e5ledes<\/span> v\u00e6re relevant i praksis p\u00e5 flere m\u00e5der, selvom det ikke var m\u00e5let med undervisningen. <\/span>At blive kl\u00e6dt p\u00e5 med viden fra uddannelsens side, kunne her ses som en betingelse, der var med til at muligg\u00f8re den studerendes \u00e6ndrede deltagelsesm\u00e5de i sin kliniske praksis, gennem implementering og anvendelse af metoden i forskellige sammenh\u00e6nge, hvormed den bl.a. kunne bruges til at skabe dybere relationer og medvirke til at mediere samtaler, der potentielt ellers ville kunne v\u00e6re sv\u00e6re at \u00e5bne. <\/span>Med god forberedelse og viden om metoden, havde nogle studerende nemt ved at anvende metoden i praksis, mens andre fandt det mere udfordrende, hvilket er med til at understrege at de studerendes deltagerforuds\u00e6tninger var forskellige.
\nI sp\u00f8rgeskemaet udtrykte en studerende: <\/span>“Det er meget fint at f\u00e5 et lille blik, men n\u00e5r man er tilbage [i klinikken], k\u00f8rer livet, s\u00e5 intet nyt er forankret”.<\/span><\/em><\/p>\nI f\u00f8lgende afsnit skal vi se n\u00e6rmere p\u00e5 tid og opbakning i afdelingen, som nogle af de betingelser, der viste sig at have betydning for de studerendes arbejde med opgaven i praksis.<\/span><\/p>\nTidens betydning
\n<\/span><\/strong>En af de betingelser, der viste sig at have betydning for de studerendes deltagelsesmuligheder, og dermed mulighed for at udf\u00f8re fotointerviews i deres kliniske praksis, var tid. P\u00e5 uddannelsen er der flere refleksive rapporter samt formidlinger, som skal gennemf\u00f8res i den kliniske del af uddannelsen, hvilket if\u00f8lge flere af de studerende kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at prioritere opgaver, som fotointerviewopgaven, der ikke er obligatorisk. <\/span>Flere beskrev, at de arbejdede p\u00e5 sengeafsnit med d\u00e5rlige patienter, skiftende vagtlag, stort patient-flow og sygemeldinger fra kollegaer.<\/span><\/p>\nAf de adspurgte, viste sp\u00f8rgeskemaet, at 68 % af de studerende havde gennemf\u00f8rt opgaven og resterende 32 % dermed ikke havde. Sp\u00f8rge-skemaet viste, at 54 % af dem, der havde gennem-f\u00f8rt opgaven, ikke mente, at der var nok tid til at udf\u00f8re opgaven i praksis med en kollega. <\/span>Delphi-evalueringen viste ligeledes at en overvejende del af de studerende var enige i at tid var en udfordring pga. travlhed p\u00e5 arbejdspladsen og for mange konkurrerende \u201dskal-opgaver\u201d, hvormed fotointerviewopgaven blev nedprioriteret. Flere studerende n\u00e6vnte prioritering som en kompetence, der var essentiel for at gennemf\u00f8re opgaven:
\n“Det her med at finde tid til udf\u00f8relsen (\u2026) der var nogle andre ting, der blev prioriteret h\u00f8jere. Patientpleje og s\u00e5dan noget (\u2026) det syntes jeg var lidt frustrerende for jeg kunne faktisk godt t\u00e6nke mig, alts\u00e5 meningen i det er jo at kunne f\u00e5 nogle rigtig gode snakke om det (\u2026) med mine kollegaer og s\u00e5dan noget, s\u00e5 jeg (\u2026) er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de \u00e6rgerlig over ikke at have tiden til det, men samtidig blev jeg ogs\u00e5 n\u00f8dt til, for alles skyld, havde jeg n\u00e6r sagt, ikke at prioritere det”.<\/em><\/span>
\n<\/span><\/p>\nCitatet peger p\u00e5, at en h\u00f8jere prioritering af patientpleje blev oplevet som en n\u00f8dvendighed, p\u00e5 trods af en motivation for at udf\u00f8re interviewet og derigennem f\u00e5 nogle gode snakke med sine kollegaer om \u2019recovery\u2019. Dermed kunne man argumentere for, at travlheden i den hverdagspraksis de studerende indg\u00e5r i, er med til at skabe en begr\u00e6nsning for studerendes deltagelsesmuligheder i forhold til at anvende ny viden fra Specialuddannelsen og arbejdet med praksisudvikling samt \u00f8velse i at oms\u00e6tte viden til anvendelse. En anden studerende underst\u00f8tter denne oplevelse af ikke at have tid i den kliniske praksis pga. andre arbejdsopgaver:
\n<\/span>“Der bliver ikke taget h\u00f8jde for at vi sidder i en akutmodtagelse (\u2026) alts\u00e5 patienterne der kommer, de er ligeglade, og der bliver ikke sat tid af til \u201dnu tager du en time eller to til at g\u00e5 ud og lave det her\u201d. Det skal vi selv finde, og det er sv\u00e6rt i en akutmodtagelse”.<\/span><\/em><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/FA-3824-Sperciaudd-i-psykiatrisk-sygepleje.png?resize=707%2C317&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n